JW subtitle extractor

Velkommen, brødre og søstre.
Siden vores forrige rapport har der
været to særlige stævner mere -
- begge to i Chile.
Mere end 4.700 delegerede
rejste fra 21 lande -
- for at være med ved de her to stævner.
I alt var der over 17.000 tilstede,
og 123 blev døbt.
Det særlige stævne
rørte manges hjerte -
- også en delegeret
der hedder Jonathan.
Han sagde: “Den kærlighed I har vist os
hele vejen igennem den her rejse -
- lige fra velkomsten i lufthavnen
til alle de forskellige aktiviteter -
- de fine gaver
og vennerne ved stævnet -
- og de søde venner der hjalp os på
hotellet, det har været helt fantastisk!
Vi takker Jehova for at han har ladet os
få den her helt vidunderlige oplevelse.”
En delegeret der hedder Jésica sagde:
“Tak fordi I har givet os
en forsmag på den nye verden!”
Der har på det seneste været
flere voldsomme naturkatastrofer.
Midt i september ramte stormen Boris
dele af Centraleuropa -
- med store mængder nedbør
og voldsomme vindstød.
Flere hundrede af vores
brødre og søstre -
- har måttet forlade deres hjem
og modtaget nødhjælp.
Men i den sydlige del af Afrika
er der fortsat alvorlig tørke.
Flere afdelingskontorer, blandt andet
Malawi, Mozambique og Zimbabwe -
- har hjulpet titusindvis af vores
brødre og søstre til at få -
- den mad de har brug for.
I slutningen af september
og starten af oktober -
- forårsagede orkanerne
Helene og Milton -
- store ødelæggelser
i det sydøstlige USA.
De to orkaner skabte voldsomme
oversvømmelser og jordskred.
Tre forkyndere mistede desværre livet -
- og over 11.000 var nødt til
at forlade deres hjem.
17 rigssale blev beskadiget
eller helt ødelagt -
- og det samme gjorde 2.500
af vores brødres og søstres hjem.
Vi bliver ved med at bede for alle
vores brødre og søstre -
- der er berørt af de her katastrofer.
Og vi er taknemmelige
for de mange frivillige -
- der hjælper til med nødhjælpsarbejdet.
Og vi værdsætter selvfølgelig
også de gavmilde bidrag -
- der gør at vi kan hjælpe
vores brødre og søstre -
- der står i de her
vanskelige situationer.
Den 27. september 2024 -
- trængte eritreiske myndigheder
ind i et privat hjem -
- hvor nogle Jehovas Vidner
var samlet til et helt fredeligt møde.
Til at starte med anholdt politiet
24 af vores brødre og søstre -
- deriblandt to mindreårige børn.
Senere blev børnene løsladt.
Den her ransagning skete næsten
30 år efter at Eritreas præsident -
- ophævede alle indfødte
Jehovas Vidners statsborgerskab i 1994.
Den afgørelse er stadig gældende -
- og det forhindrer de fleste
Jehovas Vidner i at have et normalt liv.
De kan ikke have en ejendom,
have deres egen forretning -
- og det er endda svært
for mange at finde arbejde.
Nogle dage efter ransagningen
arresterede og fængslede politiet -
- 85-årige søster Letebrhan Tesfay.
Hun var en af de første i Eritrea
der studerede med Jehovas Vidner.
Hun blev døbt tilbage i 1957.
Otte af hendes børn og otte af hendes
børnebørn tjener også Jehova.
Hendes datter Hadassa Zerisenay
er fængslet sammen med hende.
Søster Saron Ghebru og hendes mand
blev også arresteret.
Saron er gravid i sjette måned.
Sarons bror, Henok -
- er lige nu den bror der har siddet
længst tid i fængsel i Eritrea.
Han blev arresteret i januar 2005.
Pr. 1. november er der 64 brødre
og søstre i Eritrea der er i fængsel.
Vi bliver ved med at bede
for de 223 brødre og søstre -
- over hele verden der lige nu
er i fængsel på grund af deres tro.
Ved årsmødet 5. oktober 2024
fik vi en meget spændende meddelelse.
Bror Jody Jedele og Jacob Rumph -
- blev udnævnt til at tjene
som medlemmer af Det Styrende Råd.
Vi er meget glade for at de lige nu
er med os her i studiet.
Lad os bruge et par minutter på
at lære dem bedre at kende.
Velkommen brødre.
Vi har så mange spørgsmål
vi gerne vil stille jer.
Men måske kan I begynde med
at fortælle os lidt om -
- hvordan I fik kærlighed til Jehova.
Altså, hvad hjalp jer til at lære Jehova
at kende så I fik lyst til at tjene ham?
- Bror Jedele.
- Jamen jeg er vokset op i sandheden.
Min far blev døbt i 1940’erne og han
tjente Jehova trofast indtil sin død.
Og min mor blev døbt i 1950’erne.
De elskede Jehova
og hans organisation -
- og den kærlighed de havde til Jehova -
- hjalp min søster og mig til også
at få et stærkt forhold til ham.
Jo mere jeg lærte om sandheden
som barn, jo mere mening gav det bare.
Men det der virkelig overbeviste
mig om at det var det bedste liv -
- var den kærlighed
der var blandt Jehovas folk.
Jeg kan huske at der i sommerferien
kom venner fra alle dele af landet -
- for at forkynde i ledigt distrikt
i nærheden af os.
Og vi kendte ikke
nogen af dem før de kom.
Men lige så snart de var ankommet,
blev vi en familie -
- bare fordi vi alle tjente Jehova.
Og det gjorde et stort indtryk på mig.
Mine forældre havde lært
om Jehova da de var unge.
Men min mor var inaktiv -
- og da jeg var yngre var min far
ikke et af Jehovas Vidner.
Selvom vi aldrig rigtigt havde noget
med menigheden at gøre -
- så lærte min mor os om
grundlæggende bibelske sandheder.
Jeg vidste at Guds navn er Jehova, og
at det kun er ham jeg skulle bede til -
- og jeg vidste også at jorden
en dag ville blive til et paradis.
Og når jeg besøgte min farmor
en eller to gange om året -
- hun var et meget trofast vidne -
- så følte jeg mig virkelig
draget til Jehova -
- på grund af det hun sagde
og hendes kristne egenskaber.
Jeg fik lyst til at lære
hvem Jehova var.
Så da jeg var omkring 13 år, spugte jeg
min mor om jeg måtte studere Bibelen.
Jeg tænkte: “Hvis det her
virkelig er sandheden -
- så vil jeg gerne være
et af Jehovas Vidner.
Og hvis det ikke er sandheden, vil jeg
stadig bare være et godt menneske.”
Men min mor havde faktisk allerede haft
lyst til at komme tilbage til Jehova -
- så vi begyndte at gøre
fremskridt sammen.
Kort efter jeg var begyndt
at studere, forstod jeg -
- at det her var sandheden
som jeg havde ledt efter.
Min mor blev aktiv igen -
- og en måned senere blev jeg
godkendt som udøbt forkynder.
Nu er jeg glad for at kunne sige at hele
min nærmeste familie er i sandheden -
- og deres stærke tro
er et godt eksempel for mig.
Men hvad motiverede dig til at begynde
i heltidstjenesten, bror Rumph?
Der må jeg bare sige
at det at pionerer -
- der havde tjent Jehova
trofast i mange år -
- og kredstilsynsmænd
brugte tid sammen med mig -
- det var noget der motiverede og
opmuntrede mig meget da jeg var ung.
Jeg så hvor glade de var
for at tjene Jehova -
- og de fortalte spændende
oplevelser fra tjenesten.
Nogle havde endda rejst ud for
at forkynde i lande hvor der var behov.
Alt det gjorde at jeg virkelig
fik lyst til at blive missionær.
Så efter high school
begyndte jeg som pioner.
Min historie minder meget om Jakes.
At være sammen med nogle der elskede
heltidstjenesten, havde stor betydning.
Mine forældre elskede pionertjenesten.
De var begge pionere
indtil de fik børn.
Og senere fik min mor mulighed for
at blive pioner igen og er det stadig.
I sommerferierne
var hele familien hjælpepionerer -
- når vi havde kredstilsynsmand
gik vi med ham i tjenesten.
De fleste somre
besøgte vi også Betel.
Alle de her ting hjalp os til at se
at heltidstjenesten -
- er en fantastisk måde
at tjene Jehova på.
Så da jeg blev færdig med high school,
begyndte jeg som pioner -
- og blev inviteret
på Betel som 19-årig.
Og min søster og hendes mand
tjente også på Betel.
Hvilke opgaver har I haft gennem årene,
og hvad har I lært af dem?
Da jeg kom på Betel i Wallkill,
startede jeg med at gøre rent -
- og det var et skønt hold,
vi elskede at arbejde sammen.
Og det at arbejde på forskellige teams
og med forskellige opgaver -
- hjalp mig til at se hvor vigtigt
det er at kunne tilpasse sig.
To et halvt år senere
kom jeg i en ny afdeling -
- hvor man tager sig af
sundheds- og helbredsmæssige ting.
Jeg hjalp også missionærer med
at få den behandling de havde brug for.
Senere blev Damaris og jeg gift,
og vi blev overført til Brooklyn -
- hvor jeg kom til at arbejde
med det samme som før.
Og vi var der indtil 2005, hvor vi
forlod Betel for at tage os af forældre.
Vi var begge pionerer, og jeg var
med i Kontaktudvalg til Hospitaler -
- og Det Regionale Byggeudvalg.
Otte år senere
kom vi tilbage til Betel -
- for at hjælpe på byggeprojektet
i Warwick i to uger.
Og der gik vidst lidt mere end to uger,
for vi har været på Betel siden da.
I 2015 kom vi til Patterson
for at arbejde i den nyoprettede -
- Bygge- og Projekteringsafdeling,
eller LDC.
I 2018 blev LDC flyttet til Wallkill -
- så vi kom hele vejen rundt
og endte der hvor vi startede.
Men i 2021 kom jeg til at arbejde
i afdelingen Hospitalinformation.
Og i 2022 blev vi flyttet til Warwick -
- for at arbejde i Hospitalinformation
på Hovedkontoret.
I hver eneste opgave vi har haft -
- har det været et stort privilegie
at lære af åndelige mænd og kvinder.
Det har været trosstyrkende
at lære af de brødre -
- der har haft store opgaver
i organisationen.
De har altid været venlige og ydmyge -
- og de har været gode til at dele
den viden de havde, med os andre.
Da vi ikke var på Betel, så vi -
- hvor meget forældre gør
for at lære deres børn om Jehova -
- og hvordan vennerne elskede
at støtte Jehovas organisation.
Jehovas folk er enestående, og jeg
værdsætter alle de gode eksempler.
Ved regionalstævnet i 1998 var der
et foredrag der motiverede mig meget.
Det handlede om forskellige lande
hvor der var behov for flere pionerer -
- og et af de lande var Ecuador.
Så jeg bad om det, jeg så på mine
muligheder, jeg foretog noget research -
- og efter stævnet valgte jeg at skrive
til Afdelingskontoret i Ecuador.
Jeg besøgte landet og senere,
med Jehovas hjælp -
- blev det muligt for mig
at flytte dertil.
Og distriktet var så fantastisk
på det tidspunkt.
Der var mange der gerne
ville studere Bibelen.
Min drøm om at tjene
i et missionærdistrikt -
- var blevet til virkelighed.
Men den største velsignelse
ved at tjene i Ecuador -
- var at jeg mødte min hustru, Inga.
Og efter vi blev gift, fortsatte vi med
at tjene i Ecuador -
- hvor der var stort behov.
Flere år senere blev vi
udnævnt som specialpionerer -
- og på et tidspunkt
startede vi i kredstjenesten.
Vi fik tildelt en kreds hvor nogle af
menighederne lå i Amazonjunglen -
- og det var en sjov tid.
Så i 2011 blev vi overraskede over
at blive inviteret på Gilead -
- klasse nummer 132.
Og det var også et meget
stort privilegie for os.
Og efter Gilead har der været
mange forandringer i vores liv.
Vi har tjent
forskellige steder i verden -
- og har haft mange
forskellige privilegier.
Noget vi har lært af alle de opgaver,
er at det er vigtigt at være tilfreds -
- med at gøre sit bedste for Jehova
i de opgaver han giver os -
- og ikke bekymre sig for meget
om det man ikke selv kan styre.
Noget andet vi har lært,
er at det aldrig er stedet -
- der gør det til noget særligt,
men det er menneskene -
- dem man kommer til
at tjene sammen med.
Og vi elsker vores
kære venner så meget.
Er der et vers fra Bibelen
der har styrket jer -
- nu hvor I står overfor en ny opgave?
Jeg har tænkt meget på Josva
og det Jehova sagde til ham -
- da han fik en ny opgave.
Josva havde altid været en modig
tjener for Jehova, i flere årtier.
Han gik gennem Det Røde Hav -
- han førte israelitterne
i kamp mod amalekitterne -
- han var en spion, og han hjalp
Moses i mange år -
- i flere forskellige svære situationer.
Men i Josva 1:9 er det meget
interessant hvad Jehova siger til Josva.
Han siger:
Så fortsætter Jehova med at minde Josva
om hvorfor han kan klare sin opgave.
Han siger:
Og det er pointen:
Jehova er med os
når vi får en ny opgave.
Det er tydeligt at Jehova har været
med mig i alle mine andre opgaver.
Så jeg ved at han også
vil være med mig i den her.
Jeg kan også godt lide at Jehova
sagde til Josva at han var med ham.
Det var meget personligt,
og Jehova har ikke forandret sig.
Så det handler ikke om
hvad jeg kan gøre.
Det handler om hvad Jehova kan gøre,
og han kan gøre alt.
Han støtter personligt
hver eneste af sine tjenere.
Så jeg har tillid til at Jehova
også vil være med mig personligt.
Han vil hjælpe mig i min nye opgave,
og det opmuntrer mig.
Jeg har det på samme måde som
Gideon havde det da han fik sin opgave.
Han havde en helt
almindelig baggrund -
- og han forestillede sig egentlig ikke
at han kunne gøre så stor en forskel.
Men gennem en engel minder
Jehova ham om noget meget vigtigt.
I Dommerne kapitel 6, vers 14,
siger han til ham:
Men egentlig kunne Gideon ikke
gøre meget med sin egen styrke.
Så det Jehova siger til Gideon, er:
“Du skal bare gøre dit bedste,
så sørger jeg for resten.”
Helt ærligt følte min hustru og jeg -
- at det var skræmmende
med den her nye opgave.
Men vi vil prøve at efterligne Gideon -
- gøre vores bedste
og lade Jehova sørge for resten.
Det her er hans værk, og han skal nok
sørge for at det bliver gjort godt.
Mange tak, brødre.
Jeg husker 30 år tilbage
da jeg kom i Det Styrende Råd -
- jeg havde nogle af de samme
tanker og følelser -
- og jeg ved at Jehova
også vil hjælpe jer.
Vi er så glade for at have jer
i Det Styrende Råd -
- og vi ønsker jer Jehovas velsignelse
i jeres nye opgave.
Og vi bliver ved med
at bede for jer alle sammen -
- vi elsker jer alle meget højt.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners hovedkontor.

Rapport nr. 7 fra Det Styrende Råd, 2024