JW subtitle extractor

Står der en designer bag? Ekkolokalisering

Video Other languages Share text Share link Show times

Mange dyr bruger primært
deres synssans til at orientere sig -
- og forstå hvad der sker omkring dem.
Men hvad hvis det
ikke er nok at have gode øjne?
Findes der så andre muligheder?
Nogle dyr bruger ekkolokalisering.
Det vil sige at de bruger lyd til at
registrere eller “se” deres omgivelser.
De fleste flagermus har den evne -
- men det er en meget
kompleks opgave at bruge den -
- når man bor så mange
så tæt sammen.
De skal holde styr på hvad der sker
omkring dem. Hvordan gør de det?
Hurtigere end noget andet pattedyr
udsender de korte, højfrekvente skrig.
Så lytter de til ekkoerne -
- analyserer dem
og danner sig en form for lydbillede.
Nogle flagermus kan finde ud af
hvor forskellige ting omkring dem er -
- inden for ganske få millimeter -
- ved at måle hvor lang tid
ekkoerne er om at komme tilbage.
Det gælder for eksempel
den amerikanske brunflagermus.
En flagermus’ lyde kommer fra
dens strube eller tunge -
- men en kaskelothvals lyde
kommer fra dens gigantiske hoved.
Ved overfladen fylder den
lungerne med luft.
Noget af den luft bruger den
til at frembringe lyde nede i vandet.
Man har målt lyde på
helt op til 230 decibel.
Det er højere end lyden
fra et jetfly der letter.
Hvalen sender luft igennem
en form for stemmebånd -
- og det skaber en række kliklyde.
Og nu sker der noget interessant.
Klikkene rammer en luftsæk -
- og forplanter sig bagud gennem
et stort olieholdigt organ.
Så reflekteres lyden
af endnu en luftsæk -
- som sender den fremad
gennem nogle akustiske linser -
- der forstærker lyden og sender den
videre ud af hvalens hoved -
- i en koncentreret stråle.
En hval på 40 tons
kan ikke bare lige stoppe op.
Så det er muligt at de kraftige
kliklyde hjælper den til at undgå -
- at kollidere med havbunden
eller andre forhindringer.
Delfiner, der holder sig
tættere til havoverfladen -
- bruger også ekkolokalisering.
Ligesom andre tandhvaler bruger de
ikke det ydre ører til at høre klikkene.
I stedet hører de ved hjælp af
et særligt fedtlag i deres kæbe -
- som leder lyden direkte
til deres indre øre.
Med ekkolokalisering
kan nogle delfiner -
- registrere noget der er
mere end 650 meter væk.
Uanset om det er dybt nede i havet -
- eller i den mørkeste grotte,
findes der dyr der er i stand til -
- at “se” selv bittesmå detaljer
ved hjælp af lyd.
Er den her fascinerende evne
et resultat af en evolution?
Eller står der en designer bag?