JW subtitle extractor

Den her globale pandemi har trukket
verden ind i en tilstand af usikkerhed -
- med rigtig mange ukendte faktorer.
Men der er en ting der er helt sikker:
Igennem alt det her
har Jehova virkelig taget sig af os.
Dag efter dag er der brødre
fra hele verden der fortæller os -
- at de i høj grad føler at Jehova og
hans organisation passer godt på dem.
Det får mig til at tænke på ordene
i Esajas kapitel 40, og vers 11:
Er det ikke sådan du har det?
Føler du dig ikke som et lam
i din himmelske Fars beskyttende arme?
Jeg kan fortælle jer
at vi i Det Styrende Råd -
- har det på præcis samme måde.
Ja, vi mærker alle at vi bliver
hjulpet igennem den her svære tid -
- af vores himmelske Far, der viser os
inderlig omsorg og stor kærlighed!
Som den nænsomme hyrde Jehova er -
- gør han mere end bare
at bemærke vores problemer.
Han leder efter måder
han kan hjælpe os på.
I Salme 37:5 står der:
Jehova ‘griber ind for at hjælpe’ -
- ved blandt andet
at motivere sine tjenere -
- til at gøre noget
for dem der er i nød.
I den her rapport -
- vil vi gerne vise jer nogle eksempler
på hvordan vores brødre og søstre -
- gør netop det.
I nogle dele af verden -
- er en af de største bekymringer
for vores brødre og søstre -
- om de kan skaffe nok mad
til dem selv og deres familie.
På grund af omfattende
fødevaremangel, lockdown -
- udbredt arbejdsløshed
og andre problemer -
- har mange familier begrænset
eller slet ingen mad.
Koordinationsudvalget under
Det Styrende Råd gør alt hvad det kan -
- for at skaffe basale fødevarer og
medicin til de berørte brødre og søstre.
Der er allerede blevet oprettet
mere end 400 nødhjælpskomitéer -
- forskellige steder i verden.
Brødrene i de komitéer
arbejder utrætteligt -
- for at sikre at vores trosfæller
har hvad de skal bruge for at overleve.
Det er også tilfældet
i det afrikanske land Angola.
Hvordan er det indtil videre gået med
at organisere nødhjælpsarbejdet der?
Det vil bror Johannes De Jager -
- fra Afdelingskontoret i Angola
fortælle os lidt om.
I marts kom Angola
i undtagelsestilstand.
På grund af nedlukningen kunne mange
af vores brødre ikke længere arbejde -
- og det gjorde det svært
at få mad på bordet.
Vi der er i Udvalget, var meget
bekymrede over situationen.
Vi tænkte: ‘Hvordan skal vi tage os af
alle vores kære brødre og søstre?’
Vi skrev straks til
Koordinationsudvalget og spurgte dem.
Forestil jer hvor glade vi blev -
- da de svarede at vi ville få
den nødvendige hjælp -
- så vi kunne sørge for mad
til vores brødre og søstre.
Nu skulle vi så i gang med
et stort nødhjælpsarbejde.
For at det kunne lade sig gøre,
oprettede vi 37 nødhjælpskomitéer.
Her i landet købte
og uddelte vi 138 tons ris -
- 138 tons majsmel og 104 tons bønner.
Og gennem Hovedkontoret købte vi
også 313 tons fødevarer fra Brasilien.
Den første sending kom den 12. juli.
Så vores brødre har været hurtige
til at distribuere madvarerne.
Indtil videre har 34.701
brødre og søstre -
- og interesserede modtaget
nødvendige forsyninger.
Og deres taknemmelighed
har været helt tydelig.
For eksempel modtog
en søster der er enke -
- og som tager sig af sine fem
børnebørn, nødhjælpsforsyninger.
Hun sagde: “Jehova ser mig.”
Den her situation vil sikkert
fortsætte noget tid endnu -
- men vi er overbevist om
at Jehova vil fortsætte med -
- at tage sig af
alle sine tjenere i Angola!
Hvor spændende!
Andre afdelingskontorer har for nylig
fået lov at gøre det samme -
- og vi transmitterer nu
menighedsmøderne via tv og radio -
- i 21 lande.
Den ordning gør det muligt for omkring
1,2 millioner brødre og søstre -
- at overvære de ugentlige møder.
Og vores åndelige programmer -
- er tilgængelige for
et potentielt publikum -
- på næsten 280 millioner
mennesker!
Jehova sørger virkelig for
at hans folk har den nødvendige -
- bogstavelige og åndelige mad.
Men hvordan sørger han for vores
trosfæller der bliver forfulgt?
Under den her pandemi -
- har mange af os måske følt os
som fanger i vores eget hjem.
Men tænk så et øjeblik -
- på dem der rent faktisk er i fængsel
lige nu under den her pandemi.
Som det er i øjeblikket -
- sidder mindst 116 af vores brødre
og søstre jorden rundt -
- i fængsel på grund af deres tro.
I Rusland er yderligere 27
af vores trosfæller i husarrest -
- og 372 bliver efterforsket
af politiet.
På verdensplan er de yngste
der sidder i fængsel, kun 19 år gamle -
- og den ældste er 81.
Nogle af vores brødre har været
i fængsel eller i husarrest i årevis.
Tag for eksempel vores tre brødre
i Eritrea -
- Paulos, Isaac og Negede -
- der har været fængslet i længst tid,
næsten 26 år!
I Rusland, i sidste uge,
den 13. juli 2020 -
- blev der foretaget et rekordhøjt antal
ransagninger af vores brødres hjem -
- mindst 100 på én dag.
I forbindelse med de ransagninger -
- blev brødrene Dmitrij Katyrov
og Aleksandr Bokov -
- begge udsat for vold af betjentene.
Fra myndighederne forbød
vores arbejde i 2017, til i dag -
- er det samlede antal ransagninger
nået op på over 1.000!
Vores trosfæller der sidder i fængsel
jorden rundt -
- havde brug for at vi bad for dem
før COVID-19 -
- så de har endnu mere brug for det nu.
I Hebræerne 13:3 skrev Paulus:
“Husk på dem der sidder i fængsel, som
om I var i fængsel sammen med dem.”
Ja, vi føler med vores brødre og søstre
der er fængslet på grund af deres tro.
Hvordan klarer de det?
Hvordan hjælper Jehova dem
igennem prøvelserne?
Lad os høre to søstre fra Rusland -
- fortælle hvordan de kom
igennem en svær tid.
Om morgenen omkring klokken otte
den 11. juni 2019 -
- kom politi og efterforskere
lige pludselig og stormede vores hjem.
Ransagningen tog næsten hele dagen.
Bagefter blev vi taget med til
stationen til afhøring.
Og så blev vi midlertidigt tilbageholdt.
Det hele endte med en høring i retten
i Novosybkov.
Retten besluttede
at jeg skulle varetægtsfængsles.
Jeg endte med at sidde bag tremmer
i næsten otte måneder.
Jeg var varetægtsfængslet
i otte måneder.
Det blev til i alt 245 dage.
Jeg føler faktisk at den tid jeg var i
varetægtsfængslet, gik virkelig hurtigt.
245 dage.
Ja, det lyder som meget -
- men i virkeligheden føltes det ikke
som særligt lang tid.
Jeg holdt mig travlt beskæftiget
med at svare på breve -
- og tale med dem jeg delte celle med.
Jeg bad rigtig meget til Jehova
i den periode.
Jeg læste i Bibelen,
og jeg studerede personligt.
Otte måneders varetægtsfængsling
kan faktisk godt sammenlignes -
- med at være i isolation, for jeg
savnede virkelig noget selskab -
- at være sammen med
mine brødre og søstre -
- at have en samtale med dem,
ansigt til ansigt -
- at give dem en krammer.
Det var svært i begyndelsen.
Men så opdagede jeg at hvis man
accepterer sine omstændigheder -
- bliver det nemmere
at fokusere på noget andet.
Jeg bad Jehova om at hjælpe mig til
ikke at have for ondt af mig selv -
- og til ikke at tænke for meget på
hvor hårdt det var -
- kun at være i det samme rum
hele tiden.
Hver dag bad jeg Jehova om hjælp til at
acceptere den situation jeg nu stod i.
Det gik op for mig -
- at det er vigtigt altid at se efter
noget at være taknemmelig for.
Og hver aften, selv hvis der ikke
var sket noget særligt den dag -
- sørgede jeg for
at sige tak til Jehova.
Og det gav mig styrke, for det viser sig
at hver eneste dag sker der noget godt.
Nogle gange lagde jeg slet ikke
mærke til at jeg var spærret inde.
Når jeg kiggede ud ad vinduet,
så jeg bare den blå himmel -
- jeg så slet ikke tremmerne.
Og når vi var udenfor
for at motionere -
- i fængselsgården, hvor der var
høje mure hele vejen rundt -
- og man kun kunne se
lidt af himlen -
- mærkede jeg at Jehova hjælper en
til at have den rigtige indstilling.
Når jeg spurgte mig selv:
‘Hvad er det bag de mure?’ -
- var jeg i stand til
at forestille mig Alperne -
- og at der var kornblomster, min
yndlingsblomst, og valmuer derude.
Noget af det jeg takkede Jehova for -
- var at jeg havde Bibelen,
så jeg kunne læse i den -
- at jeg havde mulighed for
at bede til ham -
- at jeg havde gjort
det rigtige den dag -
- eller at jeg havde
set en fugl ud ad vinduet.
Før jeg blev fænglet, var jeg
besluttet på at hvis det en dag skete -
- ville jeg se det som
en opgave fra Jehova.
Første gang jeg modtog breve i
fængslet, var på årsdagen for min dåb.
Det var 24 år siden jeg var blevet døbt.
Den dag følte jeg mig lidt trist -
- så jeg bad Jehova om
at give mig en særlig gave.
Og sidst på dagen
fik jeg en særlig gave -
- 59 breve fra mine brødre og søstre.
Der mærkede jeg hvor fantastisk
en Gud Jehova er -
- og at han har inderlig omsorg
for sine tjenere.
Det gjorde mig endnu mere overbevist
om at Jehova er en kærlig Far.
Første gang jeg fik så mange breve -
- satte jeg mig bare på sengen
med alle 54 breve i skødet.
Jeg var overvældet og vidste slet ikke
hvad jeg skulle gøre med dem!
Jeg prøvede at samle mine tanker.
Jeg var selvfølgelig rørt til tårer -
- men jeg samlede tankerne
og gik i gang med at læse.
De breve jeg fik, var også en stor hjælp
for mig når jeg studerede personligt.
Jeg havde to kladdehæfter -
- hvor jeg skrev de tanker ned
der havde styrket mig.
Et af brevene handlede om hvad der
var hemmeligheden bag Davids mod.
Der stod at David ikke fokuserede på
hvor stor Goliat var i forhold til ham -
- men på hvor lille kæmpen var
i forhold til Jehova.
Den tanke hjalp mig til at se tingene
i det rigtige perspektiv -
- og huske på hvor stor Jehova er.
Da jeg blev ført ud af retssalen
og ud i bilen -
- begyndte de brødre og søstre
der stadig var der -
- at komme med opmuntrende
tilråb til mig.
Jeg forventede ikke
at de ville være der -
- for jeg vidste ikke hvilken vej
vi ville blive ført ud af retssalen.
Selvom jeg var ret ked af det fordi
retten havde begrænset min frihed -
- jublede jeg indvendigt
da jeg kom ind i bilen.
For selvom jeg ikke kunne se mine
brødre og søstre, kunne jeg høre dem!
Det styrkede min beslutning om
at forblive trofast mod Jehova -
- og hjalp mig til modigt at stå op
for sandheden under høringerne.
Det gjorde at jeg ikke
følte mig alene, for jeg vidste -
- at der var mange mennesker der
bekymrede sig for mig og bad for mig.
Mens jeg var i den svære situation,
blev jeg helt overbevist om -
- at uanset hvor alvorlige
vores problemer er -
- giver Jehova os altid nok af sin
hellige ånd til at vi kan klare det.
Jeg opdagede
at der ikke er nogen grund -
- til at være bange for de prøvelser
vi vil komme ud for.
Jehova er altid ved vores side -
- og han er altid klar til at støtte,
styrke og hjælpe os.
Han er opmærksom på vores behov -
- og i den her tid hvor jeg havde
allermest brug for det -
- kunne jeg mærke
at han var helt nær hos mig.
Hvor var det opmuntrende!
Intet fængsel kan afskære os fra Jehovas
kærlighed og inderlige omsorg.
Jeg er overbevist om at søstrenes
trosstyrkende udtalelser -
- vil kunne hjælpe mange
af Jehovas tjenere -
- der på grund af pandemien
føler sig isolerede.
Brødre og søstre, det er en svær tid
for os alle sammen.
Nogle af jer har mistet jeres arbejde -
- andre har svært ved bare
at skaffe mad nok hver dag -
- og vi er mange der har mistet nogen
vi elsker i døden.
På trods af alle de udfordringer
er det så ikke tydeligt -
- at Jehova hjælper os
til at klare det -
- både fysisk og åndeligt?
Som vores store Hyrde bærer han os
nænsomt i sine kærlige arme.
Uanset om vi er i lockdown -
- oplever fødevaremangel
eller endda sidder i fængsel -
- vil hans inderlige omsorg
trøste og styrke os -
- og hjælpe os til at holde ud
indtil enden.
Vi vil gerne forsikre jer om
at vi med Jehovas hjælp og ledelse -
- vil blive ved med at sørge for
nødhjælp til vores brødre -
- hvor end behovet måtte opstå.
Men husk: Jehova vælger måske
også at bruge dig -
- til at hjælpe nogle af sine tjenere.
Bed om at hans ånd må lede dig.
Og hvis du ser en mulighed for at gøre
noget for nogen, så grib chancen!
Hebræerne 13:16 siger:
Tænk engang at Jehova vælger
at bruge os -
- til at vise andre
sin inderlige omsorg.
På vegne af Det Styrende Råd -
- vil jeg gerne overbringe
et stort virtuelt kram -
- og vi vil forsikre jer om at vi elsker
jer alle sammen rigtig højt.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.
Er det ikke tydeligt
at Jehova har inderlig omsorg -
- for vores brødre i Angola?
Men Angola er jo bare et af de steder
hvor der er behov for nødhjælp.
Lige nu foregår der,
med Jehovas hjælp -
- et stort nødhjælpsarbejde
i flere lande i Afrika, Sydamerika -
- og mange andre dele af verden.
Faktisk har Det Styrende Råd
under den her pandemi -
- indtil videre godkendt uddelingen
af nødhjælpsforsyninger -
- til vores brødre og søstre
for mere end 100 millioner kroner.
Nu hvor vi taler om fødevarer, vil vi
gerne give jer den her opfordring:
På grund af det massive
COVID-19-udbrud som vi ser i verden -
- og som nogle steder
er begyndt at blusse op igen -
- ved vi aldrig om der vil opstå
fødevaremangel i vores lokalområde -
- eller om vi må gå i isolation
i vores eget hjem i en længere periode.
Så hvis det er muligt
i den situation du er i -
- vil vi gerne opfordre dig til
at opbygge et forråd -
- med en fornuftig mængde
langtidsholdbare madvarer -
- og andre helt basale ting.
I skal ikke hamstre eller
opbygge et overdrevet stort lager -
- men for en sikkerheds skyld
have et fornuftigt forråd.
Men venner,
hvad med den åndelige mad?
Hvordan sørger Jehova for os
på det område?
Mange menigheder holder i øjeblikket
møderne via videokonference.
Vi savner selvfølgelig
den personlige kontakt -
- men hvor er vores onlinemøder
en stor velsignelse!
I en del menigheder er
mødedeltagelsen steget markant.
Og mange af vores kære
uvirksomme brødre og søstre -
- er begyndt at komme
til møderne igen.
Det glæder vi os virkelig over.
Og vi er simpelthen så stolte af jer
ældre brødre og søstre!
Det er utroligt hvor hurtigt I har
fået styr på alt det tekniske.
Vi elsker at se det I gør
for at deltage ved møderne.
Men som vi ved, bor mange
af vores brødre os søstre -
- i områder hvor der enten
ikke er adgang til internettet -
- eller hvor det ganske enkelt
er for dyrt for dem.
Hvordan sørger Jehova for åndelig mad
til vores trosfæller i de områder?
I husker måske fra rapport nummer 3
at man i nogle lande i Afrika -
- fik tilladelse til at transmittere
det særlige offentlige foredrag -
- og mindehøjtiden via
lokale tv- og radiostationer.
I bliver helt sikkert
glade for at høre -
- at Det Styrende Råd
har givet tilladelse til -
- at alle menighedsmøderne også
kan sendes ud på tv og i radioen!
Et af de lande der har gavn af den
fantastiske ordning, er Mozambique.
Bror Amaro Teixeira, der er medlem
af Afdelingskontorets Udvalg -
- vil fortælle os mere om det.
I Mozambique -
- er der mange brødre og søstre
der ikke har en elektronisk enhed -
- og som bor i områder
hvor der ikke er internet.
Så vi blev meget glade -
- da Det Styrende Råd gav alle
afdelingskontorer i Afrika -
- lov til at undersøge muligheden for
at sende menighedsmøder -
- over tv og radio.
Per 10. juli er der blevet truffet
aftaler med 87 radiostationer -
- og en tv-station i Mozambique.
På den måde kan over 51.000
af vores brødre og søstre -
- lytte til møderne hver uge
på 24 forskellige sprog.
Det er rigtig godt for vores venner.
Og samtidig bliver de her
åndelige programmer -
- tilgængelige for omkring
23 million mennesker.
Vores venner er så glade
for den her ordning.
Da det blev meddelt, var der nogle
der ligefrem græd af glæde.
Mange brødre har det på samme måde
som et par der skrev:
“Jeres hårde arbejde sammen med
Jehovas hellige ånd -
- har flyttet ‘bjerge’
så brødrene her i Mozambique -
- kan få deres åndelige mad til tiden.
Jehovas tydelige støtte
og kærlighed til os alle sammen -
- har fyldt os med taknemmelighed
og kærlighed til ham -
- hans Søn
og vores åndelige familie.”

Rapport nr. 5 fra Det Styrende Råd, 2020