JW subtitle extractor

Rapport nr. 6 fra Det Styrende Råd, 2021

Video Other languages Share text Share link Show times

Havde du håbet at den her pandemi
ville være slut nu?
Det tror jeg vi alle havde.
Nogle steder i verden er antallet
af nye smittede lavt -
- men andre steder breder nye
og mere smitsomme varianter sig -
- og pandemien raser som aldrig før.
Det er en alvorlig påmindelse om
at pandemien ikke er slut endnu.
Vi græder med jer der græder.
Og vi beder for jer -
- særligt for jer brødre og søstre
i Sydamerika og i Afrika -
- hvor der har været en voldsom
stigning af smittede de seneste uger.
I andre dele af verden
har vaccinationer -
- bremset spredningen af virusset.
Vi gør hvad vi kan for at betelitter
og andre i særlig heltidstjeneste -
- kan blive vaccineret,
hvis de ønsker det.
Vi er glade for at meddele at indtil nu
er omkring 50 procent -
- af den globale betelfamilie
blevet vaccineret.
Her i USA har mere end 98 procent af
betelitterne valgt at blive vaccineret.
Staten New York tillader nu
at de der er vaccineret kan samles -
- og deltage i en række
forskellige aktiviteter.
Som følge af de lempelser
myndighederne er kommet med -
- har vi også kunnet genoptage nogle
af vores aktiviteter her på Betel.
Betelfamilien var så glade da
myndighedernes nye retningslinjer -
- åbnede op for at de vaccinerede
kunne samles.
Det betød at vi igen kunne spise
sammen i vores spisesale -
- og mødes til betelfamiliens
vagttårnsstudie.
Hvor er vi glade
for at vi kan samles her igen!
Sikke en jubel der var -
- da vi igen kunne sidde sammen
og studere Vagttårnet.
Men om man vil vaccineres, er
selvfølgelig en personlig beslutning.
Hvilke ting er vigtige at tænke over
inden man træffer den beslutning?
For det første: Vi Jehovas Vidner
er ikke imod vaccinationer.
Vores tro forbyder os det ikke.
For det andet:
Vi er midt i en pandemi.
Per 9. juli har mere end 19.000 af
vores brødre og søstre mistet livet -
- på grund af det her virus.
For det tredje: I nogle lande har
“de højere myndigheder” ved lov -
- indført krav om at alle borgere
skal vaccineres.
I andre lande har de højere
myndigheder ikke indført love -
- men de anbefaler kraftigt at alle
indbyggere tager imod vaccinen.
Vi må hver især tage
de ting i betragtning -
- inden vi beslutter om vi vil have
vaccinen eller ej.
Uanset hvad må du blive ved med
at passe godt på dig selv -
- og tage de nødvendige forholdsregler -
- især hvis du har helbredsproblemer
eller er oppe i årene.
Hold dig opdateret med
myndighedernes anbefalinger -
- og vær forsigtig.
Nu vil jeg gerne sige noget
til jer ældre venner.
Jeg er selv ikke just en vårhare.
Inden ret længe bliver jeg 87.
Da jeg var 20 eller 30 år gammel -
- havde jeg aldrig troet at jeg stadig
ville være her som 87-årig.
Mange af jer har det
sikkert ligesådan.
Men her er vi så, og præcis som
Prædikeren 12 siger -
- er “de svære dage” kommet.
Vores krop er ved at give op.
Og vi har mistet den kraft
vi havde i ungdommen.
Vi hverken ser eller
hører særligt godt.
Vi døjer med alle mulige skavanker.
Og under pandemien har vi buret os
selv inde bag vores egne fire vægge -
- meget længere end
vi havde troet vi skulle.
Det kan være at nogle af os endda
føler at Jehova har kasseret os -
- at han ikke er interesseret i os
gamle mennesker -
- der ikke længere har
samme energi som før.
Vi ved at han vil
tage sig af os i fremtiden -
- han har lovet at give os evigt liv.
Men lige nu føler vi lidt at vi på
en måde er overladt til os selv.
Men jeg vil gerne minde jer om noget
der står i Bibelen.
Det ser ud til at kong David -
- på et tidspunkt følte at Jehova
havde forladt ham.
Det kan vi udlede af de ord
han skrev i Salme 71:9.
Vi ved at David ikke gik i glemmebogen.
Flere hundrede år efter at han var
død og borte, talte Jesus om ham.
Så Jehova havde ikke kasseret David,
det er helt sikkert.
Når han får en opstandelse,
vil det være tydeligt -
- at Jehova ikke har glemt ham.
I virkeligheden har Jehova ikke glemt
en eneste af os -
- selvom vi af og til kan kæmpe med
sådan nogle negative tanker.
Er du overbevist om det?
Hvordan kan du være helt sikker på
at Jehova ikke har kasseret dig?
Jo, lad os lige tænke lidt over det.
Ved du hvor gammel Methusalem
var da han døde?
Det lærte du sikkert for mange år siden.
Vi kender svaret.
Han blev rigtig gammel.
Faktisk er han det menneske i
Bibelen der nåede den højeste alder.
Og hvor mange af jer kan huske
hvor gammel Noa var -
- da han begyndte at bygge arken?
Jo, han var over 500 år gammel.
Det viser at Jehova husker os
når vi bliver gamle.
Og De Kristne Græske Skrifter
fortæller os om profetinden Anna -
- der var 84 år gammel.
Hvordan ved vi at hun var 84 år?
Fordi det står i Bibelen.
Hvis Jehova synes at hendes alder
var irrelevant -
- ville han ikke have taget
det med i Bibelen, vel?
Venner, hvad kan vi lære af det?
Jo, at Jehova tæller vores leveår -
- og at han interesserer sig for os
der er oppe i årene.
Jehova forstår vores situation.
Salme 90 siger at mennesker
måske bliver 70 eller 80 år -
- og at de år er “fyldt med
problemer og sorger”.
Jehova har taget alt det med i Bibelen
for at forsikre os om -
- at han aldrig vil smide os væk
eller kassere os -
- men blive ved med at huske os.
Vi er så stolte af jer!
Mange af jer har lært at bruge Zoom
og at mute og unmute jer selv.
Jeg er stadig bare ved at lære det.
I klarer telefonforkyndelse
og brevskrivning.
Det er fantastisk så hurtigt
I har tilpasset jer!
Det viser at Jehova er med jer
og har givet jer styrke.
Og det er også det han har lovet
i Salme 29:11.
Gennem hele den her pandemi
har vi set beviser på -
- at Jehova har givet sit folk styrke
og velsignet det med fred.
Derfor har intet kunnet forhindre
hans folk i at bevæge sig fremad.
Et godt eksempel på det er vores
organisations byggeprojekter.
Måske har I spekuleret på hvordan
pandemien har påvirket -
- alle byggerierne
rundt omkring på jorden.
Og hvad med vedligeholdelsen
af vores rigssale?
Gik alting bare i stå?
Ja, da pandemien lige brød ud -
- blev de fleste projekter
faktisk sat på pause -
- for at byggetjenerne og de frivillige
kunne isolere sig ligesom alle andre.
Det vigtigste for os var at passe på -
- de tusindvis af brødre og søstre
der arbejder -
- fuld tid for Bygge- og
Projekteringsafdelingen.
Det er bestemt ikke nemt at gå
i isolation på den måde.
Og det gør det ikke spor nemmere
at ens familie og venner -
- bor meget langt fra hvor man tjener.
Hvad har hjulpet dem til at klare det
og tackle ensomheden?
Hør hvad de selv siger i den video
der kommer her.
Brødrene aflagde ofte hyrdebesøg
hos mig via videokonference.
Det var så dejligt.
De spurgte til hvordan jeg klarede
mig fysisk -
- følelsesmæssigt og åndeligt.
Jeg er virkelig taknemmelig for
at de tænkte på mig -
- og de havde hver gang valgt
nogle specifikke bibelvers -
- som de læste sammen med mig.
Her under pandemien fik jeg til
opgave at være gruppetilsynsmand -
- og det gav mig flere muligheder
for at hjælpe nye forkyndere -
- til at holde fast ved gode vaner
for personligt studie.
Og jeg har hjulpet brødre
til at række ud efter større ansvar.
Jeg kan jo ikke besøge
min familie i Europa -
- men jeg ringer tit til dem og deler
opmuntrende tanker med dem.
Jeg er også glad for at hjælpe
de unge i forkyndelsen.
Det er ikke let at forkynde
under den her pandemi.
Men når vi forkynder sammen,
giver det os et boost.
Når jeg har hjulpet andre, har jeg
mærket Jehovas velsignelse.
For eksempel er der mange
der har skrevet til os -
- og det har været en stor støtte
under den her lockdown.
Jeg tror ikke de ved at deres sms’er
og opkald og andre ting -
- har gjort det hele lettere for os.
Lagde I mærke til hvad der hjalp dem
til at bevare en positiv indstilling?
Det var opmuntrende hyrdebesøg -
- og at de gjorde hvad de kunne
i forkyndelsen og i menigheden.
Så selvom de ikke kunne arbejde
på de store byggeprojekter -
- og de ikke kunne bygge rigssale -
- kunne de alligevel bygge på deres
egen åndelighed og opmuntre andre.
Det var præcis det de gjorde!
Som nævnt tidligere blev vi nødt til
at sætte byggerier i hele verden -
- på pause i et stykke tid
på grund af virusset.
Betyder det at alt gik i stå?
Nej, det gjorde det ikke.
Vi har kunnet fortsætte byggearbejdet -
- på flere forskellige
afdelingskontorer.
Blandt andet på det nye
afdelingskontor i Argentina.
Projektet mødte mange udfordringer
og blev forsinket flere gange.
Men med Jehovas hjælp og med hjælp
fra byggefirmaer udefra -
- lykkedes det at færdiggøre projektet.
Og nu er betelfamilien
begyndt at flytte ind -
- mens de selvfølgelig tager
forholdsregler mod covid-19.
I løbet af de kommende uger
vil alle være flyttet ind.
Hvad med de teams der ikke har
kunnet arbejde på deres projekter?
Hvordan har de holdt hjulene i gang?
Følg med i den video der kommer her.
Den Globale Bygge- og
Projekteringsafdelings -
- Training Desk gav
oplæring i sikkerhed -
- til alle der er med i bygge-
eller vedligeholdelsesprojekter.
Så i hele verden blev der afholdt
sikkerhedskurser -
- som alle tilsynsmænd
så kunne overvære.
Omkring 7.500 brødre var med
til kurset via videokonference.
En bror fra Belgien sagde:
“Nu forstår jeg
at når jeg arbejder sikkert -
- viser det noget om min åndelighed.”
Her i Afrika har pandemien
understreget -
- hvor vigtigt det er at vi sørger for
at vores rigssale -
- er ordentligt rene når vores brødre
og søstre kommer.
Sådan noget som muligheden for
at vaske hænder -
- færre overflader man skal røre ved -
- er tiltag der gør at vores rigssale
bliver mere sikre.
De lokale Bygge- og
Projekteringsafdelinger -
- har også været i gang med
at planlægge fremtidige projekter -
- og har udført helt nødvendig
vedligeholdelse af rigssale.
Og i områder hvor
omstændighederne tillader det -
- har afdelingskontorer endda kunnet
påbegynde nye projekter -
- med et meget begrænset
antal byggetjenere.
Vi vil gerne sige en stor tak
til alle jer byggefrivillige.
Vi værdsætter virkelig
jeres selvopofrende indstilling -
- og det arbejde I udfører på
byggeprojekterne og i rigssalene.
Så, hvad beviser alt det her?
At der er fuld fart på himmelvognen!
Og vi må alle sammen,
unge såvel som gamle -
- gøre hvad vi kan
for at holde trit med den.
Ja, vi må holde og aktive.
Og i tiden der kommer, må vi blive
ved med at passe på os selv -
- tage de nødvendige forholdsregler
og vise respekt for livet.
Vi ved ikke hvornår
den her pandemi slutter.
Men en ting er sikker:
Jehova vil blive ved med at hjælpe
og vejlede os -
- så vi kan holde ud
og komme igennem den.
I skal vide at vi elsker jer
alle sammen!
Og vi beder konstant Jehova
om at velsigne jer -
- så I kan blive ved med
at tjene ham trofast.
Det her er JW Broadcasting fra
Jehovas Vidners hovedkontor!