JW subtitle extractor

Brødre og søstre,
velkommen til den her update!
Siden den sidste rapport er der sket
en masse spændende ting.
Den 31. maj 2022 -
- informerede Det Styrende Råd
alle afdelingskontorers udvalg -
- om at vi ville genoptage
alle former for offentlig forkyndelse -
- på nær hus til hus-arbejdet.
Overalt har vores brødre og søstre
været begejstret for -
- at skulle genoptage
den offentlige forkyndelse.
Efter at have været ude i tjenesten
sagde en søster:
“Det var som om
vi fik en opstandelse.
Vi har været væk,
men nu er vi tilbage.
Det har virkelig forenet os.”
Og en bror sagde: “Det var ligesom
at skulle cykle igen efter lang tid.
Man kom hurtigt ind i det igen,
og vi havde en skøn tur.”
En bror der er medlem af
Afdelingskontorets Udvalg i USA -
- var ude på genbesøg
sammen med en lille gruppe -
- for første gang
siden pandemien begyndte.
Han sagde: “Jeg var bange for
at folk ville være meget afvisende -
- eller bekymrede
på grund af virusset.
Men sådan var det
overhovedet ikke!”
Efter at have haft en rigtig god samtale
med sit genbesøg sagde broren:
“Det var så forfriskende -
- endelig at kunne forkynde
for nogen ansigt til ansigt igen.”
For nylig havde jeg
en lignende oplevelse -
- da jeg var med
i gadeforkyndelsen.
En ung kvinde så at den bror
jeg fulgtes med, havde Vagttårnet -
- så hun stoppede os.
Og hun sagde at hun var så glad for
at se Jehovas Vidner.
Vi havde en rigtig god samtale -
- og det blev aftalt at en søster skulle
kontakte hende for at følge op på det.
Det var en fornøjelse at være
med i gadeforkyndelsen igen.
I Zambia var der en buschauffør
der stoppede bussen -
- da han så nogle af vores brødre
forkynde på gaden -
- og de gav ham et af vores blade.
Han spurgte dem om de ikke ville
forkynde for hans passagerer.
Alle der var i bussen, lyttede med
glæde og tog imod nogle af bladene.
I weekenden den
25. og 26. juni 2022 -
- nåede vi en milepæl
inden for oversættelse.
Ny Verden-Oversættelsen blev udgivet
på 13 sprog i løbet af én weekend.
På nogle af sprogene
var det bare enkelte bibelbøger.
På andre var det en komplet
udgave af De Græske Skrifter -
- og på andre igen
var det hele Bibelen.
Tidligere var det højeste antal
af bibeloversættelser -
- der var udgivet
i løbet af én weekend, seks.
Vi takker Jehova
for de her værdifulde gaver.
Den 7. juni 2022 -
- afsagde Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol dom -
- i 21 sager til fordel for
Jehovas Vidner -
- alle på bare én dag!
Vores tidligere rekord for vundne
retssager på bare en enkelt dag -
- var den 3. maj 1943, hvor vi vandt
12 sager ved USA’s Højesteret.
Vi takker Jehova
for de her flotte sejre.
Tyve af de enogtyve sager
der blev afgjort -
- af Menneskerettighedsdomstolen
den måned -
- udgør en historisk dom mod Rusland
for deres forfølgelse af Jehovas Vidner.
Hvordan lød rettens afgørelse?
Det vil nogle af brødrene -
- der samarbejder med den juridiske
afdeling på Hovedkontoret -
- svare på i den følgende video.
Brødre, det her er virkelig
en historisk dom.
Faktisk samlede domstolen 20
af vores sager -
- og afsagde én dom i vores favør
som gjaldt dem alle sammen.
Hele vejen gennem den
196-siders lange afgørelse -
- gendriver domstolen systematisk
de løgne som Rusland har brugt -
- til at forfølge vores brødre
og forbyde vores tilbedelse.
Shane, kan du nævne
nogle specifikke områder -
- hvor domstolen
fordømte Rusland?
Ja, det kan jeg.
Afgørelsen erklærede utvetydigt -
- at Rusland havde gjort sig skyldig i
med fuldt overlæg -
- og samvittighedsløst at angribe
uskyldige troende og vores tilbedelse.
For eksempel skriver
Menneskerettighedsdomstolen -
- i paragraf 254 i dommen at de
russiske myndigheder havde ført:
Men selvfølgelig havde den politik
slet ingen virkning.
Faktisk frikender den her dom
Jehovas Vidner fuldstændigt.
For eksempel påstod Rusland at
vores publikationer og hjemmeside -
- var ekstremistiske alene fordi
vi mener at vi har sandheden.
Som reaktion på det
stadfæstede domstolen at:
Shane, hvordan var dommen
ellers til vores fordel?
Domstolen bekræftede at vi har
ret til at forkynde fra dør til dør -
- at lære vores børn at tjene Jehova -
- at eje og bruge vores
egne tilbedelsessteder -
- at nægte militærtjeneste -
- at nægte at tage imod blod
men søge effektive alternativer -
- og at være politisk neutrale.
På alle de områder konkluderer
Menneskerettighedsdomstolen -
- at vores religiøse overbevisning og
aktiviteter er helt igennem fredelige -
- og er beskyttede af
retten til religionsfrihed.
Domstolen kræver
blandt andet at Rusland -
- skal standse forfølgelsen
af Jehovas Vidner -
- anerkende os juridisk igen,
løslade dem der er i fængsel -
- tillade os at brug
vores litteratur og hjemmeside -
- og enten overdrage de ejendomme
der blev konfiskeret -
- eller betale os hvad der
svarer til 60 millioner euro.
Det er utroligt!
Vi er så taknemmelige mod
de mange brødre og søstre -
- der har arbejdet flittigt for
at få bragt de her sager -
- for Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Vi må se om Rusland
med tiden vil følge dommen.
Men selv hvis de ikke gør -
- er afgørelsen juridisk bindende
i de 46 lande der har tilsluttet sig -
- Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Det betyder at rettighederne for de
over halvanden million Jehovas Vidner -
- der bor i de lande, er bedre
beskyttet end nogensinde før.
Men der er mere.
Fordi Menneskerettighedsdomstolen
nyder så stor anseelse -
- vil afgørelsen have stor indflydelse
på domstole i hele verden.
Vi takker Jehova for
den her historiske sejr -
- den her rungende sejr,
som er til ære for ham!
Vi har fuld tillid til at uanset
hvad myndighederne gør -
- vil Jehova blive ved med
at være med vores brødre og søstre.
Hvordan kan vi vide det?
På grund af ordene i Esajas 54:17.
Ja, vores “arv” fra Jehova -
- forsikrer os om at han vil blive
ved med at støtte os nu og for evigt.
Den forsikring gør at ingen modstand
vil kunne svække vores tro -
- eller frarøve os den fred
og de åndelige værdier -
- vi har som Jehovas tjenere.
Vi kan virkelig se at det er rigtigt -
- når vi ser hvordan Jehova
hjalp vores brødre og søstre -
- under forfølgelsen
i det tidligere Sovjetunionen.
Resten af den her update
vil handle om hvordan Jehova -
- helt konkret hjalp nogle af sine
tjenere i Sovjetunionen i den periode.
Det bliver meget opmuntrende
at høre om -
- ikke bare for vores brødre og søstre
i Rusland, men for os alle sammen -
- fordi vi alle møder modstand
på den ene eller den anden måde.
Mens vi ser de følgende interviews,
så spørg dig selv:
‘Hvis det her skete for mig,
hvordan ville jeg så reagere?
Hvad hjalp de her brødre og søstre
til at forblive loyale mod Jehova?’
Jeg blev døbt da jeg var 15 år.
Nogle uger senere fandt skoleledelsen
ud af at jeg var et af Jehovas Vidner -
- og de besluttede at prøve
at presse mig og min familie -
- så vi ikke længere ville tjene Jehova.
Det blev de ved med i tre år.
Som 18-årig blev jeg indkaldt til
at tjene i den sovjetiske hær -
- men jeg nægtede
og blev idømt to års fængsel.
Efter at jeg var blevet løsladt -
- giftede jeg mig med en
kærlig og trofast søster, Lidija.
Kort efter blev jeg igen
indkaldt til militæret.
Denne gang blev jeg idømt tre år
i et meget strengere fængsel.
Jeg er født i Ukraine -
- og da jeg blev gift med Virgilijus,
flyttede vi sammen til Litauen.
Bare syv måneder senere
kom han så i fængsel.
Det tog så hårdt på mig følelsesmæssigt
at jeg blev indlagt på hospitalet.
Kort efter mistede vi
vores ufødte barn -
- og der stod jeg helt alene
i et fremmed land.
Jeg kunne ikke engang tale sproget.
Fordi min mand var i fængsel,
kunne jeg ikke finde arbejde -
- der var ingen der ville ansætte mig.
Fængselsbetjentene var hårde
og bankede ofte de indsatte.
Det kom jeg også ud for.
Det var også svært
at være isoleret fra min familie -
- og fra mine åndelige
brødre og søstre.
Men noget af det hårdeste var at
være væk fra min dejlige kone, Lidija.
Selvom hun ikke var hos mig, var hun
alligevel en uvurderlig støtte for mig.
Hun skrev breve til mig
næsten hver dag -
- og jeg fik flere breve end
alle de andre 30 indsatte tilsammen.
For at hjælpe min mand
til at være åndeligt stærk -
- plejede jeg at skrive bibelvers og
citater fra publikationerne i brevene -
- men jeg prøvede at formulere det
så censuren ikke ville fange det.
Noget der styrkede mig var møderne.
Jeg var der hver gang.
Engang hvor mødet
blev holdt hjemme ved os -
- kom en gruppe fra militæret
og KGB og stormede stedet.
Det endte med at jeg fik
en indkaldelse til at møde op i retten.
Den dag jeg skulle for dommeren,
var jeg virkelig nervøs.
Men Jehova gav mig en indre ro -
- så al min frygt og
bekymring forsvandt.
Jeg blev idømt en bøde på 50 rubler.
På det tidspunkt var det en ret stor
sum penge, men det skræmte mig ikke -
- og det fik mig ikke til at stoppe
med at komme til møderne.
Jeg greb alle muligheder for at fortælle
om min tro da jeg var i fængslet.
Ved nogle lejligheder var der
10-20 af de andre indsatte -
- som kom og lyttede
når jeg forkyndte.
Når de stillede et spørgsmål som var
svært at svare på, undersøgte jeg det -
- og tænkte grundigt over det så jeg
kunne give en god forklaring på -
- hvorfor jeg troede som jeg gjorde.
Bøn var en stor hjælp for mig.
Jeg bad mange bønner, og jeg oplevede
hvordan Jehova svarede på dem.
Nogle gange på en måde
jeg slet ikke havde forventet.
Jeg fokuserede også hele tiden på -
- hvorfor Jehova ville have at jeg
forblev loyal gennem de her prøvelser.
Og det styrkede mig meget.
Jeg oplevede rigtig tit
at blive hjulpet på helt særlige måder.
Og det var tydeligt
at hjælpen kom fra Jehova.
Derfor blev han min bedste ven.
Han var der altid til at støtte mig.
Jo svagere jeg var,
jo mere hjælp fik jeg fra Jehova.
Vi skal ikke bruge tid på at tænke på
hvordan vi mon skal klare prøvelser.
Vi skal tænke på
hvordan Jehova vil hjælpe os.
Han vil give os styrke til
at klare hvad som helst.
Det er ikke forgæves -
- at udholde de prøvelser
Jehova tillader at vi bliver udsat for.
Det er gavnligt for os. Det er med til
at styrke og hærde vores tro.
Vi må have en positiv indstilling
til de udfordringer vi møder.
Og vi må være besluttet på at være
trofaste mod Jehova lige til det sidste.
Det var opmuntrende
at høre hvordan I har holdt ud -
- bror og søster Pudžiuvys.
I har mindet os alle sammen om -
- hvor vigtigt det er altid
at komme til møderne -
- og deltage i forkyndelsen,
både før og under forfølgelse.
De ting vil give os ro og stabilitet
og gøre at vi kan have en stærk tro.
Læg i det følgende interview mærke til
hvordan forældres oplæring -
- det regelmæssigt
at studere Guds ord -
- og være fast besluttet på
at forblive loyal mod Jehova -
- hjalp Iósif og Véra Rúsu
til at klare forfølgelse.
Min familie kom ud for forfølgelse
da jeg kun var seks år gammel.
Min far og min storebror
blev idømt 25 års fængsel -
- fordi de nægtede at udføre
militærtjeneste på grund af deres tro.
Jeg var meget bekymret -
- og spekulerede på om jeg nogensinde
ville komme til at se dem igen.
Men heldigvis blev de løsladt
allerede to år senere.
Deres eksempel har styrket mig
i min beslutning om -
- at være trofast mod Jehova.
Jeg kom også ud for forfølgelse
dengang jeg var barn.
I skolen blev jeg ofte slået
fordi jeg forkyndte -
- jeg havde ikke
den sovjetiske stjerne på og slipset -
- og jeg sang ikke med på
fædrelandssangene.
Allerede fra jeg var helt lille, lærte
mine forældre mig at elske Jehova -
- og læse i Bibelen
og synge Rigets sange -
- og også hvor godt det er
at lære nogle bibelvers udenad.
De tog os altid med til møderne som
blev holdt tre gange om ugen dengang.
Jeg elskede at deltage i møderne -
- og jeg havde hele tiden
hånden oppe for at svare.
Mine forældre lærte mig
hvordan jeg kunne reagere -
- når nogen pressede mig til
at give dem oplysninger -
- om mine brødre og søstre
eller forældre.
Den kærlighed og tillid til Jehova
de såede i mit hjerte -
- hjalp mig til at få et venskab med ham
og et stærkt ønske om at være loyal.
Da jeg var 15, blev min familie og jeg
sat på et tog -
- og deporteret til Sibirien.
Det var selvfølgelig
en meget svær situation.
Men jeg fandt stor trøst
og opmuntring i den åndelige mad -
- når jeg læste de publikationer det var
lykkedes os at tage med hjemmefra.
Den åndelige mad var
det allervigtigste for os.
Og hele vejen til Sibirien
sang vi Rigets sange.
Ti år senere
da jeg var i Kasakhstan -
- blev jeg så anholdt
og idømt fem års fængsel.
Det skete mange gange
at fængselsbetjentene -
- prøvede at presse mig til at gå på
kompromis og afsværge min tro.
Men det at tænke dybt over
det store stridsspørgsmål -
- om Jehovas suverænitet
hjalp mig til at stå fast.
Og jeg bad hele tiden Jehova om
at give mig styrke til at holde ud -
- og til at blive ved med
at være trofast.
Det at læse i Bibelen
hjalp mig også rigtig meget.
Det gjorde at jeg kunne
udholde prøvelser -
- og ikke gå på kompromis,
uanset hvad der skete.
Da jeg var færdig med
at afsone min fængselsstraf -
- tog jeg tilbage til Moldova.
Og så i 1967
blev jeg gift med Véra.
To år senere kom Iósif for Moldovas
Højesteret og blev idømt ...
... 10 år i et lukket fængsel.
Pludselig stod jeg helt alene
som 18-årig -
- med vores lille søn på et år.
Jeg blev ofte opsøgt af KGB -
- og forhørt i timevis,
nogle gange i fem timer.
De fortalte mig alle mulige løgne
og forsøgte at så tvivl i mit sind.
I de år kunne jeg kun følge med i
min søns opvækst -
- på de billeder Véra sendte til mig -
- og når de besøgte mig i fængslet
to gange om året.
Noget jeg især så frem til ved deres
besøg, var at få et par nye støvler.
Jeg og de andre brødre og søstre -
- skrev bladene af
på meget tynde stykker papir -
- vi havde klippet til
så de var formet som en skosål.
Første fjernede vi
sålerne på støvlerne -
- og så fyldte vi dem med blade,
og når vi havde gjort det -
- syede vi til sidst sålerne på igen.
På den måde kunne der være
hele syv blade i et par støvler.
Når man er udsat for forfølgelse -
- får man et stærkere venskab
med Jehova -
- han bliver mere virkelig for en.
Jehova er så kærlig.
Han giver mig den kraft
som er ud over det normale.
Jo større prøvelser
jeg er kommet ud for -
- jo flere muligheder
har Jehova givet mig -
- for at tale om hans hensigt
og hans rige.
Det giver mig stor glæde og fred -
- at Jehova hele tiden hjælper mig til
at fokusere på det jeg har -
- i stedet for på alle de svære ting
vi har været igennem.
Jeg har ingen grunde til
ikke at være glad.
Tak, bror og søster Rúsu,
fordi I delte jeres erfaringer med os.
Lagde du mærke til hvad der hjalp dem
til at forberede sig på forfølgelse?
Deres forældre havde oplært dem godt -
- de studerede Bibelen grundigt -
- de lærte bibelvers udenad, og så
blev de ved med at tænke dybt over -
- det store stridsspørgsmål
om Jehovas suverænitet.
Og alt det hjalp dem til at stå fast.
Det samme kan hjælpe os i dag.
Begge par får os til at tænke på det
der står i Hebræerne 13:6:
Jehova var virkelig en hjælper for vores
venner i det tidligere Sovjetunionen.
På trods af al den forfølgelse
de kom ud for i mange år -
- blev de ved med at være trofaste,
og de blev flere og flere.
For eksempel var der i 1949
omkring 10.000 Jehovas Vidner -
- i de lande der udgjorde
Sovjetunionen -
- og de fleste af dem boede
i det vestlige Ukraine.
Men nu er antallet af forkyndere
i de lande steget til over 380.000.
Det er tydeligt
at Jehova hjalp dem.
I slutningen af 70’erne
og op gennem 80’erne -
- arbejdede jeg nært sammen med
brødrene bag Jerntæppet.
Jeg så både deres stærke tro -
- og de mange måder
Jehova hele tiden hjalp dem på.
Han sørgede for at de altid fik
den åndelige mad de havde brug for.
Brødrene og søstrene vidste hvor vigtigt
det var at komme til møderne -
- også selvom de i den periode
kun kunne samles i små grupper.
Vennerne elskede
at synge Rigets sange -
- og de lærte mange af dem udenad.
De var nødt til at sætte deres frihed
og endda deres liv på spil -
- for at kunne være med til møderne,
men det holdt dem ikke tilbage.
Selvom Djævelen forsøgte
at få dem til at gå på kompromis -
- så jeg igen og igen -
- hvordan Jehova hjalp dem til
at fortsætte deres tjeneste -
- og forblive trofaste.
Den russiske regering
kan opløse et juridisk selskab -
- men de vil aldrig kunne stoppe
Jehovas organisation.
Hvad vil der så ske
med nordens konge?
Daniel 11:45 siger:
Der vil ikke være nogen
der kommer nordens konge til hjælp.
Men hvem vil være vores hjælper?
Hvad var det
der stod i Hebræerne 13:6?
“Jehova er min hjælper.”
Brødre og søstre, vær besluttet på
uanset hvad der sker -
- at have tillid til Jehova
og være trofaste.
Jehova vil være din hjælper!
Vi elsker jer alle meget højt.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners hovedkontor.

Rapport nr. 5 fra Det Styrende Råd, 2022
- 

Rapport nr. 5 fra Det Styrende Råd, 2022

Brødre og søstre,
velkommen til den her update!
Siden den sidste rapport er der sket
en masse spændende ting.
Den 31. maj 2022 -
- informerede Det Styrende Råd
alle afdelingskontorers udvalg -
- om at vi ville genoptage
alle former for offentlig forkyndelse -
- på nær hus til hus-arbejdet.
Overalt har vores brødre og søstre
været begejstret for -
- at skulle genoptage
den offentlige forkyndelse.
Efter at have været ude i tjenesten
sagde en søster:
“Det var som om
vi fik en opstandelse.
Vi har været væk,
men nu er vi tilbage.
Det har virkelig forenet os.”
Og en bror sagde: “Det var ligesom
at skulle cykle igen efter lang tid.
Man kom hurtigt ind i det igen,
og vi havde en skøn tur.”
En bror der er medlem af
Afdelingskontorets Udvalg i USA -
- var ude på genbesøg
sammen med en lille gruppe -
- for første gang
siden pandemien begyndte.
Han sagde: “Jeg var bange for
at folk ville være meget afvisende -
- eller bekymrede
på grund af virusset.
Men sådan var det
overhovedet ikke!”
Efter at have haft en rigtig god samtale
med sit genbesøg sagde broren:
“Det var så forfriskende -
- endelig at kunne forkynde
for nogen ansigt til ansigt igen.”
For nylig havde jeg
en lignende oplevelse -
- da jeg var med
i gadeforkyndelsen.
En ung kvinde så at den bror
jeg fulgtes med, havde Vagttårnet -
- så hun stoppede os.
Og hun sagde at hun var så glad for
at se Jehovas Vidner.
Vi havde en rigtig god samtale -
- og det blev aftalt at en søster skulle
kontakte hende for at følge op på det.
Det var en fornøjelse at være
med i gadeforkyndelsen igen.
I Zambia var der en buschauffør
der stoppede bussen -
- da han så nogle af vores brødre
forkynde på gaden -
- og de gav ham et af vores blade.
Han spurgte dem om de ikke ville
forkynde for hans passagerer.
Alle der var i bussen, lyttede med
glæde og tog imod nogle af bladene.
I weekenden den
25. og 26. juni 2022 -
- nåede vi en milepæl
inden for oversættelse. 
Ny Verden-Oversættelsen blev udgivet
på 13 sprog i løbet af én weekend.
På nogle af sprogene
var det bare enkelte bibelbøger.
På andre var det en komplet
udgave af De Græske Skrifter -
- og på andre igen
var det hele Bibelen.
Tidligere var det højeste antal
af bibeloversættelser -
- der var udgivet
i løbet af én weekend, seks.
Vi takker Jehova
for de her værdifulde gaver.
Den 7. juni 2022 -
- afsagde Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol dom -
- i 21 sager til fordel for
Jehovas Vidner -
- alle på bare én dag!
Vores tidligere rekord for vundne
retssager på bare en enkelt dag -
- var den 3. maj 1943, hvor vi vandt
12 sager ved USA’s Højesteret.
Vi takker Jehova
for de her flotte sejre.
Tyve af de enogtyve sager
der blev afgjort -
- af Menneskerettighedsdomstolen
den måned -
- udgør en historisk dom mod Rusland
for deres forfølgelse af Jehovas Vidner.
Hvordan lød rettens afgørelse?
Det vil nogle af brødrene -
- der samarbejder med den juridiske
afdeling på Hovedkontoret -
- svare på i den følgende video.
Brødre, det her er virkelig
en historisk dom.
Faktisk samlede domstolen 20
af vores sager -
- og afsagde én dom i vores favør
som gjaldt dem alle sammen.
Hele vejen gennem den
196-siders lange afgørelse -
- gendriver domstolen systematisk
de løgne som Rusland har brugt -
- til at forfølge vores brødre
og forbyde vores tilbedelse.
Shane, kan du nævne
nogle specifikke områder -
- hvor domstolen
fordømte Rusland?
Ja, det kan jeg.
Afgørelsen erklærede utvetydigt -
- at Rusland havde gjort sig skyldig i
med fuldt overlæg -
- og samvittighedsløst at angribe
uskyldige troende og vores tilbedelse.
For eksempel skriver 
Menneskerettighedsdomstolen -
- i paragraf 254 i dommen at de
russiske myndigheder havde ført:
Men selvfølgelig havde den politik
slet ingen virkning.
Faktisk frikender den her dom
Jehovas Vidner fuldstændigt.
For eksempel påstod Rusland at
vores publikationer og hjemmeside -
- var ekstremistiske alene fordi
vi mener at vi har sandheden.
Som reaktion på det
stadfæstede domstolen at:
Shane, hvordan var dommen
ellers til vores fordel?
Domstolen bekræftede at vi har
ret til at forkynde fra dør til dør -
- at lære vores børn at tjene Jehova -
- at eje og bruge vores
egne tilbedelsessteder -
- at nægte militærtjeneste -
- at nægte at tage imod blod
men søge effektive alternativer -
- og at være politisk neutrale.
På alle de områder konkluderer
Menneskerettighedsdomstolen -
- at vores religiøse overbevisning og
aktiviteter er helt igennem fredelige -
- og er beskyttede af
retten til religionsfrihed.
Domstolen kræver
blandt andet at Rusland -
- skal standse forfølgelsen
af Jehovas Vidner -
- anerkende os juridisk igen,
løslade dem der er i fængsel -
- tillade os at brug
vores litteratur og hjemmeside -
- og enten overdrage de ejendomme
der blev konfiskeret -
- eller betale os hvad der
svarer til 60 millioner euro.
Det er utroligt!
Vi er så taknemmelige mod
de mange brødre og søstre -
- der har arbejdet flittigt for
at få bragt de her sager -
- for Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Vi må se om Rusland
med tiden vil følge dommen.
Men selv hvis de ikke gør -
- er afgørelsen juridisk bindende
i de 46 lande der har tilsluttet sig -
- Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
Det betyder at rettighederne for de
over halvanden million Jehovas Vidner -
- der bor i de lande, er bedre
beskyttet end nogensinde før.
Men der er mere.
Fordi Menneskerettighedsdomstolen
nyder så stor anseelse -
- vil afgørelsen have stor indflydelse
på domstole i hele verden.
Vi takker Jehova for
den her historiske sejr -
- den her rungende sejr,
som er til ære for ham!
Vi har fuld tillid til at uanset
hvad myndighederne gør -
- vil Jehova blive ved med
at være med vores brødre og søstre.
Hvordan kan vi vide det?
På grund af ordene i Esajas 54:17.
Ja, vores “arv” fra Jehova -
- forsikrer os om at han vil blive
ved med at støtte os nu og for evigt.
Den forsikring gør at ingen modstand
vil kunne svække vores tro -
- eller frarøve os den fred
og de åndelige værdier -
- vi har som Jehovas tjenere.
Vi kan virkelig se at det er rigtigt -
- når vi ser hvordan Jehova
hjalp vores brødre og søstre -
- under forfølgelsen
i det tidligere Sovjetunionen.
Resten af den her update
vil handle om hvordan Jehova -
- helt konkret hjalp nogle af sine
tjenere i Sovjetunionen i den periode.
Det bliver meget opmuntrende
at høre om -
- ikke bare for vores brødre og søstre
i Rusland, men for os alle sammen -
- fordi vi alle møder modstand
på den ene eller den anden måde.
Mens vi ser de følgende interviews,
så spørg dig selv:
‘Hvis det her skete for mig,
hvordan ville jeg så reagere?
Hvad hjalp de her brødre og søstre
til at forblive loyale mod Jehova?’
Jeg blev døbt da jeg var 15 år.
Nogle uger senere fandt skoleledelsen
ud af at jeg var et af Jehovas Vidner -
- og de besluttede at prøve
at presse mig og min familie -
- så vi ikke længere ville tjene Jehova.
Det blev de ved med i tre år.
Som 18-årig blev jeg indkaldt til
at tjene i den sovjetiske hær -
- men jeg nægtede
og blev idømt to års fængsel.
Efter at jeg var blevet løsladt -
- giftede jeg mig med en
kærlig og trofast søster, Lidija.
Kort efter blev jeg igen
indkaldt til militæret.
Denne gang blev jeg idømt tre år
i et meget strengere fængsel.
Jeg er født i Ukraine -
- og da jeg blev gift med Virgilijus,
flyttede vi sammen til Litauen.
Bare syv måneder senere
kom han så i fængsel.
Det tog så hårdt på mig følelsesmæssigt
at jeg blev indlagt på hospitalet.
Kort efter mistede vi
vores ufødte barn -
- og der stod jeg helt alene
i et fremmed land.
Jeg kunne ikke engang tale sproget.
Fordi min mand var i fængsel,
kunne jeg ikke finde arbejde -
- der var ingen der ville ansætte mig.
Fængselsbetjentene var hårde
og bankede ofte de indsatte.
Det kom jeg også ud for.
Det var også svært
at være isoleret fra min familie -
- og fra mine åndelige
brødre og søstre.
Men noget af det hårdeste var at
være væk fra min dejlige kone, Lidija.
Selvom hun ikke var hos mig, var hun
alligevel en uvurderlig støtte for mig.
Hun skrev breve til mig
næsten hver dag -
- og jeg fik flere breve end
alle de andre 30 indsatte tilsammen.
For at hjælpe min mand
til at være åndeligt stærk -
- plejede jeg at skrive bibelvers og
citater fra publikationerne i brevene -
- men jeg prøvede at formulere det
så censuren ikke ville fange det.
Noget der styrkede mig var møderne.
Jeg var der hver gang.
Engang hvor mødet
blev holdt hjemme ved os -
- kom en gruppe fra militæret
og KGB og stormede stedet.
Det endte med at jeg fik
en indkaldelse til at møde op i retten.
Den dag jeg skulle for dommeren,
var jeg virkelig nervøs.
Men Jehova gav mig en indre ro -
- så al min frygt og
bekymring forsvandt.
Jeg blev idømt en bøde på 50 rubler.
På det tidspunkt var det en ret stor
sum penge, men det skræmte mig ikke -
- og det fik mig ikke til at stoppe
med at komme til møderne.
Jeg greb alle muligheder for at fortælle
om min tro da jeg var i fængslet.
Ved nogle lejligheder var der
10-20 af de andre indsatte -
- som kom og lyttede
når jeg forkyndte.
Når de stillede et spørgsmål som var
svært at svare på, undersøgte jeg det -
- og tænkte grundigt over det så jeg
kunne give en god forklaring på -
- hvorfor jeg troede som jeg gjorde.
Bøn var en stor hjælp for mig.
Jeg bad mange bønner, og jeg oplevede
hvordan Jehova svarede på dem.
Nogle gange på en måde
jeg slet ikke havde forventet.
Jeg fokuserede også hele tiden på -
- hvorfor Jehova ville have at jeg
forblev loyal gennem de her prøvelser.
Og det styrkede mig meget.
Jeg oplevede rigtig tit
at blive hjulpet på helt særlige måder.
Og det var tydeligt
at hjælpen kom fra Jehova.
Derfor blev han min bedste ven.
Han var der altid til at støtte mig.
Jo svagere jeg var,
jo mere hjælp fik jeg fra Jehova.
Vi skal ikke bruge tid på at tænke på
hvordan vi mon skal klare prøvelser.
Vi skal tænke på
hvordan Jehova vil hjælpe os.
Han vil give os styrke til
at klare hvad som helst.
Det er ikke forgæves -
- at udholde de prøvelser
Jehova tillader at vi bliver udsat for.
Det er gavnligt for os. Det er med til
at styrke og hærde vores tro.
Vi må have en positiv indstilling
til de udfordringer vi møder.
Og vi må være besluttet på at være
trofaste mod Jehova lige til det sidste.
Det var opmuntrende
at høre hvordan I har holdt ud -
- bror og søster Pudžiuvys.
I har mindet os alle sammen om -
- hvor vigtigt det er altid
at komme til møderne -
- og deltage i forkyndelsen,
både før og under forfølgelse.
De ting vil give os ro og stabilitet
og gøre at vi kan have en stærk tro. 
Læg i det følgende interview mærke til
hvordan forældres oplæring -
- det regelmæssigt
at studere Guds ord -
- og være fast besluttet på
at forblive loyal mod Jehova -
- hjalp Iósif og Véra Rúsu
til at klare forfølgelse.
Min familie kom ud for forfølgelse
da jeg kun var seks år gammel.
Min far og min storebror
blev idømt 25 års fængsel -
- fordi de nægtede at udføre
militærtjeneste på grund af deres tro.
Jeg var meget bekymret -
- og spekulerede på om jeg nogensinde
ville komme til at se dem igen.
Men heldigvis blev de løsladt
allerede to år senere.
Deres eksempel har styrket mig
i min beslutning om -
- at være trofast mod Jehova.
Jeg kom også ud for forfølgelse
dengang jeg var barn.
I skolen blev jeg ofte slået
fordi jeg forkyndte -
- jeg havde ikke
den sovjetiske stjerne på og slipset -
- og jeg sang ikke med på
fædrelandssangene.
Allerede fra jeg var helt lille, lærte
mine forældre mig at elske Jehova -
- og læse i Bibelen
og synge Rigets sange -
- og også hvor godt det er
at lære nogle bibelvers udenad.
De tog os altid med til møderne som
blev holdt tre gange om ugen dengang.
Jeg elskede at deltage i møderne -
- og jeg havde hele tiden
hånden oppe for at svare.
Mine forældre lærte mig
hvordan jeg kunne reagere -
- når nogen pressede mig til
at give dem oplysninger -
- om mine brødre og søstre
eller forældre.
Den kærlighed og tillid til Jehova
de såede i mit hjerte -
- hjalp mig til at få et venskab med ham
og et stærkt ønske om at være loyal.
Da jeg var 15, blev min familie og jeg
sat på et tog -
- og deporteret til Sibirien.
Det var selvfølgelig
en meget svær situation.
Men jeg fandt stor trøst
og opmuntring i den åndelige mad -
- når jeg læste de publikationer det var
lykkedes os at tage med hjemmefra.
Den åndelige mad var
det allervigtigste for os.
Og hele vejen til Sibirien
sang vi Rigets sange.
Ti år senere
da jeg var i Kasakhstan -
- blev jeg så anholdt
og idømt fem års fængsel.
Det skete mange gange
at fængselsbetjentene -
- prøvede at presse mig til at gå på 
kompromis og afsværge min tro.
Men det at tænke dybt over
det store stridsspørgsmål -
- om Jehovas suverænitet
hjalp mig til at stå fast.
Og jeg bad hele tiden Jehova om
at give mig styrke til at holde ud -
- og til at blive ved med
at være trofast.
Det at læse i Bibelen
hjalp mig også rigtig meget.
Det gjorde at jeg kunne
udholde prøvelser -
- og ikke gå på kompromis,
uanset hvad der skete.
Da jeg var færdig med
at afsone min fængselsstraf -
- tog jeg tilbage til Moldova.
Og så i 1967
blev jeg gift med Véra.
To år senere kom Iósif for Moldovas
Højesteret og blev idømt ...
... 10 år i et lukket fængsel.
Pludselig stod jeg helt alene
som 18-årig -
- med vores lille søn på et år.
Jeg blev ofte opsøgt af KGB -
- og forhørt i timevis,
nogle gange i fem timer.
De fortalte mig alle mulige løgne
og forsøgte at så tvivl i mit sind.
I de år kunne jeg kun følge med i
min søns opvækst -
- på de billeder Véra sendte til mig -
- og når de besøgte mig i fængslet
to gange om året.
Noget jeg især så frem til ved deres
besøg, var at få et par nye støvler.
Jeg og de andre brødre og søstre -
- skrev bladene af
på meget tynde stykker papir -
- vi havde klippet til
så de var formet som en skosål.
Første fjernede vi 
sålerne på støvlerne -
- og så fyldte vi dem med blade,
og når vi havde gjort det -
- syede vi til sidst sålerne på igen.
På den måde kunne der være
hele syv blade i et par støvler.
Når man er udsat for forfølgelse -
- får man et stærkere venskab
med Jehova -
- han bliver mere virkelig for en.
Jehova er så kærlig.
Han giver mig den kraft
som er ud over det normale.
Jo større prøvelser
jeg er kommet ud for -
 - jo flere muligheder
har Jehova givet mig -
- for at tale om hans hensigt
og hans rige.
Det giver mig stor glæde og fred - 
- at Jehova hele tiden hjælper mig til
at fokusere på det jeg har -
- i stedet for på alle de svære ting
vi har været igennem.
Jeg har ingen grunde til
ikke at være glad.
Tak, bror og søster Rúsu,
fordi I delte jeres erfaringer med os.
Lagde du mærke til hvad der hjalp dem
til at forberede sig på forfølgelse?
Deres forældre havde oplært dem godt -
- de studerede Bibelen grundigt -
- de lærte bibelvers udenad, og så
blev de ved med at tænke dybt over -
- det store stridsspørgsmål
om Jehovas suverænitet.
Og alt det hjalp dem til at stå fast.
Det samme kan hjælpe os i dag.
Begge par får os til at tænke på det
der står i Hebræerne 13:6:
Jehova var virkelig en hjælper for vores
venner i det tidligere Sovjetunionen.
På trods af al den forfølgelse
de kom ud for i mange år -
- blev de ved med at være trofaste,
og de blev flere og flere.
For eksempel var der i 1949
omkring 10.000 Jehovas Vidner -
- i de lande der udgjorde
Sovjetunionen -
- og de fleste af dem boede
i det vestlige Ukraine.
Men nu er antallet af forkyndere
i de lande steget til over 380.000.
Det er tydeligt
at Jehova hjalp dem.
I slutningen af 70’erne
og op gennem 80’erne -
- arbejdede jeg nært sammen med
brødrene bag Jerntæppet.
Jeg så både deres stærke tro -
- og de mange måder
Jehova hele tiden hjalp dem på.
Han sørgede for at de altid fik
den åndelige mad de havde brug for.
Brødrene og søstrene vidste hvor vigtigt
det var at komme til møderne -
- også selvom de i den periode
kun kunne samles i små grupper.
Vennerne elskede
at synge Rigets sange -
- og de lærte mange af dem udenad.
De var nødt til at sætte deres frihed
og endda deres liv på spil -
- for at kunne være med til møderne,
men det holdt dem ikke tilbage.
Selvom Djævelen forsøgte
at få dem til at gå på kompromis -
- så jeg igen og igen -
- hvordan Jehova hjalp dem til
at fortsætte deres tjeneste -
- og forblive trofaste.
Den russiske regering
kan opløse et juridisk selskab -
- men de vil aldrig kunne stoppe
Jehovas organisation.
Hvad vil der så ske
med nordens konge?
Daniel 11:45 siger:
Der vil ikke være nogen
der kommer nordens konge til hjælp.
Men hvem vil være vores hjælper?
Hvad var det
der stod i Hebræerne 13:6?
“Jehova er min hjælper.”
Brødre og søstre, vær besluttet på
uanset hvad der sker -
- at have tillid til Jehova
og være trofaste.
Jehova vil være din hjælper!
Vi elsker jer alle meget højt.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners hovedkontor.


-