JW subtitle extractor

Velkommen til den her rapport.
Vores regionalstævner
er i fuld gang i hele verden.
I starten af juli måned er der faktisk
over 2,3 millioner mennesker -
- der har overværet
regionalstævnet “Vær tålmodig!”
Det giver stor glæde blandt Guds folk
når vi ved vores regionalstævner -
- både kan se gamle venner
og få nye venner.
Og man må sige at programmet
virkelig er åndelig mad “til tiden”.
Vi der allerede har været til stævne,
har virkelig nydt det.
Og vi er helt sikre på at -
- I der snart skal til stævne,
kommer til at elske det!
Den 1. juni åbnede mange betelhjem -
- igen for at man kunne
komme på rundvisning.
Det har været så skønt, både for
gæsterne og for betelfamilien.
Da jeg så den første gruppe ankomme,
var jeg så glad og spændt.
Vi ved jo at det har været
en lang rejse for nogle.
Jeg ved ikke hvem der var mest
spændt, betelfamilien eller gæsterne.
Vi har glædet os til de skulle komme.
Det bedste ved det hele var
at da vi kom ind og alle tog imod os -
- og stod der og vinkede
og gav os krammere -
- det var en stor overraskelse.
Det var en helt fantastisk
velkomst vi fik.
Og der blev bare ved med at komme
folk hen og snakke med os.
Nu hvor jeg tænker over det,
har børnene set updates -
- om byggeriet i Chelmsford
på jw.org det meste af deres liv.
Og nu er vi her faktisk.
Det er helt uvirkeligt!
Det er nu en måned siden
rundvisningerne begyndte -
- og det har bare været så skønt!
Vi er oprindeligt fra Filippinerne,
men nu bor vi i Canada.
Vi har kørt i otte timer
for at komme til Betel her i Warwick.
Vi havde planlagt at besøge
Warwick i marts 2020.
Og her står vi så tre år senere.
Vi sagde: “Der er én tur
vi skal have planlagt i år -
- og det er at besøge Betel.
Jeg vil helt sikkert anbefale familier
at planlægge sådan en tur.
Ud over det er opmuntrende, er det
også noget ens børn vil huske.
Der er så meget at se i museet at man
slet ikke kan nå det hele på ét besøg -
- så vi er nok
nødt til at komme tilbage.
De udtalelser vores brødre
og søstre her kommer med -
- minder os om det
David skrev i Salme 122:1:
Vi vil gerne tilskynde jer alle sammen
til at få en rundvisning på Betel.
Man kan booke
en rundvisning på jw.org.
Du kan få flere oplysninger ved at gå
ind under “Rundvisninger på Betel” -
- eller ved at kontakte
det lokale afdelingskontor.
Onsdag aften den 28. juni 2023 -
- kunne man læse på vores hjemmeside
at vi har fået en vigtig godkendelse -
- i forbindelse med
byggeprojektet i Ramapo.
Byplanudvalget i Ramapo -
- godkendte enstemmigt
bebyggelsesplanen for projektet.
Der er stadig mange tilladelser og
tekniske detaljer der skal på plads -
- men med den her godkendelse
kan vi fortsætte projektet.
Vi er meget taknemmelige
for det store arbejde -
- byplanudvalget og alle vores
kære brødre og søstre udfører.
Og vi takker Jehova og beder ham om
fortsat at velsigne projektet.
I maj 2022 blev
bror Dennis Christensen løsladt.
Kort tid efter lavede vi et interview
med ham og hans hustru, Irina.
Læg i den video vi nu skal se, mærke til
hvad der hjalp dem til at holde ud -
- og forblive trofaste.
Vi var til møde sammen med
vores menighed i byen Orjol.
Pludselig kom en af menighedstjenerne
løbende og sagde:
“Dennis, du er nødt til
at komme ud i forhallen.”
“Okay, okay.”
Jeg gik så ud i forhallen, og der stod
en masse maskerede mennesker -
- politibetjente og FSB-folk.
De viste deres id og sagde at de var
kommet for at ransage vores rigssal.
De viste mig også
et stykke papir, en kendelse -
- hvor der stod at jeg var den
hovedmistænkte i sagen -
- og derfor ville de tilbageholde
mig i to dage.
Jeg tænkte: ‘Det er ikke
noget stort problem.
Det skal nok løse sig.
To dage, det kan jeg godt klare.
Mange brødre og søstre
har været i fængsel før mig.
Så det overlever jeg nok.
Og Jehova skal nok beskytte mig.’
Det sværeste af det hele var
at være væk fra min hustru, Irina.
Varetægtsfængsler er
normalt bygget sådan -
- at man ikke kan se
de indsatte ude fra gaden.
Men jeg prøvede alligevel at finde et
sted hvor jeg kunne se Dennis’ vindue.
Og når han stod dér, kunne han
også se mig nede på gaden.
Så vi aftalte at jeg skulle tage derhen,
og Dennis sagde hvad tid på dagen.
Det var mit yndlingstidspunkt
på hele dagen.
Jeg glædede mig altid til klokken et -
- hvor jeg havde
mulighed for at se Irina -
- også selvom det kun var
fem til ti minutter.
Det var vores daglige rutine i to år.
Irina kom hver dag!
I sne, i regn, i solskin -
- ja, uanset hvordan vejret var,
kom hun trofast hver eneste dag.
Det var vores lille hemmelighed,
som vi først fortæller om nu.
Vi gjorde det i to år,
og vi fortalte det ikke til en eneste.
Jeg gjorde alt hvad jeg kunne,
for at være en god mand for Irina.
Mens jeg var i varetægtsfængslet,
forsøgte jeg -
- at ringe til hende
to gange om måneden.
Og jeg prøvede også at skrive
fem breve til hende om ugen.
Der var mange der støttede mig -
- og kiggede forbi
for at se hvordan jeg havde det.
Jeg fik rigtig mange breve,
og det gjorde Dennis også.
Folk var søde til at sige:
“Har du brug for det, så ring eller
skriv, så kommer vi med det samme.”
Vennerne tilbød alle mulige
former for hjælp -
- og det er jeg meget taknemmelig for.
Det jeg husker bedst
fra hele retssagen -
- er den støtte jeg fik
fra brødrene og søstrene.
Det var helt utroligt!
Da jeg fik min endelige dom på seks år,
var der rigtig mange til stede.
Hvordan jeg klarede det?
Jeg var besluttet på
at bevare en positiv indstilling.
Jeg var meget bevidst
om den tanke der står i Ordsprogene:
‘Hvis du er ked af det,
forsvinder dine kræfter.’
Jeg vidste at det ville blive en lang
og hård kamp, men jeg ville holde ud.
Jeg forsøgte at bevare min gode rutine -
- med at læse i Bibelen hver dag
og meditere over det.
Jeg havde også en notesbog hvor
jeg kunne skrive gode tanker ned -
- jeg var stødt på i min bibellæsning,
som kunne give mig styrke.
En tanke der opmuntrede mig meget,
og som jeg ofte tænkte på -
- er det der står i Esajas 30:15: ‘Vi må
holde os i ro og stole på Jehova.’
Det er det der giver os styrke.
Jeg bad ofte til Jehova om han ville
hjælpe mig til at have indre fred -
- hjælpe mig til at bevare glæden
og være positiv.
Det var sådan jeg gerne ville være.
Jeg tænkte også ofte: ‘Det kan
godt være I kan stjæle min frihed.
Det kan godt være I kan
forhindre mig i at se min familie -
- og kramme dem så ofte
som jeg gerne ville -
- men jeg vil aldrig give jer lov til
at stjæle min indre fred.
Jeg vil aldrig lade jer stjæle min
glæde. Jeg vil ikke lade mig slå ud.
Jeg vil gerne gøre som Jehova ønsker -
- og tjene ham med glæde
fordi han er den lykkelige Gud.’
Dennis skrev engang den her sætning
som har hjulpet mig rigtig meget:
“Hvis du gerne selv vil være glad,
så gør andre glade.”
Jeg holdt mig travlt optaget og lede
efter muligheder for at hjælpe nogle.
Jeg tænkte: “Er der nogen syge
der har brug for hjælp -
- nogen jeg kan besøge
eller handle for?”
En dag var der en af dem
der arbejdede i fængslet, der sagde:
“Dennis, jeg har lagt mærke til
at du ser så glad ud.”
Jeg sagde: “Ja, jeg er
snart en fri mand.
Mine tanker er allerede
uden for murene.
Det er som om jeg ikke er her mere.
Jeg er allerede derude.”
Så sagde han til mig: “Hør, Christensen,
du har aldrig været her.
Du har altid været på den anden siden
af muren. Du har altid været fri.
Du har altid været positiv og glad.”
Jeg forestillede mig
hvordan det ville være den dag -
- jeg kom ud af fængslet og så mine
brødre og søstre og min familie -
- og jeg kunne kramme dem igen.
Jeg var meget overrasket over at se -
- hvor mange menneske
der allerede var der.
De var kommet tidligt, og de kom
fra alle mulige forskellige byer.
Vi vidste at der ville være
nogle få til at tage imod os -
- når vi landede i Københavns Lufthavn.
Men det var en fantastisk
følelse da vi i ankomsthallen så -
- så mange brødre og søstre
stå og nærmest juble af glæde.
Jeg krammede alle sammen.
Jeg havde ventet så længe på det her
øjeblik, og det var meget følelsesladet.
Nu er vi i Danmark, og her
må vi bygge en helt ny tilværelse op.
Det vi har været igennem,
har lært os noget meget værdifuldt -
- og vi vil gerne bruge vores
erfaring til at hjælpe andre.
Man kan nærmest sige
at fængslet er en skole -
- hvor man får finpudset
sine kristne egenskaber.
Jeg er ude af fængslet nu,
og det er jeg så lykkelig for.
Men jeg beder stadig for mine brødre
og søstre der lige nu er i fængsel.
Faktisk beder jeg endnu mere
for dem end før -
- fordi jeg ved hvad de gennemgår,
og hvilke udfordringer de har.
Det vil ikke altid være let -
- men jeg er sikker på at Jehova vil
hjælpe dem ligesom han hjalp mig.
Mange tak, bror og søster Christensen,
fordi I ville fortælle os om det.
Det var opmuntrende at høre
hvordan I tålmodigt har holdt ud.
Jeg kan huske
da jeg for mange år siden -
- arbejdede sammen med
brødrene bag jerntæppet.
De viste stor tro og loyalitet.
Det var meget rørende, og det
sidder dybt i mig den dag i dag.
Er det ikke rigtigt at vi bliver
styrket og opmuntret -
- når vi hører
beretninger eller rapporter -
- om hvordan vores brødre og søstre -
- der bor i lande der er under forbud,
holder trofast ud i dag?
Vi bliver ved med at bede for de mere
end 180 brødre og søstre jorden over -
- der lige nu sidder i fængsel
på grund af deres tro.
Lagde du mærke til i interviewet -
- hvad det var der hjalp
Dennis og Irina til at holde ud?
Bror Christensen sagde at daglig
bibellæsning og meditation hjalp ham.
Han skrev opmuntrende tanker
fra Bibelen ned i en lille bog.
Bror og søster Christensen
opmuntrede hinanden -
- gennem breve
og ved at ringe til hinanden.
Og var det ikke rørende
at høre hvordan det hjalp dem -
- at se hinanden ganske kort,
selv på afstand?
De fortalte også at de blev styrket
af deres åndelige familie.
Og det var ikke sådan
at de kun tog imod hjælp.
De ledte også efter muligheder
for at hjælpe andre.
Kan I huske hvad Dennis skrev til Irina?
“Hvis du gerne selv vil være glad,
så gør andre glade.”
Det minder os om Jesus’ ord der er
citeret i Apostlenes Gerninger 20:35:
“Der er større glæde ved
at give end ved at få.”
Et af de bibelvers som Dennis sagde
hjalp ham gennem den svære tid -
- var Esajas 30:15.
Der står:
Vi er glade for at kunne fortælle at -
- hele interviewet med
bror og søster Christensen -
- vil blive tilgængeligt på jw.org
på et senere tidspunkt.
Ja, ligesom Jehova hjalp
Dennis og Irina til at holde ud -
- vil han også hjælpe os
til at holde trofast ud -
- hvis vi har fuld tillid til ham.
Kære brødre og søstre, vi ved
at I viser stor udholdenhed.
I skal vide at vi elsker jer
alle sammen meget højt.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.

Rapport nr. 5 fra Det Styrende Råd, 2023