JW subtitle extractor

Kære venner.
Det er en stor fornøjelse at byde jer
velkommen til vores program.
Vi har nogle nyheder
vi gerne vil fortælle jer.
Og så vil vi vise jer
et opmuntrende interview.
Vi glæder os meget over
at to brødre for nylig -
- er blevet løsladt
fra fængsel i Rusland -
- efter at have
afsonet deres domme.
Den 19. juli 2023 blev 69-årige
Jurij Saveljev løsladt fra fængslet.
Han endte med at tilbringe
over fire og et halvt år bag tremmer.
Da han kom ud,
var der mange brødre og søstre -
- der stod klar til at tage imod ham.
Vi glæder os meget på hans
og hans families vegne.
Og den 26. juli 2023
blev Sergej Klimov -
- løsladt efter at have været
i fængsel i over fem år.
Han blev budt varmt velkommen
af sin familie og sine venner.
Hvor er det nogle gode nyheder.
Jesus sagde i Åbenbaringen 2:10:
“Djævelen vil blive ved med
at kaste nogle af jer i fængsel.”
Men Jesus understregede også
at det ikke skulle gøre os bange.
I Vagttårnet for juli 2019 stod der:
Hvad kan vi lære af det vores
to brødre i Rusland har oplevet?
De har holdt ud
mens de har været i fængsel -
- og har været trofaste mod Jehova
selvom de blev forfulgt.
Ja, Jesus havde ret da han sagde at der
ikke er nogen grund til at være bange.
Rundt omkring i verden er
regionalstævnet “Vær tålmodig” -
- til stor glæde for
vores brødre og søstre.
For de yngste af os kan det være -
- at det er det første fysiske stævne
de kan huske de har været til.
Lad os høre hvad de synes om det.
Jeg er rigtig glad i dag
fordi jeg er til stævne -
- og jeg kan se alle sammen igen.
Jeg kan godt lide at være sammen
med alle mine brødre og søstre.
Jeg kan godt lide at tage billeder
sammen med mine nye venner.
Jeg er glad for
at være til stævnet -
- fordi jeg kan kramme
mine brødre og søstre.
Jeg er også rigtig glad for sangene,
de giver mig en god følelse indeni.
Jeg hjalp med at gøre rent
sammen med dem i menigheden.
Det var ret sjovt.
Det er dejligt at være sammen
med min familie og mine venner -
- der også elsker Jehova
ligesom jeg gør.
Det bedste ved stævnet er at jeg kan
se videoerne og også alle mine venner.
Jeg synes helt klart det er
bedre at være her fysisk.
Det er nemmere at koncentrere sig
end når man sidder derhjemme.
Jeg kan bedre lide
at komme herhen til stævnet -
- end at se det
i fjernsynet derhjemme.
Sikke nogle fine kommentarer.
Og vi er så stolte af jer forældre.
Den store indsats I gør for
at have hele familien med til stævne -
- minder os om
det Josef og Maria gjorde.
År efter år tog de Jesus og deres andre
børn med til højtiderne i Jerusalem -
- og det var anstrengelserne værd.
I dag giver I forældre
jeres børn en værdifuld gave -
- når I tager dem med til stævne.
Det må virkelig
varme Jehova om hjertet -
- når han ser at I alle er der.
Den 1. september
starter et nyt tjenesteår -
- og det bliver også begyndelsen
på vores globale kampagne -
- hvor vi skal tilbyde
Vagttårnet nr. 2 2020 -
- der hedder
“Hvad er Guds rige?”
Forkyndere har mulighed for
at melde sig som hjælpepioner -
- med et timemål
på enten 15 eller 30 timer.
Budskabet om Guds rige er mere
relevant end nogensinde før -
- og det er et stort privilegie
at dele det med vores medmennesker.
Mange menigheder
får snart at vide -
- hvornår de skal
til regionalstævne i 2024.
Og nu er vi glade for
at kunne afsløre -
- det spændende tema
for næste års regionalstævne.
Det bliver
“Forkynd den gode nyhed”.
Det er baseret på
tanken i 1. Korinther 9:16.
I 1. Korinther 9:16 står der:
Med alle de dårlige nyheder
vi bombarderes med -
- vil de tre stævnedage helt sikkert
blive til stor opmuntring for os.
Vi kommer til at nyde det
fra start til slut.
En anden god nyhed
vi for nylig har fået -
- var da 28 af vores
kære brødre og søstre -
- blev løsladt fra fængsel i Eritrea -
- den 4. december 2020.
De havde været i fængsel i
mellem 5 og 26 år!
Hvorfor var de blevet fængslet?
På grund af deres kristne neutralitet.
Bror Negede Teklemariam
var en af dem der blev fængslet -
- fordi han var besluttet på
at være neutral.
I 1994, da Negede
kun var 21 år gammel -
- blev han bortført
fra sit hjem af soldater.
Han har siddet fængslet i 26 år
to forskellige steder -
- sammen med
bror Paulos Eyasu og Isaac Mogos.
Siden deres løsladelse i 2020
er Isaac blevet døbt -
- og de tre brødre
tjener stadig Jehova trofast.
Nu skal vi se
et meget rørende interview.
Læg mærke til hvad der hjalp
Negede til at være loyal mod Jehova.
Den 17. september 1994
kom der tre soldater -
- og bankede på hos os
klokken 1 om natten.
Jeg fik ikke lov til at sige noget
eller til at skifte tøj.
Min mor sagde: “Vær modig.
Jehova er med dig.
Så længe du er loyal over for ham,
vil han beskytte dig.”
Det sagde hun om og om igen
mens jeg blev ført væk af soldaterne.
Sawa er en kæmpestor
militær træningslejr -
- og inde i lejren er der
et lille fængselsområde.
Det er kun i mangel af bedre ord
at vi kalder det et fængsel -
- for der er ingen ord der kan beskrive
de umenneskelige forhold vi var under.
Vores celle var lavet af metalplader,
så om dagen blev det ekstremt varmt.
Der var ingen udluftning, ingen senge.
Vi sov på jorden.
Vi fik aldrig et ordentligt måltid mad.
Det var bare brød, tørrede linser
og nogle gange suppe.
I fængslet blev vi
bundet med reb og mishandlet.
Vagterne gennembankede os
og pålagde os tvangsarbejde.
De tvang os til at arbejde ekstra hårdt
så vi ville blive trætte og give op -
- og blive nødt til at makke ret.
Noget af det jeg synes var den største
udfordring i de 23 år vi var i Sawa -
- var at vi aldrig bare kunne gå på
toilettet når vi havde behov for det.
Vi skulle bede om tilladelse først -
- og så var der altid en soldat
der holdt øje med os.
Det var virkelig nedværdigende.
Vi havde aldrig adgang
til et badeværelse.
Vi havde ikke noget håb om
en dag at blive løsladt -
- eller i det hele taget
at komme for en domstol.
De ventede bare på
at vi ville blive sindssyge -
- eller dø på grund af
manglende lægebehandling.
Noget der holdt mig oppe,
var det bibelvers -
- der var dagsteksten
den dag jeg blev taget med.
Det var Johannes 16:33,
hvor der blandt andet står:
Det vers var til stor opmuntring
og trøst både for os fanger -
- og for alle de brødre
der ikke var blevet anholdt endnu.
En dag tog soldaterne
mig med ud i ørkenen -
- og sagde jeg skulle grave et hul,
og så gav de mig to valgmuligheder.
De sagde: “Vi har prøvet alt muligt
med dig, men du er uforbederlig.
Regeringen har besluttet
at du skal henrettes.
Du kan vælge at tage
militæruniformen på og blive soldat -
- eller vælge at blive ved med at sige
at du kun støtter Guds rige i himlen -
- og ryge ned i hullet.”
Så jeg endte i hullet.
De begravede mig simpelthen levende.
Det var kun mit hoved der stak op.
Og ikke nok med at den bagende sol
brændte i mit ansigt -
- jeg var også dækket af sand der var
blevet opvarmet af solen hele dagen.
Jeg var overophedet
og mistede bevidstheden.
Et stykke væk kom der på et tidspunkt
nogle militærfolk kørende -
- og de kunne se en der var
begravet fra halsen og ned.
De var ikke fra militærlejren,
de kom bare forbi -
- og en af dem havde en høj rang
inden for militæret.
Jeg kendte ham ikke,
og han kendte heller ikke mig.
Han spurgte soldaterne:
“Hvad er det der foregår?
Er det her overhovedet tilladt,
at begrave et andet menneske levende?
Hvem har givet jer ordre til det?”
En ting som jeg og de andre
har lært af alt det her, er -
- at når man kommer i fængsel,
kan man godt føle sig ret forladt.
Men når vi er trofaste mod Jehova -
- så vil han hjælpe os
på en eller anden måde.
Vi har oplevet på egen krop
at det der står -
- i Romerne 8, fra vers 35,
virkelig passer:
Der er ingenting der kan skille os
fra Jehovas kærlighed.
Der var en kvinde og en mand
som arbejdede i fængslet.
Han var vagt, og hun var sekretær,
og de lagde mærke til os.
De sagde til hinanden: “Det ser ud til
at regeringen vil slå dem ihjel.
Vi burde dokumentere det vi ser,
så vi kan fortælle andre om det -
- i det mindste fortælle deres familier
at de var her, og at -
- det var sådan her de så ud.”
Så de tog et billede de kunne vise til
vores familier og til resten af verden.
På billedet har Paulos
jord på hænderne.
Da de tog billedet,
var vi i gang med noget -
- hårdt arbejde med at slæbe sten
og sådan nogle ting.
Vi ville ikke have
at vores forældre og familie -
- skulle se os være
helt triste og modløse.
Det var vigtigt for os at de kunne se -
- at vi var lykkelige over at blive
forfulgt på grund af Jesus’ navn.
Så vi gjorde en indsats for at smile.
I al den tid vi var i fængsel,
var bøn fuldstændigt altafgørende -
- især i de første par år.
Vi havde ikke adgang til åndelig mad, vi
havde ingen bibel, ingen publikationer.
Det eneste vi kunne gøre, var at bede.
Jeg kan huske at jeg i starten -
- bad meget specifikt om at
Jehova måtte befri os fra fængslet.
Men som årene gik,
ændrede jeg mine bønner til:
“Hjælp mig, Jehova, til at holde ud.
Hjælp mig til at klare alle de
udfordringer der er i fængslet.”
Jeg havde aldrig forventet
at blive løsladt den dag eller det år.
Jeg så at Jehova er i stand til at redde
sine tjenere ud af svære situationer.
Det tidspunkt Jehova vælger,
er det rigtige tidspunkt.
I de 26 år har jeg lært en hel masse.
Jeg har lært at Jehova lytter
når vi råber om hjælp -
- og at udfordringerne
ved at stå op for hans navn -
- er forsvindende små
i forhold til velsignelserne.
Ingen af os ved
hvad morgendagen bringer -
- og det vil ikke være klogt
at gå og være bange for -
- at komme i fængsel
eller at blive forfulgt.
Det er meget bedre at forberede sig.
Jehova kan give os styrke til
at klare hvad som helst -
- vi skal bare bede ham om hjælp.
Jeg har lært at uanset
hvad vi kommer ud for -
- om det er noget
vi havde forudset eller ej -
- så vil Jehova hjælpe os
til at klare det.
Der var rigtig mange der støttede os
ved at sende breve og andre ting til os.
Og vi kunne mærke at vores
brødre og søstre i hele verden -
- ja, selv små børn som ikke engang
kunne udtale vores navne -
- bad for os,
og det styrkede os rigtig meget.
Så bliv ved med at bede
for dem der er i fængsel -
- for det gør virkelig en forskel.
Tak fordi du ville fortælle os om
hvad du har været udsat for, Negede.
Det er meget opmuntrende for os
at høre om hvordan Jehova hjalp dig -
- og gav dig styrke til at udholde
den brutale behandling.
Du er virkelig en troshelt,
og vi elsker dig meget højt!
Det er helt sikkert at jeg langt fra
er den eneste af os -
- der har bedt talrige
inderlige bønner til Jehova -
- for dig og de andre brødre
igennem de 26 år I tilbragte i fængsel -
- under umenneskelige forhold.
Og vi bliver ved med at bede
for de 32 brødre og søstre i Eritrea -
- der stadig er fængslede
på grund af deres tro.
Hvilke pointer kan vi tage med os
fra interviewet med Negede?
Her er i hvert fald tre:
For det første:
Sørg for at læse dagsteksten hver dag.
For det andet:
Hold dig nær til Jehova i bøn.
Og for det tredje:
Man kan bevare glæden
selvom man bliver forfulgt.
I vil helt sikkert
glæde jer over at høre -
- at hele interviewet med Negede -
- vil blive lagt ud på jw.org
på et senere tidspunkt.
Nu hvor vi har hørt
om Negedes udholdenhed -
- minder det os om alle de andre brødre
og søstre der udholder forfølgelse -
- eller sidder i fængsel
på grund af deres tro.
Alle jer brødre og søstre
der oplever forfølgelse i Eritrea -
- Rusland og andre steder
rundt om i verden -
- I skal vide at vi beder for jer
og vi elsker jer meget højt.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.

Rapport nr. 6 fra Det Styrende Råd, 2023