JW subtitle extractor

Kære brødre og søstre!
Vores program begynder
med en dejlig musikvideo.
Mens du ser den, så tænk over
hvordan vores trofasthed nu -
- vil føre til stor glæde i fremtiden.
Hvis du har en mobiltelefon
eller en anden elektronisk enhed -
- vil vi bede dig om at indstille den
så den ikke forstyrrer andre.
Nu skal vi se musikvideoen.
Velkommen til den her del
af vores stævne “Glæd jer altid!”.
Vi vil høre foredragene
fra søndag formiddag i programmet.
Dagens tema er fra Salme 37:4,
hvor der står:
“Lad Jehova
være din største glæde -
- så vil han give dig
det dit hjerte ønsker.”
Nu er I velkomne til at rejse jer
og synge med på sang nummer 22.
Den har titlen:
“Lad Guds rige komme!”
Efter sangen kan I sætte
programmet på pause -
- og selv bede
den indledende bøn.
Det var altså sang nummer 22.
Værsgo at tage plads.
Er det muligt at være glad når man
kommer ud for svære prøvelser?
Det viser Bibelen at det er!
Det næste symposium i syv dele -
- vil forklare hvordan
Jehova hjælper os til det.
Hver taler vil introducere den næste.
Først vil vi lytte til
bror Kenneth Flodin -
- der er hjælper
for Undervisningsudvalget -
- som vil holde det første foredrag,
der har titlen:
“Vi kan være glade
på trods af modgang.”
Har I lagt mærke til -
- at i hvert foredrag i dette symposium
bruges udtrykket “på trods af”?
Det udtryk indeholder tanken om -
- at en følge af noget er anderledes
end man skulle forvente.
Så vores glæde afhænger ikke
af ydre omstændigheder.
Vi kan faktisk være glade
på trods af prøvelser.
Det lyder umiddelbart lidt
selvmodsigende, er det ikke rigtigt?
Normalt ville det at glæde sig -
- jo være forbundet med
at få en gave for eksempel -
- ikke at komme ud for prøvelser.
Men det er faktisk sagens kerne.
Vi kan være glade
på trods af prøvelser -
- på grund af de gaver
som Jehova giver os.
Og vi skal se på tre af de gaver
i det her symposium:
Vores forhold til Jehova,
vores dejlige brødre og søstre -
- og det fantastiske håb
vi har for fremtiden.
Slå op sammen med mig
i Romerne 5:3-5.
Se om du kan få øje på hvor -
- den første gave
bliver introduceret i de her vers -
- altså vores forhold til Jehova.
Romerne 5:3-5:
“Og ikke bare det, men lad os også
juble mens vi er udsat for prøvelser -
- for vi ved at prøvelser
fører til udholdenhed.
Udholdenheden fører til
Guds godkendelse.”
Så hvem er det vi bliver godkendt af?
Af Jehova.
“Den godkendte tilstand giver os håb,
og det håb fører ikke til skuffelse.”
Og hvorfor ikke? På grund af vores
forhold til Jehova. Der står:
“For Guds kærlighed er strømmet ind
i vores hjerter gennem den hellige ånd -
- som vi har modtaget.”
Ja, når vi udholder prøvelser,
kan vi mærke Jehovas godkendelse -
- og det hjælper os til at være
glade på trods af svære tider.
Og find så Romerne 8:38, 39.
Som I ved, kom Paulus ud for
den ene prøvelse efter den anden -
- men han var overbevist om
at ingen prøvelse -
- kunne komme imellem
ham og Jehova -
- kunne skille ham fra Guds kærlighed.
Det var et varigt forhold.
Romerne 8:38, 39:
‘Jeg er nemlig overbevist om
at hverken døden eller livet -
- hverken engle eller regeringer, noget
nuværende eller noget kommende -
- hverken magter
eller højde eller dybde -
- eller noget andet skabt vil kunne
skille os fra Guds kærlighed -
- som kommer til udtryk gennem
Kristus Jesus, vores Herre.’
Vores forhold til Gud kan hjælpe os
når vi kommer ud for prøvelser.
Men hvad så med den anden gave
fra Jehova? Se 1. Peter 5:9.
1. Peter 5:9. Satan prøver
at udnytte vores prøvelser.
Men læg mærke til
tilskyndelsen her i vers 9.
Der står: “Stå ham imod,
og vær stærke i troen.”
Og hvad vil hjælpe os? Der står:
“I ved jo at jeres brødre
i hele verden -
- kommer ud for
den samme slags lidelser” -
- altså den samme slags prøvelser.
Vores brødre og søstre kan derfor
vise os medfølelse og støtte os -
- og det har vi mærket det sidste halve
års tid, det har været helt tydeligt.
Romerne 12:12 beskriver
den tredje gave fra Jehova -
- som vil hjælpe os til
at holde ud under prøvelser.
Romerne 12:12,
og verset siger det krystalklart.
Der står: “Glæd jer over håbet.”
Og så tilføjes der: “Hold ud under
prøvelser. Bliv ved med at bede.”
Så vores forhold til Jehova, vores
brødre og søstre og vores håb -
- kan alt sammen hjælpe os
til at udholde -
- de forskellige prøvelser
vi udsættes for.
For eksempel har
en bror der sidder i fængsel -
- måske slet ingen forbindelse
med sine brødre og søstre.
Så hvad holder ham oppe?
I den situation er det
hans forhold til Jehova.
Måske kan I huske bror Harold King
fra JW Broadcasting.
I fire et halvt år sad han i enecelle
i et kinesisk fængsel.
Men var han helt alene?
Det troede myndighederne.
Men han havde
den bedste cellekammerat -
- man overhovedet kunne ønske sig.
Kan I huske hvad han sagde
i sit videointerview? Han sagde:
“Jeg havde et meget nært forhold
til Jehova. Jeg elskede ham inderligt.
Han var virkelig for mig.
Han var ikke noget fiktivt.”
Ja, bror King kunne glæde sig
på trods af den prøvelse -
- fordi han havde fået
et nært forhold til Gud.
Et andet eksempel:
En deprimeret bror eller søster -
- kæmper måske for at bevare
sit forhold til Jehova.
Men så er der en anden gave
fra Jehova der kan komme i spil.
Brødrene og søstrene kan give
den støtte der er brug for.
Det er som en person
der næsten ikke kan trække vejret.
Han er stadig i live,
men han kæmper for at klare den.
Men så kommer der
hjælp fra et lægehold -
- og han begynder at fungere normalt
igen og kan trække vejret ordentligt.
Vores brødre og søstre
kan hjælpe og støtte os -
- når vi er deprimeret eller kommer ud
for en anden svær prøvelse.
Hvordan kan vores håb så hjælpe os
til at være glade på trods af prøvelser?
Endnu et eksempel:
Nogle af os har forældre
der er kommet op i årene -
- og er blevet svagelige, og det kan
også være en prøvelse for os.
Det er som hvis en man elsker,
har været ude for en grim ulykke -
- og nu ligger han der i en seng på
hospitalet og kan ikke klare sig selv.
Men så kommer lægen ind og siger:
“Han vil komme sig fuldstændigt.”
Det giver os håb. Det er det samme
med vores gamle forældre.
På grund af vores håb for fremtiden
er det som om Jehova siger:
“De vil komme sig helt og slippe for alt
det alderdommen har gjort ved dem.”
Ja, håbet hjælper os til at være glade.
Uanset hvilken prøvelse
vi kommer ud for -
- vil en eller flere
af disse gaver hjælpe os -
- så vi kan klare det
med glæden i behold.
Find sammen med mig
Romerne, kapitel 8.
Romerne, kapitel 8,
og vi skal se vers 35 og 37.
I dette symposium skal vi se på hver af
de syv prøvelser der nævnes i vers 35.
Se dem sammen med mig,
Romerne 8:35.
Der står: “Hvad kan skille os
fra Kristus’ kærlighed?
Modgang, nød, forfølgelse -
- sult, nøgenhed, farer eller sværd?”
Det var de syv.
Men se så vers 37.
Der står: “Men vi kan besejre alt
dette takket være ham der elskede os.”
Hvert foredrag i symposiet
vil indeholde en video -
- med en bror eller søster der kom ud
for en prøvelse, en svær prøvelse.
Og vi skal finde ud af
hvilken af gaverne fra Jehova -
- der hjalp dem til at være glade
på trods af deres prøvelse.
Lad os nu se på den første prøvelse
Paulus nævnte. Det er modgang.
Modgang kan dække over flere
forskellige prøvende situationer -
- for eksempel
en invaliderende sygdom.
Slå op sammen med mig
i 2. Korinther, kapitel 12.
2. Korinther 12,
og vi skal se vers 7 og 8.
Den her prøvelse var så svær for Paulus
at han kaldte den en torn i kødet.
2. Korinther 12:7, 8 siger:
“For at jeg ikke skal
føle mig alt for overlegen -
- har jeg fået en torn i kødet,
en engel fra Satan -
- der bliver ved med at slå mig så jeg
ikke skal føle mig alt for ophøjet.
Tre gange har jeg bedt til Herren om
at den må blive fjernet fra mig.”
“En torn i kødet.” Så det her var
tydeligvis en fysisk lidelse.
Han sagde at den ‘blev ved med at slå
ham’, så det var noget der fortsatte.
Det var ikke som en typisk forkølelse,
hvor man får det bedre efter en uge.
Det gik ikke over. Det var en kronisk
prøvelse som han måtte kæmpe med.
Og ud fra Bibelen ser det ud til at det
kan have været en alvorlig øjensygdom.
Det må have været
rigtigt nedslående for Paulus.
Han bad tre gange indtrængende om
at den måtte blive fjernet fra ham.
Og husk at briller slet ikke
var en mulighed på Paulus’ tid -
- og at man ikke kunne
få opereret øjnene.
Så det her var kronisk modgang.
Og med kraft fra den hellige ånd -
- havde Paulus jo flere gange
kureret andre for deres sygdomme.
Så han kunne let have tænkt:
‘Hvor er den hellige ånd når jeg har
brug for den? Jeg har brug for en kur.’
Men hvad hjalp Paulus til at være glad
på trods af modgang?
Det var hans nære,
ubrydelige forhold til Jehova.
Lad os nu se videre
i 2. Korinther, kapitel 12.
Denne her gang vers 9.
Og det er her Jehova siger
som svar til Paulus:
‘Du bliver ikke mirakuløst helbredt.’
Vers 9: “Men han har sagt til mig:
‘Min ufortjente godhed er nok for dig -
- for min kraft bliver gjort
fuldkommen i svaghed.’”
Jehova siger: ‘Ingen kur.
Men jeg vil give dig kraft til
at holde ud på trods af modgang.’
Og læg mærke til hvor stærkt
et forhold Paulus havde til Jehova.
Se i den sidste del af verset.
“Derfor vil jeg med største glæde
prale af mine svagheder -
- for at kraften fra Kristus
kan være over mig som et telt.”
Han glædede sig over
kraften fra Jehova.
Se vers 10. Han sagde:
“Jeg glæder mig.”
Læg mærke til at han bruger
lige netop det ord.
“Jeg glæder mig over svagheder,
fornærmelser, tider med nød -
- forfølgelse og vanskeligheder
for Kristus’ skyld.
Når jeg er svag, er jeg nemlig stærk.”
Vi skal nu se en video,
og det er et interview med -
- et ægtepar der oplever modgang.
Læg mærke til hvad der hjælper
broren og hans hustru -
- så de kan være glade på trods af
modgang i form af alvorlig sygdom.
De sidste 45 år har jeg været pioner -
- rejsende tilsynsmand -
- og en del år på Betel.
Jeg har altid haft et godt helbred.
Jeg har aldrig fejlet noget.
En dag fik jeg en voldsom hovedpine.
Mit syn blev helt sløret.
Vi tog hen til lægen på Betel,
og han henviste os til en specialist.
Og specialisten forklarede os at det
var en meget aggressiv hjernetumor -
- en såkaldt glioblastom.
Han blev opereret
den følgende torsdag.
Efter at han var blevet opereret,
fik han både stråling og kemoterapi.
Et år senere var han nødt til
at blive opereret igen.
Og lige nu er han i gang med
den fjerde type kemobehandling.
Lige fra begyndelsen
af hans sygdomsforløb -
- har det sværeste for mig været at se -
- at han bliver mere og mere
afhængig af mig og af andre.
Jeg ville ikke have at det her
skulle være det der definerede os.
Vennerne betød virkelig meget.
De var en stor hjælp.
Der var en bror der fandt ud af
at jeg skulle opereres -
- og han kom og læste et bibelvers
sammen med mig, og vi bad sammen.
Det vil jeg aldrig glemme.
Det var lige hvad jeg trængte til.
Og Sara støtter mig også meget.
Hun hjælper mig
med at forberede mig til møderne.
Når vi går ud i forkyndelsen -
- har jeg mulighed for at hjælpe andre -
- ved at tale med dem
og ved at opmuntre dem.
Jeg er i Tjenesteafdelingen på Betel.
Og det gør mig rigtig glad
når nogle brødre kommer over til mig -
- så vi sammen kan drøfte den sag
som vi er ved at behandle.
Jeg er så taknemmelig for at jeg stadig
kan være med til at hjælpe.
Det at han har været ydmyg
hele vejen igennem det her -
- har gjort det lettere for mig.
Mit håb er stærkt -
- og jeg vil blive ved med at
tjene Jehova nu og i den nye verden -
- uanset hvad der sker.
Det var tydeligt at
Scott og Sara Shoffner -
- havde et godt forhold til Jehova,
og Sara støttede virkelig Scott.
Men lagde du mærke til
en anden gave de fik fra Jehova?
Scott sagde at deres brødre og søstre
var en helt fantastisk hjælp for dem.
En bror læste et bibelvers og bad
sammen med ham inden operationen.
Og unge brødre hjalp ham med
hans opgave da han kom tilbage.
Som han selv sagde,
så gjorde det ham “rigtig glad” -
- glæde på trods af modgang.
Så hvad med dig?
Hvilken af de gaver
Jehova giver os, holder dig oppe -
- når du er udsat for en bestemt
prøvelse og oplever modgang?
Dit forhold til Jehova?
Dine brødre og søstre? Dit håb?
Eller måske en anden gave fra Gud?
Hvis du oplever
modgang og er presset -
- så husk at det er som om
Jehova overvåger din hjerterytme -
- og ser den smerte du har i hjertet.
Og han trøster dig og siger:
‘Bare rolig. Du vil klare det her.’
Så uanset hvilken
smerte og modgang vi oplever -
- så lad os huske ordene
i Romerne 8:37, 39:
“Men vi kan besejre alt dette
takket være ham der elskede os.”
Og i vers 39 ser vi
at intet, intet, ingen modgang -
- “vil kunne skille os
fra Guds kærlighed -
- som kommer til udtryk gennem
Kristus Jesus, vores Herre”.
Så vær glad på trods af modgang.
Nu vil jeg give ordet til
bror Samuel Herd -
- der er medlem af Det Styrende Råd.
Han holder det næste
foredrag i symposiet:
“Vi kan være glade på trods af ... nød.”
Har du nogensinde været i nød?
Hvis ikke,
er du ikke et menneske.
For alle mennesker oplever en eller
anden form for nød i deres liv -
- så længe vi lever
i den her gamle verden.
Men hvad er nød?
Det her foredrag
vil handle om følelsesmæssig nød -
- som kan være sorg -
- ekstrem bekymring
eller anden form for smerte.
Men hvad kan gøre
at man får det sådan?
Der kan være flere årsager.
Én ting der virkelig rammer hårdt,
er tabet af en ægtefælle.
Noget andet der kan overvælde os -
- er hvis vi bliver ramt af en ulykke
eller en alvorlig sygdom.
Vi kan miste vores job.
‘Hvordan skal jeg nu forsøge
min familie’, tænker man måske.
Og her er også noget
der kan være meget svært:
At man ikke længere kan være så meget
med i forkyndelsen af den gode nyhed -
- som man gerne ville.
Så det er nogle af grundene til
at vi kan være i følelsesmæssig nød.
Men det er selvfølgelig ikke de eneste,
der er mange andre.
Hvordan ville du have det?
Hvordan ville du beskrive det
hvis du stod i sådan en situation?
Hvis du skulle sætte ord på,
ville du så sige at du var ked af det?
Er du deprimeret?
Nogle vil sige:
“Ja, det er sådan jeg har det!”
Andre siger:
“Ja, jeg ved ikke rigtig.
Jeg føler mig bare trist til mode,
helt drænet.
Mit gåpåmod er gået hjemmefra.”
Andre siger:
“Jeg har bare lyst til at være alene
og sætte mig ned og græde.”
Ja, den slags følelser
rammer os alle sammen.
Men er det muligt at finde glæde
når man har det på den måde?
Ja, det er faktisk muligt at være glad
selvom man har det svært.
Og det er der mange
eksempler på i Bibelen.
Vi skal sammen se på nogle af dem.
Paulus for eksempel
var i stand til at bevare glæden -
- til trods for alle de problemer
han kom ud for.
Nogle gange oplevede han også nød
rent følelsesmæssigt.
Find nu jeres Bibler frem,
og slå op i Andet Korintherbrev.
Vi skal sammen læse
2. Korinther 7:5.
Her skriver Paulus:
“Da vi ankom til Makedonien,
fandt vi slet ikke nogen ro -
- for vi blev konstant
og på alle måder udsat for pres” -
- og læg så mærke til -
- “udefra havde vi modstand,
og indefra mærkede vi bekymringer.”
Modstand udefra
og bekymringer indefra.
Det har uden tvivl
været en meget svær situation -
- men det lykkedes ham alligevel
at bevare glæden.
Hvad var det der var sket?
Jo, tidligere havde Paulus håbet
at han kunne mødes med Titus i Troas -
- men han havde ikke hørt fra Titus -
- og han undrede sig over
hvad der var sket.
Han var sikkert bekymret for
hvordan han havde det.
Var det fordi der var problemer -
- med brødrene og søstrene
i Korinth, hvor Titus befandt sig?
Uanset hvad, undrede Paulus sig over
hvad der var sket men hans ven.
Sådan ville vi nok også have det
hvis vi var i den situation -
- og ikke kunne få kontakt
med vores ven.
Så Paulus bekymrede sig.
Ja situationen påvirkede ham
sikkert så meget -
- at han næsten
blev helt deprimeret.
Han tænkte måske:
‘Hvor lang tid skal jeg blive ved med
at vente på min ven Titus?’
Der gik ikke så længe
før de så hinanden -
- for Titus sluttede sig til Paulus
i Makedonien.
Det trøstede Paulus.
Og da han hørte den positive rapport
Titus kom med -
- om brødrene og søstrene i Korinth -
- gjorde det Paulus
“endnu mere glad” -
- som der står i versene lige efter,
nemlig 2. Korinther 7:6, 7.
Så han blev hjulpet af sin bror.
Vi må også søge hjælp
hos vores brødre og søstre.
Og de vil hjælpe os.
Jehova har jo gjort os
til en del af et -
- unikt brodersamfund
der er kendetegnet af kærlighed.
Og vores trosfæller
vil være der for os -
- uanset hvilke problemer
vi måtte kæmpe med.
Derfor kan vi være glade.
Måske oplever vi en periode
med modløshed.
Mon ikke vi alle har prøvet at føle os
nedtrykte på et tidspunkt i vores liv.
Der er så mange ting
der kan få os til at miste modet.
Sorg over at have mistet
en ægtefælle i døden -
- kan også slå en helt ud -
- især hvis man har
været sammen i mange år.
Jehova sagde jo til det allerførste
ægtepar: “De to skal være ét.”
Og det var måske det der skete med dig
og din hustru, som du har mistet -
- eller din mand, som du har mistet.
Så nu føler du dig tung om hjertet.
Du er nedtrykt, trist -
- nedslået, bedrøvet.
Ja, du er ked af det.
Men heldigvis har Jehova givet os
tre gaver som kan hjælpe os -
- ja, de kan hjælpe os
til at bevare glæden -
- selvom vi oplever problemer
og har det svært.
Hvilke gaver er det?
Jo, den første er
vores forhold til Jehova.
David havde et godt forhold
til Jehova.
Og I er velkomne til at slå op
i 1. Samuel, kapitel 30 -
- og lige lade øjnene glide ned over
de første par vers -
- mens jeg opsummerer
den situation David stod i.
Så, fra vers 1.
Altså 1. Samuel, kapitel 30.
Davids egne mænd
prøvede at slå ham ihjel -
- fordi amalekitterne
havde brændt byen ned -
- og taget deres hustruer
og børn til fange.
De havde endda taget
to af Davids hustruer til fange.
Så det er forståeligt
at David var meget fortvivlet.
Læg nu mærke til
hvad David gør i vers 6:
“Men David hentede styrke
hos sin Gud Jehova.”
Vi vil også få styrke hvis vi bevarer
et nært forhold til Jehova.
Han vil altid være der for os,
og han vil trøste os.
Han er jo den Gud som giver al trøst,
det er sådan han er beskrevet i Bibelen.
Det var det første punkt:
Vores forhold til Jehova.
Og her kommer det andet:
Det er vores brodersamfund.
Vores brodersamfund
er virkelig en kilde til styrke!
Husk hvad der står i Salme 133.
Salmen starter på den her måde:
“Se! Hvor er det godt,
og hvor er det skønt -
- når brødre bor sammen i enhed!”
Vi ved af egen erfaring
hvor sande de ord er.
Men vi ved også noget andet:
Et af de grusomme våben
Satan Djævelen bruger -
- er at isolere os fra vores brødre
og søstre ved at kaste os i fængsel.
Men hvis det sker og vi bliver fængslet,
kan vi stadig være sammen med dem.
Hvordan kan det lade sig gøre
når de er et sted langt væk -
- og vi sidder der bag tremmer?
Hemmeligheden er minder!
Tag din scrapbog
eller dit fotoalbum frem -
- som du har gemt i dit sind -
- ikke dit bogstavelige fotoalbum,
men det du har lagret i dit sind -
- og find trøst
i de billeder du har gemt -
- nemlig dine minder.
Minder kan nære og styrke os
og give os glæde.
Måske er der nogle af jer
der er lige så gamle som mig.
Så er I klar over at gamle mennesker
gør det her hele tiden.
Vi er simpelthen for trætte
til at gøre noget som helst andet.
Så vi lever højt på vores minder,
og det gør vores hjerte glad.
Så den anden ting
er vores brødre og søstre.
Det tredje er håb -
- håb om at tjene Jehova
under et retfærdigt styre i al evighed.
Tænk over det, i evigheden!
Altså for altid.
Den bliver bare ved og ved og ved.
Det er lidt ligesom med himlen.
Du kan ikke se hvor himlen begynder,
og hvor den ender.
Sådan er evigheden,
den fortsætter bare.
Og din glæde vil også fortsætte
fordi du vil leve for evigt.
Når du nu ser den følgende video -
- så læg mærke til hvad det var
der hjalp vores bror og søster -
- til at være glade på trods
af deres svære situation.
Allerede da vi blev gift,
vidste vi at vi gerne ville have børn.
Så da vi fandt ud af vi ventede os,
blev vi overvældet af lykke.
Da Rebecca fortalte at hun var gravid -
- gik det lige i hjertet på mig.
Fra det øjeblik
følte jeg mig som en far.
Med det samme begynder man
at forberede sig.
Man er allerede fyldt
med kærlighed til sit barn.
En dag havde Rebecca
det ikke særligt godt.
En ven opfordrede os til
at gå til lægen, så det gjorde vi.
Der fik vi foretaget
en ultralydscanning.
Lægen fortalte at der ikke længere
var nogen hjertelyd hos barnet.
Det var et utroligt svært øjeblik,
noget jeg aldrig glemmer.
Lige pludselig er alt det du håber på -
- drømmer om og har forberedt dig på -
- det er væk.
Det rum du har skabt
i dit hjerte til barnet -
- er nu et stort, åbent
og gabende tomt hul -
- og du har ikke noget
at fylde det op med.
Det er en ubeskrivelig tomhed.
Vi vidste ikke hvad vi skulle gøre.
Men der var møde den aften,
og vi ville gerne afsted til mødet.
Vi vidste at det er der Jehovas
hellige ånd er, og der ville vi være -
- for vi var klar over at vi ikke ville
kunne komme igennem det her alene.
Vi havde brug for Jehova.
Da folk fandt ud af
at vi havde mistet barnet -
- var der en del der fortalte om
hvad de havde gået igennem -
- og det gjorde
at vi ikke følte os alene.
Jehova har givet os
nogle vidunderlige venner.
Venner der har været
mere trofaste end en bror -
- og det virker som om de altid ved
når vi har en dårlig dag.
De har bedt sammen med os,
gået ture sammen med os og lyttet.
Og jeg ved at Jehova viser
sin gennem vores brødre og søstre.
Det tager tid at genvinde glæden,
og det kræver en indsats.
Der var noget i mit personlige studie
som hjalp mig meget.
I Salme 139 beskrives det -
- at der ikke er noget sted
hvor Jehova ikke kan finde os.
Der er ikke noget mørke
der er for mørkt for Jehova.
Og vi følte at vi var
et meget mørkt sted.
Men det har hjulpet mig meget
at tænke dybt over den salme.
Og langsomt, et skridt af gangen -
- føler jeg at Jehova har hjulpet mig
til at kunne være glad -
- og se positivt på tingene igen.
Jehova hjælper os.
Hvis vi bliver fortvivlede -
- hjælper han os med at bekæmpe
vores negative følelser.
Det kan vi se i 2. Korinther, kapitel 4,
og vi skal læse vers 8.
Fodnoten til det her vers
bruger en interessant formulering.
2. Korinther 4:8:
“Vi er presset fra alle sider -
- men har ikke så lidt plads
at vi slet ikke kan røre os.
Vi er usikre,
men ikke helt uden udvej.”
Eller som fodnoten siger:
Usikre, “men ikke fortvivlede”.
Jehova vil hjælpe os ud
af fortvivlelsen.
Så hvilken gave fra Jehova
hjælper dig til at være glad -
- selv hvis du i øjeblikket oplever
mental eller følelsesmæssig nød -
- på den ene eller den anden måde?
Er det dit forhold til Jehova -
- brodersamfundet -
- vores håb -
- eller er det noget helt andet?
De her skønne gaver fra Jehova
kan hjælpe os -
- men vi kan også selv
gøre noget rent praktisk.
Sørg for at spise sundt.
Ud over det må du få nok søvn.
Og du må holde dig i gang
ved at dyrke motion.
Du kan også lave to lister.
En med problemer
du kan gøre noget ved -
- og en med problemer
du ikke kan løse lige i øjeblikket.
Arbejd med det på den første liste,
og overlad resten til Jehova.
Tal om tingene med en ældste -
- en moden ven du er tryg ved
og har tillid til -
- eller dine forældre.
De vil være der for dig.
De står klar til at støtte
og hjælpe dig.
De vil med glæde
dele ud af deres erfaring -
- og give dig gode råd
og opmuntring.
Men det er vigtigt at huske
at nogle psykiske problemer -
- kan kræve professionel hjælp.
Det var det Jesus sagde
i Lukas 5:31:
“De raske har ikke brug for en læge,
men det har de syge.”
Det er en personlig beslutning,
men det er det verset siger.
I visse situationer
vil det altså være klogt at erkende at -
- man har brug for
professionel hjælp.
Glæd dig over at vide
at Jehova godkender dig.
Tvivl ikke et sekund på
at han gør det.
At håndtere følelsesmæssige
eller psykiske problemer -
- er selvfølgelig ikke let.
Men du må huske på
at Jehova forstår din situation -
- og han vil hjælpe dig
til at blive ved med at holde ud.
Når du er loyal og holder ud,
godkender Jehova dig -
- og det er en af
de største grunde vi har til glæde.
Jehova vil aldrig forlade dig.
Han vil velsigne dig -
- og hans godkendelse er som
et stort skjold der vil beskytte dig.
Tanken om det kan hjælpe os til
at holde ud og være glade -
- på trods af nød.
Bror Gerrit Lösch,
der er medlem af Det Styrende Råd -
- vil holde det næste foredrag
i symposiet:
“Vi kan være glade
på trods af ... forfølgelse.”
Lige siden det første århundrede
er kristne blevet forfulgt.
Lad os sammen slå op
i 2. Korinther, kapitel 11.
Paulus oplevede forfølgelse -
- og omtalte det i
2. Korinther 11:23-25.
Der står: “Er de tjenere for Kristus?
Jeg svarer som en vanvittig:
Jeg overgår dem!
Jeg har slidt mere end nogen anden,
været mere i fængsel -
- er blevet slået utallige gange
og har ofte været tæt på at dø.
Fem gange har jeg af jøderne
fået 40 slag på nær ét -
- tre gange er jeg blevet slået med
stokke, én gang er jeg blevet stenet -
- tre gange har jeg
oplevet skibsforlis -
- et helt døgn har jeg
tilbragt på åbent hav.”
Kort efter at have opremset
sine mange udfordringer -
- skrev han sådan her
i kapitel 12, vers 10:
“Ja, jeg glæder mig over svagheder,
fornærmelser, tider med nød -
- forfølgelse og vanskeligheder
for Kristus’ skyld.
Når jeg er svag, er jeg nemlig stærk.”
Paulus glædede sig selvfølgelig
ikke over selve det at blive forfulgt -
- men han glædede sig over det der kom
ud af det, at Jehova kunne blive æret.
Slå op i Filipperne, kapitel 1,
vers 14 og vers 18.
Forfølgelse giver os også mulighed
for at ophøje Jehovas navn -
- og se ham gribe ind
for at hjælpe sit folk.
Og det kan være et godt vidnesbyrd.
I Filipperne 1:14, 18 skrev Paulus:
“Nu hvor jeg er i fængsel -
- er de fleste af brødrene i Herren
blevet endnu mere frimodige.
De har fået endnu større mod
og forkynder Guds ord uden frygt.”
Og vers 18: “Og hvad er resultatet?
Kun at Kristus bliver forkyndt -
- uanset om det sker med
et dårligt eller et godt motiv -
- og det glæder jeg mig over.
Ja, jeg vil blive ved med at glæde mig.”
I stedet for at svække vores
forhold til Jehova og vores håb -
- kan forfølgelse styrke det.
I Romerbrevet, kapitel 5,
vers 3 og 4, forklarer Paulus:
‘Lad os juble mens vi er
udsat for prøvelser.
Udholdenhed fører til
Guds godkendelse -
- den godkendte tilstand giver os håb,
og det håb fører ikke til skuffelse.’
Der er ingen tvivl om at vores håb -
- virkelig hjælper os til
at udholde forfølgelse.
I Bibelen bruges ordet “håb”
i forskellige sammenhænge.
Den nævner “håbet om frelse”,
som kan henvise til åndelig frelse.
Der er håbet om at overleve
Harmagedon.
Der er håbet om evigt liv
på en paradisisk jord.
Der håbet om udødeligt liv i himlen.
Hvilket håb er der tale om
i Romerne 5:3, 4?
Der er tale om det himmelske håb.
Læg mærke til sammenhængen.
I Romerne 5:2 og i den sidste del
af verset står der:
“Lad os juble over håbet om
den herlighed Gud vil give os.”
Alle kristne i det første århundrede
havde det himmelske håb.
De håbede ikke bare at deres problemer
eller verdensforholdene blev løst -
- eller at de ville blive helbredt for
en eller anden sygdom.
Deres håb var det himmelske håb.
Kolossenserne 1:3 siger:
‘Vi takker Gud hver gang
vi beder for jer -
- på grundlag af det I håber på,
det der venter jer i himlene.’
Slå nu op i Romerne 8:20, 21.
Den store skare har i dag håb om -
- at Jehova vil belønne dem
med evigt liv i et jordisk paradis.
Paulus omtalte det håb -
- her i Romerne 8:20, 21:
“Skabningerne blev nemlig
underlagt håbløshed.
Det var ikke af egen fri vilje,
men gennem ham der lod det ske.
Samtidig blev der dog givet et håb
om at skabningerne -
- vil blive befriet fra slaveri
under forgængelighed -
- og at de vil opnå
Guds børns herlige frihed.”
Men da Paulus i Romerbrevet 12:12
sagde “glæd jer over håbet” -
- mente han det himmelske håb.
Og de “andre får” kan også
glæde sig over det håb de har.
Vi kan altså alle juble af glæde.
Verdens håb er mørkt, dit håb er lyst.
Verdens håb er ved at briste,
dit håb er ved at blive opfyldt.
Verdens håb er bygget på godtroenhed,
dit håb er bygget på tro.
Verdens håb fører til skuffelse,
dit håb fører til sejr.
Den nye verden er meget nær,
så vores håb -
- hvad enten det er
himmelsk eller jordisk -
- vil snart blive opfyldt
til vores evige glæde.
Lad os slå op i Titus 2:13.
“Vi venter på at vores lykkelige
håb bliver til virkelighed -
- og på at den store Gud og vores
Frelser, Jesus Kristus -
- træder frem og viser deres magt.”
Og ifølge det der står
i Romerne 8:24, 25 -
- vil håbet hjælpe os til at holde ud.
‘Et håb der er gået i opfyldelse,
er ikke et håb.
Vi håber dog på noget
vi endnu ikke ser -
- og derfor bliver vi ved med
at vente på det med udholdenhed.’
Der er flere grader af håb.
Hvordan kan vi styrke det håb vi har?
I forbindelse med udtrykket “håb” -
- har det græske ord elpis,
der bruges her -
- grundbetydningen
“forventning om noget godt”.
I denne sammenhæng
nævner Paulus håb -
- efter at have omtalt prøvelser,
udholdenhed og en godkendt tilstand.
Så han hentyder tydeligvis ikke
til det håb man får -
- når man første gang hører
den gode nyhed fra Gud.
Han hentyder derimod til et håb -
- der er blevet styrket efter at en
kristen har udholdt en prøvelse.
Når en kristen trofast
har udholdt en prøvelse -
- ved han at han har Guds godkendelse.
Denne viden styrker det håb
han fik til at begynde med.
Ligesom Paulus kan vi være
glade på trods af forfølgelse.
Vi oplever måske at blive behandlet
dårligt i skolen, på arbejdet -
- af nogen fra vores familie -
- eller på grund af begrænsninger
fra myndighederne.
I Matthæus 5:11, 12 -
- i sin bjergprædiken -
- sagde Jesus de ord vi læser her:
“Lykkelige er I når folk
skælder jer ud og forfølger jer -
- og løgnagtigt siger alt muligt
ondt om jer for min skyld.
I skal juble og glæde jer fordi jeres
belønning er stor i himlene -
- for på den måde forfulgte
man profeterne før jer.”
Læg i den følgende video mærke til -
- hvad der hjalp en bror og søster til
at være glade på trods af forfølgelse.
En tidlig morgen brød russiske
specialstyrker ind hos os.
De lagde mig i håndjern
og gennemsøgte mit hjem.
De tog mig med til politistationen -
- for at afhøre mig.
To dage efter blev jeg idømt
varetægtsfængsling.
Jeg var bange, for jeg vidste ikke
hvordan de ville behandle mig.
Betjenten truede mig og sagde
at hvis jeg ikke erkendte min skyld -
- og opgav navnene på mine trosfæller,
så ville det blive værst for mig selv.
Jeg måtte også undvære min kone.
Det var virkelig hårdt.
I to måneder fik jeg ingen åndelig mad -
- og jeg havde ingen bibel.
Så jeg besluttede mig for at lave en.
Min kone sendte mig en notesbog -
- og hver dag skrev jeg
de bibelvers ned jeg kunne huske.
Da jeg havde skrevet
omkring 500 vers ned fik jeg en bibel.
Jeg trængte virkelig til åndelig mad -
- så jeg læste den igennem
på kun fire måneder.
I løbet af den tid skrev jeg breve
til min kone og mine venner -
- og fortalte om de spændende ting
jeg havde fundet.
Og de breve jeg fik
af mine venner og min kone -
- gav mig en følelse af
at mine brødre og søstre var hos mig -
- som om de sad i cellerne
lige ved siden af mig.
Jeg følte mig ikke
på noget tidspunkt alene -
- fordi jeg kunne mærke
vennernes omsorg.
Når man er varetægtsfængslet,
er man isoleret fra samfundet -
- men der er ikke noget som helst
der kan isolere en fra Jehova.
I løbet af dagen
bad jeg til ham mange gange -
- men når det var sengetid
og kun natlyset var tændt -
- kunne jeg bede til ham
lige så meget som jeg havde lyst til.
Nogle gange var jeg
helt alene i cellen -
- og det benyttede jeg mig
selvfølgelig af.
Jeg satte mig ned på mine knæ -
- og så græd jeg ligefrem
når jeg bad til Jehova.
Jeg besluttede
at skrive mine bønner ned -
- og så markerede jeg det
når han besvarede dem.
Jeg var helt sikker på
at Jehova var nær hos mig.
Jeg sang også vores sange
for mig selv i løbet af dagen.
Men når jeg var alene,
sang jeg så højt jeg kunne.
Jeg prøvede at forkynde
når jeg havde mulighed for det.
Vi talte om mange forskellige emner -
- lige fra tatoveringer
til hvem “Nordens konge” er.
Jeg havde slet ikke behøvet
at være bange.
Jeg var i fængsel i 343 dage -
- og ikke et eneste hår
på mit hoved blev krummet.
Det var det mest lærerige år i mit liv.
Det hjalp mig til at arbejde på
de egenskaber som Gud synes om.
Jeg har aldrig før haft
så nært et forhold til Jehova -
- og det har været en stor ære
at vise at jeg står på hans side.
Hvad hjælper dig til at være glad
på trods af den forfølgelse -
- du måske møder i øjeblikket?
Det er dit forhold til Jehova,
dine brødre og søstre -
- dit himmelske eller jordiske håb,
alle de tre ting.
Vi kan glæde os over at Jehova
og vores brødre elsker os.
Hvis du i øjeblikket
udholder forfølgelse -
- kan du være sikker på at dine brødre
og søstre, ikke bare dine venner -
- ikke bare dem i din menighed,
men i hele verden, beder for dig.
Englene lægger mærke til dig
og er stolte når du forbliver trofast.
Din udholdenhed kan være til stor
opmuntring for de trofaste engle.
Ligesom Jehova, Jesus og englene
kan dine brødre være stolte af dig -
- og glæde sig på grund af
‘den udholdenhed og tro du viser’ -
- på trods af forfølgelse.
Bror William Turner,
der er hjælper for Tjenesteudvalget -
- vil holde det næste
foredrag i symposiet:
“Vi kan være glade
på trods af ... sult.”
Hvordan har du det
hvis du går glip af et måltid -
- eller ikke har spist i noget tid?
For mange påvirker det deres humør,
deres koncentrationsevne -
- og måske endda deres evne til
at tænke klart.
Men hvad hvis vi ikke kunne
få noget at spise -
- eller måske ikke havde spist
i så lang tid at vi ligefrem sultede?
Det var sådan det var for
apostlen Paulus -
- på forskellige tidspunkter
i hans tjeneste.
For eksempel sagde han
i 2. Korinther 11:27 -
- at han havde ‘sultet og tørstet
og ofte ikke havde haft noget mad’.
Det var måske situationen
når han rejste igennem øde egne -
- eller varme ørkenområder.
Han har måske oplevet sult og tørst
fordi han var afhængig af andres hjælp -
- eller måtte nøjes med det han kunne
få for det han kunne tjene et nyt sted.
Paulus levede også på et tidspunkt
hvor der var en stor hungersnød -
- en hungersnød
der varede mere end tre år -
- og skabte stor fattigdom
i Judæa og Jerusalem.
Men på trods af
at han oplevede tider med sult -
- er det interessant
at lægge mærke til hans indstilling.
I 2. Korinther 6:10 beskriver han
sig selv og sine trosfæller som -
- ‘sørgende men altid glade’.
Så Paulus erkendte at svære tider
kan gøre en nedtrykt og bekymret.
Men hvordan kunne han være glad -
- have den her indre glæde -
- på trods af sult?
Læg mærke til hans svar.
Slå op sammen med mig
i brevet til Filipperne.
Og vi skal læse Filipperne 4:11-13.
Paulus siger: “Jeg siger ikke dette
fordi jeg mangler noget -
- for jeg har lært at klare mig
med det jeg har -
- uanset hvilken situation jeg er i.
Jeg ved hvordan det er at være
langt nede med forsyninger -
- og hvordan det er at have rigeligt.
I alle forhold og i alle situationer -
- har jeg lært hemmeligheden om
hvordan jeg klarer mig -
- hvad enten jeg er mæt eller sulten,
har overflod eller ikke har noget.
Alt har jeg styrke til
på grund af ham der giver mig kraft.”
Lagde du mærke til at Paulus talte om
at han havde lært hemmeligheden -
- om hvordan han klarede sig,
hvad enten han var mæt eller sulten?
Den hemmelighed indebærer -
- at man stoler på at Jehova
vil sørge for det man har brug for -
- og at man er tilfreds
med det han giver en.
Og sådan var Paulus.
Han havde lært et fag for at forsørge
sig selv og ikke være andre til byrde.
Han var helt optaget af sin tjeneste,
så han havde ikke ret mange ejendele.
Men han var taknemmelig
for sine trosfæller.
Han satte pris på alt det hans
brødre og søstre gjorde for ham -
- alt det de sørgede for.
Paulus lærte noget
af alle de ting han kom ud for -
- og når han så Jehovas hånd i sit liv -
- blev det tydeligt for ham
at uanset hvilken situation han stod i -
- kunne han stole på
at Jehova ville dække hans behov.
Lagde du mærke til vers 13?
Jehova holdt Paulus oppe,
han gav ham kraft.
Så når Paulus stod i
de her svære situationer -
- kunne han alligevel være tilfreds,
bevare sin indre glæde -
- og holde ud i sin tjeneste.
Men hvad kan du og jeg
lære af Paulus’ eksempel?
Måske oplever vi også perioder med sult
af den ene eller den anden årsag.
For eksempel: hungersnød -
- der kan skyldes uroligheder i landet
eller en økonomisk krise.
Verdenssituationen har ført til
at mange har mistet deres arbejde -
- og det gælder også vores brødre.
Så personlige økonomiske problemer
kan gøre at vi må klare os for mindre.
Forfølgelse kan også føre til sult.
Da vores brødre blev sendt i
nazistiske koncentrationslejre -
- var sultekost, en af de
sataniske metoder man brugte -
- for at prøve at få dem til
at gå på kompromis.
Og selv hvis man har valgt
at gøre mere i tjenesten for Jehova -
- og er rejst ud hvor der er større
behov, må man måske tilpasse sig -
- og lære at være tilfreds med mindre.
Så i flere forskellige situationer
kunne du og jeg opleve at mangle mad -
- eller endda at sulte, og det kunne
gøre os bekymrede og nedtrykte.
Men modgiften er
urokkelig tillid til Jehova.
Når vi har det, hjælper det os til
at bevare roen -
- og til at klare tingene
en dag ad gangen.
En far fortæller hvad han gjorde
i en periode med inflation:
“Hver dag bad jeg bare Gud
om at give os det brød -
- vi havde behov for den dag.
Så vi kunne overleve.”
Vi må også være taknemmelige
uanset hvad det er Jehova sørger for.
Da den samme far stod i kø
for at købe mad -
- sagde han at en gang var det eneste
de havde, noget han ikke kunne lide.
Hvad gjorde han?
Han siger: “Jeg kunne ikke lide det,
men det var mad.
Så det var det vi spiste den aften.”
Og han var taknemmelig mod Jehova
for at have fået det.
Som situationen er lige nu, kan vi måske
nøjes med at spise det vi godt kan lide.
Men hvis situationen ændrer sig -
- kan vi så tilpasse os
og stadig være taknemmelige?
Føles det ikke trygt at vide
at Gud har omsorg for os -
- og vil give os alt det
vi har brug for?
Selvfølgelig er det vigtigt at bruge de
ressourcer Jehova stiller til rådighed.
Nu skal vi se en lille video.
Mens I ser den, så læg mærke til
hvad det var der hjalp vores søster -
- til at være glad på trods af sult.
Før krisen brød ud i Venezuela -
- plejede vi ikke at have så mange
økonomiske problemer som vi har i dag.
Vi kunne gå i butikker
og købe den mad vi havde brug for -
- og hverdagen var stille og rolig.
Det begyndte at blive meget slemt
for vores familie for fem år siden.
Det var svært at skaffe mad,
selv de mest basale ting.
Når vi tog hen for at købe noget,
var der tomt på hylderne.
Der var to ældste der næsten hver dag
kom forbi for at se hvordan det gik -
- og de spurgte altid
om jeg havde brug for mere mad.
Når jeg lavede mad -
- var jeg først og fremmest optaget af
at mine børn fik nok at spise.
Jeg gav altid dem mere
end jeg gav mig selv.
Når min dreng spurgte mig:
“Mor, er det alt
hvad du skal have at spise?”
Svarede jeg ham:
“Ja, skat, det er nok for mig.”
Så sagde han:
“Det tror jeg ikke på.”
Jeg tænkte at jeg sagtens
ville kunne nøjes med det -
- men den mængde jeg fik at spise,
var slet ikke nok.
En søndag formiddag under mødet
fik jeg det dårligt -
- men heldigvis var min datter
lige ved siden af mig.
Da jeg kom til mig selv, sagde hun:
“Mor, du besvimede tre gange!”
Jeg svarede:
“Ej, det kan ikke passe.”
Brødrene tog mig
med det samme til lægen -
- hvor jeg fik at vide
at jeg led af alvorlig underernæring.
Straks lavede brødrene
en plan for at hjælpe mig.
De kom med mad til mig
der allerede var tilberedt -
- og de blev hos mig
indtil jeg havde spist op.
Jeg er stadig ikke helt oppe
på den vægt jeg plejede at have.
Men mit helbred er meget bedre nu.
De ældste var hele tiden
opmærksomme på mig -
- og det gav mig fornyede kræfter.
Og jeg mistede aldrig glæden.
Jeg er så taknemmelig over for Jehova!
Han er den der holder mig oppe.
Han giver mig tøj, han giver mig mad,
og han giver mig dejlige venner.
Alt det får jeg af Jehova.
Lagde du mærke til hvad det var
der hjalp vores søster?
For det første:
hendes forhold til Jehova.
Hun forstod at det var vigtigt
at holde sig nær til ham -
- og komme til alle møderne.
Og så selvfølgelig:
hendes brødre og søstre.
Var det ikke fantastisk at se
hvor omsorgsfulde de ældste var?
De besøgte hende dagligt,
sørgede for mad til familien -
- og tjekkede endda også
at hun fik nok at spise.
Og det er de samme ting,
at have et godt forhold til Jehova -
- at få hjælp fra vores trosfæller
og at holde godt fast i vores håb -
- der kan hjælpe os til at være glade
på trods af perioder med sult.
Vi er enige i og helt overbevist om
det Paulus sagde i Filipperne 4:12.
Jehova kan og vil sørge for livets
nødvendigheder uanset vores situation.
Når vi oplever sult, er det naturligt -
- at vi er bekymret for hvordan vi selv
og vores familie skal klare det.
Men som vi har set, er det muligt
at være glad på trods af at man sulter.
Hvordan?
Lær hemmeligheden at kende.
Alle vil gerne høre en hemmelighed -
- og Jehova vil hellere end gerne
fortælle os den her.
Men vi må stole på ham
og se hvad han gør for at hjælpe os.
Hvor må det glæde Jehova
når vi er glade og forbliver loyale -
- i tillid til at han aldrig
vil svigte os.
Bror Robert Luccioni,
der er hjælper for Udgiverudvalget -
- vil nu behandle den næste del
af det her symposium -
- “Vi kan være glade på trods af
nøgenhed”.
Er det muligt at være glad selvom
man kommer ud for svære prøvelser?
Indtil videre har vi set på
hvordan Paulus -
- kunne bevare sin glæde
på trods af modgang, nød -
- forfølgelse og endda sult.
Og det har uden tvivl været
til stor opmuntring for jer -
- fordi mange af jer lige nu
gennemgår nogle af de samme ting.
Men hvad med de situationer
hvor vi mister alt -
- på grund af katastrofer
eller uroligheder?
Kan det Paulus kom ud for,
hjælpe os der?
I vores temavers i Romerne 8:35
skriver Paulus -
- at ikke engang “nøgenhed” kan
“skille os fra Kristus’ kærlighed”.
Det havde Paulus selv erfaret.
Slå op i 2. Korinther 11:27 -
- og læg mærke til hvordan
han beskriver sine prøvelser:
“Jeg har slidt og slæbt -
- haft mange søvnløse nætter
og har sultet og tørstet -
- ja, ofte har jeg ikke
haft noget mad -
- jeg har måttet udholde kulde,
og jeg har manglet tøj.”
Eller måttet udholde “nøgenhed”,
som fodnoten siger.
Det var ikke på grund af dovenskab
at Paulus manglede tøj.
Vi ved ud fra Bibelen at han arbejdede
hårdt for at forsørge sig selv.
Nej, det var på grund af de ting
han kom ud for i sin tjeneste -
- at han nogle gange manglede tøj
og måtte udholde kulde.
I husker måske at han på et tidspunkt
var ombord på et skib -
- der forliste på Middelhavet
på grund af en voldsom vind.
Da skibet blev slået i stykker -
- måtte Paulus og de andre klamre sig
fast til vragdele fra skibet.
De har nok ikke haft
meget tøj tilbage på kroppen -
- da de endelig nåede i land.
Indbyggerne på Malta måtte lave et bål
for at de overlevende kunne få varmen.
I andre tilfælde måtte Paulus flygte
for livet i bare det tøj han havde på.
Han blev også slået og stenet, hvilket
uden tvivl har revet hans tøj i stykker.
Og i Apostlenes Gerninger 16:22
står der at nogle embedsmænd -
- ‘efter at have
revet tøjet af Paulus’ -
- befalede at han skulle have stokkeslag
og derefter smides i fængsel.
Beretningerne hjælper os til bedre at
forstå Paulus’ ord i 1. Korinther 4:11.
1. Korinther 4:11.
Der står: “Lige til dette øjeblik
har vi været sultne og tørstige.
Vi er dårligt klædte og bliver slået
og er hjemløse.”
Men på trods af alt det -
- hvad opfordrede Paulus så
sine trosfæller til at gøre?
Kig ned i vers 16.
Han siger: “Derfor beder jeg jer
indtrængende: Efterlign mig.”
Så han opfordrede dem til at være glade
på trods af prøver ligesom ham.
I Romerne 12:12, 13 siger han:
“Glæd jer over håbet” og
“Del med de hellige”.
Paulus var altså i stand til
at glæde sig og hjælpe andre -
- selv når han befandt sig
i en svær situation.
Mange af vores
kære brødre og søstre -
- er blevet ramt af
frygtelige katastrofer.
Inden for de seneste par år har vi set:
Jordskælv i Albanien, Filippinerne,
Puerto Rico og andre steder.
Oversvømmelser i Congo,
Spanien, USA.
Orkaner og tyfoner i
Bahamas og Filippinerne.
Voldsomme brande i
Australien og USA.
Og listen bliver bare ved og ved.
Og konsekvenserne af det har været
at mange af vores brødre og søstre -
- ja, nogle af jer -
- har måttet flygte fra deres hjem om
natten i bare det tøj de stod og gik i.
Og i andre tilfælde har vores
trosfæller mistet alt hvad de ejer.
Vi føler med jer der kommer ud
for sådan nogle ting.
Og I skal vide at vi virkelig
tænker på jer -
- og at vi bliver ved med
at bede for jer.
Selv under de omstændigheder
bevarer I glæden.
Hvordan er det muligt?
Prøv i den her video -
- at lægge mærke til hvad der
hjalp en bror og en søster -
- til at være glade på trods af
at de på et tidspunkt manglede tøj.
Der er én ting der er helt sikkert
ved livet i New York -
- det er at alting går virkelig stærkt.
Og man er nødt til
at prøve at følge med.
Vi klarede os egentlig ret godt.
Vi var glade for
vores pionertjeneste og arbejde.
Vi prøvede at overleve i New York.
Her er man vant til
at tænke på sikkerhed -
- og være opmærksom på
hvad der sker omkring en.
Men orkaner var aldrig noget
vi havde bekymret os om.
Den tanke havde slet ikke strejfet os.
Da vi modtog det første orkanvarsel -
- regnede det og blæste en del.
Vandet begyndte at fylde
parkeringspladsen ved vores lejlighed -
- og der gik det op for mig
at der ville ske noget alvorligt.
Vi slap kun lige afsted
med det tøj vi gik og stod i.
Alt var fuldstændigt smadret.
Vi mistede alle vores ting,
fra den ene dag til den anden.
Jeg havde aldrig forestillet mig -
- at der skulle komme vand ind
i lejligheden og ødelægge vores ting -
- også vores tøj.
Jeg mærkede for første gang
hvad det vil sige -
- at stå tilbage uden noget.
Jeg var fuldstændigt knust.
Jeg anede ikke hvordan
vi skulle komme videre.
Vi skulle til kredsstævne den weekend -
- og jeg ejede ikke engang
en jakke eller et slips at tage på.
Noget så simpelt som tøj
havde jeg nok taget for givet.
Jeg havde jo altid haft det.
Men vennerne var der for os.
De hjalp på så mange måder.
Den fredag bankede det
pludseligt på døren.
Tre jakkesæt.
Og sko!
De købte tøj til os -
- det var meget overvældende.
Vennerne gav os store krammere
og kuverter med penge.
Vi er overbevist om at det var Jehovas
kærlighed der klædte os på.
Så selvom vi var i en svær situation -
- kunne vi komme til stævne
og nyde programmet.
På trods af at vi havde mistet
alle vores ting -
- lykkedes det os at fortsætte
som pionerer, og det er vi stadigvæk.
Jehova har givet os et løfte:
Hvis vi bliver ved med
først at søge hans rige -
- vil han tage sig af alt det andet.
Den tanke fylder mig med glæde.
Vi kan komme ud for
mange prøver i vores liv -
- endda stå i en situation
hvor vi ikke har noget tøj at tage på.
Men ingen prøve vil kunne
skille os fra Jehova -
- eller afskære os fra hans kærlighed.
Hvad var det der hjalp det her par
selvom de havde mistet alt på en nat -
- og de ikke anede
hvad de skulle gøre?
Jo, der var en ting de ikke mistede.
Brian sagde:
‘Vi kan komme ud for mange prøver
i vores liv -
- men ingen prøver vil kunne
afskære os fra Jehovas kærlighed.’
De var taknemmelige for
den hjælp de fik -
- de holdt fast i deres forhold
til Jehova og i deres håb.
Hvad kan vi lære af det?
Når vi gennemgår svære prøvelser -
- ja selv hvis vi mister
alt hvad vi ejer -
- og ikke engang har noget
tøj at tage på -
- kan vi stadig bevare vores glæde
på grund af de her tre ting:
Vores forhold til Jehova.
Hjælpen fra vores brødre og søstre.
Og vores håb for fremtiden.
Mange af jer står klar til at gøre noget
for jeres brødre og søstre i nød -
- og det fortjener I virkelig
stor ros for.
I takt med at der sker flere katastrofer
der bliver mere og mere ødelæggende -
- stiger behovet for at give nødhjælp
til vores brødre også.
Og vi vil gerne takke jer
for det store arbejde I gør.
Nogle af jer rejser endda til
de berørte områder for at hjælpe.
For eksempel var der nogle piloter
der er Jehovas Vidner -
- der fløj over 700 frivillige brødre og
søstre til Bahamas efter orkanen Dorian.
Andre af jer gør hvad I kan
for at hjælpe i jeres eget område.
Da der for eksempel
udbrød uroligheder i Congo -
- måtte mange af vores brødre
flygte fra deres hjem og efterlade alt.
Pludselig stod de der
uden ejendele og levebrød.
Men deres brødre og søstre i
nabomenighederne trådte til -
- og hjalp med penge, mad,
tøj og endda husly -
- på trods af at de ikke selv
havde meget at gøre godt med.
I Bolivia og Venezuela
tager vennerne sig af hinanden -
- og deler den smule mad de har.
Og se bare på hvor meget
vores brodersamfund har gjort -
- under den her
COVID-19-pandemi.
Der sørges for mad
og nødhjælpsforsyninger -
- og der gives opmuntring
og åndelig støtte -
- menigheder og familier
hjælper virkelig hinanden.
Og på grund af jeres selvopofrende
indstilling og jeres gavmilde bidrag -
- er I til stor velsignelse for
jeres brødre og søstre i hele verden.
Og det er et stort slag
i ansigtet på Satan!
Hvorfor?
I husker sikkert at Satan
i Job 1:11 anklagede Jehova -
- og alle os der elsker Jehova -
- ved at antyde at vi ville vende ham
ryggen så snart vi kom ud for prøvelser.
Lad os læse det i Job 1:11:
“Men prøv til en forandring
at række din hånd ud -
- og tage alt hvad han ejer, fra ham.
Så vil han helt sikkert forbande dig
lige op i dit ansigt.”
Satan var overbevist om -
- at hvis vi skulle vælge mellem
ejendele og forholdet til Jehova -
- ville vi vælge vores ejendele.
Satan var overbevist om -
- at hvis vi skulle vælge mellem at
hjælpe os selv eller en anden -
- ville vi hjælpe os selv.
Hvor tog han fejl.
Og hvor må han være rasende -
- over at se alt det der foregår
i Jehovas organisation i dag.
Så hvad må vi gøre?
Bliv ved med at gøre ham vred.
Og bliv ved med at hjælpe
dine brødre og søstre i nød.
Når vi gør det,
vil vi ikke kun selv blive glade -
- vi vil også hjælpe vores trosfæller
til at være glade.
Så, kære venner -
- lad os være besluttet på
at holde fast i vores glæde -
- ved at gøre de her tre ting:
Bevare et nært forhold til Jehova -
- tage imod den hjælp vi får
fra vores brødre og søstre -
- og meditere over
vores vidunderlige håb.
Og glem aldrig -
- at når vi bliver ved med at tjene
Jehova på trods af nøgenhed -
- ja, selv hvis vi skulle miste alt,
glæder vi hans hjerte.
Og det er en af de største grunde
vi har til at være glade.
Bror Ralph Walls, der er hjælper
for Personaleudvalget -
- vil nu holde den næste del
af symposiet:
“Vi kan være glade
på trods af ... farer.”
Titlen er ikke formuleret
som et spørgsmål.
Nej, det er derimod
en konstatering.
Vi kan være glade
på trods af farer.
Følg godt med når vi nu skal se på
apostlen Paulus’ eksempel.
Han kunne være glad
på trods af farer -
- og han kom ud for
mange farer i sin tjeneste.
I ét vers nævner han otte typer
af farer han havde stået over for -
- for eksempel
“fare blandt røvere”.
I Efesos skulle Paulus måske endda
kæmpe mod vilde dyr i en arena.
Slå op sammen med mig
i 2. Korinther, kapitel 1 -
- og vi skal læse vers 8-11.
Læg mærke til hvad der står:
“Vi ønsker at I skal vide
hvor store prøvelser -
- vi var ude for
i provinsen Asien.”
Han skrev det her mens han var
i Europa, i Makedonien.
Han fortsætter:
“Vi var under et pres
der var så voldsomt -
- at vi ikke kunne klare det
ved egen kraft -
- og vi var slet ikke sikre på
at vi ville overleve.
Vi følte at vi havde fået
dødsdommen.
Det skete for at vi ikke skulle
stole på os selv -
- men på den Gud
der oprejser de døde.
Ja, han bragte os ud af stor livsfare,
og det vil han også gøre igen.
Det er vores håb at han
vil blive ved med at redde os.
Også I kan hjælpe os
ved at bede for os.
Så vil mange kunne sige tak på
vores vegne for den hjælp vi har fået -
- fordi så mange har bedt for os.”
Mindre end et år tidligere -
- havde han skrevet
sit første brev til korintherne.
Dengang var han i Asien,
i byen Efesos.
I kapitel 15 i det brev,
vers 32, står der:
“Hvis jeg i Efesos har kæmpet mod vilde
dyr, som andre mennesker har gjort -
- hvad gavner det mig så?”
Hans ordvalg kunne tyde på -
- at han havde stået over for
bogstavelige vilde dyr i en arena.
Men opstandelseshåbet
styrkede Paulus.
Han sagde nemlig:
“Det skete for at vi ikke
skulle stole på os selv -
- men på den Gud
der oprejser de døde.”
Han blev også styrket og opmuntret
af sine medkristne.
Han sagde:
“Også I kan hjælpe os
ved at bede for os.
Så vil mange kunne sige tak
på vores vegne -
- for den hjælp vi har fået
fordi så mange har bedt for os.”
I menigheden kan vi også glæde os
over det kærlige brodersamfund -
- der på mange måder
hjælper og støtter os.
Paulus og hans rejsefæller var på
et tidspunkt under et så voldsomt pres -
- at de ikke engang
‘var sikre på om de ville overleve’.
Hvor fandt Paulus
hjælp og støtte?
Han blev opmuntret og trøstet
af sine brødre og søstre.
Når der sker naturkatastrofer
og andre ulykker -
- er det ofte vores brødre og søstre
der er de første til at nå frem -
- og give materiel og åndelig hjælp
til trosfæller og andre i nød.
I dag skal vi ikke kæmpe mod
vilde dyr i en arena.
Men ligesom Paulus
kan vi være glade -
- på trods af de farer
vi kan komme ud for.
Vi kan alle komme
“i fare blandt røvere” -
- eller være i fare for overfald,
især i tider med uroligheder.
Bibelen har forudsagt
at i “de sidste dage” -
- vil mennesker være “aggressive,
uden kærlighed til det der er godt”.
Mens du ser den næste video,
så læg mærke til -
- hvad der hjalp en familie
til at være glad på trods af farer.
Jeg er født i Caracas -
- og bor i et område der hedder Petare.
I Petare er der meget
vold og kriminalitet.
For et par år siden mistede vi
desværre en pionersøster -
- som blev ramt af skud i et skyderi.
Det var noget af det samme
der skete med vores søn.
Der var et opgør i vores nabolag -
- og en vildfaren kugle ramte
vores søn og dræbte ham på stedet.
Det slog mig helt omkuld.
Det gjorde så ondt indeni -
- at gå ind på hans værelse
og se hans tomme seng.
At se hans ting, hans sko -
- hans yndlingstøj, at se dem
i hans skab, jeg brød sammen i gråd.
Det var en virkelig svær
situation at udholde.
Men så snart menigheden
fandt ud af hvad der var sket -
- var de der med det samme
for at støtte os.
De hjalp os med alle
de praktiske ting man skal tage sig af -
- når man mister
et nært familiemedlem.
Efter alt det der var sket -
- var jeg meget bange
for at gå ud i forkyndelsen.
Jeg frygtede for at jeg selv eller nogen
i min familie ville blive dræbt.
Men jeg bad til Jehova, og Jehova hjalp
mig til at træffe kloge beslutninger -
- så jeg kunne fortsætte med
at forkynde.
Nogle gange når jeg er alene
og tænker på min søn -
- så vælder minderne ind over mig.
Jeg husker alt hvad der er sket,
og jeg begynder at græde igen.
Men når jeg hele tiden
fokuserer på løftet om opstandelsen -
- hjælper det mig til at fortsætte,
til at holde ud.
En beretning som jeg holder meget af -
- og som jeg altid tænker på,
er beretningen om Lazarus.
Martha siger til Jesus:
‘Jeg ved at han skal opstå
på den yderste dag.’
Og det er den samme tillid
jeg har til Jehova.
Jeg ved at vores søn
vil få en opstandelse.
Jehova vil give ham tilbage til os.
Dengang det lige var sket -
- må jeg indrømme at jeg
mistede min glæde for et stykke tid.
Men efterhånden som tiden gik -
- hjalp opstandelseshåbet mig
til at få glæden igen.
Det er som om Jehova siger til mig:
‘Det skal nok gå.’
Det er som om han klapper mig
på skulderen og siger:
‘Bare hold ud, så skal det nok ske.
Bliv ved med at være
trofast og loyal -
- så vil jeg give din søn
tilbage til dig.’
Hvad var det der hjalp familien til
at være glad på trods af farer?
Bøn.
Opstandelseshåbet.
Deres brødre og søstre
og Jehovas ånd.
Hvad har Jehova givet
som hjælper dig til at være glad -
- på trods af de farer
du måske møder?
Er det dit forhold til ham -
- dine brødre og søstre -
- vores håb
eller noget andet?
I de her “kritiske tider
som er vanskelige at klare” -
- ønsker Jehova at vi skal glæde os
over det håb han har givet os.
Vi længes efter enden
på den her onde verden -
- ligesom Habakkuk længtes
efter det på sin tid.
Lad os slå op i Habakkuk, kapitel 1.
Læg mærke til hvordan
det påvirkede ham -
- at der var vold, stridigheder
og undertrykkelse omkring ham.
Han spurgte:
‘Jehova, hvor længe ...?
Hvor længe skal jeg bede
om hjælp på grund af vold ...?
Hvorfor lader du mig
være vidne til ondskab?
Og hvorfor tolererer du
undertrykkelse?
Hvorfor er der ødelæggelse
og vold foran mig?
Hvorfor er der stridigheder
og konflikter alle vegne?’
Hvorfor?
Hvorfor?
Hvorfor?
Jehova, hvor længe?
Men læg så mærke til hvad han siger
i kapitel 2, vers 3:
“Synet handler om noget
der først vil ske til en fastsat tid.
Det jager frem mod sin opfyldelse,
og det lyver ikke.
Selv hvis det skulle trække ud,
så bliv ved med at vente på det!
Det skal nok gå i opfyldelse.
Det vil ikke være forsinket!”
Ligesom Habakkuk
har vi tillid til Jehova -
- og er overbeviste om
at han snart vil fjerne al vold.
Habakkuk gjorde noget aktivt og
henvendte sig tillidsfuldt til Jehova -
- hans Ven og Far.
Han sad ikke bare og bekymrede sig
og støttede sig til sin egen klogskab.
Nej, han fortalte Jehova
om sine følelser og bekymringer.
Det er et godt eksempel for os.
Se hvad han nåede frem til,
i kapitel 3, vers 18.
Han siger her:
‘Jeg vil alligevel juble over Jehova -
- jeg vil glæde mig over min Gud,
der frelser mig.’
Jehova, som hører bøn,
vil gerne have at vi viser ham tillid -
- ved at betro os til ham
når vi har problemer.
Jehova irettesatte ikke Habakkuk
fordi han var bekymret.
Det er med i Bibelen -
- sikkert for at vise os
at det er helt normalt -
- at have sådan nogle følelser
indimellem.
Men Jehova ønsker at vi skal
fortælle ham om det.
Når vi gør det, vil vi opleve
hvordan han svarer os -
- det vil være som en kærlig omfavnelse
når han trøster og leder os.
Vi vil kunne få hans syn
på vores situation -
- uanset hvad det er
vi kæmper med.
Vores inderlige bønner er et af
de stærkeste udtryk for tillid til Gud.
Vi glæder os over at vide -
- at Jehova længes efter
at befri os for alle former for fare!
Bror David Schafer, der er hjælper
for Undervisningsudvalget -
- vil nu holde det sidste foredrag
i det her symposium:
“Vi kan være glade
på trods af ... sværd.”
Under Paulus’ første fængsling i Rom,
fra omkring år 59 til 61 -
- fik han lov til at være i det
hus han boede til leje i -
- hvor han var under konstant
bevogtning af en soldat.
I løbet af de to år forkyndte han
for alle der kom til ham -
- og han skrev inspirerede breve til
efeserne, filipperne, kolossenserne -
- Filemon og muligvis
også til hebræerne.
Og så blev Paulus åbenbart løsladt.
Nu kunne han tage
missionærtjenesten op igen -
- og skrive til Timotheus,
der tjente i Efesos -
- og til Titus, der tjente på Kreta.
Men kort efter beskyldte
kejser Nero de kristne -
- for at have anstiftet den brand
der ødelagde det meste af Rom -
- og endnu en gang
blev Paulus lagt i lænker.
Vi befinder os nu i år 65 -
- og Paulus har tjent Jehova trofast
i mange år, så hvordan har han det?
Vi finder svaret i hans andet brev til
Timotheus, som han skrev i fængslet.
Slå op i 2. Timotheus, kapitel 4.
Havde de mænd
der anholdt Paulus, sværd med?
Uden tvivl.
Fik synet af de sværd Paulus til at
tænke på at kong Herodes Agrippa I -
- havde henrettet Johannes’
bror Jakob ved sværd?
Det gjorde det sikkert.
Og ud fra det vi skal
læse i 2. Timotheus -
- kan vi se at Paulus vidste
at han snart selv skulle henrettes.
Men der er også noget andet
vi lægger mærke til.
Her kan vi se de tre ting
der styrkede Paulus i den svære tid.
Vi skal læse 2. Timotheus 4:6-8:
“Jeg er nemlig allerede ved
at blive udgydt som et drikoffer -
- og meget snart
kommer min befrielse” -
- det vil altså sige hans død -
- der med tiden ville føre til evigt liv
i himlen sammen med Kristus.
Og vers 7 fortsætter:
“Jeg har kæmpet den gode kamp,
jeg har gennemført løbet.”
Paulus havde en klar fornemmelse af
at han havde “gennemført” -
- så godt som vundet det løb
der gælder livet.
Han fortsætter: “Jeg har bevaret troen.
Fra nu af venter retfærdighedens
krone på mig.”
Her ser vi hvor levende
håbet var for Paulus.
Han siger videre:
“Den som Herren,
den retfærdige dommer -
- vil give mig som
belønning på den dag.”
Fornemmer du Paulus’ stærke venskab
med Jehova i det han siger her?
Hans urokkelige tillid til at Guds Søn
ville give ham den belønning -
- han havde lovet?
Og så siger han:
“Ja, ikke kun mig -
- men alle dem der har længtes efter
at han vil træde frem i sin magt.”
Paulus elskede sine brødre og søstre,
og han glemte dem ikke.
Så hvad var det der hjalp Paulus til at
bevare glæden selvom han skulle dø?
Hans brødre og søstre,
hans forhold til Jehova og hans håb.
Han havde jo ikke lyst til at dø.
Han ville leve så han kunne tjene
Jehova med sine brødre og søstre.
Men han så modigt døden i øjnene -
- og glædede sig over den belønning
han vidste ventede ham.
Ligesom Paulus kan vi også være
glade på trods af faren for at dø.
Hvordan?
Lad os vende tilbage til vores
temavers i Romerne 8:35.
Hvad er svaret på
de to spørgsmål Paulus stiller her?
Altså: “Hvad kan skille os
fra Kristus’ kærlighed?
Modgang, nød, forfølgelse, sult,
nøgenhed, farer eller sværd?”
Svaret findes i vers 38 og 39:
‘Jeg er nemlig overbevist om
at hverken døden eller livet -
- engle, regeringer, noget nuværende
eller noget kommende -
- magter, højde eller
dybde eller noget andet skabt -
- vil kunne skille os’ -
- nej, døden kan ikke skille os -
- ‘fra Guds kærlighed -
- som kommer til udtryk gennem
Kristus Jesus, vores Herre.’
Et midlertidigt ophold i graven -
- kan ikke forhindre Jehova
i at elske sine tjenere.
Elsker Jehova stadig
Abraham, Isak og Jakob?
Hvad med Sara, Rebekka,
Job, Moses, Daniel?
Hvad med alle dem der er døde
i fængsler og kz-slejre -
- på grund af deres tro?
Elsker Jehova stadig dem?
Ja, selvfølgelig gør han det.
Og han elsker stadig
de hundredvis af brødre og søstre -
- der er døde de seneste måneder
som følge af COVID-19.
Han elsker stadig din bedstemor,
din far, din søster.
De er i hans hukommelse.
Han vil give dem livet igen.
Og det vil hjælpe os, kære venner, når
vi står ansigt til ansigt med døden -
- ligesom Paulus gjorde.
Mens du ser den næste video -
- så læg mærke til hvad der helt konkret
hjalp vores bror Baite Michael Dugbe -
- til at være glad på trods af
faren for at miste livet.
Når alt falder fra hinanden
og alt omkring dig er ét stort kaos -
- er det eneste du kan regne med,
dit forhold til Jehova.
Mit navn er Baite Michael Dugbe.
Jeg er født i Monrovia i Liberia i 1980.
Årene i Monrovia før krigen brød ud,
var en rigtig skøn tid.
Jeg havde nogle dejlige forældre.
Vi voksede op i et trygt hjem,
og vi gik på en god skole.
Da jeg var ni år gammel,
forandrede alt sig over natten.
Der gik rygter om at oprørere
forsøgte at vælte regeringen.
Rygterne gjorde at folk gik i panik.
Forretninger lukkede ned.
Der var ikke noget lys,
elektricitet eller vand.
Alt lukkede ned.
De næste par år
var meget ustabile.
I 1996 faldt tingene igen
fuldstændigt fra hinanden.
Krigen brød nu ud, og den her gang
var oprørerne kommet ind i byen.
Folk begyndte at hærge og plyndre,
og der var hele tiden skyderier.
Oprørerne var kendt for at torturere
dem der ikke ville kæmpe med dem.
I sådan en situation bliver man ramt
af frygt, og man er ved at gå i panik.
Og når man mærker den form for frygt -
- er det bedste
man overhovedet kan gøre -
- at bede, bede til Jehova
og helt specifikt spørge ham:
“Hvordan skal jeg håndtere det?
Hvad skal jeg gøre nu?”
Efterhånden som krigen eskalerede
og kom tættere på -
- var det ikke længere sikkert.
Vi var nødt til at flygte,
og vi tog hen til afdelingskontoret.
Brødrene der var så kærlige.
De tog sig virkelig godt af os.
De sørgede for at vi kunne holde fast
i vores åndelige rutine.
Når jeg tænker tilbage, er jeg
meget taknemmelig for at være i live.
Der var to ting der hjalp os
til at komme igennem det.
For det første:
Vores forhold til Jehova.
Det er det eneste
der virkelig kan holde en oppe.
Noget andet der hjalp os,
var vores brødre og søstre.
Når man oplever den slags prøvelser,
går det op for en -
- hvor meget man egentlig
har brug for brodersamfundet.
Jeg er så glad for min opgave
i Audio/Videoafdelingen på Betel -
- og jeg elsker de brødre og søstre
jeg arbejder sammen med.
Det er kun på grund af Jehova
at jeg er i live -
- og at jeg kan tjene ham
hver eneste dag.
Videoen minder os om at livet
i den her verden er skrøbeligt.
Lagde du mærke til
hvad der hjalp bror Dugbe -
- til at bevare glæden
selvom han stod over for døden?
Det var hans forhold til Jehova.
Og det var hans brødre og søstre
der hjalp ham til at styrke hans håb -
- gennem studie, møder og forkyndelse.
Kan det komme dertil
at nogle af os må dø for vores tro -
- ligesom mange af de første kristne og
nogle af vores trosfæller i nyere tid?
Ja.
Vi er ikke blevet lovet en problemfri
tilværelse i den her verden.
Og der er en reel risiko for at vi vil
dø på grund af sygdom, ulykker -
- eller andre ting der er udbredte
her i de sidste dage.
Måske vil vi miste livet
inden den nye verden kommer -
- som det har været tilfældet
med mange af vores venner.
Eller måske vil vi overleve
den store trængsel.
Uanset hvad må vi være besluttet
på at forblive trofaste mod Jehova -
- lige til det sidste.
“Den der holder ud til enden,
bliver frelst.”
Hvis vi går ud fra at den nye verden
kommer inden vi dør -
- vil vi måske ikke være forberedt
på at forblive loyale indtil døden.
Men hvis vi ikke regner med at den
store trængsel kommer i vores levetid -
- er vi heller ikke forberedt på
de prøver den vil medføre.
Det eneste der kan forberede os
på begge scenarier -
- er at vi er åndeligt stærke og vågne.
“Hold jer derfor vågne,” sagde Jesus -
- “for I ved ikke hvilken
dag jeres Herre kommer.”
Det har været godt for os at se på
apostlen Paulus’ stærke overbevisning -
- som vi har læst om i Romerne 8:35.
Hvad har vi lært af det her symposium?
Ud fra Romerne 8:35-39
er vi blevet forsikret om -
- at ingen prøvelse vil kunne få Jehova
til at holde op med at elske os.
Når vi ved at Jehova elsker os,
og at vi har hans godkendelse -
- kan vi være glade på trods af
modgang, nød, forfølgelse, sult -
- nøgenhed, farer,
sværd eller noget andet.
Bliv derfor ved med at komme nærmere
til ham der elsker dig så enormt højt.
Styrk din tillid til Jehova
gennem studie og bøn.
Overbevis dit hjerte om
at han elsker dig.
Sæt pris på dine brødre og søstre,
og lær dem godt at kende.
Meditér over dit fantastiske
håb om det virkelige liv.
Og husk på den smukke bøn
vi finder i Kolossenserne 1:11.
Hvis vi bliver ved med at gøre de ting,
kan vi, ligesom Paulus -
- være glade uanset
hvilke prøvelser vi kommer ud for.
Læg mærke til de inspirerede ord
her i Kolossenserne 1:11:
“Vores bøn er også at I vil blive
styrket med al den kraft -
- som Gud i sin store magt
kan give jer.”
Men hvor stor er den kraft
som Jehova kan give os?
Vi behøver ikke at gætte.
Bibelen fortæller
hvad Jehova har udrettet -
- og vil udrette ved hjælp
af sin hellige ånd -
- den stærkeste kraft der findes.
Og af hvilken grund
vil han give dig den?
Ikke bare så du kan udholde,
ikke bare så du kan udholde alt -
- ikke bare så du kan udholde alt
med tålmodighed, men som der står:
Så du “kan udholde alt
med tålmodighed og glæde.”
Når vi husker på det, kan vi holde ud
uanset hvilken prøvelse vi møder -
- og uanset hvor længe den varer -
- for vores Fars store kærlighed vil
sætte os i stand til at glæde os altid -
- og i al evighed!
Tak, brødre,
for de opmuntrende foredrag.
Og vi takker Jehova fordi han sørger for
at vi kan bevare vores glæde.
Lad os nu rejse os
og synge med på sang nummer 9:
“Jehova er vores Konge!”
Det var altså sang nummer 9.

Regionalstævnet 2020 “Glæd jer altid!” – søndag formiddag, 1. del