JW subtitle extractor

Og de gik ind til Kapernaum.
Så snart det blev sabbat, gik han ind i
synagogen og begyndte at undervise.
Og de var helt forbavset
over hans måde at undervise på -
- for han underviste dem
som en der havde autoritet -
- og ikke som de skriftlærde.
Netop på det tidspunkt
var der i deres synagoge -
- en mand der var besat af en uren ånd.
Så I vil komme til at undre jer.
Hvad har vi med dig at gøre,
Jesus fra Nazaret?
Er du kommet for at gøre det af med os?
Jeg ved godt hvem du er.
Du er Guds Hellige!
Ti stille, og kom ud af ham!
Den urene ånd gav manden
et krampeanfald og skreg -
- og kom ud af ham.
Alle blev så forbavsede at de begyndte
at sige i munden på hinanden:
Hvad er det her?
En ny lære!
Med myndighed giver han endda
de urene ånder ordrer -
- og de adlyder ham.
Og rygtet om ham blev
hurtigt spredt i hele Galilæa.
De gik ud af synagogen
og hen til Simons og Andreas’ hjem -
- sammen med Jakob og Johannes.
Simons svigermor lå syg med høj feber -
- og de bad ham om at hjælpe hende.
Han bøjede sig over hende -
- og gav feberen ordre
til at forsvinde.
Feber, forsvind fra hende.
Og den forsvandt.
Straks stod hun op -
- og begyndte at sørge for dem.
Da solen var ved at gå ned -
- kom alle hen til ham med deres syge.
Lærer!
Lærer, vi ved du kan helbrede os.
Rabbi!
Rabbi! Vi har brug for din hjælp!
Og han helbredte dem ved at lægge
hænderne på hver enkelt af dem.
For at opfylde det
som profeten Esajas havde sagt:
“Han tog vores sygdomme på sig
og bar vores lidelser.”
Der kom også dæmoner ud af mange,
og de råbte:
Du er Guds Søn.
Ti stille, og kom ud af ham.
Men han gav dem strenge ordrer
om ikke at tale -
- for de vidste at han var Kristus.
Tidligt om morgenen,
mens det stadig var mørkt -
- stod han op
og gik ud til et øde sted -
- og der begyndte han at bede.
Lærer. Lærer, vil du ikke
komme ud til os?
- Lærer, kom ud!
- Hjælp!
Lærer, vil du ikke nok hjælpe os?
Hvor er Jesus?
Men Simon og de der var med ham,
ledte efter Jesus overalt -
- og da de fandt ham, sagde de til ham:
Alle leder efter dig.
Lad os gå et andet sted hen,
til byerne heromkring -
- så jeg også kan forkynde dér.
Det er jo derfor jeg er kommet.
Derefter gik han omkring
i hele Galilæa -
- og han underviste i synagogerne -
- forkyndte den gode nyhed om Riget -
- og helbredte alle slags sygdomme
og skavanker blandt folket.
Rygtet om ham
blev spredt i hele Syrien -
- og man kom til ham med alle der led
af forskellige sygdomme og smerter -
- og med dæmonbesatte,
epileptikere og lamme -
- og han helbredte dem.
Kom ud af hende!
Du er fri.
Resultatet blev
at store folkemasser fulgte ham -
- fra Galilæa og Dekapolis
og Jerusalem og Judæa -
- og fra den anden side af Jordanfloden.
Spedalsk!
Der kom også en spedalsk hen til ham.
Han knælede og bønfaldt ham:
Hvis bare du vil -
- kan du gøre mig rask.
Jesus fik inderligt ondt af ham -
- og rakte hånden frem
og rørte ved ham.
Det vil jeg!
Bliv rask.
Straks forsvandt
spedalskheden fra ham -
- og han blev rask.
Jesus sendte ham straks bort -
- efter at han klart og tydeligt
havde sagt til ham:
Sig ikke noget til nogen, men gå hen
og lad præsten undersøge dig -
- og bring ofre så du kan blive renset
som et vidnesbyrd for dem.
Men da manden var gået,
fortalte han om det overalt -
- så det blev kendt vidt og bredt.
Jesus kunne derfor ikke længere
åbenlyst gå ind i en by -
- men han blev ude på øde steder.
Alligevel blev folk ved med
at komme til ham alle vegne fra.
Alligevel gik han ofte ud
til øde steder for at bede.
Nogle dage efter gik han
igen ind til Kapernaum -
- og det rygtedes at han var hjemme.
Og der samlede sig så mange
at der ikke var plads til flere -
- ikke engang uden for døren -
- og han begyndte
at forkynde Guds ord for dem.
Og man kom til ham med en lam mand
som blev båret af fire mænd.
Men de kunne ikke få ham helt hen til
Jesus på grund af de mange mennesker.
Jeg siger jer som sandt er:
Den tid kommer, og den er her nu -
- hvor de døde skal høre
Guds Søns stemme …
Hvor de døde …
Så de fjernede taget oven over Jesus -
- og efter at have lavet en åbning -
- firede de båren
med den lamme mand ned.
Fjern rebene.
Da Jesus så deres tro,
sagde han til manden:
Mit barn,
dine synder er blevet tilgivet.
Nogle af de skriftlærde var til stede,
og de sad og tænkte i deres hjerte:
Hvorfor siger han sådan?
Det er jo blasfemi.
Hvem andre end Gud kan tilgive synder?
Men Jesus var straks klar over at de
tænkte sådan, så han sagde til dem:
Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte?
Hvad er lettest at sige til den lamme:
“Dine synder er blevet tilgivet”
eller “Rejs dig op, tag din båre og gå”?
Men for at I kan vide -
- at Menneskesønnen har myndighed
til at tilgive synder på jorden.
Jeg siger dig: Rejs dig op,
tag din båre og gå hjem.
Han rejste sig straks op, tog båren -
- og forlod stedet for øjnene
af dem alle sammen.
De var alle forbløffede,
og de lovpriste Gud og sagde:
“Vi har aldrig set noget lignende.”
Han gik igen ud langs søen -
- og de mange mennesker
strømmede til ham -
- og han begyndte at undervise dem.
Jesus gik videre derfra -
- og fik øje på en mand ved navn
Matthæus der sad på skattekontoret -
- og han sagde til ham:
Følg mig.
Han rejste sig straks og fulgte ham.
Senere spiste Jesus hjemme hos ham -
- og mange skatteopkrævere
og syndere -
- spiste sammen med ham
og hans disciple -
- for mange af dem fulgte ham.
Men da de skriftlærde blandt
farisæerne så at han -
- spiste sammen med
synderne og skatteopkræverne -
- sagde de til hans disciple:
Spiser han sammen med
skatteopkrævere og syndere?
De raske har ikke brug for en læge,
men det har de syge.
Gå hjem og find ud af
hvad de her ord betyder:
“Jeg ønsker barmhjertighed,
ikke slagtoffer.”
Jeg er ikke kommet
for at indbyde retfærdige -
- men for at motivere syndere
til at angre.
Johannes’ disciple kom hen
til ham og spurgte:
Vi plejer at faste,
og det gør farisæerne også.
Hvorfor faster dine disciple ikke?
Brudgommens venner
har ingen grund til -
- at sørge så længe brudgommen
er sammen med dem, vel?
Den der har bruden, er brudgom.
Men brudgommens ven,
som står ved siden af -
- føler stor glæde når han hører
brudgommens stemme.
Men den dag kommer hvor
brudgommen bliver taget væk fra dem.
Så vil de faste.
Ingen syr en lap af nyt stof
på en gammel yderklædning -
- for det nye stykke vil krympe,
og flængen vil blive endnu større.
Man fylder heller ikke ny vin
på gamle skindsække.
Hvis man gør det, sprænges
skindsækkene, vinen løber ud -
- og skindsækkene bliver ødelagt.
Nej, man fylder ny vin
på nye skindsække -
- og så bevarer man begge dele.
Ingen vil efter at have drukket
den gamle vin have lyst til den nye -
- for man vil sige: “Den gamle er god.”
Så fortsatte han med at forkynde
i synagogerne i Judæa.
Derefter fulgte en af jødernes højtider,
og Jesus tog op til Jerusalem.
Nu er der i Jerusalem ved Fåreporten
en dam der på hebraisk hedder Betzáta.
Den har fem søjlegange.
I dem lå der mange der var syge,
blinde, halte eller delvist lammede.
Der var også en mand
der havde været syg i 38 år.
Jesus så ham ligge der -
- og var klar over at han havde været
syg i lang tid, så han spurgte ham:
Vil du gerne være rask?
Herre, jeg har ikke nogen -
- der kan hjælpe mig ned i dammen
når vandet bliver oprørt -
- og mens jeg er på vej,
er der en anden der går ned foran mig.
Stå op!
Tag din måtte og gå.
Manden blev straks rask -
- og han tog sin måtte
og begyndte at gå.
Den dag var det sabbat -
- så jøderne begyndte at sige
til manden der var blevet helbredt:
Det er sabbat, og du har ikke lov til
at bære din måtte.
Den mand der gjorde mig rask,
sagde til mig: “Tag din måtte og gå.”
Hvem er den mand der sagde til dig:
“Tag den og gå”?
Men manden der var blevet helbredt,
vidste ikke hvem det var -
- for Jesus var forsvundet
i folkemængden.
Senere fandt Jesus ham i templet
og sagde til ham:
Du er blevet rask.
Synd ikke mere så der ikke sker
noget værre med dig.
Manden gik hen og fortalte jøderne -
- at det var Jesus
der havde gjort ham rask.
Af den grund forfulgte jøderne Jesus -
- fordi han gjorde disse ting
på sabbatten.
Min Far er blevet ved med
at arbejde til nu -
- og jeg bliver ved med at arbejde.
Derfor var jøderne endnu mere
opsat på at dræbe ham -
- for ikke alene
overtrådte han sabbatten -
- men han kaldte også Gud sin Far
og sidestillede sig selv med Gud.
Jeg siger jer som sandt er:
Sønnen kan ingenting gøre af sig selv,
men kun hvad han ser Faren gøre.
For uanset hvad Han gør,
så gør Sønnen det på samme måde.
Faren holder nemlig af Sønnen
og viser ham alt det han selv gør -
- og han vil vise ham gerninger
der er større end de her -
- så I vil komme til at undre jer.
For ligesom Faren oprejser de døde
og gør dem levende -
- sådan gør også Sønnen
dem levende som han vil.
Faren dømmer nemlig slet ingen,
men har overgivet al dom til Sønnen -
- så alle kan ære Sønnen
ligesom de ærer Faren.
Den der ikke ærer Sønnen,
ærer ikke Faren som har sendt ham.
Jeg siger jer som sandt er:
Den der hører mit ord og tror på Ham
som har sendt mig, har evigt liv -
- og han vil ikke blive dømt,
men er gået over fra døden til livet.
Jeg siger jer som sandt er:
Den tid kommer, og den er her nu, hvor
de døde skal høre Guds Søns stemme -
- og de der har hørt efter, skal leve.
For ligesom Faren har liv i sig selv -
- har han også givet Sønnen
at have liv i sig selv.
Og han har givet ham
myndighed til at dømme -
- fordi han er Menneskesønnen.
Det skal I ikke undre jer over -
- for den tid kommer hvor alle
der er i mindegravene -
- skal høre hans stemme og komme ud -
- de der har gjort det der er godt,
til en livets opstandelse -
- og de der har gjort det der er ondt,
til en dommens opstandelse.
Jeg kan ingenting gøre af mig selv.
Sådan som jeg hører, dømmer jeg -
- og min dom er retfærdig, for jeg
ønsker ikke at gøre min egen vilje -
- men hans vilje som har sendt mig.
Hvis det kun er mig selv der vidner
om mig, er mit vidneudsagn ugyldigt.
Men der er også en anden
som vidner om mig -
- og jeg ved at hans vidneudsagn
om mig er sandt.
I har sendt nogle til Johannes,
og han har vidnet om sandheden.
Jeg er dog ikke afhængig
af menneskers vidneudsagn -
- men jeg siger de her ting
for at I kan blive frelst.
Den mand var en brændende
og lysende lampe -
- og en kort tid ville I gerne juble
og glæde jer i hans lys.
Men jeg har et større bevis
end Johannes’ vidneudsagn -
- for de gerninger min Far
har givet mig at fuldføre -
- de gerninger som jeg gør,
vidner om at Faren har sendt mig.
Og Faren som har sendt mig,
har selv vidnet om mig.
I har aldrig hørt hans stemme
eller set hans skikkelse -
- og I har ikke hans ord i jer,
for I tror ikke på den han har sendt.
I undersøger Skrifterne fordi I mener
at I vil få evigt liv ved hjælp af dem -
- og det er netop dem
der vidner om mig.
Alligevel ønsker I ikke
at komme til mig for at få liv.
Jeg tager ikke imod ære fra mennesker -
- men jeg ved udmærket
at I ikke har Guds kærlighed i jer.
Jeg er kommet i min Fars navn,
men I tager ikke imod mig.
Hvis en anden kom i sit eget navn,
ville I tage imod ham.
Hvordan skulle I kunne tro på mig
når I tager imod ære fra hinanden -
- og ikke søger den ære
som kommer fra den eneste Gud?
I må ikke tro at jeg vil
anklage jer over for Faren.
Der er én som anklager jer -
- Moses, som I har sat jeres håb til.
Ja, hvis I havde troet på Moses, ville I
tro på mig, for han har skrevet om mig.
Men hvis I ikke tror på det
han har skrevet -
- hvordan vil I så tro på det jeg siger?
På en sabbat kom han gående
gennem kornmarkerne -
- og hans disciple begyndte
at plukke aks mens de gik.
Se der! Hvorfor gør de noget
der er forbudt på sabbatten?
Har I aldrig læst hvad David
gjorde dengang han -
- og de mænd der var med ham,
blev sultne og ikke havde noget mad?
Ifølge beretningen om Ebjatar,
en af de øverste præster -
- gik han ind i Guds hus -
- og spiste de hellige brød, som kun
præsterne har lov til at spise -
- og han gav også nogle
til de mænd der var med ham.
Eller har I ikke læst i Loven -
- at præsterne i templet
arbejder på sabbatten -
- uden at gøre sig skyldige i
at overtræde sabbatsloven?
Men jeg siger jer at der her er noget
som er større end templet.
Hvis I havde forstået
hvad de her ord betyder:
“Jeg ønsker barmhjertighed,
ikke slagtoffer” -
- ville I ikke have
fordømt de uskyldige.
Sabbatten er blevet til
for menneskets skyld -
- og ikke mennesket
for sabbattens skyld.
Derfor er Menneskesønnen
også Herre over sabbatten.
På en anden sabbat gik han ind i
synagogen og begyndte at undervise.
Og dér var der en mand
hvis højre hånd var lam.
De skriftlærde og farisæerne
holdt nu skarpt øje med Jesus -
- for at se om han ville
helbrede på sabbatten.
Er det tilladt at helbrede på sabbatten?
Så de kunne finde noget
at anklage ham for.
Han sagde til manden
med den lamme hånd:
Rejs dig og kom herind i midten.
Er det tilladt at gøre noget godt
eller noget ondt på sabbatten -
- at redde et liv eller at slå ihjel?
Det svarede de ikke på.
Hvis I har et får og det falder
i et hul på sabbatten -
- hvem af jer vil så ikke gribe
fat i det og løfte det op?
Et menneske er langt mere
værd end et får!
Altså er det tilladt
at gøre noget godt på sabbatten.
Ræk din hånd frem.
Han rakte den frem -
- og den blev rask
ligesom den anden hånd.
Så gik farisæerne ud -
- og sammen med tilhængerne
af Herodes’ parti -
- begyndte de straks
at lægge planer -
- om at slå ham ihjel.
Men Jesus gik ud mod søen
sammen med sine disciple -
- og en stor folkemængde fra Galilæa
og fra Judæa fulgte efter ham.
Helt fra Jerusalem og fra Idumæa -
- og fra den anden side af Jordanfloden
og fra egnen omkring Tyrus og Sidon -
- kom en stor mængde mennesker til
ham da de hørte om alt det han gjorde.
Og han bad sine disciple om
at holde en lille båd klar til ham -
- for at folkemængden ikke
skulle mase sig ind på ham.
Fordi han helbredte mange -
- stimlede alle der havde
alvorlige sygdomme -
- nemlig sammen omkring ham
for at røre ved ham.
Selv de urene ånder kastede sig ned
for ham når de så ham, og råbte:
“Du er Guds Søn.”
Men igen og igen
gav han dem strenge ordrer -
- om ikke at fortælle andre
hvem han var.
Så han kunne opfylde det
profeten Esajas havde sagt:
“Se min tjener som jeg har udvalgt,
som jeg elsker og har godkendt!
Jeg vil give ham min ånd -
- og han vil vise nationerne
hvad retfærdighed er.
Han vil ikke skændes med nogen
eller råbe højt -
- og ingen skal høre
hans stemme på hovedgaderne.
Et knækket siv vil han ikke brække af -
- og en væge der gløder svagt,
vil han ikke slukke -
- og han vil indføre retfærdighed.
Ja, hans navn vil give folk
fra nationerne håb.”
En af de dage gik han op
på bjerget for at bede -
- og hele natten bad han til Gud.
Og da det blev dag,
kaldte han sine disciple til sig -
- og blandt dem udvalgte han 12 -
- som han kaldte apostle.
Og de 12 i den gruppe
han dannede, var Simon -
- som han også gav navnet Peter -
- Zebedæus’ søn Jakob -
- og Jakobs bror Johannes -
- dem gav han tilnavnet Boanerges,
der betyder “Tordensønner” -
- Andreas -
- Filip -
- Bartholomæus -
- Matthæus -
- Thomas -
- Alfæus’ søn Jakob -
- Thaddæus -
- kananæeren Simon -
- og Judas Iskariot,
der senere forrådte ham.

Episode 4: “Det er jo derfor jeg er kommet”