JW subtitle extractor

“Tjen Jehova med jubel,”
står der i Salme 100:2.
Jehova ønsker at vi skal være glade -
- og han har gjort meget
for at vi kan være det.
Han har sørget for
at vi kan nyde livet.
Han har givet os Bibelen -
- der lærer os hvordan
vi kan leve på den bedste måde.
Og han giver os masser
af skønne oplevelser.
Ja, Jehova er en Gud
der gør os glade.
Men Satan ønsker ikke
at vi skal tjene Jehova med glæde.
Hvorfor ikke?
Fordi han ved at glæde -
- hjælper os til at fortsætte med
at forkynde og undervise.
Det arbejde som han
for alt i verden vil stoppe.
Så han prøver at tage glæden fra os.
Nogle gange gennem forfølgelse -
- og andre gange gennem pres
fra familien eller samfundet.
Satan vil også have os til at skrue
ned for vores tjeneste for Jehova -
- for at kunne skaffe os
unødvendige materielle ting.
Han vil gerne have os til at tro at -
- vi kan få varig glæde
ved at skaffe os flere og flere ting -
- men det passer ikke.
Satan har altid brugt
de samme metoder.
Mens vi læser op fra bøgerne Ezra,
Haggaj og Zakarias -
- så hold øje med ting der kan hjælpe os
til at tjene Jehova med jubel i dag.
Læg mærke til hvad det var
der gav Jehovas folk glæde dengang -
- og også hvad det var
der tog glæden fra dem.
Og tænk over hvordan vi -
- kan komme til at opleve
glæden fra Jehova i dag -
- selv når vi har det svært.
Ezra der var præst
og afskriver af Moseloven -
- skrev den bog
der bærer hans navn.
Ezras bog fortæller historien
om Israel efter det der beskrives -
- i 2. Krønikebog, som Ezra
sandsynligvis også nedskrev.
Det er nu 537 f.v.t. -
- og mange jøder
skal til at vende tilbage til Juda.
Nationen har været 70 år i fangenskab
i Babylon på grund af afgudsdyrkelse.
Det har været en hård lærestreg -
- og som nation betragtet vender Israel
aldrig tilbage til afgudsdyrkelse igen.
Nu er tiden inde til at folket igen -
- skal tilbede Jehova
på den rigtige måde i Jerusalem.
Beretningen foregår i flere
persiske kongers regeringstid -
- og den har sin positive begyndelse
i Kong Kyros’ regeringstid.
Slå op i Ezras bog 1:1-6
og følg godt med.
I kong Kyros af Persiens
første regeringsår -
- bevægede Jehova kongen til at
lade en proklamation gå ud i hele riget.
Jehova lod det ske for at de ord
han havde ladet Jeremias udtale -
- kunne blive opfyldt.
I proklamationen, der også kom
i form af en skrivelse, sagde kongen:
“Kong Kyros af Persien bekendtgør:
‘Jehova, himlens Gud,
har givet mig alle jordens riger -
- og han har pålagt mig
at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda.
Hvem som helst af jer
der tilhører hans folk -
- må hans Gud være med ham -
- og lad ham rejse op
til Jerusalem i Juda -
- og genopbygge Jehovas,
Israels Guds, hus -
- han er den sande Gud
hvis hus var i Jerusalem.
Enhver der bor som udlænding,
uanset hvor han er -
- ham skal naboerne hjælpe
ved at give ham sølv og guld -
- ejendele og husdyr samt offergaver
til den sande Guds hus -
- som var i Jerusalem.’”
Overhovederne for Judas
og Benjamins slægter -
- og præsterne og levitterne -
- enhver som den sande Gud
havde motiveret -
- forberedte sig så på at tage afsted
og genopbygge Jehovas hus i Jerusalem.
Alle omkring dem støttede dem -
- ved at give dem ting
af sølv og af guld -
- ejendele, husdyr
og kostbare sager -
- foruden alle offergaverne.
Tænk engang!
Jehova sender jøderne
tilbage til deres land -
- med en tilladelse fra Kong Kyros selv
til at genopbygge templet.
Mange jøder tog med glæde
imod opgaven.
Men dem der af en eller anden grund
ikke kunne tage imod opgaven -
- støttede dem der kunne.
Det er sikkert
i det tidlige forår i 537 f.v.t. -
- at næsten 50.000 israelitter
forlader Babylon.
Det er ypperstepræsten Jeshua,
der også bliver kaldt Josva -
- og den statholder som Kyros
har udnævnt, Zerubbabel, der fører an.
Først på efteråret kommer de til Juda -
- og de er glade.
Men hvordan kan de holde fast
i den glæde?
Læg mærke til hvad de gør
så snart de er kommet på plads.
Lad os læse Ezra 3:1-6:
Da man nåede til den syvende måned -
- og israelitterne havde bosat sig
i deres byer -
- samledes de alle som én i Jerusalem.
Jeshua, Josadaks søn,
og hans medpræster -
- og Zerubbabel, Shealtiels søn,
og hans brødre -
- tog nu fat på at bygge altret
for Israels Gud -
- så de kunne ofre
brændofre på det -
- efter forskrifterne i den sande
Guds mand Moses’ Lov.
De rejste altret
der hvor det havde stået før -
- selvom de var bange for folkene
fra landene omkring dem -
- og de begyndte at ofre brændofre
til Jehova på det -
- morgen- og aftenbrændofre.
Så holdt de løvhyttefesten -
- i overensstemmelse
med det der står skrevet -
- og hver dag bragte de det foreskrevne
antal brændofre for den dag.
Fra da af bragte de
det daglige brændoffer -
- og ofrene ved nymånerne -
- og ved alle de hellige højtider
for Jehova.
Desuden blev der bragt ofre -
- fra enhver der ønskede at give
en frivillig gave til Jehova.
Fra den første dag
i den syvende måned -
- begyndte de
at ofre brændofre til Jehova -
- selvom fundamentet til Jehovas tempel
endnu ikke var blevet lagt.
Lagde du mærke til at jøderne
begyndte at tilbede Jehova igen -
- “selvom de var bange for folkene
fra landene omkring dem”?
Fordi de var modige,
var det en lykkelig tid for dem.
Det er som Moses sagde
da han forklarede nationen -
- hvordan de skulle
fejre løvhyttefesten:
“I skal ikke andet end være glade.”
Året efter viste de mod
ved at lægge fundamentet til templet -
- og det gav dem stor glæde.
Lad os læse om det i Ezra 3:10-13:
Da byggefolkene havde lagt
fundamentet til Jehovas tempel -
- trådte præsterne frem iført
embedsklædning og med trompeter -
- og levitterne, Asafs sønner,
trådte frem med cymbler -
- for at prise Jehova efter
anvisningerne fra kong David af Israel.
Og de begyndte at synge vekselsang
med pris og tak til Jehova:
“For han er god; hans loyale kærlighed
mod Israel varer evigt.”
Så brød hele folket ud i et højt råb -
- og lovpriste Jehova fordi fundamentet
til Jehovas hus var blevet lagt.
Mange af præsterne, levitterne
og overhovederne for slægterne -
- de gamle mænd der havde set
det tidligere hus -
- græd højt da de så fundamentet
til dette hus blive lagt -
- mens mange andre råbte af glæde
lige så højt de kunne.
Og man kunne ikke skelne
glædesråbene fra gråden -
- for folket råbte så højt
at lyden kunne høres på lang afstand.
Nogle af de ældre blandt folket -
- kunne ikke forestille sig hvordan
det her tempel skulle kunne blive -
- ligeså smukt som Salomons tempel.
Men de andres glædesråb
overdøvede deres gråd.
Men de omkringliggende nationer
var ikke glade.
I stedet prøvede de
at tage jødernes glæde fra dem.
Lad os se hvordan
i Ezra kapitel 4:1-3:
Da Judas og Benjamins fjender -
- hørte at de deporterede
som var vendt tilbage -
- var ved at bygge et tempel
for Jehova -
- gik de straks til Zerubbabel -
- og til overhovederne
for slægterne og sagde:
“Lad os bygge sammen med jer -
- for vi tilbeder jeres Gud
ligesom I gør -
- og vi har ofret til ham -
- lige siden kong Asarhaddon
af Assyrien førte os hertil.”
Men Zerubbabel og Jeshua -
- og resten af overhovederne
for Israels slægter sagde:
“I har ingen ret til at bygge et hus
for vores Gud sammen med os.
Vi vil selv bygge det for Jehova,
Israels Gud -
- sådan som kong Kyros af Persien
har bedt os om.”
Zerubbabel forstod -
- at fjendernes tilbud
byggede på dårlige motiver.
Da han afviste det -
- forsøgte de at forhindre jøderne
i at arbejde på templet.
Læg mærke til hvordan
beretningen fortsætter i vers 4 til 7:
Fra da af prøvede de folk
der boede i landet -
- hele tiden at tage modet
fra Judas folk -
- og afskrække dem fra at bygge.
De gav nogle rådgivere
betaling for at spolere deres planer -
- i al den tid kong Kyros
af Persien regerede -
- helt frem til kong Dareios
af Persiens regeringstid.
I begyndelsen af
Ahasverus’ regeringstid -
- skrev de et anklageskrift
mod indbyggerne i Jerusalem og Juda.
Og mens kong Artaxerxes
regerede over Persien -
- skrev Bishlam og Mitredat -
- foruden Tabel
og hans andre forbundsfæller -
- et brev til kong Artaxerxes -
- de oversatte det til aramæisk -
- og skrev det
med aramæiske bogstaver.
Lad os se hvad Rekum,
der var regeringsembedsmand -
- og andre af Israels fjender
skrev til kongen.
Læg mærke til hvilke falske anklager
de kommer med.
De står skrevet i Ezra 4:11-16:
Dette er en afskrift
af det brev som de sendte til ham.
“Til kong Artaxerxes
fra dine tjenere -
- mændene i regionen
På Den Anden Side af Floden.
Vi vil gerne oplyse kongen om
at de jøder som blev -
- sendt afsted fra dig til os
er kommet til Jerusalem.
De er i gang med at genopbygge
den oprørske og onde by -
- de er ved at være færdige
med muren -
- og de reparerer fundamenterne.
Nu skal kongen vide
at hvis denne by bliver genopbygget -
- og dens mure bliver gjort færdige -
- vil dens indbyggere
hverken betale skat, afgift eller told -
- og det vil gå ud over indtægterne
til kongernes skatkamre.
Eftersom vi får vores løn fra kongen -
- og det ville være forkert af os
at se passivt til -
- mens kongens interesser
lider skade -
- har vi nu sendt bud
og gjort sagen kendt for kongen -
- så man kan se efter
i dine forfædres optegnelser.
I optegnelserne vil du finde
at denne by er en oprørsk by -
- en by som har været til skade
for kongers og provinsers interesser -
- og i den har der
lige fra gammel tid -
- været folk som har
tilskyndet til oprør.
Det var derfor denne by
blev ødelagt.
Vi gør kongen opmærksom på -
- at hvis denne by bliver genopbygget
og dens mure bliver gjort færdige -
- vil du ikke have
nogen kontrol over regionen -
- På Den Anden Side af Floden.”
Lyder de anklager bekendt?
Det er de samme som vores
fjender bruger mod os i dag:
“De betaler ikke deres skat.
De modarbejder myndighederne.
De er oprørske og tilskynder til oprør.
De er ikke til at styre.”
Det er selvfølgelig alt sammen løgn.
Men det fik betydning
for israelitterne dengang.
Kongen beordrede
at arbejdet skulle stoppes -
- og genopbygningen af templet
gik i stå.
Hvor trist!
Lige da jøderne var vendt tilbage,
lod de ikke menneskefrygt -
- hindre dem i at gøre Jehovas vilje,
men det gjorde de nu.
I dag forsøger vores fjender også
at hindre os i at gøre Jehovas vilje.
Men det har aldrig givet glæde
at gå på kompromis eller at give op.
Snarere det modsatte.
Det giver glæde at forblive trofast -
- selv hvis man bliver udsat
for voldsom forfølgelse.
Men hvordan kan man det?
Her er et eksempel
fra det virkelige liv.
Forestil dig en mor og datter der er
omringet af en flok vrede mænd -
- der vil have dem til at købe partikort
til et politisk parti.
Hvad skal de gøre?
Hvis de går på kompromis
og køber kortene -
- gør de deres modstandere glade -
- men bagefter vil søstrene
have det forfærdeligt -
- fordi de har svigtet
deres himmelske Far.
Søstrene gik ikke på kompromis.
Det var ikke fordi de godt kunne lide
at blive behandlet dårligt.
Men bagefter havde de
en ren samvittighed.
Og de havde en dyb indre glæde -
- fordi de havde været loyale
mod Jehova.
Hvad med jøderne på Ezras tid?
Mange har forladt
et komfortabelt liv i Babylon -
- for at tage den
besværlige rejse til Juda.
Nu efter omkring 14 års
konstant forfølgelse -
- fra de lagde fundamentet til templet
til arbejdet blev forbudt -
- har jøderne mistet glæden
ved tjenesten for Jehova.
Som en rutine
er de fortsat med at bringe ofre -
- men de gør ikke det
Jehova har sagt de skal gøre -
- færdiggøre genopbygningen af templet.
Når de møder modstand,
siger de til sig selv -
- at det nok ikke er Jehovas tid
til at færdiggøre arbejdet.
Selv statholderen Zerubbabel
og ypperstepræsten Jeshua -
- har brug for opmuntring.
Det sørger Jehova for
gennem profeten Haggaj.
Lad os slå op i Haggajs bog kapitel 1.
Over en periode på fire måneder
overbragte Haggaj et stærkt budskab -
- der tydeligt afslørede
hvad problemet var.
Lad os læse Haggaj 1:2-11:
“Hør hvad Hærstyrkers Gud,
Jehova, siger:
‘Dette folk siger:
“Tiden er endnu ikke inde
til at bygge Jehovas hus.”’”
Og Jehovas ord kom igen
gennem profeten Haggaj, og det lød:
“Er det tiden til at I bor
i jeres huse med træpaneler -
- mens dette hus ligger i ruiner?
Nu siger Hærstyrkers Gud, Jehova:
‘Læg mærke til hvordan det går jer.
I har sået meget, men høster kun lidt.
I spiser, men bliver ikke mætte.
I drikker,
men får ikke slukket tørsten.
I tager tøj på,
men kan ikke holde varmen.
Og arbejderen kommer sin løn
i en hullet pung.’”
“Derfor siger Hærstyrkers Gud, Jehova:
‘Læg mærke til hvordan det går jer.’
‘Gå op på bjerget og hent tømmer.
Og byg så huset så jeg kan glæde mig
over det og blive æret,’ siger Jehova.”
“‘I forventede en stor høst,
men fik kun lidt.
Og det I fik med hjem,
blæste jeg væk.
Hvorfor?’ spørger
Hærstyrkers Gud, Jehova.
‘Fordi mit hus ligger i ruiner -
- mens I hver især
har travlt med jeres eget hus.
Derfor holdt himlen over jer
duggen tilbage -
- og jorden holdt sin afgrøde tilbage.
Jeg kaldte tørke ned over jorden -
- over bjergene, over kornet,
over den nye vin, over olien -
- over alt hvad der vokser på jorden,
over mennesker og husdyr -
- og over alt hvad jeres hænder
arbejder med.’”
Jehova sammenligner resultatet
af jødernes selviskhed -
- med den løn en arbejder
kommer i en hullet pung.
Fordi jøderne forsømmer Jehovas hus,
holder han sin velsignelse tibage.
Jøderne får ikke særlig meget
ud af deres arbejde -
- og de er ikke glade.
Nogle prøver åbenbart at finde glæde
ved at gøre deres egne hjem smukkere.
Men materielle ting kan
ikke dække det åndelige behov.
Kan vi se advarslen til os?
Det er ikke forkert at have
nogle materielle ting -
- men de kan ikke give os ægte
og varig glæde -
- især ikke hvis vi forsømmer tjenesten
for Jehova for at få den.
Husk hvad der står i Salme 127:1:
“Hvis ikke Jehova bygger huset -
- er det forgæves at de der bygger det,
arbejder hårdt.”
Men hvis vi på den anden side -
- uselvisk ‘bliver ved med først at
søge Guds rige og hans retfærdighed’ -
- vil han også sørge
for det vi har brug for -
- på det helt rigtige tidspunkt.
Som der står i Ordsprogene 10:22:
Men er det virkelig rigtigt
at det genopbyggede tempel -
- ikke vil være ligeså storslået
som det gamle?
Gennem Haggaj garanterer Jehova
at det genopbyggede tempel -
- vil blive endnu mere storslået.
Lad os læse videre i Haggaj 2:3-9:
‘Hvem af jer kan stadig huske
den herlighed -
- som dette hus tidligere havde?
Hvordan synes I det ser ud nu?
Ser det ikke ud af ingenting
i sammenligning med hvordan det var?’
‘Men vær nu stærk, Zerubbabel, -
- siger Jehova, ‘og vær stærk,
Josva, Josadaks søn -
- du som er ypperstepræst.’
‘Og vær stærke, alle I der bor
i landet,’ siger Jehova, ‘og arbejd.’
‘Jeg er med jer!’
siger Hærstyrkers Gud, Jehova.
‘Husk hvad jeg lovede jer
da I kom ud af Egypten -
- og min ånd er stadig hos jer.
Vær ikke bange.’”
“Hør hvad Hærstyrkers Gud,
Jehova, siger:
‘Én gang til, om kort tid -
- vil jeg ryste himlen og jorden
og havet og det tørre land.’
‘Jeg vil ryste alle nationerne -
- og alle nationernes værdifulde skatte
skal komme hertil.
Og jeg vil fylde dette hus
med herlighed’ -
- siger Hærstyrkers Gud, Jehova.
‘Sølvet er mit, og guldet er mit,’
siger Hærstyrkers Gud, Jehova.
‘Den herlighed der vil
komme til at fylde dette hus -
- vil blive større end den tidligere,’
siger Hærstyrkers Gud, Jehova.
Når Skaberen af hele universet
erklærer hvad hans hensigt er -
- hvem eller hvad skulle så
kunne hindre ham i at gennemføre den?
Intet kan stoppe ham.
Jehovas budskab
er ikke til at tage fejl af.
Men de tilbagevendte jøder
har brug for mere opmuntring.
Jehova sender en engel
til endnu en profet, Zakarias.
Slå op i Zakarias 1:12-16 -
- og lad os sammen læse englens
opmuntrende budskab til Israel.
Det var Zakarias 1:12-16:
Jehovas engel sagde:
“Jehova, Hærstyrkers Gud -
- hvor længe vil det vare før du viser
barmhjertighed mod Jerusalem -
- og byerne i Juda
som du har været vred på i 70 år?”
Jehova svarede englen
der talte med mig -
- med venlige og trøstende ord.
Så sagde englen der talte med mig:
“Du skal råbe: ‘Hør hvad
Hærstyrkers Gud, Jehova, siger:
“Jeg brænder af kærlighed og omsorg
for Jerusalem og Zion.
Jeg er fyldt med vrede
mod de sorgløse nationer.
Jeg var kun lidt vred,
men disse nationer gik alt for langt -
- og gjorde ulykken værre.”’
Hør derfor hvad Jehova siger:
‘“I min barmhjertighed
vil jeg vende tilbage til Jerusalem -
- og mit hus skal bygges dér,”
erklærer Jehova, Hærstyrkers Gud -
- “og der skal spændes en målesnor
ud over Jerusalem.”’
For at understrege hvor meget Jehova
vil gøre for at beskytte sit folk -
- siger englen i kapitel 2, vers 7-9:
“Kom, Zion! Bring dig i sikkerhed,
du som bor hos Babylons datter.
Dette siger
Hærstyrkers Gud, Jehova -
- der efter at være blevet ophøjet -
- har sendt mig til de nationer
som udplyndrede jer:
‘Den der rører jer,
rører ved pupillen i mit øje.
Nu vil jeg løfte min hånd mod dem -
- og deres egne slaver
vil udplyndre dem.’
Og I skal vide -
- at det er Hærstyrkers Gud, Jehova,
der har sendt mig.
Ville du lade en anden
stikke sin finger i øjet på dig?
Selvfølgelig ikke!
Jehova vil heller ikke tillade
at Israels fjender -
- gør Israel noget ondt.
I Zakarias 3:1, 2
afslører englen hvem det egentlig er -
- der står bag modstanden.
Nu viste han mig ypperstepræsten
Josva, som stod foran Jehovas engel -
- og Satan stod på hans højre side
for at modarbejde ham.
Og Jehovas engel sagde til Satan:
“Må Jehova irettesætte dig, Satan -
- ja, må Jehova, der har udvalgt
Jerusalem, irettesætte dig!
Er denne mand ikke et stykke brænde
der er revet ud af ilden?”
Siger englen alt det her -
- bare for at få israelitterne
til at tro mere på sig selv?
Nej, tværtimod!
De er nødt til at forstå -
- at det kun er med Jehovas hjælp
at de kan udrette noget som helst.
Hør hvad englen siger til Zakarias
i kapitel 4, vers 6, 7.
“Dette er Jehovas ord til Zerubbabel:
‘“Ikke ved militærstyrke
og ikke ved magt -
- men ved min ånd,”
siger Hærstyrkers Gud, Jehova.
Du store bjerg, hvad betyder du?
Foran Zerubbabel
bliver du til fladt land.
Og han vil hente slutstenen
mens der råbes:
“Hvor storslået! Hvor storslået!”’”
Jehovas opmuntrende ord
gennem de to profeter -
- har givet jøderne ny energi
og styrket deres tro -
- så de kan fortsætte byggeriet
af templet.
Som forventet kommer der straks
en reaktion fra Israels fjender -
- som bliver ledet af Tattenaj
og Shetar-Bozenaj.
Lad os vende tilbage til Ezras bog
og læse kapitel 5, vers 3 til 5.
Tattenaj, statholderen over regionen
På Den Anden Side af Floden -
- og Shetar-Bozenaj
og deres forbundsfæller -
- henvendte sig nu til dem
og spurgte:
“Hvem har givet jer ordre til
at bygge dette hus -
- og fuldføre dette bygningsværk?”
De spurgte dem også:
“Hvad er navnene på de mænd
der arbejder på denne bygning?”
Men Gud var med jødernes ældste -
- og Tattenaj og de andre mænd
standsede dem ikke -
- de ventede indtil rapporten
kunne blive sendt til Dareios -
- og et officielt svar
kunne komme tilbage.
Så det er noget andet
vi kan lære i dag:
Når vi modigt gør Jehovas arbejde
på trods af modstand -
- velsigner Jehova vores indsats -
- og hjælper os
til at fortsætte med at tjene ham.
Men for en tid måtte jøderne fortsætte
deres arbejde på templet under forbud.
Men den konge der udstedte forbuddet,
blev snigmyrdet efter bare syv måneder.
Så Tattenaj
og hans medsammensvorne -
- skal nu indynde sig
hos en ny konge, Dareios den første.
For at anklage jøderne -
- prøver de at bruge Zerubbabels ord
imod ham selv -
- for eksempel det han sagde -
- om at kong Kyros havde beordret
at templet skulle genopbygges.
De beder kong Dareios
om at undersøge -
- om det virkelig
forholder sig sådan.
Dareios beder om at få det undersøgt.
Hvad vil kong Dareios nå frem til?
Vil jødernes fornyede tro
og beslutsomhed give dem glæde -
- eller bare flere problemer?
Dareios finder ud af at Kyros -
- faktisk beordrede at templet
skulle genopbygges.
I Ezra 6:6-12 læser vi Dareios’ svar.
Til jer alle, Tattenaj, statholder over
regionen På Den Anden Side af Floden -
- Shetar-Bozenaj
og jeres forbundsfæller -
- understatholderne i regionen
På Den Anden Side af Floden -
- siger jeg derfor:
Hold jer væk derfra.
I må ikke på nogen måde
hindre arbejdet på dette tempel.
Jødernes statholder og jødernes ældste
skal bygge dette hus for Gud -
- på det sted hvor det var før.
Jeg giver ordrer til
hvad I skal gøre for jødernes ældste -
- så de kan genopbygge templet:
Fra det kongelige skatkammer -
- fra den skat der opkræves i regionen
På Den Anden Side af Floden -
- skal man uden tøven
dække de udgifter disse mænd har -
- så de kan fortsætte uden afbrydelse.
Og alt hvad der er brug for -
- både ungtyre, væddere og lam
til brændofre til himlens Gud -
- hvede, salt, vin og olie -
- alt hvad præsterne i Jerusalem
beder om -
- det skal man give dem
hver dag uden undtagelse -
- så de kan blive ved med at bringe ofre
der behager himlens Gud -
- og bede for kongens
og hans sønners liv.
Jeg har også givet ordre til
at hvis nogen overtræder dette dekret -
- så skal der rives en bjælke
ud af hans hus -
- og han skal selv hænges op på den,
og hans hus -
- skal på grund af denne forbrydelse
gøres til et offentligt latrin.
Og lad den Gud som har valgt
at knytte sit navn til dette tempel -
- fjerne enhver konge
og udslette ethvert folk -
- som prøver på at overtræde denne
ordre og ødelægge templet i Jerusalem.
Jeg, Dareios, giver denne ordre.
Lad den blive udført straks.”
Da Tattenaj og hans kumpaner
hører kongens befaling -
- er der ikke noget de kan gøre.
Ikke nok med at de skal stoppe
med at forsøge at hindre arbejdet -
- de skal også hjælpe
med at betale for det!
Sikke en positiv drejning
det tog for jøderne.
I 515 f.v.t. fylder det dem med glæde
at kunne indvie Guds hus -
- og vi læser i vers 22:
De fejrede også de usyrnede brøds fest
i syv dage med stor glæde -
- for Jehova havde givet dem
grund til at være glade -
- og han havde gjort kongen
positivt stemt over for dem -
- så han støttede dem i arbejdet
på den sande Guds, Israels Guds, hus.
På samme måde
er vi også taknemmelige -
- når vise og retfærdige
myndighedspersoner -
- griber ind til fordel for os.
Men vi er mest taknemmelige
mod Jehova -
- fordi han leder begivenhederne.
Som der står i Ordsprogene 21:1:
Så vi sætter ikke al vores lid
til jordiske herskere eller myndigheder.
Ingen af dem kan frelse os
eller give os evigt liv.
Faktisk vil alle nationer lige inden
afslutningen for Satans ordning -
- vende sig imod Jehovas folk.
Men udfaldet for dem vil blive meget
værre end det blev for Tattenaj.
Hvad kan vi lære
af disse dele af Ezras bog -
- Haggajs bog og Zakarias’ bog?
For det første at Jehova velsigner os -
- når vi beslutsom bliver ved med at
tjene ham på trods af udfordringer -
- og han tillader ikke
at vores fjender stopper os.
For det andet lærer vi -
- at når vi sætter tjenesten for Jehova
over materielle ejendele -
- giver han os ægte glæde.
Hvilket arbejde har Jesus befalet os
at udføre i dag?
Det gjorde han klart i noget af
det sidste han sagde til sine disciple:
“Gå derfor ud og gør folk
fra alle nationer til mine disciple.”
Betyder den opgave mere for os
end vores materielle ønsker?
Haggaj forudsagde at en dag
ville Jehovas tempel -
- blive meget mere storslået
end det Salomon havde bygget.
Den profeti går i opfyldelse i dag.
Ved hjælp af vores forkyndelse
ryster Jehova nationerne.
Millioner af værdifulde skatte,
nye tilbedere, kommer til ham.
De glæder sig over at strømme til
det store åndelige tempel -
- altså Jehovas ordning
for tilbedelse af ham -
- på grundlag af Jesus’ offer.
Nu er det ikke tiden
til at bruge en masse energi -
- på at bygge huse med træpaneler -
- eller anskaffe sig
andre unødvendige ting.
Meget snart på en dag vi ikke kender,
vil Satans verden forsvinde -
- og vi vil komme ind
i Jehovas nye verden.
Så uanset hvordan Satan prøver at tage
modet fra os eller at distrahere os -
- så må vi aldrig lade ham
stjæle vores glæde ved at tjene Jehova.
Nej, lad os i stedet holde os
nær til Jehova -
- helt indtil den nye verden hvor vi vil
tjene Jehova med jubel for evigt.
Zerubbabel, Jeshua -
- Haggaj og Zakarias
gjorde meget for at hjælpe Israel -
- til at få et godkendt forhold
til Jehova igen.
Senere i 468 f.v.t. -
- kommer Ezra til Jerusalem
for at støtte den sande tilbedelse.
Men nationen
har brug for endnu mere hjælp.
Derfor sender Jehova dem
endnu en modig leder.
I løbet af stævnets næste to dage -
- skal vi lære mere om denne trofaste
og stærke mand, Nehemias.

“Jehova havde givet dem grund til at være glade”