JW subtitle extractor

Er du nogensinde blevet
uretfærdigt behandlet eller chikaneret?
Er du blevet vred over noget
nogen har sagt eller gjort?
Det er nok sket for os alle.
I den slags situationer vil
mennesker der ikke kender Jehova -
- ofte reagere på en måde
der er alt andet end fredelig.
De skælder ud, de giver igen,
de hævner sig.
Men vi ved at Jehova
ser det vi kommer ud for -
- og han kan rette op på situationen.
Det er vigtigt at vi
husker på det Jesus sagde:
“Lykkelige er de milde.”
“Lykkelige er de som skaber fred”
Bibelen fortæller om en mand
der altid var mild og skabte fred -
- selv når han stod i meget svære
og pressede situationer.
Igen og igen valgte han
den fredelige løsning -
- i stedet for at blive
trukket ind i en konflikt.
Den mand hed Jakob.
Jakob havde helt sikkert
lært meget om fred fra sin far, Isak.
På et tidspunkt var der hungersnød -
- og Isak tog sin familie
med til Gerar -
- og der herskede Abimelek,
filistrenes konge.
Lad os læse om nogle af
de problemer Isak kom ud for -
- og hvordan han tacklede dem.
Slå op i 1. Mosebog 26:12.
Isak gav sig til at så korn i landet -
- og det år høstede han 100 gange
mere end det han havde sået -
- for Jehova velsignede ham.
Manden blev rig, og det gik så godt
for ham at han til sidst var meget rig.
Han fik fårehjorde og kvæghjorde
og mange tjenestefolk -
- og filistrene blev
misundelige på ham.
Derfor fyldte filistrene jord
i alle de brønde -
- som hans fars tjenere havde
gravet i Abrahams dage.
Og Abimelek sagde til Isak:
“Rejs herfra, for du er blevet
langt stærkere end os.”
Så rejste Isak derfra og slog lejr
i Gerardalen og bosatte sig der.
Isak gravede igen de brønde -
- som var blevet gravet
i hans fars, Abrahams, dage -
- men som filistrene havde fyldt
efter Abrahams død -
- og han gav dem de samme navne
som hans far havde givet dem.
Isaks tjenere gravede i dalen
og fandt en brønd med rent vand.
Men Gerars hyrder begyndte
at skændes med Isaks hyrder -
- og de sagde:
“Det er vores vand!”
Derfor gav han brønden navnet Esek,
for de havde skændtes med ham.
Så gik de i gang med at grave endnu
en brønd, og den skændtes de også om.
Derfor gav han den navnet Sitna.
Senere flyttede han derfra
og gravede endnu en brønd -
- men den skændtes de ikke om.
Derfor gav han den
navnet Rehobot og sagde:
“Det er fordi Jehova
nu har skaffet os rigelig plads -
- så vi kan få mange
efterkommere i landet.”
Så tog han videre til Beersheba.
Den nat viste Jehova sig
for ham og sagde:
“Jeg er din fars, Abrahams, Gud.
Vær ikke bange, for jeg er med dig,
og jeg vil velsigne dig -
- og gøre dit afkom talrigt
for min tjener Abrahams skyld.”
Filistrene er misundelige på Isak -
- og derfor stopper de alle
de brønde Abraham har gravet, til.
Og kongen beder Isak om
at forlade området.
Isak har en svær beslutning at tage.
Nogle opfordrer ham måske til at blive.
Det kan være at de argumenterer:
“Isak, du har ikke gjort noget forkert.
Jehova har lovet at du og dine
efterkommere skal bo i det her område.
Du har ingenting at være bange for.
Du har mange tjenere,
og de kan sagtens slå filistrene.
Lad os kæmpe og tage hævn for
det de har gjort ved dine brønde.”
Hvis du var i Isaks sted,
hvad ville du så have gjort?
Isak vælger en fredelig løsning.
Han beslutter at
flytte et andet sted hen.
Og det er ikke en let opgave.
Han har mange tjenere
og store flokke af får og kvæg.
Han har marker hvor han
har dyrket jorden og sået korn -
- og de har givet godt.
Men alt det er han klar til at forlade.
Men problemerne stopper ikke her.
Det nye sted graver Isaks tjenere
brønde og finder rent vand.
Men hyrderne i området siger:
“Det er vores vand!”
Isak graver endnu en brønd -
- men de lokale hyrder
skændes også om den.
Igen vælger Isak ikke at kæmpe
for sin ret, men at flytte.
Og endelig finder han et sted hvor
han og hans husstand kan bo i fred.
Jakob havde selv set hvor godt det gik
fordi hans far altid søgte fred -
- og han vidste at Jehova velsignede
ham for hans måde at handle på.
Hvad kan vi lære af det?
I forældre, I må aldrig
undervurdere den enorme effekt -
- jeres gode eksempel
kan have på jeres børn.
Jakob har en tvillingebror, Esau.
Det er Esau der er den førstefødte.
Men Jehova forudsiger at,
helt modsat det der er normalt -
- vil storebroren, Esau,
komme til at tjene sin lillebror.
Jehova ved på forhånd hvilke
personligheder de to drenge vil få -
- og han ved at Esau slet ikke vil komme
til at værdsætte sit forhold til Jehova.
Det bliver meget tydeligt
da Esau bytter sin førstefødselsret -
- for en portion mad.
Han aflægger endda en ed på
at byttehandlen står ved magt.
Men han opgiver også noget andet.
Ved at sælge sin førstefødselsret -
- giver han afkald på retten til at få
en helt særlig velsignelse af sin far.
Årene går, og Isak er nu gammel.
Han beslutter at det nu er tid til
at velsigne sin førstefødte.
Det er ikke sikkert han ved
at Esau har solgt sin førstefødselsret.
Uanset hvad, så siger han til Esau
at han vil give ham en velsignelse.
Men han beder ham først om
at gå ud og fange et stykke vildt -
- så han kan lave hans livret til ham.
Drengenes mor, Rebekka,
overhører samtalen -
- og hun overtaler Jakob til
at give sig ud for at være Esau -
- mens han er ude for at jage.
Planen lykkes.
Uden Isak er klar over det,
velsigner han Jakob.
Da Esau finder ud af det,
bliver han rasende.
Lad os læse hvad der så sker,
i 1. Mosebog 27, fra vers 41.
Esau var fjendtligt indstillet
over for Jakob -
- fordi hans far havde velsignet ham -
- så Esau blev ved med at tænke:
“Det varer ikke længe
før man vil sørge over min far.
Bagefter vil jeg dræbe Jakob.”
Da Rebekka fandt ud af hvad hendes
ældste søn, Esau, havde planer om -
- tilkaldte hun straks
sin yngste søn, Jakob, og sagde:
“Din bror, Esau, planlægger
at hævne sig ved at slå dig ihjel.
Min søn, gør nu som jeg siger.
Flygt til min bror Laban i Karan.
Bo hos ham et stykke tid
indtil din brors raseri har lagt sig -
- indtil din bror ikke længere
er vred på dig -
- og han har glemt
hvad du har gjort mod ham.
Så sender jeg bud efter dig.
Hvorfor skulle jeg miste
jer begge på én dag?”
Derefter sagde Rebekka
igen og igen til Isak:
“Jeg er træt af livet
på grund af Hets døtre.
Hvis Jakob også tager sig en hustru
blandt Hets døtre, en af landets døtre -
- hvad har jeg så at leve for?”
Så kaldte Isak på Jakob
og velsignede ham og befalede ham:
“Du må ikke tage en hustru
blandt Kanaans døtre.
Rejs til din morfars, Betuels,
familie i Paddan-Aram -
- og vælg en hustru blandt
din morbror Labans døtre.
Gud den Almægtige vil velsigne dig
og give dig mange børn -
- og gøre dig talrig, og du skal
blive til mange folkeslag.
Han vil give Abrahams velsignelse
til dig og dit afkom sammen med dig -
- så du kan overtage det land
du har boet i som udlænding -
- det land Gud har givet Abraham.”
Så sendte Isak Jakob afsted, og han
begav sig til Paddan-Aram, til Laban -
- der var søn af aramæeren Betuel og
bror til Rebekka, Jakobs og Esaus mor.
Jakobs forældre siger
at han skal rejse til sin onkel Laban -
- for at finde sig en kone -
- men den egentlige grund
er selvfølgelig konflikten med Esau.
Vi har jo lige hørt at Isak tidligere
havde en konflikt med filistrene -
- en konflikt som åbenbart ikke
kunne løses på en fredelig måde.
Så hvad gjorde Isak?
Han flyttede væk.
Nu står Jakob i en lignende situation.
Hans bror skummer af raseri.
Så Jakob tager afsted.
Det betyder at han skal sige
farvel til sit hjem og sin familie.
Det betyder at han
skal foretage en lang rejse -
- til et land han ikke kender.
Jakob kunne have nægtet at rejse.
Førstefødselsretten var jo hans.
Han kunne have begyndt
at diskutere med sine forældre:
“Jeg er ikke noget barn,
jeg er 77 år gammel!”
Men det gør Jakob ikke.
Bibelen siger ganske enkelt:
“Jakob adlød sin
far og mor og rejste.”
Hvad kan vi lære?
Hvis vi står i en konflikt vi ikke
kan løse på en fredelig måde -
- behøver vi måske ikke tage benene
på nakken og flygte til et fjernt land.
Men nogle gange
vil det klogeste være -
- at vælge at trække sig
og gå sin vej.
I Ordsprogene 17:14 står der:
“At indlede et skænderi
er som at åbne en sluse -
- forsvind før kampen bryder løs.”
Det er et godt råd.
Mens Jakob er på vej til sin onkel,
viser Jehova sig for ham i en drøm -
- og forsikrer ham om at han
er med ham og vil beskytte ham.
Men det betyder ikke
at Jakobs problemer er ovre.
Da han når frem, bliver han
en del af sin onkels husstand.
På et tidspunkt opstår
der endnu en situation -
- der viser at Jakob
er en mand der elsker fred.
Lad os læse om den
i 1. Mosebog 29, fra vers 16.
Laban havde to døtre.
Den ældste hed Lea,
og den yngste Rakel.
Men der var ingen glans i Leas øjne -
- hvorimod Rakel var en meget
tiltrækkende og smuk kvinde.
Jakob var blevet forelsket i Rakel,
så han sagde:
“Jeg er villig til at tjene hos dig
i syv år for din yngste datter, Rakel.”
Laban sagde:
“Det er bedre at give hende til dig
end til en anden mand.
Bliv du boende hos mig.”
Så arbejdede Jakob i syv år
for at få Rakel -
- men i hans øjne
var de som nogle få dage -
- fordi han elskede hende.
Derefter sagde Jakob til Laban:
“Tiden er udløbet,
så giv mig min hustru -
- og lad mig være
sammen med hende.”
Derfor samlede Laban alle folk
på egnen og holdt en bryllupsfest.
Men i løbet af aftenen tog han sin
datter Lea og førte hende til Jakob -
- så han kunne være
sammen med hende.
Og Laban gav sin
tjenestepige Zilpa til Lea.
Om morgenen opdagede
Jakob at det var Lea!
Så han sagde til Laban:
“Hvad er det du har gjort mod mig?
Var det ikke for at få Rakel
jeg tjente hos dig?
Hvorfor har du narret mig?”
Laban svarede:
“Her plejer vi ikke at gifte den
yngste datter bort før den ældste.
Du skal fejre denne kvinde i en uge.
Derefter får du også
den anden kvinde -
- hvis du tjener hos mig i syv år til.”
Så fejrede Jakob hende i en uge -
- og bagefter gav Laban ham
sin datter Rakel til hustru.
Desuden gav Laban
sin tjenestepige Bilha til Rakel.
Det er bestemt ikke
en nem situation for Jakob.
Han har aftalt med Laban
at arbejde syv år for Rakel.
Efter de syv år
bliver der holdt en bryllupsfest.
Bruden føres ind til Jakob,
men kvinden bag sløret er ikke Rakel.
Det er Lea!
Forestil jer hvor chokeret
Jakob må være blevet.
Laban indrømmer ikke at han
har gjort noget som helst forkert -
- men kommer med en bortforklaring.
Hvilke tanker går mon
igennem Jakobs hoved?
Spekulerer han på om Jehova
måske er ved at opfylde sit løfte -
- om at Jakobs efterkommere
skal blive som jordens støvkorn?
Vi ved det ikke.
Med tiden får Lea
seks sønner med Jakob.
Hun får den ære at blive mor til Levi,
stamfar til præsteslægten -
- og Juda, stamfar til kongerne.
Alt det kunne Jakob
selvfølgelig ikke have vidst noget om.
Endnu en gang viser han
at han elsker fred -
- ved at acceptere situationen.
Han tager Lea til hustru og går
med til Labans vanvittige krav -
- om at han skal arbejde
syv år mere for Rakel.
Hvad kan vi lære?
Det er skuffende når andre
ikke holder det de har lovet.
Men ligesom Jakob skal vi ikke
lade situationen gøre os bitre -
- men tilgive og gøre hvad vi kan
for at holde fred med vores bror.
Jakob arbejder for Laban i 14 år
for sine to koner -
- og han arbejder i 6 år mere for Laban
for sine dyreflokke.
Endelig beder Jehova
ham om at vende hjem -
- så han samler sin familie
og alle sine dyr -
- og uden at sige noget til Laban
tager han afsted.
Da Laban finder ud af det,
bliver han rasende.
Han sætter efter Jakob
og indhenter ham.
Det er en anspændt situation -
- der nemt vil kunne
udvikle sig til et voldeligt opgør.
Prøv at forestille jer
hvordan det må have været.
Jakob har slået lejr
i et bjergrigt område.
Det er morgen,
og luften er stadig kølig.
Man kan høre de mange dyr i lejren.
Får, æsler, kameler.
Der er tjenere der ser til dyrene
og gør dem klar til dagens rejse.
Men pludselig er der en
der råber af frygt.
Laban er der, og han er ikke alene.
Han har en hel gruppe
stærke mænd med sig.
De kommer galoperende ind i lejren
og springer af deres kameler.
Det her er ikke et venligt visit.
Labans mænd er klar til
at adlyde hans ordrer.
Jakobs tjenere samler sig
hurtigt midt i lejren.
Alles øjne er rettet mod
Laban og Jakob, der står og skændes.
Om natten havde Jehova
vist sig for Laban i en drøm -
- og sagt at han skulle passe på
hvad han sagde til Jakob.
Men Laban er stadig vred og aggressiv.
Laban kommer med to anklager.
Først siger han:
“Hvorfor har du narret mig og bortført
mine døtre som om de var krigsfanger?
Hvorfor flygtede du hemmeligt
og narrede mig?
Hvorfor fortalte du mig ikke
at du ville rejse?
Svaret på de spørgsmål
er indlysende.
Jakob siger ligeud til Laban:
“Jeg var bange, for jeg troede at du
ville tage dine døtre fra mig med magt.”
Laban kommer også med den anklage
at Jakob har stjålet hans husguder.
Rakel har faktisk stjålet guderne,
men det ved Jakob slet ingenting om.
Laban leder efter dem, men han
kan ikke finde dem nogen steder.
Nu tager Jakob så ordet.
Lad os selv læse hvad der sker,
i 1. Mosebog 31, fra vers 36.
Så blev Jakob vred
og begyndte at skælde Laban ud:
“Hvilken forbrydelse -
- og hvilken synd har jeg begået
siden du så hidsigt forfølger mig?
Nu hvor du har gennemsøgt
alle mine ting -
- hvad har du så fundet
som tilhører dit hus?
Læg det her foran
mine brødre og dine brødre -
- og lad dem dømme mellem os to.
I de 20 år jeg har været hos dig -
- har dine får og dine geder
altid fået levedygtige unger -
- og jeg har ikke spist
en eneste vædder fra din hjord.
Jeg er aldrig kommet til dig med et dyr
som var blevet flænset af rovdyr.
Jeg har altid selv erstattet tabet.
Uanset om dyret blev stjålet
om dagen eller om natten -
- krævede du
at jeg skulle erstatte det.
Og om dagen
var jeg plaget af heden -
- og om natten af kulden,
og jeg fik ikke meget søvn.
Nu har jeg været 20 år i dit hus.
Jeg har tjent dig 14 år for
dine to døtre og 6 år for dine hjorde -
- og du har ændret min løn ti gange.
Hvis min fars Gud, som er
Abrahams Gud, og som Isak frygter -
- ikke havde været på min side, ville du
nu have sendt mig tomhændet afsted.
Gud har set min elendighed
og mit slid og slæb -
- og derfor irettesatte han dig i nat.”
Laban svarede Jakob:
“Døtrene er mine døtre -
- børnene er mine børn,
hjorden er min hjord -
- og alt hvad du ser,
tilhører mig og mine døtre.
Hvordan skulle jeg kunne gøre
dem eller deres børn noget?
Lad os indgå en pagt, du og jeg,
og den skal være et vidne mellem os.”
Så tog Jakob en sten
og anbragte den som en mindesten.
Han sagde til sine brødre:
“Saml sten sammen!”
De tog sten og lagde dem
så de dannede en høj.
Derefter spiste de på stenhøjen.
Og Laban kaldte den Jegar-Sahaduta,
men Jakob kaldte den Galed.
Laban sagde så:
“Denne stenhøj er i dag
et vidne mellem dig og mig.”
Det var derfor den blev kaldt
Galed og Vagttårnet, for han sagde:
“Lad Jehova holde øje med dig og mig
når vi ikke længere kan se hinanden.
Hvis du behandler mine døtre dårligt,
og hvis du tager dig flere hustruer -
- så husk at Gud vil være
vidne mellem dig og mig -
- selvom der ikke skulle være
noget menneske til stede.”
Laban fortsatte:
“Her er stenhøjen,
og her er mindestenen -
- som jeg har rejst
mellem dig og mig.
Denne stenhøj og denne mindesten
er vidne på -
- at jeg ikke vil gå forbi stenhøjen
for at gøre dig noget ondt -
- og at du ikke vil gå forbi
stenhøjen og mindestenen -
- for at gøre mig noget ondt.
Lad Abrahams Gud og Nakors Gud,
deres fars Gud, dømme mellem os.”
Og Jakob sværgede ved Ham
som hans far, Isak, frygter.
Bagefter bragte Jakob
et offer på bjerget -
- og inviterede mændene
på et måltid.
Så spiste de og
overnattede på bjerget.
Om morgenen stod Laban tidligt op -
- og kyssede sine børnebørn
og sine døtre og velsignede dem.
Så tog Laban hjem igen.
Jakob havde tjent Laban
trofast i 20 år -
- selvom Laban havde
snydt ham og udnyttet ham.
Laban erkender ikke at han har gjort
noget forkert, men påstår derimod -
- at han er den retmæssige ejer af
alt det Jakob har taget med sig.
Laban foreslår så
at de indgår en fredspagt -
- en aftale om at ingen af dem
vil gøre noget for at skade den anden.
Labans motiv er ikke at han elsker fred.
Måske har det været for at sikre sig -
- at Jakob ikke vender tilbage
med husguderne efter Labans død -
- for at tage hans sønners arv fra dem.
Uanset hvad går Jakob med til det.
Alle ånder lettet op.
Faren er drevet over.
Og man rejser en mindesten
som symbol på aftalen.
Efter alle de år
med dårlig behandling -
- går Jakob med til
at indgå en fredsaftale.
Han prøver ikke at hævne sig,
og han bærer ikke nag.
Så er den konflikt afværget.
Men nu er der en anden der truer.
Jakob sender sendebud til sin bror.
De siger at Jakob er på vej tilbage,
og at han gerne vil have fred med Esau.
Sendebuddene kommer tilbage -
- og fortæller at Esau er på vej
mod ham sammen med 400 mænd.
Åh nej!
Er Esau stadig vred?
Man kan godt forstå
at Jakob bliver bekymret.
Han har ikke lyst til
at gå i krig mod sin bror.
Lad os se hvordan
han tackler situationen.
Slå op i 1. Mosebog 32:13.
Og han tilbragte natten der.
Så tog han noget af det han ejede -
- for at give det
som en gave til sin bror, Esau:
200 geder, 20 bukke -
- 200 får, 20 væddere -
- 30 diegivende kameler
med deres føl -
- 40 køer, 10 tyre -
- 20 æselhopper
og 10 fuldvoksne æselhingste.
Han overlod dem til sine tjenere,
hjord efter hjord -
- og han sagde til sine tjenere:
“Gå i forvejen,
og læg afstand mellem hjordene.”
Han befalede desuden den første:
“Hvis min bror, Esau,
møder dig og spørger:
‘Hvem er din herre, og hvor skal du
hen, og hvem ejer dyrene foran dig?’ -
- skal du sige: ‘Din tjener Jakob.
Det er en gave til min herre, til Esau,
og Jakob selv er også på vej.’”
Han befalede også den anden,
den tredje -
- og alle dem der
fulgte efter hjordene:
“Sådan skal I sige til Esau
når I møder ham.
Og I skal også sige:
‘Din tjener Jakob er på vej.’”
For han sagde til sig selv:
“Hvis jeg formilder ham
ved at sende en gave foran mig -
- vil han tage venligt imod mig
når jeg ser ham.”
Jakob ville gerne have
et fredeligt forhold til sin bror.
Han sender en stor gave,
hundredvis af dyr -
- for at gøre ham venligt stemt.
Var Jakob en kujon?
Var han for svag til
at konfrontere sin bror?
Han var ikke svag!
Kort tid før mødet med Esau
kæmper Jakob med en engel -
- hele natten indtil daggry
for at få Jehovas velsignelse.
Lad os nu se hvad der sker
når de to brødre møder hinanden.
Det kan vi læse i
1. Mosebog 33, fra vers 1.
Nu fik Jakob øje på Esau,
der var på vej med 400 mand.
Så han fordelte børnene mellem Lea,
Rakel og de to tjenestepiger.
Han anbragte tjenestepigerne
og deres børn forrest -
- Lea og hendes børn efter dem
og Rakel og Josef bag dem.
Selv gik han foran dem
og bøjede sig til jorden syv gange -
- mens han nærmede sig sin bror.
Men Esau løb ham i møde
og omfavnede ham og kyssede ham -
- og de græd begge.
Da han fik øje på kvinderne
og børnene, sagde han:
“Hvem er det der er med dig?”
Han svarede:
“Det er de børn som Gud
har velsignet din tjener med.”
Så trådte tjenestepigerne frem
med deres børn og bøjede sig -
- og Lea trådte også frem
med sine børn, og de bøjede sig.
Til sidst trådte Josef frem
med Rakel, og de bøjede sig.
Esau sagde:
“Hvad er meningen med
hele denne karavane jeg har mødt?”
Han svarede:
“At opnå min herres velvilje.”
Så sagde Esau:
“Jeg har rigeligt, min bror.
Behold det der er dit.”
Men Jakob sagde:
“Nej, hvis jeg har opnået din velvilje,
må du tage imod min gave -
- for jeg er kommet med den
for at se dit ansigt.
Og da jeg så dig,
var det som at se Guds ansigt -
- for du tog velvilligt imod mig.
Tag nu imod den gave
som jeg vil give dig -
- for Gud har vist mig velvilje,
og jeg har alt hvad jeg behøver.”
Han blev ved med at presse ham,
så han tog imod den.
Det hele ender godt!
I stedet for et voldeligt opgør
bliver det til en lykkelig genforening.
De to mænd græder
og omfavner hinanden.
Jakob har igen vist at han elsker fred.
Hvordan kan vi se det?
Han bad, og han handlede i
overensstemmelse med sine bønner.
Han sendte gaver.
Han viste sin bror ære og respekt
ved at kalde ham “herre” -
- og ved at bøje sig
for ham syv gange.
Hvad kan vi lære?
Beretningen viser tydeligt hvor
langt vi skal være villige til at gå -
- for at bevare freden
med vores brødre og søstre.
Vi kan lære rigtig meget af Jakob
om det at søge fred.
Da hans bror truede med
at slå ham ihjel, flyttede han væk.
Da Laban snød ham i forbindelse
med Rakel og Lea, gav han sig.
Da Laban kom med falske anklager
mod ham, indgik han en fredsaftale.
Og da Esau kom imod ham,
sendte han en stor gave.
Husk at Jakob
ikke var årsag til konflikten -
- i nogen af de her situationer.
Men med sin måde at reagere på
viste han at han elskede fred.
Han stolede på Jehova,
og Jehova velsignede ham.
Jehova var altid med Jakob -
- og han velsignede hans bestræbelser
på at holde fred med andre.
Når vi gør det samme -
- når vi søger fred
på trods af uretfærdighed -
- på trods af forfølgelse,
i små ting og i store ting -
- vil Jehova også være med os.
Jehova vil velsigne os
hvis vi elsker fred -
- ligesom Jakob elskede fred!

Jakob – en mand der elskede fred
- 

Jakob – en mand der elskede fred

Er du nogensinde blevet
uretfærdigt behandlet eller chikaneret?
Er du blevet vred over noget
nogen har sagt eller gjort?
Det er nok sket for os alle.
I den slags situationer vil
mennesker der ikke kender Jehova -
- ofte reagere på en måde
der er alt andet end fredelig.
De skælder ud, de giver igen,
de hævner sig.
Men vi ved at Jehova
ser det vi kommer ud for -
- og han kan rette op på situationen.
Det er vigtigt at vi
husker på det Jesus sagde:
“Lykkelige er de milde.”
“Lykkelige er de som skaber fred”
Bibelen fortæller om en mand
der altid var mild og skabte fred -
- selv når han stod i meget svære
og pressede situationer.
Igen og igen valgte han
den fredelige løsning -
- i stedet for at blive
trukket ind i en konflikt.
Den mand hed Jakob.
Jakob havde helt sikkert
lært meget om fred fra sin far, Isak.
På et tidspunkt var der hungersnød -
- og Isak tog sin familie
med til Gerar -
- og der herskede Abimelek,
filistrenes konge.
Lad os læse om nogle af
de problemer Isak kom ud for -
- og hvordan han tacklede dem.
Slå op i 1. Mosebog 26:12.
Isak gav sig til at så korn i landet -
- og det år høstede han 100 gange
mere end det han havde sået -
- for Jehova velsignede ham.
Manden blev rig, og det gik så godt
for ham at han til sidst var meget rig.
Han fik fårehjorde og kvæghjorde
og mange tjenestefolk -
- og filistrene blev
misundelige på ham.
Derfor fyldte filistrene jord
i alle de brønde -
- som hans fars tjenere havde
gravet i Abrahams dage.
Og Abimelek sagde til Isak:
“Rejs herfra, for du er blevet
langt stærkere end os.”
Så rejste Isak derfra og slog lejr
i Gerardalen og bosatte sig der.
Isak gravede igen de brønde -
- som var blevet gravet
i hans fars, Abrahams, dage -
- men som filistrene havde fyldt
efter Abrahams død -
- og han gav dem de samme navne
som hans far havde givet dem.
Isaks tjenere gravede i dalen
og fandt en brønd med rent vand.
Men Gerars hyrder begyndte
at skændes med Isaks hyrder -
- og de sagde:
“Det er vores vand!”
Derfor gav han brønden navnet Esek,
for de havde skændtes med ham.
Så gik de i gang med at grave endnu
en brønd, og den skændtes de også om.
Derfor gav han den navnet Sitna.
Senere flyttede han derfra
og gravede endnu en brønd -
- men den skændtes de ikke om.
Derfor gav han den
navnet Rehobot og sagde:
“Det er fordi Jehova
nu har skaffet os rigelig plads -
- så vi kan få mange
efterkommere i landet.”
Så tog han videre til Beersheba.
Den nat viste Jehova sig
for ham og sagde:
“Jeg er din fars, Abrahams, Gud.
Vær ikke bange, for jeg er med dig,
og jeg vil velsigne dig -
- og gøre dit afkom talrigt
for min tjener Abrahams skyld.”
Filistrene er misundelige på Isak -
- og derfor stopper de alle
de brønde Abraham har gravet, til.
Og kongen beder Isak om
at forlade området.
Isak har en svær beslutning at tage.
Nogle opfordrer ham måske til at blive.
Det kan være at de argumenterer:
“Isak, du har ikke gjort noget forkert.
Jehova har lovet at du og dine
efterkommere skal bo i det her område.
Du har ingenting at være bange for.
Du har mange tjenere,
og de kan sagtens slå filistrene.
Lad os kæmpe og tage hævn for
det de har gjort ved dine brønde.” 
Hvis du var i Isaks sted,
hvad ville du så have gjort?
Isak vælger en fredelig løsning.
Han beslutter at
flytte et andet sted hen.
Og det er ikke en let opgave.
Han har mange tjenere
og store flokke af får og kvæg.
Han har marker hvor han
har dyrket jorden og sået korn -
- og de har givet godt.
Men alt det er han klar til at forlade. 
Men problemerne stopper ikke her.
Det nye sted graver Isaks tjenere
brønde og finder rent vand.
Men hyrderne i området siger:
“Det er vores vand!”
Isak graver endnu en brønd -
- men de lokale hyrder
skændes også om den.
Igen vælger Isak ikke at kæmpe
for sin ret, men at flytte.
Og endelig finder han et sted hvor
han og hans husstand kan bo i fred.
Jakob havde selv set hvor godt det gik
fordi hans far altid søgte fred -
- og han vidste at Jehova velsignede
ham for hans måde at handle på.
Hvad kan vi lære af det?
I forældre, I må aldrig
undervurdere den enorme effekt -
- jeres gode eksempel
kan have på jeres børn.
Jakob har en tvillingebror, Esau.
Det er Esau der er den førstefødte.
Men Jehova forudsiger at,
helt modsat det der er normalt -
- vil storebroren, Esau,
komme til at tjene sin lillebror.
Jehova ved på forhånd hvilke
personligheder de to drenge vil få -
- og han ved at Esau slet ikke vil komme
til at værdsætte sit forhold til Jehova.
Det bliver meget tydeligt
da Esau bytter sin førstefødselsret -
- for en portion mad.
Han aflægger endda en ed på
at byttehandlen står ved magt.
Men han opgiver også noget andet.
Ved at sælge sin førstefødselsret -
- giver han afkald på retten til at få
en helt særlig velsignelse af sin far. 
Årene går, og Isak er nu gammel.
Han beslutter at det nu er tid til
at velsigne sin førstefødte.
Det er ikke sikkert han ved
at Esau har solgt sin førstefødselsret.
Uanset hvad, så siger han til Esau
at han vil give ham en velsignelse.
Men han beder ham først om
at gå ud og fange et stykke vildt -
- så han kan lave hans livret til ham. 
Drengenes mor, Rebekka,
overhører samtalen -
- og hun overtaler Jakob til
at give sig ud for at være Esau -
- mens han er ude for at jage.
Planen lykkes.
Uden Isak er klar over det,
velsigner han Jakob.
Da Esau finder ud af det,
bliver han rasende.
Lad os læse hvad der så sker,
i 1. Mosebog 27, fra vers 41.
Esau var fjendtligt indstillet
over for Jakob -
- fordi hans far havde velsignet ham -
- så Esau blev ved med at tænke:
“Det varer ikke længe
før man vil sørge over min far.
Bagefter vil jeg dræbe Jakob.”
Da Rebekka fandt ud af hvad hendes
ældste søn, Esau, havde planer om -
- tilkaldte hun straks
sin yngste søn, Jakob, og sagde:
“Din bror, Esau, planlægger
at hævne sig ved at slå dig ihjel.
Min søn, gør nu som jeg siger.
Flygt til min bror Laban i Karan.
Bo hos ham et stykke tid
indtil din brors raseri har lagt sig -
- indtil din bror ikke længere
er vred på dig -
- og han har glemt
hvad du har gjort mod ham.
Så sender jeg bud efter dig.
Hvorfor skulle jeg miste
jer begge på én dag?”
Derefter sagde Rebekka
igen og igen til Isak:
“Jeg er træt af livet
på grund af Hets døtre.
Hvis Jakob også tager sig en hustru
blandt Hets døtre, en af landets døtre -
- hvad har jeg så at leve for?”
Så kaldte Isak på Jakob
og velsignede ham og befalede ham:
“Du må ikke tage en hustru
blandt Kanaans døtre.
Rejs til din morfars, Betuels,
familie i Paddan-Aram -
- og vælg en hustru blandt
din morbror Labans døtre.
Gud den Almægtige vil velsigne dig
og give dig mange børn -
- og gøre dig talrig, og du skal
blive til mange folkeslag.
Han vil give Abrahams velsignelse
til dig og dit afkom sammen med dig -
- så du kan overtage det land
du har boet i som udlænding -
- det land Gud har givet Abraham.”
Så sendte Isak Jakob afsted, og han
begav sig til Paddan-Aram, til Laban -
- der var søn af aramæeren Betuel og
bror til Rebekka, Jakobs og Esaus mor.
Jakobs forældre siger
at han skal rejse til sin onkel Laban -
- for at finde sig en kone -
- men den egentlige grund
er selvfølgelig konflikten med Esau.
Vi har jo lige hørt at Isak tidligere
havde en konflikt med filistrene -
-  en konflikt som åbenbart ikke
kunne løses på en fredelig måde.
Så hvad gjorde Isak?
Han flyttede væk.
Nu står Jakob i en lignende situation.
Hans bror skummer af raseri.
Så Jakob tager afsted.
Det betyder at han skal sige
farvel til sit hjem og sin familie.
Det betyder at han
skal foretage en lang rejse -
- til et land han ikke kender. 
Jakob kunne have nægtet at rejse.
Førstefødselsretten var jo hans.
Han kunne have begyndt
at diskutere med sine forældre:
“Jeg er ikke noget barn,
jeg er 77 år gammel!”
Men det gør Jakob ikke.
Bibelen siger ganske enkelt:
“Jakob adlød sin
far og mor og rejste.”
Hvad kan vi lære?
Hvis vi står i en konflikt vi ikke
kan løse på en fredelig måde -
- behøver vi måske ikke tage benene
på nakken og flygte til et fjernt land.
Men nogle gange
vil det klogeste være -
- at vælge at trække sig
og gå sin vej.
I Ordsprogene 17:14 står der:
“At indlede et skænderi
er som at åbne en sluse -
- forsvind før kampen bryder løs.”
Det er et godt råd. 
Mens Jakob er på vej til sin onkel,
viser Jehova sig for ham i en drøm -
- og forsikrer ham om at han
er med ham og vil beskytte ham.
Men det betyder ikke
at Jakobs problemer er ovre.
Da han når frem, bliver han
en del af sin onkels husstand.
På et tidspunkt opstår
der endnu en situation -
- der viser at Jakob
er en mand der elsker fred.
Lad os læse om den
i 1. Mosebog 29, fra vers 16.
Laban havde to døtre.
Den ældste hed Lea,
og den yngste Rakel.
Men der var ingen glans i Leas øjne -
- hvorimod Rakel var en meget
tiltrækkende og smuk kvinde.
Jakob var blevet forelsket i Rakel,
så han sagde:
“Jeg er villig til at tjene hos dig
i syv år for din yngste datter, Rakel.”
Laban sagde:
“Det er bedre at give hende til dig
end til en anden mand.
Bliv du boende hos mig.”
Så arbejdede Jakob i syv år
for at få Rakel -
- men i hans øjne
var de som nogle få dage -
- fordi han elskede hende.
Derefter sagde Jakob til Laban:
“Tiden er udløbet,
så giv mig min hustru -
- og lad mig være
sammen med hende.”
Derfor samlede Laban alle folk
på egnen og holdt en bryllupsfest.
Men i løbet af aftenen tog han sin
datter Lea og førte hende til Jakob -
- så han kunne være
sammen med hende.
Og Laban gav sin
tjenestepige Zilpa til Lea.
Om morgenen opdagede
Jakob at det var Lea!
Så han sagde til Laban:
“Hvad er det du har gjort mod mig?
Var det ikke for at få Rakel
jeg tjente hos dig?
Hvorfor har du narret mig?”
Laban svarede:
“Her plejer vi ikke at gifte den
yngste datter bort før den ældste.
Du skal fejre denne kvinde i en uge.
Derefter får du også
den anden kvinde -
- hvis du tjener hos mig i syv år til.”
Så fejrede Jakob hende i en uge -
- og bagefter gav Laban ham
sin datter Rakel til hustru.
Desuden gav Laban
sin tjenestepige Bilha til Rakel.
Det er bestemt ikke
en nem situation for Jakob.
Han har aftalt med Laban
at arbejde syv år for Rakel.
Efter de syv år
bliver der holdt en bryllupsfest.
Bruden føres ind til Jakob,
men kvinden bag sløret er ikke Rakel.
Det er Lea!
Forestil jer hvor chokeret
Jakob må være blevet.
Laban indrømmer ikke at han
har gjort noget som helst forkert -
- men kommer med en bortforklaring.
Hvilke tanker går mon
igennem Jakobs hoved?
Spekulerer han på om Jehova
måske er ved at opfylde sit løfte -
- om at Jakobs efterkommere
skal blive som jordens støvkorn?
Vi ved det ikke. 
Med tiden får Lea
seks sønner med Jakob.
Hun får den ære at blive mor til Levi,
stamfar til præsteslægten -
- og Juda, stamfar til kongerne.
Alt det kunne Jakob
selvfølgelig ikke have vidst noget om.
Endnu en gang viser han
at han elsker fred -
- ved at acceptere situationen.
Han tager Lea til hustru og går
med til Labans vanvittige krav -
- om at han skal arbejde
syv år mere for Rakel.
Hvad kan vi lære?
Det er skuffende når andre
ikke holder det de har lovet.
Men ligesom Jakob skal vi ikke
lade situationen gøre os bitre -
- men tilgive og gøre hvad vi kan
for at holde fred med vores bror.
Jakob arbejder for Laban i 14 år
for sine to koner -
- og han arbejder i 6 år mere for Laban
for sine dyreflokke.
Endelig beder Jehova
ham om at vende hjem -
- så han samler sin familie
og alle sine dyr -
- og uden at sige noget til Laban
tager han afsted.
Da Laban finder ud af det,
bliver han rasende.
Han sætter efter Jakob
og indhenter ham.
Det er en anspændt situation -
- der nemt vil kunne
udvikle sig til et voldeligt opgør. 
Prøv at forestille jer
hvordan det må have været.
Jakob har slået lejr
i et bjergrigt område.
Det er morgen,
og luften er stadig kølig.
Man kan høre de mange dyr i lejren.
Får, æsler, kameler.
Der er tjenere der ser til dyrene
og gør dem klar til dagens rejse. 
Men pludselig er der en
der råber af frygt.
Laban er der, og han er ikke alene.
Han har en hel gruppe
stærke mænd med sig.
De kommer galoperende ind i lejren
og springer af deres kameler.
Det her er ikke et venligt visit.
Labans mænd er klar til
at adlyde hans ordrer.
Jakobs tjenere samler sig
hurtigt midt i lejren.
Alles øjne er rettet mod
Laban og Jakob, der står og skændes.
Om natten havde Jehova
vist sig for Laban i en drøm -
- og sagt at han skulle passe på
hvad han sagde til Jakob.
Men Laban er stadig vred og aggressiv. 
Laban kommer med to anklager.
Først siger han:
“Hvorfor har du narret mig og bortført
mine døtre som om de var krigsfanger?
Hvorfor flygtede du hemmeligt
og narrede mig?
Hvorfor fortalte du mig ikke
at du ville rejse? 
Svaret på de spørgsmål
er indlysende.
Jakob siger ligeud til Laban:
“Jeg var bange, for jeg troede at du
ville tage dine døtre fra mig med magt.”
Laban kommer også med den anklage
at Jakob har stjålet hans husguder.
Rakel har faktisk stjålet guderne,
men det ved Jakob slet ingenting om.
Laban leder efter dem, men han
kan ikke finde dem nogen steder.
Nu tager Jakob så ordet.
Lad os selv læse hvad der sker,
i 1. Mosebog 31, fra vers 36.
Så blev Jakob vred
og begyndte at skælde Laban ud:
“Hvilken forbrydelse -
- og hvilken synd har jeg begået
siden du så hidsigt forfølger mig?
Nu hvor du har gennemsøgt
alle mine ting -
- hvad har du så fundet
som tilhører dit hus?
Læg det her foran
mine brødre og dine brødre -
- og lad dem dømme mellem os to.
I de 20 år jeg har været hos dig -
- har dine får og dine geder
altid fået levedygtige unger -
- og jeg har ikke spist
en eneste vædder fra din hjord.
Jeg er aldrig kommet til dig med et dyr
som var blevet flænset af rovdyr.
Jeg har altid selv erstattet tabet.
Uanset om dyret blev stjålet
om dagen eller om natten -
- krævede du
at jeg skulle erstatte det.
Og om dagen
var jeg plaget af heden -
- og om natten af kulden,
og jeg fik ikke meget søvn.
Nu har jeg været 20 år i dit hus.
Jeg har tjent dig 14 år for
dine to døtre og 6 år for dine hjorde -
- og du har ændret min løn ti gange.
Hvis min fars Gud, som er
Abrahams Gud, og som Isak frygter -
- ikke havde været på min side, ville du
nu have sendt mig tomhændet afsted.
Gud har set min elendighed
og mit slid og slæb -
- og derfor irettesatte han dig i nat.”
Laban svarede Jakob:
“Døtrene er mine døtre -
- børnene er mine børn,
hjorden er min hjord -
- og alt hvad du ser,
tilhører mig og mine døtre.
Hvordan skulle jeg kunne gøre
dem eller deres børn noget?
Lad os indgå en pagt, du og jeg,
og den skal være et vidne mellem os.”
Så tog Jakob en sten
og anbragte den som en mindesten.
Han sagde til sine brødre:
“Saml sten sammen!”
De tog sten og lagde dem
så de dannede en høj.
Derefter spiste de på stenhøjen.
Og Laban kaldte den Jegar-Sahaduta,
men Jakob kaldte den Galed.
Laban sagde så:
“Denne stenhøj er i dag
et vidne mellem dig og mig.”
Det var derfor den blev kaldt
Galed og Vagttårnet, for han sagde:
“Lad Jehova holde øje med dig og mig
når vi ikke længere kan se hinanden.
Hvis du behandler mine døtre dårligt,
og hvis du tager dig flere hustruer -
- så husk at Gud vil være
vidne mellem dig og mig -
- selvom der ikke skulle være
noget menneske til stede.”
Laban fortsatte:
“Her er stenhøjen,
og her er mindestenen -
- som jeg har rejst
mellem dig og mig.
Denne stenhøj og denne mindesten
er vidne på -
- at jeg ikke vil gå forbi stenhøjen
for at gøre dig noget ondt -
- og at du ikke vil gå forbi
stenhøjen og mindestenen -
- for at gøre mig noget ondt.
Lad Abrahams Gud og Nakors Gud,
deres fars Gud, dømme mellem os.”
Og Jakob sværgede ved Ham
som hans far, Isak, frygter.
Bagefter bragte Jakob
et offer på bjerget -
- og inviterede mændene
på et måltid.
Så spiste de og
overnattede på bjerget.
Om morgenen stod Laban tidligt op -
- og kyssede sine børnebørn
og sine døtre og velsignede dem.
Så tog Laban hjem igen.
Jakob havde tjent Laban
trofast i 20 år -
- selvom Laban havde
snydt ham og udnyttet ham.
Laban erkender ikke at han har gjort
noget forkert, men påstår derimod -
- at han er den retmæssige ejer af
alt det Jakob har taget med sig.
Laban foreslår så
at de indgår en fredspagt -
- en aftale om at ingen af dem
vil gøre noget for at skade den anden.
Labans motiv er ikke at han elsker fred.
Måske har det været for at sikre sig -
- at Jakob ikke vender tilbage
med husguderne efter Labans død -
- for at tage hans sønners arv fra dem.
Uanset hvad går Jakob med til det.
Alle ånder lettet op.
Faren er drevet over.
Og man rejser en mindesten
som symbol på aftalen.
Efter alle de år
med dårlig behandling -
- går Jakob med til
at indgå en fredsaftale.
Han prøver ikke at hævne sig,
og han bærer ikke nag.
Så er den konflikt afværget.
Men nu er der en anden der truer.
Jakob sender sendebud til sin bror.
De siger at Jakob er på vej tilbage,
og at han gerne vil have fred med Esau.
Sendebuddene kommer tilbage -
- og fortæller at Esau er på vej
mod ham sammen med 400 mænd.
Åh nej!
Er Esau stadig vred?
Man kan godt forstå
at Jakob bliver bekymret.
Han har ikke lyst til
at gå i krig mod sin bror.
Lad os se hvordan
han tackler situationen.
Slå op i 1. Mosebog 32:13.
Og han tilbragte natten der.
Så tog han noget af det han ejede -
- for at give det
som en gave til sin bror, Esau:
200 geder, 20 bukke -
- 200 får, 20 væddere -
- 30 diegivende kameler
med deres føl -
- 40 køer, 10 tyre -
- 20 æselhopper
og 10 fuldvoksne æselhingste.
Han overlod dem til sine tjenere,
hjord efter hjord -
- og han sagde til sine tjenere:
“Gå i forvejen,
og læg afstand mellem hjordene.”
Han befalede desuden den første:
“Hvis min bror, Esau,
møder dig og spørger:
‘Hvem er din herre, og hvor skal du
hen, og hvem ejer dyrene foran dig?’ -
- skal du sige: ‘Din tjener Jakob.
Det er en gave til min herre, til Esau,
og Jakob selv er også på vej.’”
Han befalede også den anden,
den tredje -
- og alle dem der
fulgte efter hjordene:
“Sådan skal I sige til Esau
når I møder ham.
Og I skal også sige:
‘Din tjener Jakob er på vej.’”
For han sagde til sig selv:
“Hvis jeg formilder ham
ved at sende en gave foran mig -
- vil han tage venligt imod mig
når jeg ser ham.”
Jakob ville gerne have
et fredeligt forhold til sin bror.
Han sender en stor gave,
hundredvis af dyr -
- for at gøre ham venligt stemt.
Var Jakob en kujon?
Var han for svag til
at konfrontere sin bror?
Han var ikke svag!
Kort tid før mødet med Esau
kæmper Jakob med en engel -
- hele natten indtil daggry
for at få Jehovas velsignelse.
Lad os nu se hvad der sker
når de to brødre møder hinanden.
Det kan vi læse i
1. Mosebog 33, fra vers 1.
Nu fik Jakob øje på Esau,
der var på vej med 400 mand.
Så han fordelte børnene mellem Lea,
Rakel og de to tjenestepiger.
Han anbragte tjenestepigerne
og deres børn forrest -
- Lea og hendes børn efter dem
og Rakel og Josef bag dem.
Selv gik han foran dem
og bøjede sig til jorden syv gange -
- mens han nærmede sig sin bror.
Men Esau løb ham i møde
og omfavnede ham og kyssede ham -
- og de græd begge.
Da han fik øje på kvinderne
og børnene, sagde han:
“Hvem er det der er med dig?”
Han svarede:
“Det er de børn som Gud
har velsignet din tjener med.”
Så trådte tjenestepigerne frem
med deres børn og bøjede sig -
- og Lea trådte også frem
med sine børn, og de bøjede sig.
Til sidst trådte Josef frem
med Rakel, og de bøjede sig.
Esau sagde:
“Hvad er meningen med
hele denne karavane jeg har mødt?”
Han svarede:
“At opnå min herres velvilje.”
Så sagde Esau:
“Jeg har rigeligt, min bror.
Behold det der er dit.”
Men Jakob sagde:
“Nej, hvis jeg har opnået din velvilje,
må du tage imod min gave -
- for jeg er kommet med den
for at se dit ansigt.
Og da jeg så dig,
var det som at se Guds ansigt -
- for du tog velvilligt imod mig.
Tag nu imod den gave
som jeg vil give dig -
- for Gud har vist mig velvilje,
og jeg har alt hvad jeg behøver.”
Han blev ved med at presse ham,
så han tog imod den.
Det hele ender godt!
I stedet for et voldeligt opgør
bliver det til en lykkelig genforening.
De to mænd græder
og omfavner hinanden.
Jakob har igen vist at han elsker fred.
Hvordan kan vi se det?
Han bad, og han handlede i
overensstemmelse med sine bønner.
Han sendte gaver.
Han viste sin bror ære og respekt
ved at kalde ham “herre” -
- og ved at bøje sig
for ham syv gange.
Hvad kan vi lære?
Beretningen viser tydeligt hvor
langt vi skal være villige til at gå -
- for at bevare freden
med vores brødre og søstre.
Vi kan lære rigtig meget af Jakob
om det at søge fred.
Da hans bror truede med
at slå ham ihjel, flyttede han væk.
Da Laban snød ham i forbindelse
med Rakel og Lea, gav han sig.
Da Laban kom med falske anklager
mod ham, indgik han en fredsaftale.
Og da Esau kom imod ham,
sendte han en stor gave.
Husk at Jakob
ikke var årsag til konflikten -
- i nogen af de her situationer.
Men med sin måde at reagere på
viste han at han elskede fred.
Han stolede på Jehova,
og Jehova velsignede ham.
Jehova var altid med Jakob -
- og han velsignede hans bestræbelser
på at holde fred med andre.
Når vi gør det samme -
- når vi søger fred
på trods af uretfærdighed -
- på trods af forfølgelse,
i små ting og i store ting -
- vil Jehova også være med os.
Jehova vil velsigne os
hvis vi elsker fred -
- ligesom Jakob elskede fred!


-