JW subtitle extractor

Dagens vers handler om gæstfrihed.
Og som vi ved, er gæstfrihed
nært forbundet med gavmildhed.
Og måske har du lagt mærke til en
interessant sætning i kommentaren.
Der står: “Gæstfrihed er et af de mest
effektive midler mod ensomhed.”
Har du nogensinde været ensom?
Sådan rigtig ensom?
Ensomhed kan være virkelig svært.
Som vi ved, kan man godt være ensom
selvom man er omgivet af mennesker.
En forfatter har skrevet: “Det kan
være rart at være alene -
- men ikke at være ensom.”
En anden har beskrevet ensomhed
som “at gå i den silende regn -
- og der er absolut
ingen opklaring i sigte”.
En søster har beskrevet
følelsen af ensomhed -
- “som at falde ned i en dyb brønd”.
Og jo længere man falder ned,
jo mørkere bliver det omkring en.
Så hvad kan hjælpe os til at gøre
noget ved vores ensomhed -
- inden vi synker for dybt ned?
Hvad kan hjælpe os op af brønden
eller skubbe regnvejrsskyerne til side?
Jo, som kommentaren siger,
er gæstfrihed -
- gavmildhed, det at give til andre,
et af de bedste midler mod ensomhed.
Hvorfor er det sådan?
Jo, lad os se på tre bibelske
principper der fortæller os hvorfor.
Det første vi skal læse,
er Apostlenes Gerninger 20:35.
Lad os læse det sammen.
Apostlenes Gerninger 20:35,
og her får vi et løfte.
Der står her:
“Jeg har i alle ting vist jer -
- at I, ved på samme måde
at arbejde hårdt -
- skal hjælpe de svage og huske
det Herren Jesus har sagt:
‘Der er større glæde ved
at give end ved at få.’”
Så det første vi skal lære er, at når
vi giver til andre, bliver vi glade.
Apostlen Paulus citerer jo Jesus her.
Og læg mærke til at Jesus ikke siger
at vi giver når vi er glade -
- eller at vi giver fordi vi er glade,
men at vi er glade fordi vi giver.
Det er interessant, for det viser os -
- at selvom vi må tvinge
os selv til at give -
- selv hvis vi ikke har lyst til det,
vil vi alligevel blive glade.
Forskere i dag har bekræftet
det Jesus hele tiden har vidst.
De mener endda at det at give
frigiver endorfiner i hjernen -
- der giver os
indre fred og tilfredshed.
Så for det første
gør det os glade når vi giver.
Det andet løfte
finder vi i Hebræerne 13:16.
Hebræerne 13:16, der står:
“Og glem ikke at gøre godt
og at dele det I har, med andre -
- for den slags ofre glæder Gud.”
Så for det andet giver vores gavmildhed
os et særligt forhold til Jehova.
Det glæder ham når vi er
gæstfrie, når vi giver til andre.
Og hvad får det ham til at gøre?
Det beskriver Paulus
i Filipperne 4:18, 19.
Det er her Paulus roser
menigheden i Filippi -
- fordi de gavmildt har hjulpet ham.
Og så siger Paulus hvad Jehova
lover at gøre til gengæld -
- nemlig ‘fuldt ud
at dække deres behov’.
Så når vi er gavmilde, får vi
et særligt forhold til Jehova.
Jehova elsker os, og han lover
at han vil dække vores behov -
- også vores følelsesmæssige behov.
Men nu tænker vi måske:
‘Altså, det er jo rigtigt
at når jeg giver og er gæstfri -
- så er jeg glad mens det står på,
men senere bliver jeg ensom igen.
Betyder det at det her løfte
ikke gælder mig?’
Nej. Tænk bare på det
Jesus sagde i Matthæus 6:25, 33.
Her siger han at vi ikke skal bekymre
os for hvad vi skal spise og drikke -
- for Jehova vil give os
det vi har brug for.
Og vi har tillid til det løfte.
Men forstår vi det sådan at hvis vi er
sultne og mangler noget at spise -
- og Jehova dækker vores behov,
så bliver vi aldrig sultne igen?
Nej, senere på dagen, næste dag,
er vi sultne igen. Hvad er pointen?
Jo, Jehova vil sørge for at vi får det
vi har brug for når vi har brug for det.
Det samme gælder
vores følelsesmæssige behov.
Jehova siger ikke
at vi aldrig vil føle os ensomme -
- nedtrykte eller deprimerede -
- men han forsikrer os om at hvis vi
giver til andre, hvis vi er gæstfrie -
- sørger han for
at vi har det vi har brug for -
- så vi kan være glade og tilfredse.
Så det var det andet løfte.
Når vi giver, får vi
et særligt forhold til Jehova -
- og han vil dække vores behov.
Det tredje løfte finder vi i Lukas 6:38.
Lukas 6:38.
I det her vers bliver vi lovet -
- at Jehova altid vil sørge for
at vi får meget mere end vi giver.
Her står: “Gør jer det til en vane
at give, så vil man give til jer.
Man vil tømme et godt, presset og
rystet mål med top på ud i jeres favn.
For sådan som I udmåler til andre,
vil man udmåle til jer.”
Så Jehova lover at vi altid vil få meget
mere end vi giver. Og det tror vi på.
Men vi har nok alle oplevet tidspunkter
i vores liv hvor vi giver og giver -
- måske i menigheden eller i familien
eller på andre områder -
- og vi føler bare ikke
at vi får noget igen.
Betyder det at det der står her,
ikke er sandt?
Nej, Jesus forklarede
hvad der ville ske.
Læg mærke til hvad der står:
“Gør jer det til en vane at give -
- så vil man give til jer.”
“Man”, altså ikke nødvendigvis
dem vi giver til.
‘Sådan som vi udmåler til andre, vil
man,’ altså “nogle”, ‘udmåle til os.’
Så hvad er pointen?
Pointen er at Jehova lover
at hvis vi giver til andre -
- hvis vi styrker vores brødre
og søstre og er gæstfrie -
- vil Jehova sørge for at vi på en
eller anden måde vil få den hjælp -
- styrke og opmuntring
der skal til for at fortsætte.
Virker det her i virkeligheden?
Det gør det.
Og jeg vil gerne fortælle jer om noget
en søster vi kan kalde Lydia, oplevede.
Lydia var single og pioner -
- og selvfølgelig havde hun
dårlige dage ligesom os andre -
- men hun var kendt for at være
gavmild og meget gæstfri.
Hun havde altid folk ovre -
- og hun inviterede tit hele
tjenestegruppen til morgenmad -
- før vi skulle ud i forkyndelsen.
Og hun arrangerede også alle mulige
ture for andre, for eksempel de ældre.
Men desværre fik Lydia kræft.
Det slog hende helt ud, og hun
var også nødt til at blive opereret.
Lydia fik en meget dyb depression -
- og det var så slemt at menigheden,
de ældste og hendes venner -
- var bange for at hun ikke
ville komme ovenpå igen.
Men på et tidspunkt
på et opmuntringsbesøg -
- læste de ældste Lukas 6:38
for hende, det vers vi lige har læst.
De mindede hende om hvor gavmild
og gæstfri hun havde været tidligere -
- og hvor meget glæde og tilfredshed
det havde givet hende.
Og hun var helt enig.
Men hun sagde: “Jeg kan ikke
holde ud at være sammen med andre.”
Så brødrene opfordrede
hende venligt til at udfordre sig selv -
- og bede Jehova om hjælp til
bare i nogle måneder -
- at gøre noget for andre
og se hvordan det gik.
Og til alles overraskelse
gjorde hun det.
Og det var som om skyerne forsvandt,
og den gamle Lydia kom tilbage.
Det er mange år siden nu, og Lydia har
stadig dårlige dage, som alle os andre.
Men hun er igen blevet
en glad og flittig tjener for Jehova.
Hvad kan vi lære af det?
Jo, gæstfrihed, gavmildhed,
det at give til andre -
- er nogle af de bedste midler
mod ensomhed og depression.
Hvis vi giver, lover Jehova
at vi vil få noget igen.
Vi må huske at vi kan aldrig
give mere end Jehova giver til os.
Det kan vi se i 2. Krønikebog 25.
Lad os læse det sammen,
2. Krønikebog 25.
Og beretningen her
handler om kong Amasja.
Han er 25 år gammel og konge af Juda -
- og på det her tidspunkt står han
over for en konflikt med edomitterne.
Vers 5 siger at han samler judæerne -
- og han mønstrer
‘300.000 kamptrænede krigere -
- der kan tjene i hæren’.
Men han synes ikke det er nok -
- så i vers 6 ser vi at han
lejer 100.000 krigere fra Israel -
- “for 100 talenter sølv”.
I vers 7 kommer
“en mand fra den sande Gud” -
- og siger at han skal sende
soldaterne tilbage -
- “for Jehova er ikke med Israel”.
‘Brug de 300.000 du har,
og så vil Jehova være med dig.’
Og se så i begyndelsen af vers 9,
2. Krønikebog 25:9.
Kongen siger: ‘Hvad så med alle
de penge jeg har givet?’
Det her var ikke noget lille beløb.
Ifølge Tillæg B14 bag i vores bibel -
- svarer de 100 talenter
til knap 10.000.000 kroner i dag.
Så kongen havde betalt
mange penge for de soldater -
- og nu siger profeten at han
bare skal sende dem hjem.
Men de næste ord er så opmuntrende
i forbindelse med det vi taler om.
Læg mærke til den sidste del af vers 9.
Der står:
“Den sande Guds mand svarede:
‘Jehova kan give dig
langt mere end det.’”
Tænk ikke på det.
Jehova kan give dig langt mere end det.
Jehova vil altid velsigne dig.
Så lad os lige opsummere.
Jehova lover at hvis vi er gæstfrie,
hvis vi er gavmilde og giver til andre -
- vil vi blive glade.
Han vil dække alle vores behov,
også vores følelsesmæssige behov -
- og han vil motivere andre til at give
os meget mere end vi selv kan give.
Så lad os være besluttede på at give
til andre, være gæstfrie og gavmilde.
Og når vi er det, vil vi skubbe
skyerne til side så solen kan skinne -
- og vi vil altid få
meget mere end vi giver.

Robert Luccioni: “Glem ikke at vise gæstfrihed” (Hebr. 13:2)