JW subtitle extractor

Kenneth Cook: Jorden vil bestå for evigt

Video Other languages Share text Share link Show times

I den åbenbaring apostlen Johannes fik -
- beskrev Jesus hvad der mange
århundreder senere ville ske -
- med dem der ikke
vil underordne sig hans rige.
I Åbenbaringen 11:18 omtales de som
dem “der ødelægger jorden”.
I sin helhed lyder verset sådan her,
altså Åbenbaringen 11:18.
Der står:
“Nationerne blev vrede,
men du blev også vred -
- og så kom den fastsatte tid
hvor de døde skal dømmes -
- og der skal gives løn til dine
trælle profeterne og til de hellige -
- og til dem der frygter dit navn,
både de små og de store -
- og hvor de der ødelægger jorden,
selv vil blive ødelagt.”
Verset her forsikrer os om -
- at Jehova vil sætte en stopper for
ødelæggelsen af jorden.
Men er det kun forurening
og miljøproblemer -
- og det at mennesker driver rovdrift på
jordens ressourcer, der er tale om her?
Eller er der mere i det?
For at få svar på det -
- vil vi i foredraget her
se på følgende fire punkter:
Hvad henviser udtrykket
“jorden” til i Bibelen?
Hvilken ødelæggelse af jorden
henviser Åbenbaringen 11:18 til?
Hvornår vil Jehova
gribe ind og stoppe det?
Og hvad er det for en jord
der vil bestå for evigt?
Så til at begynde med:
Hvad ligger der i udtrykket “jorden”?
Jo, det henviser både til planeten
og til mennesker på jorden.
Hvorfor kan vi sige det?
Fordi “jorden”, ligesom
så mange andre udtryk i Bibelen -
- har mere end én betydning.
Det er ligesom med ordet “himlen”.
Det får os til at tænke på noget der er
ophøjet, og noget der er over os.
Og det kan henvise til flere ting.
For eksempel læser vi
i 1. Mosebog 27:28 -
- om den velsignelse Isak gav Jakob.
Han sagde blandt andet til ham:
“Må den sande Gud
give dig dug fra himlen.”
“Dug fra himlen.”
Her er det tydeligt at der er
tale om den bogstavelige himmel.
Men læg så mærke til hvordan
det bruges i Daniel 4:26.
Det er her hvor Daniel tyder en drøm -
- kong Nebukadnesar har haft
om et stort træ.
Han siger til ham:
‘Dit rige vil blive dit igen -
- når du har forstået
at det er himlen der har magten.’
Her henviser det tydeligvis ikke
til den bogstavelige himmel -
- men til Jehovas suverænitet.
På lignende måde kan udtrykket
“jorden” i Bibelen -
- have mere end én betydning.
Lad os først tale om planeten Jorden.
Mennesker har navngivet
mange planeter efter falske guder -
- men 1. Mosebog, kapitel 1, fortæller
at Jehova navngav vores planet Jorden.
Hvad angår de frastødende navne
på de andre planeter -
- kan vi være sikre på
at de snart bliver lavet om.
Men hvad er fremtiden for vores planet?
Jehova har tydeligt fortalt os om det
i Bibelen: Den vil eksistere for evigt.
Prædikeren 1:4 fortæller at -
- i modsætning til generationer,
der på nuværende tidspunkt -
- kommer og forsvinder igen,
vil jorden -
- det vil sige planeten Jorden,
‘bestå for evigt’.
Salme 104:5 siger at den ‘aldrig i
evighed vil blive flyttet fra sit sted’.
Jorden vil altså aldrig
blive tilintetgjort.
Jehovas vilje med den
vil blive gennemført.
Hvad går den vilje ud på?
Jehovas tanke er at jorden skal være
et paradis beboet af trofaste -
- fuldkomne mennesker der vil
glæde sig over livet i al evighed.
Og det fører os helt naturligt -
- til det andet ordet “jorden”
kan henvise til -
- nemlig de mennesker der bor på den.
Der er faktisk en del vers
der viser det.
Her kommer nogle eksempler.
Læg mærke til hvordan
det bliver brugt i 1. Mosebog 11:1:
“Hele jorden havde ét sprog
og ét ordforråd.”
I 1. Mosebog 24:3 omtaler Abraham
Jehova som “jordens Gud” -
- altså menneskers Gud.
Esajas 49:13 siger: “Råb af glæde,
du himmel, og fryd dig, du jord.”
Og Åbenbaringen 19:2 beskriver falsk
religion som en prostitueret kvinde -
- “der har fordærvet jorden
med sin seksuelle umoral”.
Det er tydeligt at de vers handler
om mennesker der kan tale -
- der kan tilbede,
der kan udtrykke glæde -
- og som kan blive fordærvet
af seksuel umoral.
Indtil nu har vi
talt om jorden som planet -
- vi har været inde på hvordan
fremtiden ser ud for vores planet -
- og vi har set på
at udtrykket “jorden” -
- nogle gange henviser til
de mennesker der bor på den.
Men lad os nu gå videre til spørgsmålet:
Hvilken ødelæggelse af jorden
taler Åbenbaringen 11:18 om?
Handler det om planeten,
mennesker eller begge dele?
Lad os først se på planeten.
Vi kan være sikre på at det sårer Jehova
at se hvordan den i dag bliver ødelagt -
- og at han hader forureningen,
den skade klimaet har taget -
- overforbruget af jordens ressourcer -
- og de omfattende ødelæggelser
krige er skyld i.
Jehova elsker sit skaberværk.
I begyndelsen af 1. Mosebog kan vi se
at Jehova, efter at have skabt jorden -
- syntes “at det var godt”.
Forestil dig hvor glad han var!
Den her planet skulle være
en helt særlig gave.
I Salme 115:16 står der:
“Jorden har han givet til menneskene.”
Der er altså ikke noget at sige til
at han er skuffet.
Men hvad så med de mennesker
der bor på jorden?
Påvirker det ham på samme måde
når han ser at de bliver ødelagt?
Ja.
Det viser det der står
i 1. Mosebog 6:11, 12, meget klart.
Her kommer det frem
at Jehova på Noas tid -
- betragtede verden som ødelagt.
Og når vi nu læser versene,
så læg mærke til hvilken forbindelse -
- der er mellem jorden
og mennesker på jorden.
Der står i 1. Mosebog, kapitel 6,
fra vers 11:
“Men jorden var blevet ødelagt
for øjnene af den sande Gud -
- og jorden var fyldt med vold.
Ja, Gud så på jorden,
og den var ødelagt; -
- alle mennesker på jorden
gjorde det der var ondt.”
Kan du se pointen?
Her er ikke tale om planeten.
Versene sidestiller det
at jorden var blevet ødelagt -
- med det at mennesker på jorden
gjorde det der var ondt.
Vi ser det samme i dag.
Ud over at vores planet bliver ødelagt -
- ødelægger Satans verden
også de mennesker der bor på den.
Så jorden bliver altså også
ødelagt på den måde.
Hvordan kommer det til udtryk?
Vi ser at falsk religion og samfundet
generelt gradvist påvirker mennesker -
- til at bevæge sig længere og længere
væk fra det Jehova havde i tanke.
Tag for eksempel
de mange nationalistiske krige.
Eller den splittelse der er i verden,
og racehadet.
Eller hvad med indstillingen til abort -
- og de mange såkaldte
ægteskaber mellem homoseksuelle?
For ikke at tale om den
udviskning af kønnene der er.
Man siger: “Du behøver hverken
være en mand eller en kvinde.
Du kan være lige det du føler for
og har lyst til at være.”
Seriøst?
Hvad mener Jehova om det?
I 5. Mosebog 22:5 sagde han
sådan her til nationen Israel:
“En kvinde må ikke
tage en mands tøj på -
- og en mand må ikke tage
en kvindes tøj på.
For Jehova jeres Gud
afskyr den der gør den slags.”
Hvis det er sådan vores Skaber
har det med det at bytte tøj -
- kan vi være sikre på at han
også afskyr verdens utal -
- af forskellige betegnelser
for hvilket køn man er -
- afskyr den udviskning der sker.
For nylig har
Verdenssundhedsorganisationen -
- justeret sin definition af køn.
De har sagt at der findes
mange forskellige køn -
- i det brede spektrum der er mellem
det at være mand og kvinde.
De skriver: “Kønsidentitet
er noget flydende -
- og kan ikke afgrænses
til kun at være mand eller kvinde.”
Igen, seriøst?
Det kan man da kalde et forsøg på
at ødelægge det Jehova har skabt!
Det er kommet så langt
at myndigheder -
- og regeringer i hele verden
blander sig i det -
- og kritiserer enhver der ikke har
samme forvrænget syn på det som dem.
Ordsprogene 19:3 siger
meget rammende:
“Det er en mands egen tåbelighed
der gør hans liv besværligt -
- men i sit hjerte
bliver han vred på Jehova.”
Hvis vi lige går tilbage
til det med ægteskab -
- så har Jehova gjort det helt klart -
- at det skal være et permanent bånd
mellem en mand og en kvinde.
I Matthæus 19:4, 5 kan vi se
at det også var noget -
- Jesus understregede
da han var på jorden.
Han citerede fra
1. Mosebog 2:24 og sagde:
“Har I ikke læst
at Skaberen fra begyndelsen -
- skabte dem som mand og kvinde
og sagde:
‘Af den grund vil en mand
forlade sin far og mor -
- og holde sig til sin hustru,
og de to skal være ét’?”
Han “skabte dem som mand og kvinde
… og de to skal være ét.”
Jehovas syn på det
er ikke til at tage fejl af.
Men Satans verden siger at ægteskab -
- sagtens kan være
mellem to mænd eller to kvinder.
Igen, seriøst?
Der er ingen tvivl om at det
alt sammen er en del af Satans forsøg -
- på at ødelægge hele menneskeheden -
- at gøre menneskeheden
så frastødende i Jehovas øjne -
- at han ikke vil have
noget med den at gøre -
- og opgiver sit mål
med jorden og mennesker.
Men det vil aldrig ske.
Jehovas hensigt med os mennesker
og vores hjem vil blive gennemført.
Ligesom de afskyelige afgudsnavne
mange planeter har fået -
- vil de utallige
forvrængede kønsbetegnelser -
- og den seksuelle umoral
snart blive fjernet.
For sit navns skyld
og for sine tjeneres skyld -
- vil Jehova ødelægge dem
der ødelægger jorden.
Det er ikke så svært
for alle os her at blive enige om -
- at Jehovas syn på de her ting
er det bedste.
Men hvad gør vi for at hjælpe andre?
Hvad gør vi for at hjælpe andre
til at forstå Jehovas syn på jorden -
- forstå Jehovas syn på mennesker -
- og hvad han har tænkt sig
at gøre i fremtiden?
Vi kan med god samvittighed sige
at vi ikke har holdt os tilbage -
- fra at fortælle folk sandheden
om de spørgsmål.
For eksempel har vi
på vores hjemmeside -
- en række forskellige artikler der kan
hjælpe oprigtige og ydmyge mennesker.
Vi har artiklerne “Hvad siger
Bibelen om abort?” -
- “Siger Bibelen noget om
ægteskab mellem to af samme køn?” -
- og “Hvordan kan jeg forklare
Bibelens syn på homoseksualitet?”
Vi kan være taknemmelige for at vi har
så gode værktøjer til forkyndelsen.
Hvad er egentlig vigtigst for Jehova,
vores planet eller mennesker?
Begge dele er meget værdifulde -
- og det er derfor at begge dele
vil bestå for evigt.
Men de mennesker der bor på jorden,
er klart vigtigst.
Jehova gav sin Søn som en løsesum
for mennesker, ikke for en planet.
Johannes 3:16 siger at
“Gud elskede verden så meget -
- at han gav sin enestefødte Søn
for at enhver som tror på ham -
- ikke skal gå til grunde
men få evigt liv.”
Og Ordsprogene 8:31 viser hvordan
Jesus havde det da alt blev skabt:
“Jeg jublede over den jord
der skulle bebos -
- og menneskene var jeg
særligt glad for.”
Når nu mennesker er så værdifulde for
Jehova og Jesus, hvad skal vi så gøre?
Vi må venligt og respektfuldt -
- hjælpe andre til at forstå Jehovas syn
på tingene mens der er tid.
Vi må aldrig ‘skamme os
over den gode nyhed’ -
- den gode nyhed om at jorden
vil blive til et paradis -
- men også den gode nyhed om
at mennesker -
- vil komme til at leve
på den måde Jehova havde tiltænkt.
Nogle der især synes at det er
en god nyhed, er forældre -
- der kæmper for
at beskytte deres børn -
- mod Satans mange forsøg på
at ødelægge deres sind og hjerte -
- med forkerte tanker
og mærkelige idéer.
Hvor er vi glade for
at Jehova snart griber ind!
Det er interessant
det der står i Åbenbaringen 14:6, 7.
Lad os slå op og læse det sammen.
Og mens vi læser versene,
så prøv at lægge mærke til -
- hvad den gode nyhed
englen forkynder, indbefatter.
Der står lidt inde i vers 6,
altså Åbenbaringen 14:6, 7:
“Han havde en god nyhed -
- et evigt budskab som skulle
forkyndes for dem der bor på jorden -
- for alle nationer, stammer,
sprog og folkeslag.
Han sagde med kraftig stemme:
‘Frygt Gud, og giv ham ære -
- for den time hvor han
vil dømme, er kommet.
Ja, tilbed ham der har skabt himlen
og jorden, havet og vandkilderne.’”
Lagde du mærke til hvad englens
budskab bestod af -
- hvad der var den gode nyhed
han forkyndte?
Han sagde: “Frygt Gud,
og giv ham ære -
- for den time hvor han vil dømme,
er kommet.”
De der elsker det der er rigtigt -
- betragter i den grad
det som en god nyhed.
Så vi vil bestemt ikke udelade
den del af budskabet -
- når vi forkynder for andre mennesker.
I Apostlenes Gerninger 17:31
bliver vi forsikret om -
- at Jehova “har … fastsat en dag
hvor han vil dømme den beboede jord -
- med retfærdighed ved en mand
som han har udnævnt”, altså sin Søn.
Hvor bliver det en lettelse for alle dem
der ønsker at tjene Jehova!
Vi har været inde på hvad det betyder
når Bibelen bruger udtrykket “jorden” -
- og vi har set
at det handler om planeten -
- og de mennesker der bor på jorden.
Vi har også slået fast at jorden
i dag bliver ødelagt på flere måder.
Det handler ikke kun om
forureningen, klimaproblemerne -
- og overforbruget
af jordens ressourcer.
Det omfatter meget mere end det.
Satan og den verden han styrer, prøver
også at ødelægge Jehovas skaberværk -
- ved at ødelægge
hele menneskeheden.
Men det vil ikke lykkes.
Jehova har ofret sin Søn
for at redde trofaste mennesker -
- og for at gennemføre sin hensigt.
Men så er spørgsmålet:
Hvornår vil det ske?
Hvornår vil de der ødelægger jorden,
selv blive ødelagt?
Svaret på det spørgsmål er snart,
meget snart.
Ødelæggelsen af menneskeheden og
vores hjem vil ikke få lov at fortsætte.
Tag ikke fejl af Jehova.
Han vil gøre det han har besluttet.
“Han er tålmodig”, ja, “han ønsker ikke
at nogen skal blive udslettet” -
- men der er ingen tvivl om
at “Jehovas dag” vil komme.
2. Peter 3:13 forsikrer os om -
- at “der kommer nye himle og
en ny jord, sådan som han har lovet”.
Den ‘nye jord’ verset omtaler,
er et helt nyt samfund -
- bestående af mennesker der vil
tilbede den eneste sande Gud for evigt.
De der bliver ved med at ødelægge
jorden, vil ikke være en del af det.
I Matthæus 19:28 omtaler Jesus
den her kommende forandring -
- som en tid med ‘genskabelse’.
Studienoten peger på
at udtrykket “genskabelsen” -
- også kan oversættes med:
“Når alting bliver gjort nyt.”
Der står også at det henviser til “den
tid hvor Kristus og hans medregenter -
- vil gøre alt nyt på jorden så der igen
vil være de fuldkomne tilstande -
- som de første mennesker kunne
glæde sig over før de syndede”.
Det er jo en helt fantastisk tanke!
Genskabelsen vil fuldstændigt rette op
på al den skade Satan er skyld i.
Jehovas oprindelige tanke
med jorden vil blive gennemført.
Så, for at opsummere, hvad er det for
en jord der er ved at blive ødelagt?
Jo, der er tale om vores planet -
- og mennesker i verden der lader sig
påvirke af Satans tankegang.
Hvad så med løftet om
at jorden vil bestå for evigt?
Igen handler det om vores planet.
Bibelen viser klart at den aldrig
vil holde op med at eksistere.
Men det handler også
om de mennesker -
- der tager imod den gode nyhed -
- viser tro på Jesus’ offer
og derfor bliver -
- “en ny jord”,
der vil bestå for evigt.
Genskabelsen kommer.
Jesus vil ikke lade en eneste dag
i tusindårsriget gå til spilde.
Ikke en eneste dag.
Han er besluttet på at ære Jehova
og gennemføre hans vilje med jorden.
Fremtiden er ikke uklar.
Det er ikke svært at forstå
hvad Jehova vil gøre med jorden.
I genskabelsen, der snart kommer,
vil jorden blive forvandlet og fornyet -
- og fyldt med fuldkomne mennesker -
- der elsker deres Skaber, Jehova,
og tjener ham sammen.
Og den jord vil bestå for evigt.