JW subtitle extractor

Gud brugte 40 mænd
til at nedskrive Bibelen.
Men har du nogensinde tænkt over
hvad de skrev den ned på?
De ældste dele af Bibelen er trods alt
skrevet ned mere end 1.000 år -
- før opfindelsen af papir
som vi kender det i dag.
De ældste bibelhåndskrifter blev skrevet
ned på et materiale der hedder papyrus.
Papyrus er en sumpplante
der vokser i lavt vand.
Dens stængler kan blive
næsten fem meter høje.
For over 4.000 år siden
opfandt egypterne en metode -
- hvor de kunne omdanne papyrus
til noget der minder om papir.
Som I kan se, var det et stort arbejde,
selv med moderne værktøjer.
Plantens marv blev skåret
i tynde strimler -
- som blev lagt i blød og banket flade.
Derefter blev de lagt i to lag -
- og til sidst blev de banket og presset
for at binde det hele sammen.
Når arkene var tørre, blev de
poleret med et stykke elfenben -
- en glat muslingeskal eller en sten.
På den måde fik man en forholdsvist
glat overflade at skrive på.
For at lave en skriftrulle limede man
arkene sammen lags kanten.
Sådan en rulle kunne sagtens være
mere end seks meter lang.
Omkring det andet århundrede e.v.t.
fandt afskrivere på noget nyt -
- der gjorde det nemmere
at bruge dokumenter af papyrus -
- nemlig kodeksen.
En kodeks består af ark der er foldet,
syet og bundet sammen -
- så det bliver til noget
der minder om en moderne bog.
Tænk på hvor lang tid det har taget -
- bare at fremstille de materialer
der skulle skrives på.
Men hvad brugte man så
til at skrive med i oldtiden?
De skriveredskaber man havde,
var ofte lavet af et stærkt rør -
- der var snittet til
så det havde en spaltet spids.
Den mest almindelige type blæk
der blev brugt på Bibelens tid -
- blev fremstillet ved at man blandede
sod og pulveriseret gummi -
- der hjalp blækket til bedre
at binde til arket.
Til sidst tilsatte man vand.
Problemet med papyrus, uanset om -
- det var i form af en skriftrulle
eller en kodeks -
- var at det ikke var
et holdbart materiale.
Så det er ret fantastisk at så mange -
- fragmenter af bibelhåndskrifter på
papyrus har overlevet frem til i dag.
Det vi ser her,
er nøjagtige kopier af fragmenter -
- der er mere end 2.000 år gamle.
Med tiden begyndte man at afskrive
Bibelen på mere holdbare materialer.
Omkring det fjerde århundrede
var det mest almindelige pergament.
Det blev typisk lavet af skind fra får,
kalve eller geder.
Man laver det ved at lade skindet
trække i en blanding af vand og kalk.
Derefter fjerner man hår
og rester af væv.
Efter det spændes
skindet ud i en ramme -
- og med en kniv fjerner man
de sidste rester -
- af overskydende materiale,
for eksempel fedt.
Det næste step er at man tørrer skindet
mens man strækker det mere og mere.
Det får det til at blive stift og glat.
Til sidst bliver det strøget med kridt
og slebet med en pimpsten -
- for at få en jævn og blød overflade.
Det har altså været
et helt enormt arbejde -
- bare at lave ét ark af pergament.
Men i dag findes mange af de bibler der
blev skrevet på pergament, stadigvæk -
- for eksempel de to originale
eksemplarer vi har her.
Et andet berømt håndskrift
er Codex Amiatinus -
- der befinder sig i Italien
og er over 1.300 år gammelt.
Det er den ældste komplette latinske
bibel i ét bind man har fundet.
Nogle eksperter mener at der blev
brugt skindet fra over 400 dyr -
- i fremstillingen af den.
Den her faksimileudgave
ser måske stor ud -
- men den originale er endnu større,
den vejer 34 kilo.
Tænk på hvor meget det har krævet
at fremstille bare den ene bibel.
Alle de her materialer forgår med tiden,
de holder ikke evigt.
Men for at bevare sit ord
sørgede Jehova for -
- at det omhyggeligt blev afskrevet
igen og igen i århundredernes løb -
- sådan at vi i dag har mange
tusind gamle afskrifter -
- af forskellige dele af Bibelen.
Så næste gang
du slår et vers op i din app -
- så tænk på hvor mange timer
det har krævet at skrive Bibelen ned.
Og hvor fantastisk det er at den har
overlevet helt frem til i dag -
- selvom den blev nedskrevet
på så skrøbelige materialer.

Hvordan Guds ord blev skrevet ned