JW subtitle extractor

Vores temavers er 2. Korinther 1:3, 4:
Lige fra vi bliver født, har vi
alle sammen brug for trøst.
Du kan nok ikke huske første gang
du græd fordi du var sulten -
- ikke havde det godt
eller bare gerne ville holdes.
Men du kan sikkert godt huske
sidste gang du havde brug for trøst.
Og mange af os er i en situation
lige nu hvor vi har brug for det.
Det kommer ikke bag på os.
Salme 90:10 beskriver vores liv som
ufuldkomne mennesker sådan her:
Der er mange ting
der kan gøre os kede af det -
- skuffe os og gøre ondt på os.
Nogle af de ting rammer os
alle sammen fordi det -
- simpelthen er en del af livet
i den her ufuldkomne verden -
- at blive syg, gammel
og miste nogen man elsker.
Men andre problemer
rammer kun nogle -
- ulykker, skilsmisse, økonomiske
problemer, naturkatastrofer -
- kriminalitet og overgreb,
krig og uroligheder.
Derudover kan det være vi møder
nogle problemer fordi vi tjener Jehova.
Måske er der nogle i vores familie
der ikke er med i sandheden.
Det kan også være vi bliver
forfulgt eller sat i fængsel -
- at vi bliver gjort nar af af nogen
i skolen eller på vores arbejde -
- eller måske er der en vi holder
meget af, der forlader Jehova.
Og når nogle angrer
og vender tilbage til menigheden -
- efter at have været væk,
har de også brug for trøst.
Uanset hvilke slags problemer
vi kæmper med -
- og hvad der er årsag til dem,
har vi alle sammen brug for trøst.
Og det gælder uanset hvor vi bor.
I 1. Peter 5:9 bliver det understreget -
- at vores “brødre i hele verden kommer
ud for den samme slags lidelser”.
Men i vers 6 og 7 får vi at vide
hvem der kan trøste os. Der står:
Jehova har altid været
den bedste til at trøste.
Moses var overbevist om at Jehova
ville hjælpe og trøste ham -
- uanset hvad han kom ud for.
Fuld af tillid skrev han det
vi kan læse i 5. Mosebog 33:27:
Når vi er nede
og har svært ved at komme op -
- vil Jehova med sine arme løfte os op -
- og hjælpe os til at komme
på benene igen.
I Salmerne læser vi igen og igen
om Jehovas kærlighed -
- og om hvordan han trøster os.
Et eksempel er det der står
i Salme 94:19 -
- hvor salmisten siger til Jehova:
Og i Romerne 15:4 står der:
Uanset hvad vi kommer ud for, er der
nogle bibelvers der kan trøste os.
I bogen “Brug Bibelen i dit liv”
finder vi emnet “Trøst”.
Her bliver der nævnt nogle
forskellige årsager til nedtrykthed -
- og nogle opmuntrende vers
der forsikrer os -
- om Jehovas kærlighed til os.
Derudover er der eksempler
på nogle fra Bibelen -
- der stod i lignende situationer,
og hvordan Jehova hjalp dem.
En af de bedste måder vi kan
hente trøst hos Jehova på -
- er ved at bede til ham.
Læg mærke til det der står i Salme 145 -
- hvor David priser Jehova for
den måde han besvarer bønner på.
Lad os læse vers 18 og vers 19.
Her siger David:
Ligesom en kærlig
far eller mor reagerer -
- når de hører at deres barn græder,
hjælper og trøster Jehova os -
- når vi har det svært
og beder ham om hjælp.
I 1. Samuel 1 og 2 møder vi
den israelitiske kvinde Hanna.
Hun var så dybt fortvivlet over
at hun ikke kunne få børn -
- at hun slet ikke spiste noget.
Beretningen siger
at hun ved telthelligdommen -
- “begyndte at bede til Jehova
og at græde voldsomt”.
Jehova lyttede til hende og besvarede
den her ydmyge kvindes bøn.
Efter at have bedt
begyndte Hanna “at spise igen -
- og hun så ikke længere nedtrykt ud”.
Vi kan være sikre på
at Jehova også vil høre os -
- når vi udøser vores hjerte
for ham i bøn.
Som vi kan se,
taler Bibelen meget om trøst -
- og det gør den også i
2. Korinther 1:3, 4.
Det er jo her vi har
temaverset for foredraget -
- så lad os lige læse det igen.
Og læg mærke til hvad der kan
hjælpe os til at trøste andre -
- endda når vi selv gennemgår noget
svært her i de kritiske sidste dage.
2. Korinther 1:3, 4. Der står:
Det ord der her er gengivet med
“inderlig barmhjertighed” -
- indeholder tanken om
at føle sorg over andres smerte.
Det beskriver hvad Jehova føler -
- når nogle af hans trofaste
tjenere har det svært.
Paulus fortsætter med at sige at Jehova
er “den Gud som giver al trøst”.
Så al trøst kommer fra Jehova.
I vers 4 ser vi en særlig måde
Jehova trøster os på -
- og det er gennem
vores brødre og søstre.
Lad os læse det igen.
Der står at Jehova “trøster os
under alle vores prøvelser -
- så vi kan trøste andre uanset
hvilke prøvelser de gennemgår -
- ved at give dem del i den trøst
vi selv modtager fra Gud”.
Lagde du mærke til at når man får trøst,
er man bedre i stand til at give trøst.
Jehova trøster os,
og gennem sin hellige ånd -
- motiverer han os til at dele
den trøst med andre.
Så menigheden er ikke opdelt
i to grupper -
- dem der giver trøst,
og dem der får trøst.
Nej, vi har alle sammen et ansvar
for at trøste andre -
- endda når vi selv har brug
for trøst og opmuntring.
Hvordan kan vi gøre det?
Tænk over Paulus’ eksempel.
Da han første gang
sad i fængsel i Rom -
- gav han udtryk for hvor meget
han værdsatte nogle brødre -
- der var “blevet
til stor trøst” for ham.
I Kolossenserne 4 nævner han
nogle af dem ved navn -
- Aristark, Tykikos og Markus.
Dem kommer vi til at høre
mere om senere i programmet.
Paulus var meget taknemmelig
for alt det hans brødre gjorde -
- for at besøge ham, trøste ham
og hjælpe ham på forskellige måder.
Men for Paulus handlede det
ikke kun om at få.
Han brugte tiden i fængslet på at styrke
dem der kom for at besøge ham -
- og at skrive opmuntrende breve
til menighederne.
En søster i Sydafrika der hedder
Clodean, efterlignede Paulus.
Hun havde gennemgået
en stor operation -
- og på grund af coronapandemien var
det ikke muligt for hende at få besøg.
Men hun var besluttet på ikke at blive
opslugt af selvmedlidenhed -
- så hun bad Jehova om styrke til
at kunne trøste og opmuntre andre.
Hun tog kontakt til en dame
der før havde studeret Bibelen -
- og damen begyndte igen at studere
og at komme til møderne.
Senere begyndte Clodean
at studere med hendes lillesøster -
- der introducerede hende for
fire andre kvinder der ville studere.
Clodean var besluttet på at opmuntre
andre på trods af at hun selv var syg.
Det førte til at hun begyndte at studere
med i alt 16 forskellige kvinder.
Nogle gange har de
der har brug for trøst -
- måske lidt svært ved at tage imod den.
Tænk på israelitterne.
Da Moses fortalte dem at Jehova ville
befri dem fra slaveriet i Egypten -
- ville de til at begynde med ikke høre
på Moses fordi “de var modløse”.
Men vi ved at de lyttede senere.
Der var også Noomi, hvis navn
betyder “min behagelighed”.
På grund af hungersnød i Israel blev
hun nødt til at bo i et fremmed land.
Hun var i stor sorg fordi hun havde
mistet sin mand og sine to sønner.
Da hun senere
vendte tilbage til Israel -
- var der nogle af kvinderne i Betlehem
der sagde: “Er det ikke Noomi?”
Noomi troede at det var Jehova
der var årsag til hendes problemer -
- så hun svarede:
“Kald mig ikke Noomi.
Kald mig Mara, for Den Almægtige
har gjort livet meget bittert for mig.”
Men der gik ikke længe
før Noomi tog imod den hjælp -
- Jehova gav hende gennem sit folk.
Efter det var hun ikke
længere ked af det men glad.
Hvis du har det svært, har du måske
mest lyst til bare at være alene.
Men lad være med at isolere dig.
Det er ikke altid let.
Men når vi gør en indsats for at være
sammen med vores brødre og søstre -
- giver vi Jehova
mulighed for at trøste os -
- gennem deres opmuntrende ord
og det de gør for at hjælpe os.
Og det gør en stor forskel.
Den måde Jehova trøster os på
når vi har det svært -
- lærer os hvordan vi kan trøste andre
og være opmærksomme på dem.
Og det er det første vi må gøre
for at kunne trøste andre:
Være opmærksomme og lægge
mærke til hvem der har brug for trøst.
I mange tilfælde er det helt åbenlyst -
- en bror kommer ud for en ulykke,
mister sit arbejde -
- eller et familiemedlem
eller en nær ven dør.
Men andre gange er det
måske ikke så tydeligt.
Måske opfører de sig anderledes -
- eller deres ansigtsudtryk viser
at der er noget der går dem på.
Vi skal selvfølgelig ikke snage -
- men vi kan stille og roligt prøve
at få dem til at åbne sig.
Det kan godt tage nogen tid
før de er trygge nok -
- ved at fortælle os hvordan de har det,
så det er vigtigt at være tålmodig.
Det andet vi må gøre
når vi skal trøste andre -
- er at bede Jehova om hjælp
til at se hvad vi kan gøre.
Når nogle har det svært, er det sjældent
at vi helt kan fjerne deres problemer.
En missionærbror
der mistede sin kone, sagde:
“Jeg har ikke lyst til
at komme over det.
Jeg vil bare gerne lære
at leve med det.”
Det vigtige er at vi følger det
der står i Ordsprogene 3:27:
“Hold ikke noget godt tilbage
fra dem der trænger til hjælp -
- hvis det er muligt for dig
at gøre noget.”
Måske føler vi os usikre og ved ikke
rigtig hvad vi skal sige eller gøre.
Hvis det er sådan du har det -
- så tænk på at det græske ord
der er gengivet med trøst i Bibelen -
- bogstaveligt betyder
det “at kalde til sin side”.
Og det leder os hen til det tredje
vi må gøre: Vær til rådighed.
Føl ikke at du skal sige en hel masse.
Det vennerne har brug for, er at mærke
at de betyder noget for os.
Bare det at vi er sammen med dem,
kan være en stor trøst.
Måske har de bare brug for at snakke.
Hvis de har det,
så vær god til at lytte.
Hvis I læser nogle bibelvers sammen -
- så understreg at de viser hvordan
Jehova har det med deres situation.
Det handler ikke så meget om
hvad vi siger eller gør.
Det vigtige er at vi er opmærksomme
på at andre har det svært -
- og viser dem oprigtig medfølelse.
For eksempel var der en søster
på Hovedkontoret -
- der mistede både sin mor og far
under pandemien.
En dag da hun kom hjem
efter en lang dag hvor hun -
- havde besøgt sin mor på hospice,
stod der en stor frugtkurv til hende -
- fra dem hun arbejdede
sammen med på Betel.
Hun sagde:
“Det der virkelig gjorde indtryk -
- var ikke frugten i sig selv
eller den fint anrettede kurv -
- men det var den betænksomhed
og kærlighed der lå bag -
- der opmuntrede og trøstede mig -
- på et af de sværeste
tidspunkter i mit liv.”
I marts 2011 blev det østlige Japan ramt
af et stort jordskælv og en tsunami -
- og brødrene i Japan og andre lande -
- begyndte med det samme
at sørge for hjælp.
To et halvt år efter havde
min kone og jeg mulighed for -
- at besøge flere af menighederne
i det område.
En af dem havde modtaget nogle
opmuntrende hilsner fra brødre i Nepal.
En anden menighed
viste os en planche med -
- en masse små hilsner
på filippinske sprog.
Brødrene sagde:
“Vi kan godt nok ikke læse det -
- men vi ved godt hvad der står.”
Det var tydeligt at de her små hilsner
trøstede vores japanske brødre meget!
Mens vi var der, blev Filippinerne
ramt af supertyfonen Haiyan.
Da vores japanske brødre
hørte om det, sagde de:
“Nu er det vores tur til at trøste
vores brødre i Filippinerne.”
Efterhånden som verden synker dybere
ned i problemer her i de sidste dage -
- får vi mere og mere brug for trøst.
Hvor er vi glade for at Jehova -
- er “den inderlige barmhjertigheds Far”
og “den Gud som giver al trøst”!
I sin store kærlighed har han givet os
mulighed for at bede til ham -
- han har givet os en masse
trøst gennem Bibelen -
- og så har han givet os
en omsorgsfuld åndelig familie.
Så lad os tage imod
den kærlige trøst Jehova giver -
- og samtidig være opmærksomme
på andre der har brug for trøst -
- tænke over hvordan vi
helt konkret kan hjælpe dem -
- og så gøre det og være der for dem -
- mens vi selv holder ud
her i de kritiske sidste dage.

James Mantz: Trøst i de her “kritiske tider”