JW subtitle extractor

Det var omkring år 45.
Stedet var Antiokia i Syrien -
- som var den tredjestørste by
i det romerske rige.
Der var rigtig mange
mennesker i den by -
- der havde brug for at høre sandheden.
Men arbejdet skulle organiseres.
Man havde brug for en der kunne
opmuntre, trøste og motivere andre.
Der var brug for en
der kunne gøre en forskel.
Så hvem anbefalede menigheden, og
hvorfor anbefalede de lige den person?
Og hvad kan vi lære
af den her beretning?
Lad os prøve at slå op i vores bibler
i Apostlenes Gerninger 11 -
- og der vil vi se hvem
brødrene anbefalede.
Ud fra beretningen kan vi se -
- at disciplene på grund af forfølgelse
var spredt helt til Antiokia.
Det var langt væk.
Det var omkring 550 km fra Jerusalem.
Og hvad havde det så ført til?
Jo, nu var der en masse græsktalende -
- der var blevet interesseret
i den gode nyhed.
Så hvem skulle de sende?
Det kan vi se i kapitel 11,
og vi vil læse fra vers 22:
“Menigheden i Jerusalem hørte om det -
- og man sendte Barnabas
helt til Antiokia.”
Barnabas var den de valgte.
Barnabas kunne gøre en forskel.
Hans navn var egentlig Josef
der betyder “Jah har tilføjet”.
Det var et godt navn til en levit.
Men ifølge apostlene
passede navnet Barnabas -
- bedre til hans kærlige natur
og hans personlighed.
Barnabas betyder “trøstens søn”
eller “opmuntringens søn”.
Men Barnabas blev ikke udvalgt
kun på grund af sin personlighed.
Lad os prøve at se vers 24:
“For han var en god mand
og fuld af hellig ånd og tro.”
Så der står at han var en god mand.
Hvorfor var han så god?
Hvad gjorde ham til noget særligt?
Vi kan jo tænke over at i år 36 -
- var Paulus stadig kendt
som forfølgeren Saulus -
- og mange var bange for ham.
I Apostlenes Gerninger 9:26 står der
at alle i menigheden var bange for ham.
Men Barnabas kom ham til hjælp.
Han førte ham til Peter og til Jakob.
Han forklarede
at de kunne stole på Paulus.
Barnabas var altså en type
der forsvarede -
- og hjalp dem der havde brug for det.
Så hvad kan vi lære?
At en god mand ikke bare ser
at der er et problem -
- men at han gør alt hvad han kan,
for at løse det.
Og det gjorde Barnabas.
Men Barnabas var også
“fuld af hellig ånd”.
Udtrykket “fuld af hellig ånd” -
- viser at Jehova gav Barnabas
af sin hellige ånd -
- og at Barnabas lod sig lede af den.
Udtrykket bliver også brugt
om to andre personer i Bibelen.
Den ene var Jesus efter at han var
blevet døbt og blev ført ud i ørkenen -
- og den anden var Stefanus
kort før han blev stenet.
Tænk at være i bås med dem!
Og læg mærke til hvad der står om tro.
Barnabas havde tro.
Det vil sige han havde
fuld tillid til Jehova -
- og til at Jesus kunne lede
menigheden på en god måde.
Vagttårnet har engang nævnt
at Barnabas -
- muligvis var en af Jesus’ disciple.
I så fald har han set “Jesus’ liv – en
unik historie” i liveversion.
Han havde med egne øjne set
Jesus’ kærlighed -
- medfølelse og omsorg for andre.
Det må virkelig have styrket
hans kærlighed til Jehova.
Det må have rørt hans hjerte -
- og motiveret ham til
at være klar til at hjælpe andre.
For eksempel var der jo i år 33
mange tusind der blev døbt -
- 3000 på én dag, og snart var der 5000.
Og de her nye disciple blev
i området omkring Jerusalem -
- for at lære om “Vejen” af apostlene.
Men de havde brug for et sted at være,
mad og andre ting.
Så disciplene arbejdede sammen
om at sørge for dem.
Og Barnabas var en af dem.
Vi kan måske huske
at Barnabas solgte sin jord -
- og donerede pengene
til at hjælpe sine brødre og søstre.
Så hvad lærer vi?
Det kræver tro
at bringe ofre for Riget -
- uanset om det er materielle ting,
en karriere eller noget andet -
- og det gjorde Barnabas.
Og hvad viser det os?
Det var ikke fordi Barnabas var levit -
- hans personlighed eller hans dygtige
evner inden for organisering -
- at han blev udvalgt
til opgaven i Antiokia.
Men det var på grund af
hans åndelige egenskaber.
For Barnabas var “en god mand
og fuld af hellig ånd og tro”.
Hvordan var det en hjælp
for ham i Antiokia?
Det kan vi se i anden del af vers 24:
“Og en stor skare fik tro på Herren.”
En stor skare, der er jo også en stor
skare til stede her i salen i dag.
Og på grund af Barnabas kom
en stor skare med i sandheden -
- og det velsignede Jehova.
Barnabas gjorde virkelig en forskel.
Noget andet vi kan lære af Barnabas,
kan vi se i vers 25.
Der står: “Så tog han til Tarsus
for at finde Saulus.”
Hvorfor ville han forlade Antiokia
efter at have fået så gode resultater?
Det gik jo rigtig godt for ham.
Han tog til Tarsus for at hente Saulus
og tog ham med tilbage til Antiokia -
- og det gjorde han fordi han vidste -
- at de sammen kunne
gøre mere for Jehova.
Husk at hvad én mand kan gøre godt,
kan to gøre bedre.
For “to er bedre stillet end én”.
Men hvorfor lige Saulus?
Barnabas kunne se
at han havde potentiale -
- og at han kunne gøre en forskel.
Barnabas kunne se at han ville kunne
styrke menighederne og hjælpe dem.
Vi kan også lære af det,
for der sker også en stor vækst i dag.
Hvis vi oplærer nogle med potentiale,
støtter vi væksten nu -
- men det hjælper også
til at støtte den vækst -
- der kommer til at ske i den store
trængsel og helt ind i den nye verden.
Vi må huske på
at den store skare vil være stor.
Der kommer til at være flere
end man kan tælle.
Så når vi oplærer andre -
- viser vi at vi stoler på Jehovas
løfter, og det er derfor I er her.
I bliver oplært til
at støtte den her vækst.
Lad os prøve at se noget andet
interessant der skete i Antiokia -
- i Apostlenes Gerninger 13:1:
“I den lokale menighed i Antiokia
var der profeter og lærere”.
Barnabas bliver nævnt
og bagefter Saulus.
Og læg mærke til hvad
den hellige ånd sagde i vers 2:
“Udtag Barnabas og Saulus til det
arbejde jeg har kaldet dem til.”
Nu får Barnabas altså en ny opgave.
Det er interessant at de to mænd
forlod Antiokia som Barnabas og Saulus.
Men så blev Saulus’ navn
ændret til Paulus -
- og fra da af blev de kaldt
“Paulus og Barnabas” -
- eller “Paulus og hans rejsefæller”.
Der var sket et skift.
Nu var det den mindre
erfarne mand der førte an.
Men hvad gjorde Barnabas i stand til -
- at acceptere den her
forandring så godt?
Jamen, Barnabas var “god”.
Han var “fuld af hellig ånd”,
og han havde “tro”.
Han satte andres
interesser før sin egen.
Og han satte Rigets interesser først.
Han havde fuld tillid til
den hellige ånd -
- og han lod sig lede af den i sit liv.
Barnabas var en der gjorde en forskel.
Og det samme var Paulus, og det
gjorde dem til et fantastisk team.
Barnabas’ gode eksempel har
helt sikkert opmuntret Paulus.
Ti år senere skriver Paulus
om mennesker der er som gaver.
Han nævner “apostle” -
- “profeter”, “evangelieforkyndere”,
“hyrder” og “lærere” -
- som nogle der
opbygger menighederne.
Måske tænkte Paulus på Barnabas
mens han skrev de ord.
Barnabas gjorde virkelig en forskel.
Hvad med dig?
Kan du også gøre en forskel?
Hver dag har du mulighed
for at være et godt menneske -
- følge den hellige ånds ledelse
og vise at du har en stærk tro.
Spørg dig selv: “Er der nogen
jeg arbejder sammen med -
- som jeg kan opmuntre i dag?
Og hvad kan jeg sige
for at opmuntre ham -
- eller vise ham
at jeg værdsætter det han gør?
Og er der nogen der har brug for trøst?
Og hvordan kan jeg trøste dem?
Ved at sende en sms, ved at ringe op
til dem eller besøge dem?
Kan jeg tage nogle under mine vinger -
- og hjælpe dem til at se
at de har potentiale?
Og hvornår kan jeg
gå i gang med det?
Og når der kommer forandringer,
hvordan kan jeg så vise min tro -
- og at jeg ønsker at følge
den hellige ånds ledelse?”
Kære elever i klasse 158.
I skal vide at Jehova ser jer.
Han elsker jer, og han værdsætter jer.
Og fordi Jehova hjælper jer
til at udvikle jeres potentiale -
- er vi sikre på at I alle
vil kunne gøre en forskel.

Michael E. Banks: Vil du være med til at gøre en forskel? – Gileadafslutning for den 158. klasse