JW subtitle extractor

Her på skolen har I
modtaget undervisning -
- der har hjulpet jer til
at komme nærmere til Jehova -
- og få en bedre forståelse
af hans egenskaber.
Undervisningen har ikke bare
styrket jeres tro -
- men har også udrustet jer til
at kunne hjælpe andre -
- på en god og kærlig måde.
I den forbindelse skal vi se
på en situation fra Moses’ liv.
Og det er ikke den dramatiske
beretning om Det Røde Hav -
- eller det ærefrygtindgydende
øjeblik på Sinajs Bjerg -
- hvor Jehova gav ham Loven.
Nej, det var ved en brønd
i Midjan hvor han -
- efter at have mistet så godt som alt -
- traf en beslutning om at gøre
noget for andre og hjælpe dem.
Lad os læse beretningen.
Vi finder den i 2. Mosebog 2.
2. Mosebog 2.
På det her tidspunkt er Moses
i en meget svær situation.
Han har lige forsvaret en israelit
ved at slå en egypter ihjel.
Og ved at gøre det viste Moses -
- at han betragtede sig selv,
ikke som en egypter -
- men som en del af Jehovas folk.
Næste dag ser han
to israelitter der slås -
- og da han prøver at stoppe dem,
bliver den ene af dem vred.
Han siger det vi læser her i vers 14.
2. Mosebog 2:14.
Manden siger til Moses:
“Hvem har udnævnt dig til fyrste
og dommer over os?
Har du tænkt dig at slå mig ihjel
ligesom du gjorde med egypteren?”
Det her forandrede alt.
I verset står der videre
at Moses blev bange -
- fordi det gik op for ham
at folk vidste hvad han havde gjort.
Men det bliver endnu værre,
prøv at se i vers 15:
“Farao hørte også om det,
og han ville dræbe Moses; -
- men Moses flygtede fra Farao og tog
til Midjan for at slå sig ned der -
- og han satte sig ved en brønd.”
Så Farao, som Moses var vokset op
hos, hørte om det Moses havde gjort -
- men i stedet for at beskytte ham
ville han dræbe ham.
Så Moses flygter for livet.
Forestil dig situationen:
Moses fuld af støv, udmattet,
følelsesmæssigt drænet -
- efter måske at have gået
i flere dage i et barsk terræn.
Han havde ingen titel, ingen stilling.
Han var bare en mand ved en brønd,
alene med sine tanker.
Det der var sket, har sikkert
kørt rundt i hovedet på ham.
“Bekymret” er nok en underdrivelse af
hvordan han har haft det.
Men så bliver han revet ud af sine
tanker. Prøv at se vers 16 og 17.
“Præsten i Midjan havde syv døtre,
og de kom for at trække vand op -
- og fylde trugene så de kunne
vande deres fars hjord.
Som sædvanligt kom hyrderne
og jagede dem væk.
Men Moses rejste sig og hjalp kvinderne
og vandede deres hjord.”
Lagde I mærke til der stod
“som sædvanligt”?
Det her var altså ikke noget nyt.
Kvinderne plejede at blive
behandlet dårligt af de her hyrder.
Men den her gang så Moses det,
og han gjorde noget ved det.
Han sagde ikke til sig selv:
“Det er ikke mit problem.”
Eller, med tanke på det der lige
var sket i Egypten:
“Sker det her virkelig igen?
Den her gang blander
jeg mig altså ikke.”
Nej, han rejste sig, forsvarede dem
og vandede deres hjord.
Der står ikke noget i beretningen om
at Moses præsenterede sig selv -
- eller forklarede hvem han var.
Han var bare en tilfældig mand
der lige var der.
Læg mærke til hvordan kvinderne
omtalte ham, i vers 18-20.
Der står her: “Da de kom hjem
til deres far, Reuel, udbrød han:
‘Hvordan kan det være at I er
kommet så hurtigt hjem i dag?’
De svarede: ‘Der var en egypter
der reddede os fra hyrderne -
- og han trak endda vand op for os
og vandede hjorden.’
Han spurgte sine døtre:
‘Men hvor er manden?
Hvorfor tog I ham ikke med?
Gå ud og hent ham så han kan
spise sammen med os.’”
Så de vidste ikke engang hvad han hed,
det var bare “en egypter”.
Men som vi kan se i vers 21,
så resulterede Moses’ venlighed i -
- at han fik et sted at bo,
en familie og et nyt liv.
Jehova havde ikke forladt Moses.
Han så et villigt hjerte,
en mand med medfølelse -
- og som var villig til at hjælpe andre,
også når der ikke var nogen der så det.
Det var nogle kvaliteter
der senere ville hjælpe Moses -
- til at blive en modig
og loyal leder for Jehovas folk.
Så hvad kan vi lære som I kan
tage med videre ud i jeres opgaver?
Vi skal se på tre ting.
For det første:
Vær en der hjælper og styrker andre.
Moses så et behov og gjorde noget.
På Gilead er I blevet oplært
til at se under overfladen.
Det kan være at en I arbejder
sammen med -
- virker bekymret eller er lidt stille.
Måske er der nogen der har
lidt svært ved tjenesten.
I har fået redskaberne til
at kunne hjælpe på en god måde.
Måske kunne du læse
et opmuntrende bibelvers for ham -
- lytte til ham eller bede for ham.
Ved at gøre det kan vi alle være
med til at sørge for vand til hjorden.
Husk: I skal ikke bare tilbage
til en opgave eller et land.
I skal tilbage til
jeres brødre og søstre.
Og det I gør, kan være med til
at styrke dem.
Her er den anden ting vi kan lære:
Lad ydmyghed være drivkraften
til at hjælpe andre.
Moses forsvarede ikke bare kvinderne,
han vandede også deres hjord.
Han gjorde altså mere end bare sin
pligt, han gjorde alt hvad han kunne -
- og viste at han var til at regne med.
Mange af jer søstre i den her klasse
har gjort det samme -
- ikke bare i den seneste tid
men i årevis.
I har vist mod og ydmyghed
ligesom Moses.
Nogle af jer flyttede til områder
med større behov for forkyndere.
Måske lærte du et svært sprog -
- eller begyndte din beteltjeneste
som commuter -
- hvor du hjalp til et par dage om ugen,
enten på et afdelingskontor -
- eller på et oversættelseskontor.
Og måske gjorde du det selvom du
havde nogle svære omstændigheder.
Og det var aldrig for selv
at få noget ud af det.
Det var ikke for at få
en særlig stilling eller få ros -
- eller kunne komme på Gilead en dag.
Nej, du gjorde det fordi du elsker
Jehova og dine brødre og søstre.
Den ydmyge måde at tjene på
er ikke gået ubemærket hen.
Dit gode eksempel
har uden et eneste ord -
- motiveret dine brødre og søstre
til ydmygt at hjælpe andre.
Og Jehova værdsætter
sådan en tjeneste -
- og det gør dine brødre og søstre også.
Så bliv ved med at hjælpe andre
med sådan en ydmyghed -
- med dyb kærlighed
og med en stærk tro.
En tredje ting vi kan lære:
Hjælp andre selv når du føler dig svag.
Moses havde ikke
perfekte omstændigheder -
- da han hjalp kvinderne ved brønden.
Han var på flugt.
Han havde ikke nogen
klare anvisninger -
- ikke noget socialt netværk -
- og ingen idé om
hvad der ville ske med ham.
Men på trods af den svære situation
han var i, valgte han at hjælpe andre.
Han rejste sig op og gav hjorden vand.
Og det er en meget vigtig morale -
- for der vil være tidspunkter
i vores opgave -
- hvor det at hjælpe andre
ikke vil være let.
Det kan være når vi prøver
at navigere i en ny kultur -
- lære et nyt sprog
eller tilpasse os en ny afdeling.
Det kan også være når noget
griber ind i vores åndelige rutine -
- eller at vi føler at ingen
lægger mærke til det vi gør.
Det kan være når vi bliver misforstået -
- eller får vejledning
af en jævnaldrende -
- eller måske en der er endnu yngre,
det kan være ydmygende -
- eller når vi føler os helt udkørte -
- savner vores familie
eller kæmper med helbredet.
I sådan nogle situationer
er det fristende at trække sig tilbage.
Men Moses’ eksempel minder os om -
- at vi kan styrke andre
og gøre en forskel for dem -
- selv når vi føler os svage.
Jehova forventer ikke
at vi er fuldkomne.
Han glæder sig over at vi er
villige til at gøre noget, især -
- når vi føler os utilstrækkelige.
Så når din opgave føles tung -
- når du ikke har så meget overskud,
eller når du ikke føler dig værdsat -
- så husk 2. Korinther 12:10:
“Når jeg er svag, er jeg nemlig stærk.”
Vi må altid huske at selv de små ting
vi gør for andre -
- kan udrette meget
fordi Jehova kompenserer -
- for vores manglende styrke.
Så hvad kan vi tage med
fra den her beretning om Moses -
- og hvad kan I tage med når nu
I skal ud i jeres nye opgaver?
Her var Moses ikke leder for en nation.
Han udførte ikke mirakler.
Han var bare en mand i en svær
situation der valgte at hjælpe andre.
Og det valg gjorde en forskel.
Så husk at styrke og hjælpe
dine brødre og søstre.
Din stærke tro
kan opmuntre dem omkring dig.
Og vær ydmyg når du hjælper andre.
Den kærlighed du viser,
selv i det skjulte, har stor betydning.
Og vær altid klar til at hjælpe,
også når du føler dig svag -
- for selv det du gør når du har det
svært, gør en stor forskel for andre.
Og den her indstilling bliver meget
godt beskrevet i Galaterne 6:10.
Galaterne 6:10.
Der står: “Lad os derfor -
- så længe vi har mulighed for det,
gøre godt mod alle -
- men især mod dem der er
vores brødre og søstre i troen.”
Det der står her,
har I allerede vist at I er gode til.
I viser på mange måder
at I elsker jeres brødre og søstre.
Og efter at I nu har fået
den her fantastiske oplæring -
- er I blevet endnu mere motiveret
til at hjælpe andre.
Så når muligheden opstår -
- er du så villig til
at sørge for vand til hjorden -
- selv hvis det er uventet,
ubelejligt eller andre ikke ser det?
Ja, for du skal ikke gøre det alene.
Jehova ser det du gør,
han værdsætter det -
- og han vil give dig al den styrke
du skal bruge -
- for at kunne blive ved med
at hjælpe andre.

Peter Price: Er du villig til at hjælpe med at vande hjorden? – Gileadafslutning for den 158. klasse