JW subtitle extractor

Han havde stor indflydelse på folk.
Både da han levede og efter sin død.
Hvad kan vi lære af Johannes Døber
og det ry han efterlod sig?
Lad os se på det. Slå op i Johannes 3.
Her skal vi læse vers 27 og 28.
Johannes 3:27, 28:
“Johannes svarede: ‘Et menneske
kan ikke gøre noget som helst -
- hvis han ikke har fået det fra himlen.
I kan bevidne at jeg sagde:
Jeg er ikke Kristus -
- men jeg er blevet sendt
i forvejen for ham.’”
Her taler Johannes til sine disciple -
- og han understreger
en meget vigtig pointe -
- noget han også tidligere
havde nævnt i Lukas 3:16 -
- om at han havde en opgave
som han skulle udføre.
Han sagde her at han ikke kan gøre
noget hvis ikke han har fået det.
Han fortæller selv at han
var “blevet sendt i forvejen”.
Så han havde fået en opgave.
Der skulle ske noget stort,
men han havde en lille del.
Hvad gik det ud på?
Jo, hans forældre kendte til
hans opgave før han blev født.
Hans far fik det at vide.
Han skulle være den
stemme der “råber i ørkenen” -
- som Esajas havde forudsagt.
Og det var ham Malakias talte om
da han nævnte “profeten Elias”.
Men hvor skulle den her profet
så udføre sin opgave -
- som jo var ret vigtig?
For man tænker måske:
“Jerusalem er da et meget godt sted.”
Men nej.
Der hvor Johannes skulle tjene
som profet, var i ørkenen.
Han var den stemme
der “råber i ørkenen”.
Han var nasiræer, og der kunne godt
have været forskellige ting -
- som kunne have fristet ham,
men som han måtte modstå.
Han måtte fokusere på sin tjeneste.
Der var for eksempel ting i hverdagen -
- som han ikke kunne nyde
ligesom andre kunne -
- for at han kunne udføre sin opgave.
Men hvad var det Johannes skulle gøre?
Han var profet, men han udførte ikke
nogen tegn, han udførte ikke mirakler.
Han gjorde faktisk noget
der var meget større.
Det var forudsagt at han skulle -
- “få fædres hjerter
til at blive som sønners”.
Loven var en “opdrager
der førte … til Kristus”.
Johannes’ opgave var at føre
nationen tilbage til Jehova -
- så de kunne tage imod Messias.
Det vi kan lære af Johannes Døber,
det du kan lære, er:
Hold dig til din opgave,
bliv på din plads -
- acceptér at du har fået den opgave
du har fået og gør dit bedste.
Lad os læse videre her i Johannes 3.
Læg mærke til vers 29 og 30.
Det er Johannes’ svar på noget
af det hans disciple sagde til ham.
De sagde:
“Alle kommer til ham”, altså Jesus.
Så Johannes’ disciple brød sig ikke om
at deres lærer kom på andenpladsen.
Men læg mærke til
Johannes Døbers svar i vers 29.
Her bruger han en illustration:
“Den der har bruden, er brudgom.
Men brudgommens ven,
som står ved siden af -
- føler stor glæde når han hører
brudgommens stemme.
Så jeg er meget glad nu.”
Det der gjorde Johannes glad -
- var at udføre den opgave
Jehova havde givet ham.
Man ser tydeligt hvor ydmyg han var.
Der var ikke nogen
konkurrence med Jesus.
Det at Jesus havde en større opgave -
- betød ikke at hans opgave
ikke var vigtig.
Johannes var tilfreds
med den opgave han havde.
Og tilfredshed kommer af
ydmyghed og af taknemmelighed.
Lær at glæde dig sammen med andre,
men også på andres vegne.
Læg mærke til hvordan han
fortsætter i vers 30:
“Han vil blive større,
men jeg vil blive mindre.”
“Blive mindre.”
Johannes var altså klar over
at hans opgave med tiden -
- ville aftage lidt efter lidt.
Hans særlige tjeneste
havde en begyndelsen -
- og den ville få en slutning.
Når vi forstår og husker på
at alting kan have en ende -
- og vi er tilfredse med opgaver
hvor vi støtter andre -
- vil vi kunne bevare vores indre fred.
Johannes vidste at hans tjeneste
ville slutte på et tidspunkt -
- men det er ikke sikkert
han vidste hvornår.
Hans opgave nåede sit højdepunkt
da Jesus blev døbt -
- og det skete omkring
seks måneder inde i hans opgave.
Efter yderligere seks måneder
blev han fængslet af Herodes Antipas.
Og der sluttede det.
Eller gjorde det? Slå op i Markus 6.
Markus 6:20.
Der står noget interessant her
om Johannes da han sad fængslet.
Vers 20 siger: “Herodes havde nemlig
stor respekt for Johannes -
- som han vidste var en retfærdig og
hellig mand, så han beskyttede ham.
Efter at han havde hørt på ham, var han
meget i tvivl om hvad han skulle gøre.
Han var dog stadig glad for
at lytte til hvad han havde at sige.”
Så det ser ud til Herodes
godt kunne lide Johannes.
Han kunne godt lide at lytte til ham.
Han anerkendte at Johannes
ikke var en helt almindelig mand.
Men hvorfor?
Hvad var det Johannes sagde til ham?
Til Herodes Antipas?
Han har helt sikkert udnyttet
muligheden til at tale sandt.
Det handlede ikke om hvad Herodes
kunne gøre for Johannes -
- men om hvad Johannes
kunne gøre for Herodes.
Han var stadig en stemme der råber
i ørkenen. Hvad gjorde han?
Han prøvede at hjælpe
Herodes Antipas til at angre -
- opnå Guds barmhjertighed,
tage imod Kristus og leve.
Johannes var stadig en stemme
der råber i ørkenen.
Så der kan ske forandringer i dit liv.
Men sørg for altid at tale sandt -
- og hold dig loyalt
til den opgave du har fået.
Det ser ud til at Jesus, i hvert fald
ud fra det vi kan se i Bibelen -
- det ser ud til at han sagde
mere om Johannes Døber -
- efter at hans tjeneste var slut,
end han gjorde før han døde.
Men læg mærke til
hvad han sagde om Johannes -
- cirka et år efter
han var blevet fængslet.
Matthæus 11.
Matthæus 11:7:
“Da de var gået, begyndte Jesus at tale
til de mange mennesker om Johannes:
“Hvad gik I ud i ørkenen for at se?
Et siv der bevæger sig i vinden?”
Et siv? Det var det mest almindelige
man kunne se langs Jordanfloden.
Hvad er det Jesus siger her?
Johannes var ikke nogen
almindelig mand.
Folk der tog ud for at se ham,
så noget helt særligt.
Der er grænser for hvad man
vil gøre for en almindelig mand -
- men her flokkedes mennesker
ud i ørkenen for at se Johannes Døber.
Ja, han var virkelig noget helt særligt.
Bevægede han sig i vinden
og svajede frem og tilbage?
Nej, Johannes var fast. Han var stabil.
Og prøv at se i vers 11.
Jesus havde mere at sige om ham:
“Jeg siger jer, blandt dem
der er født af kvinder -
- er der ikke fremstået nogen større
end Johannes Døber.”
Johannes’ tjeneste sluttede.
Og i modsætning til sådan nogle
som Elias og Moses -
- sluttede hans opgave
ikke med stor ære.
Han blev henrettet under et år efter
at Jesus havde sagt det her.
Og det minder os
om noget meget vigtigt.
En opgave som vi elsker, kan slutte.
En opgave vi har ofret rigtig meget for.
Og det kan være at folk husker dig
og taler godt om dig -
- men at du aldrig hører om det.
Og det er okay, for det var ikke
derfor du gjorde det.
Men dit gode eksempel
kan påvirke folk længe efter.
Lad os læse et sidste vers. Vi skal læse
noget Jesus sagde i Johannes 10.
Johannes 10.
I vers 39 ser vi at Jesus er gået.
Fordi nogle var ude på
at slå ham ihjel, tog han videre.
Vers 40 siger at han tog over
på den anden side af Jordanfloden -
- til hvor Johannes havde døbt.
Og vi husker fra skolen
at det var et særligt sted for Jesus.
Det mindede ham om Johannes
og det arbejde han udførte.
Det mindede ham om hans ven.
Men prøv så at se i vers 41 og 42:
“Mange kom til ham og sagde:
‘Johannes udførte
ikke et eneste mirakel -
- men alt hvad han sagde
om denne mand, var rigtigt.’
Og mange fik tro på Jesus dér.”
Stemmen i ørkenen, Johannes’
gode eksempel, påvirkede stadig folk.
Det var på grund af det Johannes havde
udrettet at de nu kunne tro på Jesus.
Hans tjeneste, hans glæde,
selv hans død -
- var noget helt særligt
og lærer os noget vigtigt: -
- at vi må tjene Jehova loyalt
med tilfredshed og glæde -
- uanset hvilken opgave vi får -
- uanset hvor lang
eller hvor kort den må være.
Hans eksempel er værd at studere,
værdsætte og efterligne.
Jesus sammenlignede Johannes Døber
med “en brændende og lysende lampe”.
Fuld af hellig ånd skinnede han.
Han viste vejen
og ledte folk til Kristus -
- til Guds herlighed.
Det er hvad vi kan lære af det største
ufuldkomne menneske der har levet.

Trent Lippold: Det største ufuldkomne menneske der har levet – Gileadafslutning for den 158. klasse