JW subtitle extractor

Velkommen til JW Broadcasting.
Nogle gange kommer vi
ud for situationer -
- vi slet ikke aner
hvordan vi skal håndtere.
Hvordan kan vi få
kontrol over vores følelser -
- når vi ikke har nogen kontrol
over vores omstændigheder?
Vi skal også dykke ned i Jonas’ Bog -
- og lære noget vigtigt
om loyal kærlighed.
Rigdom og berømmelse
kan virke meget tillokkende.
Vi skal høre fra en søster der skulle
vælge mellem et liv i rampelyset -
- og et liv med Jehova.
I vores musikvideo
vil vi se hvordan nogle af vores -
- brødre holder deres tro stærk
mens de sidder bag tremmer.
Det her er JW Broadcasting.
“Lad ikke jeres hjerte
blive foruroliget.”
Det var noget Jesus sagde
til sine apostle lige efter -
- at havde fortalt at han ikke
ville være hos dem ret meget længere.
Han kunne sikkert se hvor kede af det
og chokerede de var.
Det var derfor han sagde de ord
der står i Johannes 14:1:
Bibelen beskriver ofte
den her onde verden -
- som et uroligt hav
med voldsomme bølger.
Og er det ikke også sådan
det føles nogle gange?
Så snart vi er ovre én bølge af
dårlige nyheder, så kommer den næste!
Bekymringer over det der sker
i verden og på det personlige plan -
- kan dræne os
for følelsesmæssig energi.
Og når dagen er slut,
hører vi ofte os selv eller andre sige:
“Jeg har ikke mere at give af.”
Hvordan kan Jesus’ ord til apostlene
hjælpe os til at disponere -
- over vores energi rent
følelsesmæssigt på en god måde?
Lad os bryde verset op i to dele
og se på hvad vi kan bruge det til.
Vi kan starte med den første del:
“Lad ikke jeres hjerte
blive foruroliget.”
Ved at sige “lad ikke” -
- viste Jesus apostlene at de havde
en vis kontrol over deres følelser.
De kunne vælge om de ville lade deres
hjerte blive foruroliget eller ej -
- det var op til dem.
Det er jo sådan at følelser
er forbundet med det vi tænker på.
Ofte får vi en følelse fordi en person -
- en ting eller en begivenhed
vækker et minde hos os.
Så når Jesus siger “lad ikke” -
- betyder det at vi må gøre noget
for at styre vores tanker.
Hvis for eksempel vi tænker over noget
der er trist, så bliver vi triste.
Og hvis vi tænker på noget
vi er bange for, så bliver vi nervøse.
Vores sind kan sammenlignes med
et stort hus med masser af værelser.
Hvert værelse repræsenterer noget
der er sket i vores liv -
- og når vi går ind i det værelse,
kan vi huske og mærke -
- alle de følelser vi havde
på det tidspunkt.
Apostlene var i det der åh nej,
Jesus er snart væk-værelse -
- og det var fyldt
med sorg og bekymring.
Men det Jesus sagde mindede dem om -
- at de kunne tage styringen
over deres følelser.
De kunne enten vælge at bruge al deres
følelsesmæssige energi på deres sorg -
- eller de kunne vælge at fokusere
på deres tro på Jehova og Jesus.
Sådan kan det også være for os.
Man kan faktisk ofte styre sine følelser
ved at vælge hvad man vil tænke på.
Nogle gange bliver vi ligesom apostlene
skubbet ind i et mørkt værelse -
- fyldt med sorg og bekymring.
Men vi må huske:
Vi er kun på besøg der.
Det er ikke et sted vi skal slå os ned.
Noget andet vi kan gøre for ikke
at lade vores hjerte blive foruroliget -
- er at tænke over hvad vi bruger
vores følelsesmæssige energi på.
I Esajas 55:2 står der:
Ligesom man aldrig ville bruge penge
på brød der ikke er brød -
- vil vi heller ikke bruge vores energi
på noget der ikke giver mening.
Man kan sammenligne
det med hvis du nu -
- fik 100 kroner til at købe
mad for på en dag -
- og du så brugte 80 kroner
på morgenmaden.
Jamen så vil der ikke være så meget
tilbage til frokost og aftensmad, vel?
Vi har også kun en vis mængde
følelsesmæssig energi hver dag.
Vi bliver nødt til at være opmærksomme
på hvordan vi bruger den.
Hvor bruger du
din følelsesmæssige energi?
Spørg dig selv: “Bruger jeg hele tiden -
- følelsesmæssig energi
på noget der ikke er nødvendigt?”
Forestil dig at nogen kører ind foran
dig og snupper din parkeringsplads -
- eller at nogen behandler dig
uretfærdigt eller skuffer dig.
Man kan blive meget frustreret
over den slags ting -
- og komme til at bruge
en masse energi på det.
Men så kan man overveje: “Er det smart
at bruge så mange kræfter på det?
Bruger jeg en masse
af min daglige mængde -
- følelsesmæssige energi på noget
som ikke er noget værd?”
Ville du give nogen din pung
fyldt med penge og sige:
“Tag det du har lyst til”?
Hvis det er en du elsker
og har tillid til, så måske.
Men ellers ville du sikkert
aldrig lade dem tage noget.
På samme måde passer vi på
vores følelsesmæssige energi -
- så vi først og fremmest bruger den
på det der betyder mest for os:
Vores familie, vores brødre og søstre -
- og især vores forhold
til vores Skaber, Jehova.
Sociale medier, politik,
samfundsproblemer, film og så videre -
- vil hellere end gerne
sluge alle vores kræfter.
Vi rækker dem ikke bare vores
følelsesmæssige energi og siger:
“Her, tag det du har lyst til.”
For hvis vi gjorde det,
ville vi ende med ikke -
- at have noget som helst tilbage
til de mennesker vi elsker.
Når vi bruger vores
følelsesmæssige energi -
- på de mennesker og de ting
som virkelig betyder noget -
- så har vi fundet nøglen
til ægte lykke.
Mange prøver at finde lykken
ved at være egoistiske -
- og kun tænke på sig selv
og bruge penge på sig selv.
Men egoisme kan ikke gøre os lykkelige.
Jesus sagde at “der er større
glæde ved at give”.
De kloge ord kan lære os
meget om hvordan vi kan -
- bruge vores følelsesmæssige
energi på en god måde.
Man kan tænke på lykke sådan her:
Lykke er et biprodukt af at elske andre.
Hvis nu man laver et bål,
hvad er så biproduktet?
Varme og lys.
Man kan ikke sige at man gerne vil have
varme og lys uden først at lave et bål.
Du må gøre det der skal til
for at lave bålet -
- og det biprodukt du så får tilbage,
er varme og lys.
Når vi investerer kræfter i
at vise andre kærlighed -
- så vil biproduktet vi får tilbage,
være den varme følelse af lykke.
Jesus’ ord “lad ikke
jeres hjerte blive foruroliget” -
- lærer os altså
at vi har en vis kontrol.
Vi kan påvirke vores følelser i en
positiv retning ved det vi tænker på -
- og vi kan vælge at bruge vores
energi klogt på vores familie -
- på vores brødre og søstre og på
det vigtigste, vores forhold til Jehova.
Lad os nu se på den anden del
af Johannes 14:1.
Jesus kom med opfordringen:
Læg mærke til at Jesus
ikke bare sagde, “hav tro” -
- som om det var et begreb for sig selv
uden at være forbundet med noget.
Han koblede direkte tro
sammen med ham selv og Jehova.
Så når du er bange og ked af det,
så husk at Jehova og Jesus er tæt på.
De arbejder på at løse
problemerne permanent.
Det er som om de er i et værelse
lige ned ad gangen.
Du kan løbe derhen når som helst
ved at bede og meditere.
Tillid til at Jehova kan og vil
fikse det der er galt -
- kan trøste og berolige os.
Jesus vidste at vi har en tendens
til at tro at vi skal ordne alting selv.
Han sagde i bjergprædikenen:
“Hold op med at bekymre jer.”
Hvorfor?
Fordi “jeres Far i himlen ved
at I har brug for alt det”.
Tror du på at Jehova ser dig,
og at han ved hvad du har brug for?
Den tro vil hjælpe dig
til ikke at blive foruroliget.
Vi giver os selv endnu mere uro
hvis vi prøver -
- at løse de problemer som vi egentlig
burde overlade til Jehova.
Kan du for eksempel fjerne fattigdom?
Kan du fjerne alderdom?
Krige? Kriminalitet? Uroligheder?
Når vi tænker på det på den måde,
kan vi godt se -
- at det er jo ikke nogle
problemer vi kan løse.
Vi ved at Jehova og Jesus nok skal
løse dem ved hjælp af Guds Rige.
Ja, tro på Jehova og Jesus -
- er den bedste måde vi kan
genvinde balancen på -
- når vi oplever noget svært
eller får dårlige nyheder.
Jeg har nogle gange været meget
bekymret for det vores venner -
- andre steder i verden bliver udsat
for, for eksempel i Rusland og Eritrea.
Sådan har du sikkert også haft det.
Det er noget der kan påvirke os meget.
Hvordan kan vi undgå at vores hjerte
bliver foruroliget som Jesus sagde?
Jeg synes det hjælper
at spørge mig selv:
“Har menigheden gjort hvad de kan?
Har Afdelingskontoret
og Hovedkontoret gjort hvad de kan?
Har jeg bedt for dem?”
Hvis jeg kan svare
ja til det, siger jeg:
“Jehova, vi har gjort alt hvad vi kan.
Nu er det op til dig.”
Salme 112:7 beskriver hvordan
en retfærdig person -
- håndterer dårlige nyheder.
Så hvad må vi gøre
hvis vi får dårlige nyheder?
Stole på at Jehova vil hjælpe os
med sin hellige ånd.
Når vi føler os følelsesmæssigt
udkørt, må vi huske -
- at Jehova har lovet at han vil give os
“den kraft som er ud over det normale”.
Hav tillid til at han vil
holde det løfte over for dig.
Når vi fortæller Jehova
hvordan vi har det, lytter han -
- og han vil give os styrke til
at klare det følelsesmæssige pres.
Det betyder ikke nødvendigvis
at han fjerner problemet.
Men han vil i hvert fald
give os styrke til at holde ud.
I Romerne 12:11 bliver vi opfordret til
at være “brændende i ånden”.
Og apropos brændende
så vil jeg gerne vise jer -
- en type sten som kan
noget helt særligt.
Når man lyser på den med en UV-lygte,
ser det ud som om den brænder.
Normalt ser den ikke
ud af noget særligt.
Men med UV-lys lyser den
nærmest op som gløder fra et bål.
Det er sådan det er
når Jehovas ånd virker på os.
Jehova bruger sin hellige ånd til
at give os ny styrke hver eneste dag.
Man kan sige at han hjælper os
til at lyse op indefra.
Det er ligesom et lille barn der vågner
om natten og er blevet bange.
Hvor løber barnet så hen? Ind på
mor og fars værelse. De kan trøste!
Bøn er den måde vi løber ind
på Jehovas værelse -
- og fortæller hvordan vi har det.
Han er altid klar til at trøste os
med sin ånd -
- Bibelen og vores brødre og søstre.
Han lyser på os, så at sige, og giver os
“den kraft som er ud over det normale”.
Når vi kommer ud for noget
der tynger vores hjerte -
- så husk at det ikke
er det eneste værelse i huset.
Når du beder til Jehova
og læser i Bibelen -
- så forestil dig at Jehova
tager dig i hånden -
- og bruger tid sammen med dig
i nogle af de andre værelser i huset.
Du er i værelset med sorg; han tager
dig med til opstandelsesværelset.
Er du syg?
Til værelset med perfekt helbred.
Ked af det du har gjort galt-værelset?
Til tilgivelsesværelset.
Kan du forestille dig hvordan
apostlene har haft det -
- da de så at Jesus var blevet oprejst?
Sikke en forskel fra at have været i
Jesus forlader os-værelset -
- til nu at være i
Jesus er tilbage-værelset.
Deres tro på Jehova
og Jesus blev belønnet.
Lad os prøve at opsummere noget
af det vi har lært af Jesus’ ord -
- i Johannes 14:1.
Udtrykket “lad ikke jeres
hjerte blive foruroliget” -
- viser at vi kan vælge
at påvirke vores følelser -
- i en positiv retning
ved det vi tænker på.
Og at vi må bruge vores
følelsesmæssige energi -
- på det der betyder noget:
vores familie, vores brødre og søstre -
- og som det vigtigste,
vores forhold til Jehova.
Jesus sagde også hvad der kunne
hjælpe os til ikke at blive foruroliget:
“Tro på Gud, og tro på mig.”
Stol på at Jehova og Jesus
kan fikse det vi ikke kan.
For hver ting der kan
presse os følelsesmæssigt -
- har Jehova en permanent løsning.
Indtil da må vi have tillid til
at Jehova vil give os -
- “den kraft som er
ud over det normale” -
- så vi kan klare den her
unormale verdens problemer.
Så næste gang du føler dig
udkørt rent følelsesmæssigt -
- så meditér over det
Jesus sagde i Johannes 14:1:
Jonas tjente Jehova, men han havde
brug for at lære at stole på ham.
Og da han gjorde det, blev det meget
lettere for ham at styre sine følelser.
Lad os se hvad mere
vi kan lære af Jonas -
- i det næste afsnit af
“Find skjulte skatte”.
Ej Far, videoen om Jonas
er bare min yndlings. Den er så god!
Ja, videoen kan lære os rigtig meget.
Men hvis vi bruger Bibelen, kan vi lære
endnu mere ved at stille spørgsmålet:
Hvad lærer det her mig om Jehova?
- Åh ja, det skriver jeg lige ned.
- Var der noget du lagde mærke til?
Jehova var tålmodig
og god til at tilgive.
Ja, han var meget tålmodig -
- og han gav Jonas mulighed
for at arbejde med sin tro.
I kapitel 3, vers 1,
giver Jehova ham en chance til.
Han beskyttede også Jonas
selvom han havde begået fejl -
- og var venlig mod ham
da han skulle ændre indstilling.
Vildt at Jehova blev ved med
at hjælpe Jonas.
Ja, og det er faktisk fordi
Jehova har loyal kærlighed.
- Kan du huske hvad det betyder?
- Hmm, ikke helt.
Okay, men så er der et tip mere:
Vi må undersøge ord vi ikke kender.
Skal vi ikke slå det op
i ordforklaringen?
Prøv at skrive “loyal kærlighed”
i søgefeltet i Bibelen.
Kan du se der er et link
til ordforklaringen?
- Nåå ja.
- Vil du prøve at læse det?
Loyal kærlighed er “en kærlighed
der udspringer af både pligtfølelse -
- troskab, loyalitet
og dyb hengivenhed”.
Det var sådan Jehova var over for Jonas.
Jehova hjælper sine venner
fordi han elsker dem.
Men det forstod Jonas ikke.
Selvom han oplevede stormen,
var tre dage inde i fisken -
- og så folk i Nineve vende om,
tænkte han mest på sig selv.
Da Jehova lod alle de her
mennesker overleve, blev Jonas sur.
Måske følte han at han
så ud som en profet der løj.
Efter alt det ville han hellere have
at dem i Nineve skulle dø -
- end at nogen troede
noget dårligt om ham.
Det var ikke Jonas’ bedste øjeblik.
- Men hvordan håndterede Jehova det?
- Bedre end jeg ville have gjort.
Men Jonas’ måde at reagere på
gjorde ham ikke til et dårligt menneske.
Så Jehova bruger flaskegræskarplanten
til at lære ham noget.
Se hvad der står i kapitel 4, vers 6.
Der står at Jehova gav Jonas planten
så han kunne få skygge og få det bedre.
Det var flot når man tænker på
hvordan Jonas havde opført sig.
Der står også at
“Jonas blev meget glad”.
Så vi kan altså se
at Jehovas loyale kærlighed -
- fik Jonas’ indstilling
til at ændre sig lidt.
- Nu kunne Jehova arbejde med ham.
- Ja, han er klar til at lære noget nyt.
Ja, Jehova sender en lille orm
der skulle dræbe planten -
- ikke et menneske, bare en plante.
- Hvordan reagerer Jonas?
- Så bliver han sur igen.
Og det er så nu
Jehova slår pointen fast.
Det er der sker
i vers 10 og 11, er episk!
Dér spørger Jehova Jonas:
Hvis du har ondt af den her plante -
- skulle jeg så ikke have ondt af alle
de mennesker og dyr der er i Nineve?
Det er slutningen på Jonas’ bog.
Han lod altså Jehova få det sidste ord.
Jonas havde forstået pointen -
- og han havde lært at se
mennesker som Jehova ser dem.
Det er vildt at Jehova
blev ved med at hjælpe Jonas.
Uanset hvad Jonas gjorde,
viste Jehova ham loyal kærlighed.
Var der andre Jehova viste kærlighed
eller var det bare Jonas?
Lad os prøve at gøre det der står
i bogen “Efterlign deres tro”:
“Brug din fantasi og dine sanser.
Prøv at føle hvad de bibelske
personer følte, og at se det de så.
Sammenlign den måde
de reagerede på … -
- med den måde du sikkert
ville have reageret på.”
Kan du forestille dig hvad Jonas
har følt, da han så de her sømænd -
- råbe til deres guder, og han vidste
at de ikke ville få nogen hjælp?
Selvom Jonas havde sagt til dem
at det var hans skyld -
- havde de ikke lyst til
at smide ham over bord.
De gjorde hvad de kunne
for at redde ham.
Sømændene tjente ikke Jehova, men
Jehova viste Jonas at de havde nogle -
- gode egenskaber, og også
hvor hjælpeløse og bange de var.
Tror du Jonas begyndte at se
sømændene som Jehova så dem?
- Hmm.
- Lad os tænke lidt dybere over det.
Hvorfor sendte Jehova Jonas til en
fremmed nation som ikke tilbad ham?
Måske for at give ninevitterne en chance
så de kunne lære ham at kende.
Så hvem var det altså
Jehova viste kærlighed?
Han viste Jonas loyal kærlighed.
Men når jeg tænker nærmere over det -
- viste han også ninevitterne
og sømændene kærlighed.
Det er helt rigtigt.
Og når Jonas får livet igen -
- så finder han ud af at Jehova
brugte den værste tid i hans liv -
- til at lære mennesker
noget om sin egen søn.
Hvordan tror du Jonas kommer til
at føle når han finder ud af at Jesus -
- nævnte ham og endda
sammenlignede sig selv med ham?
Wow!
Jehova er det bedste eksempel
i at vise kærlighed.
Hvordan kan vi bruge det her
og efterligne Jehova?
Det første jeg kommer til at tænke på,
er at gå fra hus til hus.
Skal jeg være helt ærlig, er det
ikke det jeg er mest glad for.
Det er irriterende
når folk ikke vil høre.
Men så minder jeg mig selv om at det
vigtigste ikke er hvad jeg tænker.
Jeg vil gerne efterligne Jehova og blive
ved med at prøve at hjælpe andre.
Hvor er jeg stolt af dig,
og det en god tanke -
- som viser at du forstår
hvad der er vigtigst.
Jeg husker situationer hvor jeg har fået
en opgave jeg følte var alt for stor.
Min første reaktion
er ikke altid den bedste.
Så siger jeg noget jeg fortryder og får
det virkelig dårligt med det bagefter.
Men vi ved at Jehova
ikke bliver ved med at huske på det.
Han ser hvem vi er indeni,
og hjælper os med at vokse åndeligt.
Vildt at man kan lære
så meget ved at spørge:
“Hvad lærer det mig om Jehova?”,
undersøge ord man ikke kender -
- og bruge sin fantasi.
Og der er så meget mere!
Hvad lærer vi hvis vi
forestiller os at vi var Jonas -
- helt alene inde i fiskens mave
og bad Jehova om hjælp?
Hvad lærer det os at det
at forkynde for ninevitterne -
- slet ikke var så slemt
som Jonas havde forestillet sig?
Prøv lige at se det her
der står i kapitel 4.
Sikke nogle gode pointer der kom frem!
Jonas’ reaktion betød ikke
at han var et dårligt menneske.
Du kan sikkert finde
mange flere skatte -
- når du læser om Jehovas kærlighed
til Jonas og ninevitterne.
Over hele jorden
glæder menighederne sig til -
- når de får et helt særligt besøg,
nemlig besøget af -
- kredstilsynsmanden og hans hustru,
hvis han er gift.
Følg godt med når vi nu skal se en video
om hvordan den ordning begyndte.
Det er altid noget helt særligt
for Jehovas Vidner i hele verden -
- når kredstilsynsmanden
kommer på besøg.
Ugen er fyldt med forkyndelse -
- opmuntrende foredrag
og hyggeligt samvær.
Vi skal se på hvordan ordningen med
kredstilsynsmænd har udviklet sig -
- i det her afsnit af
“Vores levende historie”.
Allerede i det første århundrede
blev mænd som Paulus -
- Barnabas og Timotheus sendt ud
som rejsende tilsynsmænd -
- for at opmuntre menighederne.
I 1894 gjorde Jehovas organisation
noget lignende -
- da man begyndte at sende
repræsentanter ud for at besøge -
- og opmuntre grupper
af Bibelstudenter.
Dengang kaldte man
de brødre pilgrimme.
De rejste rundt
fra menighed til menighed -
- og brugte 1-2 dage
sammen med hver gruppe -
- for at give dem åndelig opmuntring.
Rejser på den tid
var alt andet end lette.
Edward Brenisen, en af de første
pilgrimme, skulle besøge en gruppe -
- i et afsidesliggende område
i det vestlige USA.
Turen begyndte med tog
og så med diligence hele natten.
Den sidste del af rejsen
foregik i en stiv -
- og ukomfortabel hestevogn
op gennem bjergene.
Pilgrimme skulle være
dygtige undervisere -
- men de skulle også være ydmyge, for
eksempel ligesom Alexander Graham.
Han var en meget entuasiastisk taler -
- men nogle gange var hans
foredrag lidt, ja, lidt langtrukne -
- for de kunne vare flere timer.
Da bror Russell blev gjort
opmærksom på det -
- skrev han et brev til bror Graham
med nogle gode råd:
“Jeg forstår din kærlighed, kære bror-
- og kender din begejstring
og at du velsagtens glemmer tiden -
- når du taler om de dyrebare ting
som fylder dit hjerte.”
Bror Graham tog imod rådet og blev
en elsket og respekteret pilgrim -
- der holdt nogle spændende
og knap så lange foredrag.
Dengang var pilgrimmenes vigtigste
opgave at være rejsende talere.
Men det ændrede sig i 1920’erne.
Nu skulle de føre an i forkyndelsen
fra hus til hus under deres besøg.
På dansk blev de kaldt kredsdirektører
og derefter rejsende kredstjenere.
Det understregede at deres opgave
var at betjene og støtte brødrene.
Men så skete der igen noget nyt.
I 1930’erne prøvede modstandere
at standse forkyndelsesarbejdet.
Derfor arrangerede nogle menigheder
særlige forkynderkampagner -
- for at støtte hinanden.
Det skabte et stærkt sammenhold
blandt brødrene og søstrene.
For at blive mere organiserede
oprettede man zoner -
- med omkring 20 menigheder i hver.
Og hver menighed fik regelmæssigt
besøg af en zonetjener.
Der blev også arrangeret zonestævner,
det vi i dag kender som kredsstævner.
I 1940’erne fik de igen et nyt navn:
vennetjenere.
En af dem var Angelo Catanzaro -
- der var bare 19 år gammel
da han fik sin opgave.
Han omtalte senere sig selv
som en omrejsende forkynder.
I de omkring 60 år han og hans hustru
var i rejsetjenesten -
- kom de vidt omkring i USA.
De opmuntrede brødrene og søstrene -
- og hjalp flere tusind nye
til at vokse åndeligt.
De rejsende brødre
blev senere kaldt kredstjenere -
- og derefter kredstilsynsmænd.
De her venner har været
villige til at bringe -
- mange ofre for
at styrke menighederne -
- og byttede en fast bopæl ud
med et slags nomadeliv -
- hvor de har rejst over store afstande.
Mange var ligesom Winston Payne
og hans hustru, Pam -
- der var i tyverne da de begyndte i
kredstjenesten i det sydlige Stillehav.
De skulle vænne sig til den fugtige
og intense varme, sværme af myg -
- og at der nogle gange
næsten ikke var noget mad.
Alligevel blev de meget glade
for deres opgave -
- og blev tætte venner med de brødre
og søstre der boede på øerne.
I dag er der flere tusind
der er i kredstjenesten.
For at de kan være
godt klædt på til deres opgave -
- blev der oprettet en skole i 1999.
Skolen for Kredstilsynsmænd
og Deres Hustruer -
- findes nu overalt i verden.
Ja, de rejsende brødre har haft -
- mange forskellige betegnelser
op gennem tiden -
- men én ting
har altid været det samme:
Ligesom Paulus er de her venner
villige til at bruge hvad de har -
- og bruge sig selv helt og fuldt
for at oplære andre i forkyndelsen -
- opmuntre de unge
og styrke menighederne.
Så næste gang
de besøger din menighed -
- så tænk over hvad du kan gøre for
at vise at du værdsætter alt det de gør.
Det bliver spændende at lære mere
om vores organsations udvikling -
- i det næste afsnit af
“Vores levende historie”.
På gensyn!
Vi takker Jehova for vores flittige
venner der er i kredstjenesten -
- og for deres
kærlighed og selvopofrelse.
Har du gode minder fra et besøg -
- hvor en kredstilsynsmand eller
hans kone gjorde særligt indtryk på dig?
Det kan være at de gav dig
lyst til at gøre mere for Jehova -
- måske som pioner.
Alle kan selvfølgelig ikke
tjene som kredstilsynsmænd -
- men vi kan efterligne
deres kærlighed til mennesker.
Lad os se hvordan nogle
har kunnet gøre mere i tjenesten -
- ved ganske enkelt at være fleksible.
Vi havde set hvor stort et behov
der var i det her område.
Efter at have bedt til Jehova om det,
flyttede vi hertil.
Og nu har vi været her
i menigheden i fire år.
- Jeg hedder Fernando.
- Og jeg hedder Micaela.
Vi er i Quechua Boliviano Menighed
i Ingeniero Huergo i Argentina.
Mange steder i Bolivia er det svært at
tjene nok penge til at kunne klare sig.
Derfor flytter mange til det her område
i Argentina for at arbejde i markerne.
Det er et meget
fysisk krævende arbejde -
- og nogle gange arbejder de helt
til klokken 11 eller 12 om aftenen.
De har ikke meget tid tilovers, for
deres arbejde kræver meget af dem.
Det bedste tidspunkt
at fange folk i markerne på -
- er lige før de tager fat på arbejdet
igen om eftermiddagen.
Men det er også den varmeste
tid på dagen.
Det kan blive op til 40 grader,
så det kan være lidt af en udfordring.
For at kunne studere med dem
må vi tit gøre det mens de arbejder.
Så mens de går der og høster
eller gør andre ting -
- går vi lige i hælene på dem og læser
en paragraf eller et bibelvers for dem.
Det kan være at vi viser dem Guds navn.
Det er der mange der ikke har hørt før.
Fanger det deres opmærksomhed,
stopper de med det de er i gang med.
Så er det helt tydeligt at her
er noget der interesserer dem.
Selvom de er nødt til at gå og arbejde,
lytter de faktisk til det vi siger.
Vi har oplevet at dem der vil studere -
- har spurgt om vi kunne
vente til efter arbejdet.
Så har vi nogle gange valgt at hjælpe
dem så de bliver hurtigere færdige.
Først blev de meget
overraskede og sagde:
“Hvad mener I? Vil I virkelig hjælpe os?
Jeres tøj vil jo blive helt beskidt!”
Men vi havde ikke noget imod at hjælpe,
og der kom noget godt ud af det.
Det førte til at vi blev gode venner.
Det er jo hele pointen, at blive
venner med dem vi studerer med -
- og så hjælpe dem
til at gøre fremskridt.
De kan se at vi virkelig
er oprigtigt interesseret i dem.
Det jeg elsker allermest
ved forkyndelsen -
- er at se den effekt
det har på dem der lytter.
Jeg elsker at forkynde!
For mig er det ikke et offer
at gå i forkyndelsen.
- Jeg hedder Toni Marrero.
- Og jeg hedder Maryluz.
Vi er oprindeligt fra Spanien,
men vi bor i Paraguay.
Under pandemien holdt vi os
så isoleret som muligt.
Vi blev nødt til at være lidt kreative
og finde nye måder at gøre tingene på.
Det at ringe til nogen og tale
med nogen jeg ikke kan se -
- det er virkelig angstprovokerende.
En dag i telefonforkyndelse prøvede jeg
at tilbyde bibelkurser i første samtale.
Og til min store overraskelse
var der en mand der sagde ja.
Jeg spurgte om jeg måtte
sende en besked med -
- et spørgsmål han kunne tænke over,
og det gik han med til.
Først så troede jeg han ignorerede mig,
for han gav slet ikke lyd fra sig.
Men så kom det sent om aftenen.
Det gik op for mig at han havde
ekstremt meget at se til.
Det var som om han arbejdede
i døgnets 24 timer.
Så jeg prøvede at tilpasse mig
hans program.
Senere spurgte jeg om hans kone
havde lyst til -
- at være med til studiet,
og det ville hun gerne.
I månedsvis fik vi lov til at øve os
på vores tålmodighed.
Vi sad klar til han ringede
og sagde de ville studere.
Ja, vi måtte bare sidde klar.
Han ringede altid.
Vi vidste bare ikke hvornår.
Det kunne være klokken 9,
10 eller 11 om aftenen.
Nogle gange når de loggede på,
sagde han bare:
“Hej! Giv mig lige fem minutter!”
Og så løb han afsted for at skifte tøj.
Først når han var klar
kunne vi begynde.
I starten var det noget af
et offer for os.
Ja, det var det!
Men vi begyndte at elske
at studere med det her par.
Det var altid noget der gjorde os … -
- … så glade!
- … virkelig glade.
Bagefter så vi på hinanden og sagde:
“Det her studie er næsten for godt
til at være sandt!
Og kan de virkelig være
så interesserede?”
Og ja, det var de. De var interesserede,
og de elskede at studere.
Og der gik ikke lang tid før de
begyndte at leve efter det de lærte.
Og efter et år blev de døbt.
Det har gjort mig så glad.
Jeg takker Jehova hver dag,
for det var alle anstrengelserne værd.
Jeg takker ham hver dag.
Det kan kræve noget af os
at være fleksible -
- og finde et sted og et tidspunkt
der passer godt for den vi studerer med.
Men det at hjælpe nogen til
at få et nært venskab med Jehova -
- er alle ofre værd.
For mere end 20 år siden
kunne man læse historien -
- om Rosalía Phillips i Vågn op!
Hvordan har hendes gode
beslutning om at tjene Jehova -
- påvirket hende selv
og hendes nærmeste siden da?
Jeg blev født ind i en familie
af kendte sangere og skuespillere.
Den mest berømte var nok min far,
Germán Valdés -
- der også var kendt som Tin Tán.
Musikken har altid
været en stor del af mig.
Lige fra jeg var lille, har jeg brugt
musikken til at udtrykke mig.
Jeg tog bare guitaren op
og lavede mine egne sange.
Jeg havde aldrig som mål
at blive professionel musiker.
Det havde jeg slet ikke lyst til.
Men kort efter min far døde -
- følte jeg at jeg var nødt til
at finde et arbejde -
- så jeg kunne hjælpe
familien økonomisk.
Jeg kom med i en musikgruppe,
og det blev starten på min karriere -
- som skuespiller og sanger.
Men på et tidspunkt gik det op for mig -
- at det var et ret dårligt
miljø at være i -
- med meget negativ påvirkning.
Og det gjorde at jeg helt mistede
tilliden til andre mennesker.
Da jeg begyndte at lære
sandheden at kende -
- mødte jeg smukke,
oprigtige mennesker -
- der viste mig så stor kærlighed.
Det ændrede mig fuldstændigt.
Jeg blev et helt andet menneske,
meget mere glad og sprudlende.
Efter at jeg var blevet gift
og vi havde fået børn -
- bekymrede vi os meget
om de ville føle sig tiltrukket -
- af underholdningsbranchen.
Min mand og jeg gjorde alt hvad
vi kunne, for at det ikke skulle ske.
Da vores datter, Gianna, var 17,
tog hun med mig til Mexico City -
- hvor jeg havde en aftale på en stor
tv-station på grund af noget arbejde.
Der var der en talentspejder
der fik øje på hende -
- og han spurgte hende:
“Synger du også?”
Hun svarede “ja”, og da han hørte hende
synge, blev han meget begejstret -
- så begejstret at han
med det samme spurgte -
- om hun ikke ville komme
med over på hans kontor.
Jeg hørte ham sige til hende:
“Den her tv-station kan give dig
en stor karriere.
Du kan blive meget berømt.
Vi kan have en kontrakt klar du kan
skrive under allerede på mandag.”
Da Gianna kom ud af kontoret, var jeg
meget nervøs, så jeg spurgte hende:
“Sagde du ja til hans tilbud?”
Hun svarede: “Nej, mor. Tjenesten
for Jehova betyder jo alt for mig.
Hvordan kunne jeg sige ja til det?
Jeg elsker min pionertjeneste.”
En uges tid efter det
fik hun en stor overraskelse -
- da Betel ringede og spurgte om hun
ville være med til et musikprojekt.
Nu kunne hun bruge sin smukke
sangstemme for Jehova -
- og det gør hun stadig.
I årenes løb er vi blevet
brugt af Jehova -
- og har kunnet arbejde sammen
om musikprojekter for Betel.
Nogle gange har det føltes som om
Satan har sat nogle fælder op for mig.
Jeg er blevet tilbudt nogle store
kontrakter på grund af min far -
- som ville kræve det meste af min tid.
Jeg vidste jo at det ville
gå ud over min pionertjeneste -
- så dem har jeg selvfølgelig
sagt nej til.
Jeg føler virkelig at Jehova
har velsignet mig gennem tiden.
Hver gang jeg er blevet tilbudt
en kontrakt som jeg har sagt nej til -
- så har Jehova givet
noget andet i stedet for -
- for eksempel at hjælpe
til med at lave mad -
- til dem der er på forskellige skoler.
De udfordringer jeg har haft,
har lært mig at stole på Jehova.
Som apostlen Paulus sagde -
- så er det umuligt at blive godkendt
af Gud hvis man ikke har tro -
- men han har lovet han vil belønne
dem der oprigtigt søger ham.
Noget der gør mig rigtig glad -
- er at være i tjenesten med min mor,
som er over 90 år nu.
Vi elsker at være med i mange
forskellige tjenestegrene sammen.
Gennem årene har flere i min familie
bedt om et bibelkursus -
- og nogle af dem
er blevet Jehovas Vidner.
Jeg elsker når min mor,
min datter og jeg er sammen -
- og vi spiller guitar og synger
og alle bare hygger sig.
Jeg glæder mig så meget til at skulle
se min far igen i den nye verden.
Jeg vil sørge for en stor velkomst
og præsentere ham for mine børn -
- og føre ham hen til min mor.
Jeg forestiller mig
det er på en strand.
Og jeg glæder mig helt vildt til
vi skal synge sammen igen -
- ligesom vi gjorde før.
Jeg er fast besluttet på
at være loyal mod Jehova for evigt.
Sikke en opmuntrende beretning!
Rosalía støttede sig til Jehova, og både
for hende selv og hendes familie -
- har det ført til mange velsignelser.
Jehova vil gerne have
at vi støtter os til ham -
- især når vi oplever
noget rigtig svært.
I det morgenprogram vi nu skal se,
taler bror Stephen Lett om -
- hvordan vi kan støtte os til Jehova
når vi kommer ud for forfølgelse.
Temaet for det vi skal tale om i dag -
- er hellig ånd giver os kraft
til at udholde forfølgelse.
Og det Vagttårn der er henvist til -
- taler om flere forskellige
former for forfølgelse -
- som Guds folk har været udsat for.
Men i Zakarias 4:6
bliver vi forsikret om -
- at uanset hvilken form for
forfølgelse vi kommer ud for -
- vil vi med den hellige ånds hjælp
kunne klare det.
Men hvorfor forfølger Satan Guds folk?
Jo, for at få dem til at stoppe med
at tjene Jehova -
- eller være illoyale mod ham.
Prøv at tænke på en løve.
Satan sammenlignes med en løve
der leder efter et bytte.
Hvad sker der med byttet når løven
har nedlagt det og fortæret det?
Det bliver en del af løven,
det bliver optaget i dens krop.
Det er det Satan ønsker
der skal ske med os.
Vi er ikke en del af verden -
- men han vil have at vi skal være
en del af hans verden, hans system -
- faktisk en del af ham.
Og det vil vi ikke lade ske, og vi ved -
- at den hellige ånd
vil hjælpe os med det.
Men hvilke former for forfølgelse
er Guds folk blevet udsat for -
- og bliver de stadig udsat for?
Lad os kort se på fem.
Og vi ved jo ikke hvilke vi selv eller
vores nærmeste vil blive udsat for -
- inden Harmagedon går i gang.
Men uanset hvilken form
for forfølgelse vi kommer ud for -
- er vi besluttet på
at forblive loyale -
- og hjælpe andre til også
at forblive loyale.
Den første er forbud.
Jehovas Vidners arbejde
har været forbudt i over 100 lande.
Vi har været underlagt forbud i lande
lige fra Albanien til Zimbabwe.
Altså mange lande
med forskellige regeringsformer.
På Bibelens tid kom arbejdet
også under forbud.
Genopbygningen af templet
blev forbudt i 522 f.v.t.
I det første århundrede blev disciplenes
forkyndelse forbudt flere steder.
Og fordi de trodsede forbuddet
og blev ved med at forkynde -
- blev de ført for konger
og statholdere.
Hvordan hjalp den hellige ånd dem -
- da de blev ført for de her
konger og statholdere?
Og hvordan kan den hjælpe os
hvis vi skulle stå i samme situation?
Det kan vi se i Matthæus 10.
Hvordan den hellige ånd vil hjælpe os.
Vi begynder i vers 19. Matthæus 10.
Jesus sagde:
“Men når de overgiver jer,
så vær ikke bekymret for -
- hvordan I skal udtrykke jer,
eller hvad I skal sige.”
Hvorfor skal vi ikke være
bekymret for det?
Jo, “for det I skal sige,
vil blive givet jer i samme øjeblik -
- for det er ikke bare jer der taler -
- men det er jeres Fars ånd
der taler gennem jer”.
Så det er ikke os der taler.
Vi skal selvfølgelig gøre vores bedste,
men den hellige ånd vil hjælpe os -
- til hvad vi skal sige,
ligesom det står i verset.
Den anden form
for forfølgelse er fængsling.
De kristne i det første århundrede
blev ofte fængslet -
- ligesom Jesus havde forudsagt.
I Lukas 21:12 sagde Jesus -
- at hans disciple ville blive
arresteret og kastet i fængsel.
Det er også noget vi ser i dag.
Her i nyere tid er Jehovas folk
ofte blevet fængslet.
Vi ved at Rusland og dets allierede -
- igen og igen har brugt den her
form for forfølgelse.
Det er der også mange
andre regeringer der har gjort.
Det er vigtigt at vi husker
de her brødre i vores bønner.
Vi bliver tit opfordret til at bede
for dem der er i fængsel -
- i Eritrea, Turkmenistan,
Rusland og andre steder.
Og jeg elsker tanken i Hebræerne 13:3:
“Husk på dem der sidder i fængsel, som
om I var i fængsel sammen med dem.”
Det kan godt være at vi ikke
er i fængsel lige nu -
- men det sker måske i fremtiden.
Og så ville vi blive så glade for
at vores brødre beder for os -
- som om de var i fængsel
sammen med os.
En tredje form for forfølgelse er når
vores børn bliver bortvist fra skolen.
Satan ved at noget
af det værste for forældre -
- er når noget rammer deres børn.
Og han håber at det vil føre til
at de holder op med at tjene Jehova.
Det her var et stort problem i USA
i 1940’erne, men det er ikke kun USA.
Børn er blevet bortvist
i mange lande op gennem tiden.
Og det minder os jo om
den beretning fra Bibelen -
- om den unge mand der blev
udelukket af synagogen -
- fordi han viste tro på Jesus.
Den fjerde form for forfølgelse -
- bliver beskrevet
i Åbenbaringen 13:16, 17.
Det fortæller om hvordan vilddyret,
altså Satans politiske systemer -
- lægger stort pres på, tvinger alle -
- til at få et mærke
på deres hånd eller pande.
Og hvis de ikke får det,
kan de hverken købe eller sælge.
Så hvad er det for
en form for forfølgelse?
Økonomisk pres som bliver
lagt på vores brødre -
- for at få dem til at gå
på kompromis med deres neutralitet.
Og igen, det her er en metode
som Satan ofte bruger.
Brødre er endda blevet fyret fra deres
job fordi de ikke ville gå på kompromis.
Og nogles forretninger
er blevet boykottet.
Et forfærdeligt eksempel er hvordan
vores brødre i Malawi blev behandlet.
De blev presset på mange måder,
også økonomisk -
- fordi de ikke ville købe
et politisk partikort.
Prisen for partikortet
var ikke særlig høj -
- men de vidste at den åndelige pris
ville være alt for høj.
De nægtede at købe det.
Den femte og den sidste form
for forfølgelse vi vil tale om i dag -
- kan vi finde i Matthæus 5:11.
Jesus sagde: “Lykkelige er I når folk
skælder jer ud og forfølger jer -
- og løgnagtigt siger alt muligt
ondt om jer for min skyld.”
Så den sidste er løgn.
Der bliver ofte fortalt
løgne om os i medierne.
Der blev også løjet om Jesus.
Han blev anklaget for blasfemi, kaldt
dæmonbesat, ædedolk, drukkenbolt.
De kristne i det første århundrede
blev der også fortalt løgne om.
Vi kan læse hvad de
jødiske ledere sagde til Paulus -
- i Apostlenes Gerninger 28:22:
“Vi ved at denne sekt
bliver modsagt overalt.”
Der blev løjet om dem,
ligesom der bliver løjet om os.
Men det er muligt at udholde løgn
ved hjælp af den hellige ånd.
Nu har vi været igennem fem eksempler
på forfølgelse vi kan komme ud for.
Vi har talt om forbud, fængsling -
- at vores børn bliver bortvist
fra skolen, et økonomisk pres -
- til at gå på kompromis
med vores neutralitet og løgn.
Vi kunne have talt om mange
andre former for forfølgelse.
Men uanset hvilken en
vi kommer ud for -
- kan vi med den hellige ånds hjælp
forblive loyale mod Jehova.
Men så kommer der
et vigtigt spørgsmål:
Hvordan får vi så den hellige ånd?
Vi vil kort se på tre måder.
I Lukas 11:13 siger Jesus
at “Faren i himlen -
- vil give hellig ånd til dem
der beder ham”.
Så vi beder om den.
Noget andet vi gør, er at følge
den hellige ånds ledelse -
- ved at gå i forkyndelsen, komme til
vores møder og læse i Bibelen.
Den tredje, Efeserne 4:30:
“Gør ikke Guds hellige ånd bedrøvet.”
Så vi gør alt hvad vi kan, for at den
hellige ånd kan virke frit i vores liv.
Vi beder om den,
arbejder i harmoni med den -
- og undgår at gøre noget
der vil bedrøve den.
Og så vil den
største kraft i universet -
- den største kraft,
hjælpe os på fire måder.
Og hvad er det for nogle? Jesus
nævner tre af dem i Johannes 14:26.
Den hellige ånd vil hjælpe os,
og den anden ting, den vil lære os alt -
- og den vil minde os om alt det
Jesus har fortalt.
Så den hjælper os
til at komme i tanke om ting.
Og det er godt at huske.
Når du bliver forfulgt, så bed
til Jehova om at den hellige ånd -
- vil hjælpe dig til at kunne huske lige
de ting du har brug for i den situation.
Den fjerde måde
finder vi i Johannes 16:13.
Her siger Jesus at den hellige ånd
vil lede os til hele sandheden.
Så den hellige ånd vil altså
være som en lærer for os -
- den vil hjælpe os, den vil minde
os om ting og lede os.
Hvis du skulle krydse
et farligt minefelt -
- ville du helt sikkert være taknemmelig
for at en der var så kvalificeret -
- ville lede dig sikkert igennem det.
Og hvad vil det føre til
når vi tager imod den hjælp?
Uanset hvilken form
for forfølgelse vi kommer ud for -
- vil vi ikke blive fortæret af Satan
og blive en del af hans verden.
Vi vil slet ikke være
en del af den her verden.
Vi vil være i stand til at sige det
samme som der står i dagens vers:
Ikke ved militærstyrke
og ikke ved magt -
- men ved Jehovas hellige ånd
kan vi udholde forfølgelse.
Jeg synes det er utroligt at tænke på -
- at vi har adgang til den
stærkeste kraft i universet -
- som kan holde os oppe hver dag.
Prøv i månedens musikvideo at lægge
mærke til hvordan den hellige ånd -
- hjælper en ung bror til at holde
sit håb i live i en meget mørk tid.
Jehova, du kan se -
- al uretfærdighed.
Du føler med uskyldige.
Du ser mig i min nød.
Når verden gør mig uret,
vil jeg ik’ gi’ ondt igen.
Og spørger nogen mig hvorfor
vil jeg svare dem:
Jeg venter på Jehova.
Intet gi’r større fred.
Han vil kæmpe for mig -
- gi’ mig retfærdighed.
Forfølgelse og krænkelser -
- kan gøre en så vred -
- og modstand fra familie -
- kan føre til modløshed.
Men du er med mig uanset
hvad jeg må gennemgå -
- så under hver en prøve
vil jeg huske mig selv på:
Jeg venter på Jehova.
Intet gi’r større fred.
Han vil kæmpe for mig -
- gi’ mig retfærdighed.
Hver gang uret overta’r -
- be’r jeg i tro samme bøn:
Lad dit rige komme snart!
For det vil skabe ret -
- og genoprette alt.
Jeg venter på Jehova.
Intet gi’r større fred.
Han vil kæmpe for mig -
- gi’ mig retfærdighed.
Selv fængselsmure kunne ikke tage
håbet og modet fra vores bror.
Når de negative tanker
pressede sig på, skiftede han fokus -
- og forestillede sig han var i gang
med noget der byggede ham op -
- at han var i forkyndelsen, til møderne
eller hyggede sig med sine trosfæller.
Har du lært noget nyt
i det her månedsprogram -
- som du kan bruge
i de næste par dage eller uger?
Vi har talt om hvor vigtigt det er -
- at bruge vores
følelsesmæssige energi klogt.
Og en af de bedste måder vi kan
gøre det på, er ved at hjælpe andre.
Vi har set på hvordan nogle
har fået større glæde i forkyndelsen -
- ved at være fleksible og studere
med mennesker når det passer dem.
Og vi har lært mange ting vi kan bruge
ved at dykke dybere ned i Jonas’ Bog.
Postkortet den her måned
kommer fra Montenegro.
Navnet Montenegro betyder
det sorte bjerg på italiensk -
- og henviser sandsynligvis til de tætte
mørke skove der dækker landets bjerge.
Men trods navnet er Montenegro
et land fuld af farve og liv -
- og ligger som en strålende perle
langs Adriaterhavets kyst.
Kløften hvor Tara-floden løber,
er en af de dybeste i Europa.
Shkodrasøen er den største på Balkan
og har et imponerende fuglereservat -
- med næsten 280 forskellige fuglearter.
Mange besøger oldtidsbyen Kotor -
- for at nyde den imponerende udsigt,
slentre ned ad de smalle gader -
- og cykle op ad den berømte bjergvej
fyldt med hårnålesving.
Montenegros historie i nyere tid
er præget af krige og konflikter.
I 1918 blev landet
annekteret af serbernes -
- kroaternes og slovenernes kongerige.
I 1929 blev navnet ændret til
kongeriget Jugoslavien -
- som omfattede de lande der nu
er kendt som Bosnien-Hercegovina -
- Kosovo, Kroatien, Nordmakedonien,
Montenegro, Serbien og Slovenien.
Efter Anden Verdenskrig blev landet
til en socialistisk republik -
- og i slutningen af det 20. århundrede
gik Jugoslavien så i opløsning.
I 2006 erklærede Montenegro sin
uafhængighed og løsrev sig fra Serbien.
Landets turbulente fortid har gjort
at man i den montenegrinske kultur -
- værdsætter egenskaber som loyalitet -
- ydmyghed, selvopofrelse
og respekt for andre.
I 1920’erne hørte en ung mand
fra Serbien, Franz Brand -
- første gang om den gode nyhed
ved et møde i Østrig -
- der desværre hurtigt
blev afbrudt af modstandere.
Mødet havde gjort et
uudsletteligt indtryk på Franz -
- og han besluttede at fortælle andre
om sandhederne fra Bibelen.
Han flyttede tilbage
og begyndte at studere -
- Bibelen nærmere
sammen med en lille gruppe.
Senere flyttede han til Maribor
i Slovenien og arbejdede som barber -
- og forkyndte ivrigt for sine kunder
der sad i barberstolen og lyttede.
Et andet sted i Jugoslavien
fik Alfred Tuček -
- der var dirigent for den
kongelige livgardes orkester -
- noget bibelsk litteratur
af en kollega.
Han forlod sit velbetalte
job som dirigent -
- og blev en af de første pionerer
i det tidligere Jugoslavien.
I begyndelsen af 30’erne rejste han
sammen med nogle brødre rundt -
- og viste Skabelsens Fotodrama.
Han og hans kone, Frida, tog på cykel
og motorcykel fra sted til sted -
- og forkyndte flittigt i det
der i dag er kendt som Kroatien -
- Makedonien, Montenegro og Serbien.
Vennerne i Montenegro
har samme flittige indstilling i dag.
Der er 432 forkyndere, og det er
en fremgang på 4 procent i 2024.
Næsten en tredjedel er pionerer.
Naturen er meget forskellig
fra syd til nord -
- og det er vores venners
forkyndermetoder også.
Podgorica Nord Menighed
i hovedstaden Podgorica -
- har et kæmpestort distrikt.
Nogle af forkynderne i menigheden -
- bor omkring 100 kilometer
væk fra rigssalen -
- og for dem tager det næsten
to timer at komme til møde.
En eller to gange om måneden
tager forkyndere fra Podgorica -
- afsted til fjerntliggende landsbyer -
- og forkynder sammen med deres
brødre og søstre der bor dér.
En forkyndertur
foregår typisk sådan her:
Forkynderne mødes i en park
til en samling, og efter en hel dag -
- i forkyndelsen og efter at have
overværet mødet via videokonference -
- bliver de sammen med de lokale
brødre og søstre og overnatter -
- før de tager hjem
den efterfølgende dag.
Den sydlige del af landet
er kendt for sine smukke strande -
- og i højsæsonen kan der være
dobbelt så mange turister som lokale.
Så i de perioder bruger forkynderne
det meste af deres energi -
- på offentlig forkyndelse
i turistområderne.
Resten af året fokuserer de så
på forretningsforkyndelse -
- og på at gennemgå
deres distrikt fra hus til hus.
Deres indsats bærer virkelig frugt.
I 2024 var der 759
der overværede mindehøjtiden.
De 37 forkyndere
fra Herceg-Novi Menighed -
- sender varme hilsner, til deres
brødre og søstre i hele verden.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.

JW Broadcasting – marts 2026
- 

JW Broadcasting – marts 2026

Velkommen til JW Broadcasting.
Nogle gange kommer vi
ud for situationer -
- vi slet ikke aner
hvordan vi skal håndtere.
Hvordan kan vi få
kontrol over vores følelser -
- når vi ikke har nogen kontrol
over vores omstændigheder?
Vi skal også dykke ned i Jonas’ Bog -
- og lære noget vigtigt
om loyal kærlighed.
Rigdom og berømmelse
kan virke meget tillokkende.
Vi skal høre fra en søster der skulle
vælge mellem et liv i rampelyset -
- og et liv med Jehova.
I vores musikvideo
vil vi se hvordan nogle af vores -
- brødre holder deres tro stærk
mens de sidder bag tremmer.
Det her er JW Broadcasting.
“Lad ikke jeres hjerte
blive foruroliget.”
Det var noget Jesus sagde
til sine apostle lige efter -
- at havde fortalt at han ikke
ville være hos dem ret meget længere.
Han kunne sikkert se hvor kede af det
og chokerede de var.
Det var derfor han sagde de ord
der står i Johannes 14:1:
Bibelen beskriver ofte
den her onde verden -
- som et uroligt hav
med voldsomme bølger.
Og er det ikke også sådan
det føles nogle gange?
Så snart vi er ovre én bølge af
dårlige nyheder, så kommer den næste!
Bekymringer over det der sker
i verden og på det personlige plan -
- kan dræne os
for følelsesmæssig energi.
Og når dagen er slut,
hører vi ofte os selv eller andre sige:
“Jeg har ikke mere at give af.”
Hvordan kan Jesus’ ord til apostlene
hjælpe os til at disponere -
- over vores energi rent
følelsesmæssigt på en god måde?
Lad os bryde verset op i to dele
og se på hvad vi kan bruge det til.
Vi kan starte med den første del:
“Lad ikke jeres hjerte
blive foruroliget.”
Ved at sige “lad ikke” -
- viste Jesus apostlene at de havde
en vis kontrol over deres følelser.
De kunne vælge om de ville lade deres
hjerte blive foruroliget eller ej -
- det var op til dem.
Det er jo sådan at følelser
er forbundet med det vi tænker på.
Ofte får vi en følelse fordi en person -
- en ting eller en begivenhed
vækker et minde hos os.
Så når Jesus siger “lad ikke” -
- betyder det at vi må gøre noget
for at styre vores tanker.
Hvis for eksempel vi tænker over noget
der er trist, så bliver vi triste.
Og hvis vi tænker på noget
vi er bange for, så bliver vi nervøse.
Vores sind kan sammenlignes med
et stort hus med masser af værelser.
Hvert værelse repræsenterer noget
der er sket i vores liv -
- og når vi går ind i det værelse,
kan vi huske og mærke -
- alle de følelser vi havde
på det tidspunkt.
Apostlene var i det der åh nej,
Jesus er snart væk-værelse -
- og det var fyldt
med sorg og bekymring.
Men det Jesus sagde mindede dem om -
- at de kunne tage styringen
over deres følelser.
De kunne enten vælge at bruge al deres
følelsesmæssige energi på deres sorg -
- eller de kunne vælge at fokusere
på deres tro på Jehova og Jesus.
Sådan kan det også være for os.
Man kan faktisk ofte styre sine følelser
ved at vælge hvad man vil tænke på.
Nogle gange bliver vi ligesom apostlene
skubbet ind i et mørkt værelse -
- fyldt med sorg og bekymring.
Men vi må huske:
Vi er kun på besøg der.
Det er ikke et sted vi skal slå os ned.
Noget andet vi kan gøre for ikke
at lade vores hjerte blive foruroliget -
- er at tænke over hvad vi bruger
vores følelsesmæssige energi på.
I Esajas 55:2 står der:
Ligesom man aldrig ville bruge penge
på brød der ikke er brød -
- vil vi heller ikke bruge vores energi
på noget der ikke giver mening.
Man kan sammenligne
det med hvis du nu -
- fik 100 kroner til at købe
mad for på en dag -
- og du så brugte 80 kroner
på morgenmaden.
Jamen så vil der ikke være så meget
tilbage til frokost og aftensmad, vel?
Vi har også kun en vis mængde
følelsesmæssig energi hver dag.
Vi bliver nødt til at være opmærksomme
på hvordan vi bruger den. 
Hvor bruger du
din følelsesmæssige energi?
Spørg dig selv: “Bruger jeg hele tiden -
- følelsesmæssig energi
på noget der ikke er nødvendigt?”
Forestil dig at nogen kører ind foran
dig og snupper din parkeringsplads -
- eller at nogen behandler dig
uretfærdigt eller skuffer dig. 
Man kan blive meget frustreret
over den slags ting -
- og komme til at bruge
en masse energi på det.
Men så kan man overveje: “Er det smart
at bruge så mange kræfter på det?
Bruger jeg en masse
af min daglige mængde -
- følelsesmæssige energi på noget
som ikke er noget værd?”
Ville du give nogen din pung
fyldt med penge og sige:
“Tag det du har lyst til”?
Hvis det er en du elsker
og har tillid til, så måske.
Men ellers ville du sikkert
aldrig lade dem tage noget.
På samme måde passer vi på
vores følelsesmæssige energi -
- så vi først og fremmest bruger den
på det der betyder mest for os:
Vores familie, vores brødre og søstre -
- og især vores forhold
til vores Skaber, Jehova.
Sociale medier, politik,
samfundsproblemer, film og så videre -
- vil hellere end gerne
sluge alle vores kræfter.
Vi rækker dem ikke bare vores
følelsesmæssige energi og siger:
“Her, tag det du har lyst til.”
For hvis vi gjorde det,
ville vi ende med ikke -
- at have noget som helst tilbage
til de mennesker vi elsker. 
Når vi bruger vores
følelsesmæssige energi -
- på de mennesker og de ting
som virkelig betyder noget -
- så har vi fundet nøglen
til ægte lykke.
Mange prøver at finde lykken
ved at være egoistiske -
- og kun tænke på sig selv
og bruge penge på sig selv.
Men egoisme kan ikke gøre os lykkelige.
Jesus sagde at “der er større
glæde ved at give”.
De kloge ord kan lære os
meget om hvordan vi kan -
- bruge vores følelsesmæssige
energi på en god måde.
Man kan tænke på lykke sådan her:
Lykke er et biprodukt af at elske andre.
Hvis nu man laver et bål,
hvad er så biproduktet?
Varme og lys.
Man kan ikke sige at man gerne vil have
varme og lys uden først at lave et bål.
Du må gøre det der skal til
for at lave bålet -
- og det biprodukt du så får tilbage,
er varme og lys.
Når vi investerer kræfter i
at vise andre kærlighed -
- så vil biproduktet vi får tilbage,
være den varme følelse af lykke. 
Jesus’ ord “lad ikke
jeres hjerte blive foruroliget” -
- lærer os altså
at vi har en vis kontrol.
Vi kan påvirke vores følelser i en
positiv retning ved det vi tænker på -
- og vi kan vælge at bruge vores
energi klogt på vores familie -
- på vores brødre og søstre og på
det vigtigste, vores forhold til Jehova.
Lad os nu se på den anden del
af Johannes 14:1.
Jesus kom med opfordringen:
Læg mærke til at Jesus
ikke bare sagde, “hav tro” -
- som om det var et begreb for sig selv
uden at være forbundet med noget.
Han koblede direkte tro
sammen med ham selv og Jehova.
Så når du er bange og ked af det,
så husk at Jehova og Jesus er tæt på.
De arbejder på at løse
problemerne permanent.
Det er som om de er i et værelse
lige ned ad gangen.
Du kan løbe derhen når som helst
ved at bede og meditere.
Tillid til at Jehova kan og vil
fikse det der er galt -
- kan trøste og berolige os.
Jesus vidste at vi har en tendens
til at tro at vi skal ordne alting selv.
Han sagde i bjergprædikenen:
“Hold op med at bekymre jer.”
Hvorfor?
Fordi “jeres Far i himlen ved
at I har brug for alt det”.
Tror du på at Jehova ser dig,
og at han ved hvad du har brug for?
Den tro vil hjælpe dig
til ikke at blive foruroliget.
Vi giver os selv endnu mere uro
hvis vi prøver -
- at løse de problemer som vi egentlig
burde overlade til Jehova.
Kan du for eksempel fjerne fattigdom?
Kan du fjerne alderdom?
Krige? Kriminalitet? Uroligheder?
Når vi tænker på det på den måde,
kan vi godt se -
- at det er jo ikke nogle
problemer vi kan løse.
Vi ved at Jehova og Jesus nok skal
løse dem ved hjælp af Guds Rige.
Ja, tro på Jehova og Jesus -
- er den bedste måde vi kan
genvinde balancen på -
- når vi oplever noget svært
eller får dårlige nyheder.
Jeg har nogle gange været meget
bekymret for det vores venner -
- andre steder i verden bliver udsat
for, for eksempel i Rusland og Eritrea.
Sådan har du sikkert også haft det.
Det er noget der kan påvirke os meget.
Hvordan kan vi undgå at vores hjerte
bliver foruroliget som Jesus sagde?
Jeg synes det hjælper
at spørge mig selv:
“Har menigheden gjort hvad de kan?
Har Afdelingskontoret
og Hovedkontoret gjort hvad de kan?
Har jeg bedt for dem?”
Hvis jeg kan svare
ja til det, siger jeg:
“Jehova, vi har gjort alt hvad vi kan.
Nu er det op til dig.”
Salme 112:7 beskriver hvordan
en retfærdig person -
- håndterer dårlige nyheder.
Så hvad må vi gøre
hvis vi får dårlige nyheder?
Stole på at Jehova vil hjælpe os
med sin hellige ånd.
Når vi føler os følelsesmæssigt
udkørt, må vi huske -
- at Jehova har lovet at han vil give os
“den kraft som er ud over det normale”.
Hav tillid til at han vil
holde det løfte over for dig.
Når vi fortæller Jehova
hvordan vi har det, lytter han -
- og han vil give os styrke til
at klare det følelsesmæssige pres.
Det betyder ikke nødvendigvis
at han fjerner problemet.
Men han vil i hvert fald
give os styrke til at holde ud.
I Romerne 12:11 bliver vi opfordret til
at være “brændende i ånden”.
Og apropos brændende
så vil jeg gerne vise jer -
- en type sten som kan
noget helt særligt.
Når man lyser på den med en UV-lygte,
ser det ud som om den brænder.
Normalt ser den ikke
ud af noget særligt.
Men med UV-lys lyser den
nærmest op som gløder fra et bål.
Det er sådan det er
når Jehovas ånd virker på os. 
Jehova bruger sin hellige ånd til
at give os ny styrke hver eneste dag.
Man kan sige at han hjælper os
til at lyse op indefra.
Det er ligesom et lille barn der vågner
om natten og er blevet bange.
Hvor løber barnet så hen? Ind på
mor og fars værelse. De kan trøste!
Bøn er den måde vi løber ind
på Jehovas værelse -
- og fortæller hvordan vi har det.
Han er altid klar til at trøste os
med sin ånd -
- Bibelen og vores brødre og søstre.
Han lyser på os, så at sige, og giver os
“den kraft som er ud over det normale”.
Når vi kommer ud for noget
der tynger vores hjerte -
- så husk at det ikke
er det eneste værelse i huset.
Når du beder til Jehova
og læser i Bibelen -
- så forestil dig at Jehova
tager dig i hånden -
- og bruger tid sammen med dig
i nogle af de andre værelser i huset.
Du er i værelset med sorg; han tager
dig med til opstandelsesværelset.
Er du syg?
Til værelset med perfekt helbred.
Ked af det du har gjort galt-værelset?
Til tilgivelsesværelset. 
Kan du forestille dig hvordan
apostlene har haft det -
- da de så at Jesus var blevet oprejst?
Sikke en forskel fra at have været i
Jesus forlader os-værelset -
- til nu at være i
Jesus er tilbage-værelset.
Deres tro på Jehova
og Jesus blev belønnet.
Lad os prøve at opsummere noget
af det vi har lært af Jesus’ ord -
- i Johannes 14:1.
Udtrykket “lad ikke jeres
hjerte blive foruroliget” -
- viser at vi kan vælge
at påvirke vores følelser -
- i en positiv retning
ved det vi tænker på.
Og at vi må bruge vores
følelsesmæssige energi -
- på det der betyder noget:
vores familie, vores brødre og søstre -
- og som det vigtigste,
vores forhold til Jehova.
Jesus sagde også hvad der kunne
hjælpe os til ikke at blive foruroliget:
“Tro på Gud, og tro på mig.”
Stol på at Jehova og Jesus
kan fikse det vi ikke kan.
For hver ting der kan
presse os følelsesmæssigt -
- har Jehova en permanent løsning.
Indtil da må vi have tillid til
at Jehova vil give os -
- “den kraft som er
ud over det normale” -
- så vi kan klare den her
unormale verdens problemer.
Så næste gang du føler dig
udkørt rent følelsesmæssigt -
- så meditér over det
Jesus sagde i Johannes 14:1:
Jonas tjente Jehova, men han havde
brug for at lære at stole på ham.
Og da han gjorde det, blev det meget
lettere for ham at styre sine følelser.
Lad os se hvad mere
vi kan lære af Jonas -
- i det næste afsnit af
“Find skjulte skatte”.
Ej Far, videoen om Jonas
er bare min yndlings. Den er så god!
Ja, videoen kan lære os rigtig meget.
Men hvis vi bruger Bibelen, kan vi lære
endnu mere ved at stille spørgsmålet:
Hvad lærer det her mig om Jehova?
- Åh ja, det skriver jeg lige ned.
- Var der noget du lagde mærke til?
Jehova var tålmodig
og god til at tilgive.
Ja, han var meget tålmodig -
- og han gav Jonas mulighed
for at arbejde med sin tro.
I kapitel 3, vers 1,
giver Jehova ham en chance til.
Han beskyttede også Jonas
selvom han havde begået fejl -
- og var venlig mod ham
da han skulle ændre indstilling.
Vildt at Jehova blev ved med
at hjælpe Jonas.
Ja, og det er faktisk fordi
Jehova har loyal kærlighed.
- Kan du huske hvad det betyder?
- Hmm, ikke helt.
Okay, men så er der et tip mere:
Vi må undersøge ord vi ikke kender.
Skal vi ikke slå det op
i ordforklaringen?
Prøv at skrive “loyal kærlighed”
i søgefeltet i Bibelen.
Kan du se der er et link
til ordforklaringen?
- Nåå ja.
- Vil du prøve at læse det?
Loyal kærlighed er “en kærlighed
der udspringer af både pligtfølelse -
- troskab, loyalitet
og dyb hengivenhed”.
Det var sådan Jehova var over for Jonas.
Jehova hjælper sine venner
fordi han elsker dem.
Men det forstod Jonas ikke.
Selvom han oplevede stormen,
var tre dage inde i fisken -
- og så folk i Nineve vende om,
tænkte han mest på sig selv.
Da Jehova lod alle de her
mennesker overleve, blev Jonas sur.
Måske følte han at han
så ud som en profet der løj.
Efter alt det ville han hellere have
at dem i Nineve skulle dø -
- end at nogen troede
noget dårligt om ham.
Det var ikke Jonas’ bedste øjeblik.
- Men hvordan håndterede Jehova det?
- Bedre end jeg ville have gjort.
Men Jonas’ måde at reagere på
gjorde ham ikke til et dårligt menneske.
Så Jehova bruger flaskegræskarplanten
til at lære ham noget.
Se hvad der står i kapitel 4, vers 6.
Der står at Jehova gav Jonas planten
så han kunne få skygge og få det bedre.
Det var flot når man tænker på
hvordan Jonas havde opført sig.
Der står også at
“Jonas blev meget glad”.
Så vi kan altså se
at Jehovas loyale kærlighed -
- fik Jonas’ indstilling
til at ændre sig lidt.
- Nu kunne Jehova arbejde med ham.
- Ja, han er klar til at lære noget nyt.
Ja, Jehova sender en lille orm
der skulle dræbe planten -
- ikke et menneske, bare en plante.
- Hvordan reagerer Jonas?
- Så bliver han sur igen.
Og det er så nu
Jehova slår pointen fast.
Det er der sker
i vers 10 og 11, er episk!
Dér spørger Jehova Jonas:
Hvis du har ondt af den her plante -
- skulle jeg så ikke have ondt af alle
de mennesker og dyr der er i Nineve?
Det er slutningen på Jonas’ bog.
Han lod altså Jehova få det sidste ord.
Jonas havde forstået pointen -
- og han havde lært at se
mennesker som Jehova ser dem.
Det er vildt at Jehova
blev ved med at hjælpe Jonas.
Uanset hvad Jonas gjorde,
viste Jehova ham loyal kærlighed.
Var der andre Jehova viste kærlighed
eller var det bare Jonas?
Lad os prøve at gøre det der står
i bogen “Efterlign deres tro”:
“Brug din fantasi og dine sanser.
Prøv at føle hvad de bibelske
personer følte, og at se det de så.
Sammenlign den måde
de reagerede på … -
- med den måde du sikkert
ville have reageret på.”
Kan du forestille dig hvad Jonas
har følt, da han så de her sømænd -
- råbe til deres guder, og han vidste
at de ikke ville få nogen hjælp?
Selvom Jonas havde sagt til dem
at det var hans skyld -
- havde de ikke lyst til
at smide ham over bord.
De gjorde hvad de kunne
for at redde ham.
Sømændene tjente ikke Jehova, men
Jehova viste Jonas at de havde nogle -
- gode egenskaber, og også
hvor hjælpeløse og bange de var.
Tror du Jonas begyndte at se
sømændene som Jehova så dem?
- Hmm.
- Lad os tænke lidt dybere over det.
Hvorfor sendte Jehova Jonas til en
fremmed nation som ikke tilbad ham?
Måske for at give ninevitterne en chance
så de kunne lære ham at kende.
Så hvem var det altså
Jehova viste kærlighed?
Han viste Jonas loyal kærlighed.
Men når jeg tænker nærmere over det -
- viste han også ninevitterne
og sømændene kærlighed.
Det er helt rigtigt.
Og når Jonas får livet igen -
- så finder han ud af at Jehova
brugte den værste tid i hans liv -
- til at lære mennesker
noget om sin egen søn.
Hvordan tror du Jonas kommer til
at føle når han finder ud af at Jesus -
- nævnte ham og endda
sammenlignede sig selv med ham?
Wow!
Jehova er det bedste eksempel
i at vise kærlighed.
Hvordan kan vi bruge det her
og efterligne Jehova?
Det første jeg kommer til at tænke på,
er at gå fra hus til hus.
Skal jeg være helt ærlig, er det
ikke det jeg er mest glad for.
Det er irriterende
når folk ikke vil høre.
Men så minder jeg mig selv om at det
vigtigste ikke er hvad jeg tænker.
Jeg vil gerne efterligne Jehova og blive
ved med at prøve at hjælpe andre.
Hvor er jeg stolt af dig,
og det en god tanke -
- som viser at du forstår
hvad der er vigtigst.
Jeg husker situationer hvor jeg har fået
en opgave jeg følte var alt for stor.
Min første reaktion
er ikke altid den bedste.
Så siger jeg noget jeg fortryder og får
det virkelig dårligt med det bagefter.
Men vi ved at Jehova
ikke bliver ved med at huske på det.
Han ser hvem vi er indeni,
og hjælper os med at vokse åndeligt.
Vildt at man kan lære
så meget ved at spørge:
“Hvad lærer det mig om Jehova?”,
undersøge ord man ikke kender -
- og bruge sin fantasi.
Og der er så meget mere!
Hvad lærer vi hvis vi
forestiller os at vi var Jonas -
- helt alene inde i fiskens mave
og bad Jehova om hjælp?
Hvad lærer det os at det
at forkynde for ninevitterne -
- slet ikke var så slemt
som Jonas havde forestillet sig?
Prøv lige at se det her
der står i kapitel 4.
Sikke nogle gode pointer der kom frem!
Jonas’ reaktion betød ikke
at han var et dårligt menneske.
Du kan sikkert finde
mange flere skatte -
- når du læser om Jehovas kærlighed
til Jonas og ninevitterne.
Over hele jorden
glæder menighederne sig til -
- når de får et helt særligt besøg,
nemlig besøget af -
- kredstilsynsmanden og hans hustru,
hvis han er gift.
Følg godt med når vi nu skal se en video
om hvordan den ordning begyndte.
Det er altid noget helt særligt
for Jehovas Vidner i hele verden -
- når kredstilsynsmanden
kommer på besøg.
Ugen er fyldt med forkyndelse -
- opmuntrende foredrag
og hyggeligt samvær.
Vi skal se på hvordan ordningen med
kredstilsynsmænd har udviklet sig -
- i det her afsnit af
“Vores levende historie”.
Allerede i det første århundrede
blev mænd som Paulus -
- Barnabas og Timotheus sendt ud
som rejsende tilsynsmænd -
- for at opmuntre menighederne.
I 1894 gjorde Jehovas organisation
noget lignende -
- da man begyndte at sende
repræsentanter ud for at besøge -
- og opmuntre grupper
af Bibelstudenter.
Dengang kaldte man
de brødre pilgrimme.
De rejste rundt
fra menighed til menighed -
- og brugte 1-2 dage
sammen med hver gruppe -
- for at give dem åndelig opmuntring.
Rejser på den tid
var alt andet end lette.
Edward Brenisen, en af de første
pilgrimme, skulle besøge en gruppe -
- i et afsidesliggende område
i det vestlige USA.
Turen begyndte med tog
og så med diligence hele natten.
Den sidste del af rejsen
foregik i en stiv -
- og ukomfortabel hestevogn
op gennem bjergene.
Pilgrimme skulle være
dygtige undervisere -
- men de skulle også være ydmyge, for
eksempel ligesom Alexander Graham.
Han var en meget entuasiastisk taler -
- men nogle gange var hans
foredrag lidt, ja, lidt langtrukne -
- for de kunne vare flere timer.
Da bror Russell blev gjort
opmærksom på det -
- skrev han et brev til bror Graham
med nogle gode råd:
“Jeg forstår din kærlighed, kære bror- 
- og kender din begejstring
og at du velsagtens glemmer tiden -
- når du taler om de dyrebare ting
som fylder dit hjerte.”
Bror Graham tog imod rådet og blev
en elsket og respekteret pilgrim -
- der holdt nogle spændende
og knap så lange foredrag.
Dengang var pilgrimmenes vigtigste
opgave at være rejsende talere.
Men det ændrede sig i 1920’erne.
Nu skulle de føre an i forkyndelsen
fra hus til hus under deres besøg.
På dansk blev de kaldt kredsdirektører
og derefter rejsende kredstjenere.
Det understregede at deres opgave
var at betjene og støtte brødrene.
Men så skete der igen noget nyt.
I 1930’erne prøvede modstandere
at standse forkyndelsesarbejdet.
Derfor arrangerede nogle menigheder
særlige forkynderkampagner -
- for at støtte hinanden.
Det skabte et stærkt sammenhold
blandt brødrene og søstrene.
For at blive mere organiserede
oprettede man zoner -
- med omkring 20 menigheder i hver.
Og hver menighed fik regelmæssigt
besøg af en zonetjener.
Der blev også arrangeret zonestævner,
det vi i dag kender som kredsstævner.
I 1940’erne fik de igen et nyt navn:
vennetjenere.
En af dem var Angelo Catanzaro -
- der var bare 19 år gammel
da han fik sin opgave.
Han omtalte senere sig selv
som en omrejsende forkynder.
I de omkring 60 år han og hans hustru
var i rejsetjenesten -
- kom de vidt omkring i USA.
De opmuntrede brødrene og søstrene -
- og hjalp flere tusind nye
til at vokse åndeligt.
De rejsende brødre
blev senere kaldt kredstjenere -
- og derefter kredstilsynsmænd.
De her venner har været
villige til at bringe -
- mange ofre for
at styrke menighederne -
- og byttede en fast bopæl ud
med et slags nomadeliv -
- hvor de har rejst over store afstande.
Mange var ligesom Winston Payne
og hans hustru, Pam -
- der var i tyverne da de begyndte i
kredstjenesten i det sydlige Stillehav.
De skulle vænne sig til den fugtige
og intense varme, sværme af myg -
- og at der nogle gange
næsten ikke var noget mad.
Alligevel blev de meget glade
for deres opgave -
- og blev tætte venner med de brødre
og søstre der boede på øerne.
I dag er der flere tusind
der er i kredstjenesten.
For at de kan være
godt klædt på til deres opgave -
- blev der oprettet en skole i 1999.
Skolen for Kredstilsynsmænd
og Deres Hustruer -
- findes nu overalt i verden.
Ja, de rejsende brødre har haft -
- mange forskellige betegnelser
op gennem tiden -
- men én ting
har altid været det samme:
Ligesom Paulus er de her venner
villige til at bruge hvad de har -
- og bruge sig selv helt og fuldt
for at oplære andre i forkyndelsen -
- opmuntre de unge
og styrke menighederne.
Så næste gang
de besøger din menighed -
- så tænk over hvad du kan gøre for
at vise at du værdsætter alt det de gør.
Det bliver spændende at lære mere
om vores organsations udvikling -
- i det næste afsnit af
“Vores levende historie”.
På gensyn!
Vi takker Jehova for vores flittige
venner der er i kredstjenesten -
- og for deres
kærlighed og selvopofrelse.
Har du gode minder fra et besøg -
- hvor en kredstilsynsmand eller
hans kone gjorde særligt indtryk på dig?
Det kan være at de gav dig
lyst til at gøre mere for Jehova -
- måske som pioner.
Alle kan selvfølgelig ikke
tjene som kredstilsynsmænd -
- men vi kan efterligne
deres kærlighed til mennesker.
Lad os se hvordan nogle
har kunnet gøre mere i tjenesten -
- ved ganske enkelt at være fleksible.
Vi havde set hvor stort et behov
der var i det her område.
Efter at have bedt til Jehova om det,
flyttede vi hertil.
Og nu har vi været her
i menigheden i fire år.
- Jeg hedder Fernando.
- Og jeg hedder Micaela.
Vi er i Quechua Boliviano Menighed
i Ingeniero Huergo i Argentina.
Mange steder i Bolivia er det svært at
tjene nok penge til at kunne klare sig.
Derfor flytter mange til det her område
i Argentina for at arbejde i markerne.
Det er et meget
fysisk krævende arbejde -
- og nogle gange arbejder de helt
til klokken 11 eller 12 om aftenen.
De har ikke meget tid tilovers, for
deres arbejde kræver meget af dem.
Det bedste tidspunkt
at fange folk i markerne på -
- er lige før de tager fat på arbejdet
igen om eftermiddagen.
Men det er også den varmeste
tid på dagen.
Det kan blive op til 40 grader,
så det kan være lidt af en udfordring.
For at kunne studere med dem
må vi tit gøre det mens de arbejder.
Så mens de går der og høster
eller gør andre ting -
- går vi lige i hælene på dem og læser
en paragraf eller et bibelvers for dem.
Det kan være at vi viser dem Guds navn.
Det er der mange der ikke har hørt før.
Fanger det deres opmærksomhed,
stopper de med det de er i gang med.
Så er det helt tydeligt at her
er noget der interesserer dem.
Selvom de er nødt til at gå og arbejde,
lytter de faktisk til det vi siger.
Vi har oplevet at dem der vil studere -
- har spurgt om vi kunne
vente til efter arbejdet.
Så har vi nogle gange valgt at hjælpe
dem så de bliver hurtigere færdige.
Først blev de meget
overraskede og sagde:
“Hvad mener I? Vil I virkelig hjælpe os?
Jeres tøj vil jo blive helt beskidt!”
Men vi havde ikke noget imod at hjælpe,
og der kom noget godt ud af det.
Det førte til at vi blev gode venner.
Det er jo hele pointen, at blive
venner med dem vi studerer med -
- og så hjælpe dem
til at gøre fremskridt.
De kan se at vi virkelig
er oprigtigt interesseret i dem.
Det jeg elsker allermest
ved forkyndelsen -
- er at se den effekt
det har på dem der lytter.
Jeg elsker at forkynde!
For mig er det ikke et offer
at gå i forkyndelsen.
- Jeg hedder Toni Marrero.
- Og jeg hedder Maryluz.
Vi er oprindeligt fra Spanien,
men vi bor i Paraguay.
Under pandemien holdt vi os
så isoleret som muligt.
Vi blev nødt til at være lidt kreative
og finde nye måder at gøre tingene på.
Det at ringe til nogen og tale
med nogen jeg ikke kan se -
- det er virkelig angstprovokerende.
En dag i telefonforkyndelse prøvede jeg
at tilbyde bibelkurser i første samtale.
Og til min store overraskelse
var der en mand der sagde ja.
Jeg spurgte om jeg måtte
sende en besked med -
- et spørgsmål han kunne tænke over,
og det gik han med til.
Først så troede jeg han ignorerede mig,
for han gav slet ikke lyd fra sig.
Men så kom det sent om aftenen.
Det gik op for mig at han havde
ekstremt meget at se til.
Det var som om han arbejdede
i døgnets 24 timer.
Så jeg prøvede at tilpasse mig
hans program.
Senere spurgte jeg om hans kone
havde lyst til -
- at være med til studiet,
og det ville hun gerne.
I månedsvis fik vi lov til at øve os
på vores tålmodighed.
Vi sad klar til han ringede
og sagde de ville studere.
Ja, vi måtte bare sidde klar.
Han ringede altid.
Vi vidste bare ikke hvornår.
Det kunne være klokken 9,
10 eller 11 om aftenen.
Nogle gange når de loggede på,
sagde han bare:
“Hej! Giv mig lige fem minutter!”
Og så løb han afsted for at skifte tøj.
Først når han var klar
kunne vi begynde.
I starten var det noget af
et offer for os.
Ja, det var det!
Men vi begyndte at elske
at studere med det her par.
Det var altid noget der gjorde os … -
- … så glade!
- … virkelig glade.
Bagefter så vi på hinanden og sagde:
“Det her studie er næsten for godt
til at være sandt!
Og kan de virkelig være
så interesserede?”
Og ja, det var de. De var interesserede,
og de elskede at studere.
Og der gik ikke lang tid før de
begyndte at leve efter det de lærte.
Og efter et år blev de døbt.
Det har gjort mig så glad.
Jeg takker Jehova hver dag,
for det var alle anstrengelserne værd.
Jeg takker ham hver dag.
Det kan kræve noget af os
at være fleksible -
- og finde et sted og et tidspunkt
der passer godt for den vi studerer med.
Men det at hjælpe nogen til
at få et nært venskab med Jehova -
- er alle ofre værd.
For mere end 20 år siden
kunne man læse historien -
- om Rosalía Phillips i Vågn op!
Hvordan har hendes gode
beslutning om at tjene Jehova -
- påvirket hende selv
og hendes nærmeste siden da?
Jeg blev født ind i en familie
af kendte sangere og skuespillere.
Den mest berømte var nok min far,
Germán Valdés -
- der også var kendt som Tin Tán.
Musikken har altid
været en stor del af mig.
Lige fra jeg var lille, har jeg brugt
musikken til at udtrykke mig.
Jeg tog bare guitaren op
og lavede mine egne sange.
Jeg havde aldrig som mål
at blive professionel musiker.
Det havde jeg slet ikke lyst til.
Men kort efter min far døde -
- følte jeg at jeg var nødt til
at finde et arbejde -
- så jeg kunne hjælpe
familien økonomisk.
Jeg kom med i en musikgruppe,
og det blev starten på min karriere -
- som skuespiller og sanger.
Men på et tidspunkt gik det op for mig -
- at det var et ret dårligt
miljø at være i -
- med meget negativ påvirkning.
Og det gjorde at jeg helt mistede
tilliden til andre mennesker.
Da jeg begyndte at lære
sandheden at kende -
- mødte jeg smukke,
oprigtige mennesker -
- der viste mig så stor kærlighed.
Det ændrede mig fuldstændigt.
Jeg blev et helt andet menneske,
meget mere glad og sprudlende.
Efter at jeg var blevet gift
og vi havde fået børn -
- bekymrede vi os meget
om de ville føle sig tiltrukket -
- af underholdningsbranchen.
Min mand og jeg gjorde alt hvad
vi kunne, for at det ikke skulle ske.
Da vores datter, Gianna, var 17,
tog hun med mig til Mexico City -
- hvor jeg havde en aftale på en stor
tv-station på grund af noget arbejde.
Der var der en talentspejder
der fik øje på hende -
- og han spurgte hende:
“Synger du også?”
Hun svarede “ja”, og da han hørte hende
synge, blev han meget begejstret -
- så begejstret at han
med det samme spurgte -
- om hun ikke ville komme
med over på hans kontor.
Jeg hørte ham sige til hende:
“Den her tv-station kan give dig
en stor karriere.
Du kan blive meget berømt.
Vi kan have en kontrakt klar du kan
skrive under allerede på mandag.”
Da Gianna kom ud af kontoret, var jeg
meget nervøs, så jeg spurgte hende:
“Sagde du ja til hans tilbud?”
Hun svarede: “Nej, mor. Tjenesten
for Jehova betyder jo alt for mig.
Hvordan kunne jeg sige ja til det?
Jeg elsker min pionertjeneste.”
En uges tid efter det
fik hun en stor overraskelse -
- da Betel ringede og spurgte om hun
ville være med til et musikprojekt.
Nu kunne hun bruge sin smukke
sangstemme for Jehova -
- og det gør hun stadig.
I årenes løb er vi blevet
brugt af Jehova -
- og har kunnet arbejde sammen
om musikprojekter for Betel.
Nogle gange har det føltes som om
Satan har sat nogle fælder op for mig.
Jeg er blevet tilbudt nogle store
kontrakter på grund af min far -
- som ville kræve det meste af min tid.
Jeg vidste jo at det ville
gå ud over min pionertjeneste -
- så dem har jeg selvfølgelig
sagt nej til.
Jeg føler virkelig at Jehova
har velsignet mig gennem tiden.
Hver gang jeg er blevet tilbudt
en kontrakt som jeg har sagt nej til -
- så har Jehova givet
noget andet i stedet for -
- for eksempel at hjælpe
til med at lave mad -
- til dem der er på forskellige skoler.
De udfordringer jeg har haft,
har lært mig at stole på Jehova.
Som apostlen Paulus sagde -
- så er det umuligt at blive godkendt
af Gud hvis man ikke har tro -
- men han har lovet han vil belønne
dem der oprigtigt søger ham.
Noget der gør mig rigtig glad -
- er at være i tjenesten med min mor,
som er over 90 år nu.
Vi elsker at være med i mange
forskellige tjenestegrene sammen.
Gennem årene har flere i min familie
bedt om et bibelkursus -
- og nogle af dem
er blevet Jehovas Vidner.
Jeg elsker når min mor,
min datter og jeg er sammen -
- og vi spiller guitar og synger
og alle bare hygger sig.
Jeg glæder mig så meget til at skulle
se min far igen i den nye verden.
Jeg vil sørge for en stor velkomst
og præsentere ham for mine børn -
- og føre ham hen til min mor.
Jeg forestiller mig
det er på en strand.
Og jeg glæder mig helt vildt til
vi skal synge sammen igen -
- ligesom vi gjorde før.
Jeg er fast besluttet på
at være loyal mod Jehova for evigt.
Sikke en opmuntrende beretning!
Rosalía støttede sig til Jehova, og både
for hende selv og hendes familie -
- har det ført til mange velsignelser. 
Jehova vil gerne have
at vi støtter os til ham -
- især når vi oplever
noget rigtig svært.
I det morgenprogram vi nu skal se,
taler bror Stephen Lett om -
- hvordan vi kan støtte os til Jehova
når vi kommer ud for forfølgelse.
Temaet for det vi skal tale om i dag -
- er hellig ånd giver os kraft
til at udholde forfølgelse.
Og det Vagttårn der er henvist til -
- taler om flere forskellige
former for forfølgelse -
- som Guds folk har været udsat for.
Men i Zakarias 4:6
bliver vi forsikret om -
- at uanset hvilken form for
forfølgelse vi kommer ud for -
- vil vi med den hellige ånds hjælp
kunne klare det.
Men hvorfor forfølger Satan Guds folk?
Jo, for at få dem til at stoppe med
at tjene Jehova -
- eller være illoyale mod ham.
Prøv at tænke på en løve.
Satan sammenlignes med en løve
der leder efter et bytte.
Hvad sker der med byttet når løven
har nedlagt det og fortæret det?
Det bliver en del af løven,
det bliver optaget i dens krop.
Det er det Satan ønsker
der skal ske med os.
Vi er ikke en del af verden -
- men han vil have at vi skal være
en del af hans verden, hans system -
- faktisk en del af ham.
Og det vil vi ikke lade ske, og vi ved -
- at den hellige ånd
vil hjælpe os med det.
Men hvilke former for forfølgelse
er Guds folk blevet udsat for -
- og bliver de stadig udsat for?
Lad os kort se på fem.
Og vi ved jo ikke hvilke vi selv eller
vores nærmeste vil blive udsat for -
- inden Harmagedon går i gang.
Men uanset hvilken form
for forfølgelse vi kommer ud for -
- er vi besluttet på
at forblive loyale -
- og hjælpe andre til også
at forblive loyale.
Den første er forbud.
Jehovas Vidners arbejde
har været forbudt i over 100 lande.
Vi har været underlagt forbud i lande
lige fra Albanien til Zimbabwe.
Altså mange lande
med forskellige regeringsformer.
På Bibelens tid kom arbejdet
også under forbud.
Genopbygningen af templet
blev forbudt i 522 f.v.t.
I det første århundrede blev disciplenes
forkyndelse forbudt flere steder.
Og fordi de trodsede forbuddet
og blev ved med at forkynde -
- blev de ført for konger
og statholdere.
Hvordan hjalp den hellige ånd dem -
- da de blev ført for de her
konger og statholdere?
Og hvordan kan den hjælpe os
hvis vi skulle stå i samme situation?
Det kan vi se i Matthæus 10.
Hvordan den hellige ånd vil hjælpe os.
Vi begynder i vers 19. Matthæus 10.
Jesus sagde:
“Men når de overgiver jer,
så vær ikke bekymret for -
- hvordan I skal udtrykke jer,
eller hvad I skal sige.” 
Hvorfor skal vi ikke være
bekymret for det?
Jo, “for det I skal sige,
vil blive givet jer i samme øjeblik -
- for det er ikke bare jer der taler -
- men det er jeres Fars ånd
der taler gennem jer”.
Så det er ikke os der taler.
Vi skal selvfølgelig gøre vores bedste,
men den hellige ånd vil hjælpe os -
- til hvad vi skal sige,
ligesom det står i verset.
Den anden form
for forfølgelse er fængsling.
De kristne i det første århundrede
blev ofte fængslet -
- ligesom Jesus havde forudsagt.
I Lukas 21:12 sagde Jesus -
- at hans disciple ville blive
arresteret og kastet i fængsel.
Det er også noget vi ser i dag.
Her i nyere tid er Jehovas folk
ofte blevet fængslet.
Vi ved at Rusland og dets allierede -
- igen og igen har brugt den her
form for forfølgelse.
Det er der også mange
andre regeringer der har gjort.
Det er vigtigt at vi husker
de her brødre i vores bønner.
Vi bliver tit opfordret til at bede
for dem der er i fængsel -
- i Eritrea, Turkmenistan,
Rusland og andre steder.
Og jeg elsker tanken i Hebræerne 13:3:
“Husk på dem der sidder i fængsel, som
om I var i fængsel sammen med dem.”
Det kan godt være at vi ikke
er i fængsel lige nu -
- men det sker måske i fremtiden.
Og så ville vi blive så glade for
at vores brødre beder for os -
- som om de var i fængsel
sammen med os.
En tredje form for forfølgelse er når
vores børn bliver bortvist fra skolen.
Satan ved at noget
af det værste for forældre -
- er når noget rammer deres børn.
Og han håber at det vil føre til
at de holder op med at tjene Jehova.
Det her var et stort problem i USA
i 1940’erne, men det er ikke kun USA.
Børn er blevet bortvist
i mange lande op gennem tiden.
Og det minder os jo om
den beretning fra Bibelen -
- om den unge mand der blev
udelukket af synagogen -
- fordi han viste tro på Jesus.
Den fjerde form for forfølgelse -
- bliver beskrevet
i Åbenbaringen 13:16, 17.
Det fortæller om hvordan vilddyret,
altså Satans politiske systemer -
- lægger stort pres på, tvinger alle -
- til at få et mærke
på deres hånd eller pande.
Og hvis de ikke får det,
kan de hverken købe eller sælge.
Så hvad er det for
en form for forfølgelse?
Økonomisk pres som bliver
lagt på vores brødre -
- for at få dem til at gå
på kompromis med deres neutralitet.
Og igen, det her er en metode
som Satan ofte bruger.
Brødre er endda blevet fyret fra deres
job fordi de ikke ville gå på kompromis.
Og nogles forretninger
er blevet boykottet.
Et forfærdeligt eksempel er hvordan
vores brødre i Malawi blev behandlet.
De blev presset på mange måder,
også økonomisk -
- fordi de ikke ville købe
et politisk partikort.
Prisen for partikortet
var ikke særlig høj -
- men de vidste at den åndelige pris 
ville være alt for høj.
De nægtede at købe det.
Den femte og den sidste form
for forfølgelse vi vil tale om i dag -
- kan vi finde i Matthæus 5:11.
Jesus sagde: “Lykkelige er I når folk
skælder jer ud og forfølger jer -
- og løgnagtigt siger alt muligt
ondt om jer for min skyld.”
Så den sidste er løgn.
Der bliver ofte fortalt
løgne om os i medierne.
Der blev også løjet om Jesus.
Han blev anklaget for blasfemi, kaldt
dæmonbesat, ædedolk, drukkenbolt.
De kristne i det første århundrede
blev der også fortalt løgne om.
Vi kan læse hvad de
jødiske ledere sagde til Paulus -
- i Apostlenes Gerninger 28:22:
“Vi ved at denne sekt
bliver modsagt overalt.”
Der blev løjet om dem,
ligesom der bliver løjet om os.
Men det er muligt at udholde løgn
ved hjælp af den hellige ånd.
Nu har vi været igennem fem eksempler
på forfølgelse vi kan komme ud for.
Vi har talt om forbud, fængsling -
- at vores børn bliver bortvist
fra skolen, et økonomisk pres -
- til at gå på kompromis
med vores neutralitet og løgn.
Vi kunne have talt om mange
andre former for forfølgelse.
Men uanset hvilken en
vi kommer ud for -
- kan vi med den hellige ånds hjælp
forblive loyale mod Jehova.
Men så kommer der
et vigtigt spørgsmål:
Hvordan får vi så den hellige ånd?
Vi vil kort se på tre måder.
I Lukas 11:13 siger Jesus
at “Faren i himlen -
- vil give hellig ånd til dem
der beder ham”.
Så vi beder om den.
Noget andet vi gør, er at følge
den hellige ånds ledelse -
- ved at gå i forkyndelsen, komme til
vores møder og læse i Bibelen.
Den tredje, Efeserne 4:30:
“Gør ikke Guds hellige ånd bedrøvet.”
Så vi gør alt hvad vi kan, for at den
hellige ånd kan virke frit i vores liv.
Vi beder om den,
arbejder i harmoni med den -
- og undgår at gøre noget
der vil bedrøve den.
Og så vil den
største kraft i universet -
- den største kraft,
hjælpe os på fire måder.
Og hvad er det for nogle? Jesus
nævner tre af dem i Johannes 14:26.
Den hellige ånd vil hjælpe os,
og den anden ting, den vil lære os alt -
- og den vil minde os om alt det
Jesus har fortalt.
Så den hjælper os
til at komme i tanke om ting.
Og det er godt at huske.
Når du bliver forfulgt, så bed
til Jehova om at den hellige ånd -
- vil hjælpe dig til at kunne huske lige
de ting du har brug for i den situation.
Den fjerde måde
finder vi i Johannes 16:13.
Her siger Jesus at den hellige ånd
vil lede os til hele sandheden.
Så den hellige ånd vil altså
være som en lærer for os -
- den vil hjælpe os, den vil minde
os om ting og lede os.
Hvis du skulle krydse
et farligt minefelt -
- ville du helt sikkert være taknemmelig
for at en der var så kvalificeret -
- ville lede dig sikkert igennem det.
Og hvad vil det føre til
når vi tager imod den hjælp?
Uanset hvilken form
for forfølgelse vi kommer ud for -
- vil vi ikke blive fortæret af Satan
og blive en del af hans verden.
Vi vil slet ikke være
en del af den her verden.
Vi vil være i stand til at sige det
samme som der står i dagens vers:
Ikke ved militærstyrke
og ikke ved magt -
- men ved Jehovas hellige ånd
kan vi udholde forfølgelse.
Jeg synes det er utroligt at tænke på -
- at vi har adgang til den
stærkeste kraft i universet -
- som kan holde os oppe hver dag.
Prøv i månedens musikvideo at lægge
mærke til hvordan den hellige ånd -
- hjælper en ung bror til at holde
sit håb i live i en meget mørk tid. 
Jehova, du kan se -
- al uretfærdighed.
Du føler med uskyldige.
Du ser mig i min nød.
Når verden gør mig uret,
vil jeg ik’ gi’ ondt igen.
Og spørger nogen mig hvorfor
vil jeg svare dem:
Jeg venter på Jehova.
Intet gi’r større fred.
Han vil kæmpe for mig -
- gi’ mig retfærdighed.
Forfølgelse og krænkelser -
- kan gøre en så vred -
- og modstand fra familie -
- kan føre til modløshed.
Men du er med mig uanset
hvad jeg må gennemgå -
- så  under hver en prøve
vil jeg huske mig selv på:
Jeg venter på Jehova.
Intet gi’r større fred.
Han vil kæmpe for mig -
- gi’ mig retfærdighed.
Hver gang uret overta’r -
- be’r jeg i tro samme bøn:
Lad dit rige komme snart!
For det vil skabe ret -
- og genoprette alt.
Jeg venter på Jehova.
Intet gi’r større fred.
Han vil kæmpe for mig -
- gi’ mig retfærdighed.
Selv fængselsmure kunne ikke tage
håbet og modet fra vores bror.
Når de negative tanker
pressede sig på, skiftede han fokus -
- og forestillede sig han var i gang
med noget der byggede ham op -
- at han var i forkyndelsen, til møderne
eller hyggede sig med sine trosfæller.
Har du lært noget nyt
i det her månedsprogram -
- som du kan bruge
i de næste par dage eller uger?
Vi har talt om hvor vigtigt det er -
- at bruge vores
følelsesmæssige energi klogt.
Og en af de bedste måder vi kan
gøre det på, er ved at hjælpe andre.
Vi har set på hvordan nogle
har fået større glæde i forkyndelsen -
- ved at være fleksible og studere
med mennesker når det passer dem.
Og vi har lært mange ting vi kan bruge
ved at dykke dybere ned i Jonas’ Bog.
Postkortet den her måned
kommer fra Montenegro.
Navnet Montenegro betyder
det sorte bjerg på italiensk -
- og henviser sandsynligvis til de tætte
mørke skove der dækker landets bjerge.
Men trods navnet er Montenegro
et land fuld af farve og liv -
- og ligger som en strålende perle
langs Adriaterhavets kyst.
Kløften hvor Tara-floden løber,
er en af de dybeste i Europa.
Shkodrasøen er den største på Balkan
og har et imponerende fuglereservat -
- med næsten 280 forskellige fuglearter.
Mange besøger oldtidsbyen Kotor -
- for at nyde den imponerende udsigt,
slentre ned ad de smalle gader -
- og cykle op ad den berømte bjergvej
fyldt med hårnålesving.
Montenegros historie i nyere tid
er præget af krige og konflikter.
I 1918 blev landet
annekteret af serbernes -
- kroaternes og slovenernes kongerige.
I 1929 blev navnet ændret til
kongeriget Jugoslavien -
- som omfattede de lande der nu
er kendt som Bosnien-Hercegovina -
- Kosovo, Kroatien, Nordmakedonien,
Montenegro, Serbien og Slovenien.
Efter Anden Verdenskrig blev landet
til en socialistisk republik -
- og i slutningen af det 20. århundrede
gik Jugoslavien så i opløsning.
I 2006 erklærede Montenegro sin
uafhængighed og løsrev sig fra Serbien.
Landets turbulente fortid har gjort
at man i den montenegrinske kultur -
- værdsætter egenskaber som loyalitet -
- ydmyghed, selvopofrelse
og respekt for andre.
I 1920’erne hørte en ung mand
fra Serbien, Franz Brand -
- første gang om den gode nyhed
ved et møde i Østrig -
- der desværre hurtigt
blev afbrudt af modstandere.
Mødet havde gjort et
uudsletteligt indtryk på Franz -
- og han besluttede at fortælle andre
om sandhederne fra Bibelen.
Han flyttede tilbage
og begyndte at studere -
- Bibelen nærmere
sammen med en lille gruppe.
Senere flyttede han til Maribor
i Slovenien og arbejdede som barber -
- og forkyndte ivrigt for sine kunder
der sad i barberstolen og lyttede.
Et andet sted i Jugoslavien
fik Alfred Tuček -
- der var dirigent for den
kongelige livgardes orkester -
- noget bibelsk litteratur
af en kollega.
Han forlod sit velbetalte
job som dirigent -
- og blev en af de første pionerer
i det tidligere Jugoslavien.
I begyndelsen af 30’erne rejste han
sammen med nogle brødre rundt -
- og viste Skabelsens Fotodrama.
Han og hans kone, Frida, tog på cykel
og motorcykel fra sted til sted -
- og forkyndte flittigt i det
der i dag er kendt som Kroatien -
- Makedonien, Montenegro og Serbien.
Vennerne i Montenegro
har samme flittige indstilling i dag.
Der er 432 forkyndere, og det er
en fremgang på 4 procent i 2024.
Næsten en tredjedel er pionerer.
Naturen er meget forskellig
fra syd til nord -
- og det er vores venners
forkyndermetoder også.
Podgorica Nord Menighed
i hovedstaden Podgorica -
- har et kæmpestort distrikt.
Nogle af forkynderne i menigheden -
- bor omkring 100 kilometer
væk fra rigssalen -
- og for dem tager det næsten
to timer at komme til møde.
En eller to gange om måneden
tager forkyndere fra Podgorica -
- afsted til fjerntliggende landsbyer -
- og forkynder sammen med deres
brødre og søstre der bor dér.
En forkyndertur
foregår typisk sådan her:
Forkynderne mødes i en park
til en samling, og efter en hel dag -
- i forkyndelsen og efter at have
overværet mødet via videokonference -
- bliver de sammen med de lokale
brødre og søstre og overnatter -
- før de tager hjem
den efterfølgende dag.
Den sydlige del af landet
er kendt for sine smukke strande -
- og i højsæsonen kan der være
dobbelt så mange turister som lokale.
Så i de perioder bruger forkynderne
det meste af deres energi -
- på offentlig forkyndelse
i turistområderne.
Resten af året fokuserer de så
på forretningsforkyndelse -
- og på at gennemgå
deres distrikt fra hus til hus.
Deres indsats bærer virkelig frugt.
I 2024 var der 759
der overværede mindehøjtiden.
De 37 forkyndere
fra Herceg-Novi Menighed -
- sender varme hilsner, til deres
brødre og søstre i hele verden.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.


-