JW subtitle extractor

Velkommen til JW Broadcasting.
I det her program skal vi
se på hvordan -
- vi kan blive bedre til
at se os selv ligesom Jehova.
Vi skal finde
skjulte skatte i Mikas Bog -
- og lære mere om
ærlighed og beskedenhed.
Og vi skal se på hvilken effekt
selv små venlige ting kan have -
- og hvilken stor forskel
det kan gøre for andre.
Det her er JW Broadcasting.
Måske kan du genkende nogle af
de følelser som en søster engang -
- gav udtryk for i et brev:
“Uanset hvor højt jeg elsker Jehova -
- og hvor meget jeg gør
for at tjene ham -
- føler jeg altid
at det ikke er godt nok.”
Desværre kan vores ufuldkomne
hjerte nogle gange få os til at tro -
- at uanset hvor meget vi kæmper,
er vi aldrig gode nok i Jehovas øjne.
Og selvom du ved at Jehova
er en meget tilgivende Gud -
- kan det være at du kæmper med
skyldfølelse over noget forkert -
- du engang har sagt eller gjort.
Mere eller mindre alvorlige ting som vi
måske gjorde galt for mange år siden -
- kan blive ved med
at dukke op i vores tanker -
- og det kan gøre os triste
og usikre på os selv.
De fleste af os har sikkert prøvet -
- at kæmpe med den slags
følelser en gang imellem.
Og det kan være rigtig svært.
Derfor skal vi se nærmere
på det Jehova inspirerede -
- apostlen Johannes til at skrive
i 1. Johannes 3:19, 20.
I de vers finder vi også temaet
for det vi skal snakke om, nemlig:
“Gud er større end vores hjerte.”
I 1. Johannes 3:19, 20 står der:
Lagde du mærke til at Johannes
sagde det i flertal, “vores hjerte”?
“Vi kan overbevise vores hjerte om.”
“Vores hjerte” fordømmer os.
Så en gang imellem kæmpede
selv apostlen Johannes -
- med negative følelser og usikkerhed.
Men Johannes giver os et godt
argument for at have tillid til -
- at Jehova fokuserer på det gode i os.
Han bruger formuleringen
at vi kan vide “at vi er af sandheden”.
Hvordan kom du med i sandheden?
Hvordan begyndte det?
Vi hørte og tog imod
sandheden fra Guds ord.
Vi lærte om det Jesus sagde
og gjorde mens han var jorden.
Vi forlod Satans verden
og dens illusioner.
Vi begyndte at følge i Jesus’ fodspor -
- ved at elske vores åndelige familie
og gøre det rigtige.
Det er dét det vil sige
at “vi er af sandheden”.
Det er sandheden der har gjort
dig og mig til dem vi er i dag.
Alene af den grund
kan vi have tillid til -
- at Jehova betragter os
som en del af sin familie.
Men alligevel kan vores hjerte
nogle gange fordømme os.
Hvordan kan det være
at det nogle gange sker?
Det har at gøre med vores samvittighed.
De fleste gange Guds ord
omtaler vores hjerte -
- er det et symbolsk udtryk for
den person vi er indeni -
- alt hvad vores personlighed består af.
I Vagttårnet for 1. august 1997
stod der:
“Bibelen forbinder også samvittigheden
med det symbolske hjerte -
- som er sæde for vores følelser.”
Og så var der henvist til Romerne 2:15 -
- hvor Paulus forklarer at selv personer
der ikke fulgte Moseloven -
- blev ledet af deres samvittighed.
Lad os læse det sammen.
Romerne 2:15:
Vi er altså født med en samvittighed der
enten kan anklage os eller frikende os.
Den kan advare os
hvis vi ved at komme på afveje.
Men samvittigheden kan også
melde sig på banen -
- efter at vi har gjort noget forkert.
Da David var på flugt fra kong Saul,
skar han et stykke -
- af Sauls yderklædning
da han var inde i en grotte.
Men i 1. Samuel 24:5 står der -
- at “bagefter fik David
dårlig samvittighed”.
Det oprindelige ord der her er gengivet
med samvittighed, er “hjerte”.
David fik dårlig samvittighed
fordi han vidste -
- at han havde gjort noget respektløst
over for Saul, den udnævnte konge.
Vores samvittighed kan altså
hjælpe os til at vurdere -
- om det vi har gjort,
er rigtigt eller forkert.
Hvis vores samvittighed plager os -
- får vi lyst til at rette op
på det vi har gjort galt.
Men vi må også huske at hvis vores
samvittighed er alt for kritisk -
- er der en risiko for at vi bliver
overmandet af skyldfølelse -
- og får overbevist os selv om
at Jehova ikke kan tilgive os -
- uanset hvor meget vi angrer.
En meget kritisk samvittighed
kunne også overbevise en om -
- at for at Gud kan elske en,
skal man være perfekt.
Som det kom frem i Romerne 2:15 -
- fungerer vores samvittighed
lidt som en dommer der vurderer -
- om vi er skyldige eller uskyldige.
Forestil dig der bliver ført en retssag
mod dig, og du sidder foran dommeren.
Dommeren, der repræsenterer
vores samvittighed -
- lytter til alle de kendsgerninger og
beviser der fremføres af vidnerne -
- det vil sige vores tanker.
En god dommer vil lytte til vidnerne
på begge sider -
- for at kunne afsige en retfærdig
og berettiget dom.
Men hvad nu hvis
dommeren kun lytter til -
- de vidner der anklager os
for at have gjort noget forkert?
Vores selvkritiske tanker mener at vi
har gjort os fortjent til en hård dom.
Det er som om de siger til dommeren:
“Han må aldrig glemme
det han har gjort forkert.
Han skulle have vist bedre. Han er svag
og lader sig styre af sine svagheder.
Han fortjener at komme
i fængsel i meget lang tid.”
Hvis dommeren kun vælger at lytte
til de anklagende vidner -
- og slet ikke til de vidner forsvaret
har, vil dommen være meget hård:
“Jeg kender dig skyldig.
Du bliver idømt fængsel.”
Det er lidt sådan det er hvis vores
samvittighed ikke er blevet oplært.
Så kan den opføre sig
som en uretfærdig dommer -
- der i overført forstand dømmer os
til at være fanget i en ond cirkel -
- af negative tanker og følelser,
ligesom i et fængsel -
- så vi aldrig kommer videre
med vores liv.
Hvilken type dommer
er din samvittighed?
Det er godt at huske at en velinformeret
samvittighed kan frikende os for skyld -
- hvis der skulle dukke
en meget kritisk tanke op.
Så hvis vi vil have
en velfungerende samvittighed -
- må vi oplære den sådan
at den ikke kun kender Guds love -
- men også vores Lovgiver,
den øverste Dommer.
Det bliver understreget i en artikel -
- i Vagttårnet for 1. december 1976
der hed:
Det er sagens kerne.
Bibelen lærer os
at Jehova elsker retfærdighed -
- men han er også rimelig i sin måde
at håndhæve loven på.
Han er fuld af barmhjertighed
og loyal kærlighed.
Han er faktisk indbegrebet af kærlighed.
Når vi kender Jehova
og hans egenskaber -
- vil det lære vores samvittighed
at være rimelig og afbalanceret -
- så den hverken er for blød,
så vi refærdiggør en forkert adfærd -
- eller er for hård og streng, så vi
stiller urimeligt høje krav til os selv.
Så for at blive i illustrationen vil en
god dommer der kender Jehova -
- også høre vidnerne der forsvarer os.
Det kunne være tanker der siger:
“Undskyld, vent lige, du kan ikke
dømme ham kun ud fra gamle fejl.
Det er tid til at tilgive
og slette det fra straffeattesten.
Han har betalt prisen. Han har båret
rundt på sin skyldfølelse længe nok.
Han har fortrudt det han har gjort.
Han kan ikke ændre fortiden -
- men se hvad han har gjort
for at gøre skaden god igen.
Han er et helt andet menneske nu.”
Når vi kender Jehova -
- og minder os selv om at han kender
os, vil det hjælpe os til at stole på -
- at han “elsker os, uanset hvad
vores hjerte måtte fordømme os for -
- for Gud er større end
vores hjerte og ved alt”.
Er det ikke en trøstende tanke?
Jehova kender vores symbolske hjerte.
Han ved hvad vi består af.
Han ser vores fejl, men han ser også
vores motiver, vores følelser -
- vores ønske om at gøre det rigtige,
vores potentiale.
Han kender alle de faktorer
der påvirker vores handlinger -
- deriblandt vores gener
og de ufuldkomne træk vi er født med.
I “Indsigt” under “Barmhjertighed”
var der en interessant tanke. Der stod:
“Det er tydeligt at menneskenes største
og dybest liggende brist er synden -
- som de har arvet
fra deres første forfader, Adam.
Alle befinder sig således i en ynkværdig
tilstand og har behov for en udfrielse.
Jehova Gud har handlet barmhjertigt ...
ved at tilvejebringe det middel -
- hvorved vi kan blive befriet
for denne alvorlige brist.”
Jehova betragter synden
nærmest som et medfødt handicap.
Og det får ham til
at vise os barmhjertighed.
Vi skal se på et eksempel hvor Jehova
viste at han er større end vores hjerte.
Prøv at tænke på Peter.
Han fornægtede Jesus,
ikke bare én, men tre gange -
- den nat Jesus blev arresteret.
Han afviste blankt at kendes ved ham.
På et tidspunkt vendte Jesus sig om
og kiggede på Peter.
Deres øjne mødtes.
Tror du at Peter nogensinde
har glemt det øjeblik?
Kunne man forestille sig at hver gang
Peter hørte en hane gale -
- dukkede mindet op igen?
Begyndte hele scenen
at udspille sig igen i hans sind -
- hørte han sig selv sige:
“Jeg kender ham ikke,
jeg kender ham ikke!”
Måske, vi ved det ikke.
Men vi ved at Jesus hjalp Peter til at
overvinde den tunge følelse af skyld.
Den selv samme dag
som Jesus var blevet oprejst -
- viste han sig for Peter så de kunne
tale sammen under fire øjne -
- og Peter fik mulighed for at sætte ord
på sine følelser og sige undskyld.
Vi ved ikke hvad Jesus sagde til ham -
- men Peter glemte sikkert
aldrig den samtale.
I Johannes 21 kan vi se -
- at Jesus senere gav Peter mulighed
for at bekræfte sin kærlighed til ham -
- foran de andre disciple,
og han gjorde det tre gange.
Ved samme lejlighed viste Jesus
at han havde tillid til Peter -
- og gav ham en særlig opgave.
I stedet for det dårlige minde
hvor Peter sagde -
- “jeg kender ham ikke,
jeg kender ham ikke” -
- kunne han nu tænke tilbage
på noget positivt -
- et skønt minde
der kunne opmuntre ham.
Ved hjælp af sin søn,
Jesus Kristus, viste Jehova Peter -
- at han var større
end hans ufuldkomne hjerte.
Hvad har vi lært
af det vi har været inde på?
En velfungerende samvittighed
er ikke alt for eftergivende -
- men den er heller ikke
alt for kritisk.
Vi må lære at betragte os selv
på samme måde som Jehova -
- og have tillid til at han værdsætter
alt det vi gør for at tjene ham -
- og at han ikke
er urimelig over for os.
Det er virkelig rigtigt
at Gud er større end vores hjerte.
Lad os tage imod Jehovas kærlighed
og al den hjælp han giver os -
- så vi kan udføre vores tjeneste
for ham med tillid og glæde.
Nu skal vi møde to brødre
og en søster der har gjort det -
- og er lykkedes med at overvinde
deres negative følelser.
Det er svært at kæmpe med noget som -
- man ikke kan få til at gå væk
og som andre ikke kan se.
Men jeg mærker det hele tiden.
Vi havde et rigtig dejligt liv sammen.
Vi fik to børn.
Min mand var ældste, og jeg var pioner.
Men en dag, helt uventet,
døde han meget pludseligt.
Og på et øjeblik var jeg blevet enke.
Og jeg kunne ikke fordrage det ord.
Det fik mig til at føle mig svag.
Jeg kunne ikke længere finde ud af
hvem jeg var, eller hvor jeg hørte til.
Jeg mistede mit selvværd.
Ham der skulle forestille at være
en far for mig da jeg var barn -
- tog sig slet ikke af mig.
Han fik mig til at føle
at jeg ikke var god nok -
- og at jeg ikke kunne
finde ud af noget.
De følelser har forfulgt mig
i mange år -
- og det er noget jeg stadigvæk
må kæmpe med.
Jeg var 22 år da jeg fandt ud af
at jeg havde OCD.
Det er en lidelse hvor man føler
man ikke kan stole på sig selv -
- og aldrig har pause fra sine tanker.
De kører bare dagen lang. Man føler
hele tiden man har gjort noget forkert.
Det kan blive så voldsomt at man føler
at man skal melde sig selv til politiet.
Det er virkelig hårdt
for tvangstankerne holder aldrig op.
De her negative tanker er nogle
jeg hele tiden skal bekæmpe.
De går ikke bare lige væk.
Det er en daglig kamp.
Jeg ville gerne kunne sige:
“Det går okay, jeg har det fint.”
Men det havde jeg ikke.
Det kan være helt invaliderende.
Havde jeg ikke Jehova og vennerne,
havde jeg ikke troet jeg kunne noget.
Jeg har en ven der også har OCD.
Dengang jeg fandt ud af
at vi begge havde OCD -
- og kæmpede med nogle
af de samme tvangstanker …
Åh, det hjalp mig meget.
Jeg følte at Jehova havde
givet mig en ven.
Det hjælper at skrive til en ven:
“Jeg er ked af det.”
Og de så siger: “Hvad har du brug for?”
“Ikke noget. Bare fortælle
at jeg er ked af det.”
“Okay, jeg er her for dig.”
Nogle gange når jeg forbereder et
indlæg eller noget andet i menigheden -
- føler jeg mig slet ikke
kvalificeret til opgaven.
Og det er jeg nok heller ikke.
Men jeg ved at Jehova ser at jeg prøver.
Jeg kan virkelig godt lide
det der står i Åbenbaringen 4:11.
Jehova er værdig, han fortjener
at få det jeg kan give ham.
Al ære, pris og magt. Alt det
jeg kan give, fortjener han at få.
Jeg ved han værdsætter det. Han er
så glad for alle der gør deres bedste.
Selvom de ikke selv føler at de er noget
værd eller kan bidrage med noget.
Det er bare så vigtigt
at komme hen i rigssalen -
- og være sammen med vennerne.
Også selvom man græder gennem
hele mødet og under alle sangene.
Det er okay. Det er okay. Det er okay
at man i en periode er ked af det.
Man skal ikke være bange for
at vise det. Det fører til noget godt.
Man kommer tættere
på menigheden og Jehova.
Hver eneste dag
er jeg nødt til at arbejde på -
- at se mig selv som Jehova ser mig.
Det har hjulpet meget at bede -
- og at vide at Jehova forstår
hvad jeg kæmper med.
Nogle gange bliver jeg ramt
af en følelse af angst og uro.
Men så bliver jeg ved med at bede
til Jehova indtil jeg får mere ro på.
Noget andet der har hjulpet mig -
- er at mærke hvordan Jehova
besvarer mine bønner.
Uh, det er det der virkelig rører mig.
For når du beder en bøn -
- og du bare virkelig
har brug for det her -
- og du ikke fortæller
nogen som helst om det.
Og Jehova så besvarer din bøn.
Det er så trosstyrkende.
Jehova er min hjælper.
Vi skal se Jehova som vores far
ligesom Jesus gjorde.
I Johannes 17 beder han indtrængende
til Jehova lige før han skal dø.
Da jeg læste det, kunne jeg se hvor
tæt et forhold Jesus havde til Jehova.
Og jeg ønskede at have
et lige så tæt forhold til ham.
Det hjalp mig at læse
forskellige beretninger om -
- hvordan Jehova betragter enker.
Det viste mig at Jehovas syn på enker -
- er fuldstændigt anderledes
end verdens syn på enker.
Jehova gav israelitterne nogle love
om hvordan de skulle behandle enker.
Og det lærte mig
at Jehova er der for mig.
Nu har jeg ikke længere
et problem med ordet enke.
Jeg ved at Jehova vil tage
sig af mig og beskytte mig.
For Jehova er du mere værd
end du selv føler.
Han minder os om at vi er gode nok.
Hans kærlighed hjælper os til
at bekæmpe negative tanker.
Jehovas tanker er meget højere end
vores tanker. Han kender os rigtig godt.
Han ved hvad vi føler,
han kender vores bekymringer -
- ved hvad der gør ondt på os,
og hvad der gør os glade.
Jehova elsker dig.
Jehova er altid klar til at hjælpe dig -
- og du kan finde trøst gennem bøn
og venner der elsker dig.
Du kan sige som søster Wood:
“Jeg ved at Jehova vil tage sig af mig
og beskytte mig.”
Senere i den her måned
vil hele det lærerige interview -
- med søster Wood
blive lagt ud på jw.org.
Når nogen er venlige over for os -
- har vi som regel også lyst til
at være venlige over for dem.
I den nyeste episode af
“Jern skærper jern” -
- skal vi se hvordan vi kan
efterligne Jehovas venlighed.
Hej, jeg hedder Jonathan,
og det her er “Jern skærper jern”.
Den egenskab vi skal tale om i dag -
- er noget der gav syndere,
syge og børn -
- lyst til at være sammen med Jesus,
nemlig venlighed.
Ligesom Jehova var Jesus
venlig mod gode og onde.
Hans venlighed afhang ikke af om folk
havde vist ham venlighed først -
- eller overhovedet kunne lide ham.
Nej, Jesus viste altid venlighed -
- fordi han vidste at det gav folk
en god følelse -
- og så var det med til at ære Jehova.
Hvad med os? Hvem kan vi vise
venlighed over for og hvornår?
Jeg vil altså lige sige
at besøgstiden er slut. I skal gå nu.
Åh, undskyld.
Jeg troede vi havde mere tid.
Vi har stadig fem minutter.
Det er okay Emma. Så vi må hellere
gå nu, men vi kommer snart tilbage.
Vores søster reagerede meget modent.
Hun tog afsted uden at gøre
et stort nummer ud af det -
- selvom de stadig
havde et par minutter.
Men var der mere
hun kunne have gjort?
Det første man kan gøre for
at vise venlighed, er at have empati.
Spørg dig selv: “Er der noget den her
person kæmper med eller har brug for?”
Og vis at du lytter og er oprigtigt
interesseret i vedkommende.
I kan bare gå. Jeg skal lige …
- Hej.
- Hej.
Jeg vil bare sige tak fordi du tager dig
så godt af min veninde.
Det var så lidt.
Undskyld jeg var så kort
for hovedet før.
Det er bare, vi er så underbemandede
og hårdt presset.
Er det ikke utroligt hvad et lille
udtryk for taknemmelighed kan gøre.
Sygeplejersken må virkelig
have haft brug for det.
Når en person fortæller noget om
hvordan de har det -
- vil vi gerne tale til dem
med varme og respekt.
Og det er vores andet punkt.
Når vi har ægte medfølelse, vil det
kunne høres i den måde vi taler på.
Vi må tænke over hvad vi siger
og hvordan vi siger det -
- og prøve at undgå at sige noget
der kunne virke stødende.
Det er bare, vi er så underbemandede
og hårdt presset.
Du skal ikke undskylde.
Jeg kan godt forstå at det nogle dage
kan være hårdt at være sygeplejerske.
I dag er det en af de dage.
Men jeg håber da at du kan
nå at drikke din te.
Nja, jeg spildte det hele
og jeg når nok ikke at hente en ny.
Øv, det lyder som om
at du har en rigtig mandag.
Det var hyggeligt at møde dig.
- Tak, i lige måde.
- Du må have god arbejdslyst.
Klarede hun det ikke godt?
Hun hjalp hende til at få en bedre dag.
Men nu hvor hun ved
lidt om sygeplejersken -
- hvordan kan hun så hjælpe hende?
Her kommer det tredje punkt
ind i billedet.
At vise venlighed er ikke kun
medfølelse og ord -
- det kræver handling.
Så vi er på udkig efter muligheder
for at hjælpe andre.
Vil det kræve tid, energi og ofre?
Det vil det nok,
men det vil være det hele værd.
Værsgo, du fortjener en kop te.
Åh, tak. Det havde du da ikke behøvet.
Nej, nej, men det havde
jeg lige lyst til.
Ej, tusind tak.
Øh, må jeg sørge dig om noget?
- Ja.
- Hvem er den dame I har besøgt?
Der kommer så mange
og besøger hende.
Det er en af vores tætte veninder,
nærmest familie.
- Vi er Jehovas Vidner.
- Ah, I er altid så flinke.
Tak, men hun har også altid været
sådan en god veninde over for mig.
Vores motiv til at vise venlighed skal
altid være at vi elsker mennesker -
- så det er ikke sikkert at vi ender med
at forkynde for dem vi viser venlighed.
Mennesker har mere lyst til
at lytte til os når de kan mærke -
- at de betyder noget for os.
Så for at opsummere, de tre ting
der skal til for at vise venlighed, er:
1. Hav empati med andre.
Tænk over hvad de bekymrer sig om
og har behov for.
Hvis de fortæller hvordan de har det,
så lyt til dem.
2. Tal med varme og respekt.
Mennesker kan tydeligt mærke
om vi er interesseret i dem -
- på det vi siger
og måden vi siger det på.
3. Hjælp andre.
Se efter muligheder for at hjælpe andre.
Det kan måske bane vejen
for en samtale.
Men husk, der er noget
der er vigtigere end alt andet.
Ligesom Jesus må vi elske mennesker,
for som Bibelen siger:
“Kærligheden er … venlig.”
Uselviskhed og betænksomhed
er noget man kan lære -
- ved at gå i dybden med Guds ord.
Nu skal vi se hvordan vi kan finde
skjulte skatte i Mikas Bog -
- blandt andet ved at bryde
et vers op i mindre bidder -
- og undersøge en del ad gangen.
Hvordan havde du det egentlig
med Mikas Bog før du gik i gang?
Altså udover at Mika 6:8 -
- er mors yndlingsvers,
så vidste jeg ikke så meget om den.
Sådan havde jeg det også.
Men hvordan begyndte du så?
Først undersøgte jeg sammenhængen,
altså hvad der skete på det tidspunkt.
Det var en god idé. Det er vigtigt man
finder ud af hvad sammenhængen er.
Hvordan gjorde du?
Jeg startede med krydshenvisningerne.
Der var der henvist til
2. Krønikebog, kapitel 27-29.
Og de handler om ting der skete
da Mika var profet.
Der var tre konger
i den periode han profeterede:
Jotam, Akaz og Hizkija.
Og Akaz var virkelig ikke
en god konge for Juda.
Nej, det var han godt nok ikke.
Han var frygtelig.
Han ofrede endda sine egne børn.
Ja, og folket var altså ikke
meget bedre.
I Bibelen kan vi læse at selv når de
havde en god konge, ligesom Jotam -
- så blev de ved med
“at handle destruktivt”.
Det er rigtigt, og Mikas opgave var
at afsløre det de gjorde.
Han skulle profetere at Samaria
og Jerusalem ville blive ødelagt.
Men Jehova giver altid sit folk et håb.
Ja, det gør han. Jehova er meget
tålmodig, men der er også en grænse.
Han var nødt til at retlede Israel -
- fordi han er retfærdig og vil
beskytte mennesker der er uskyldige.
Men selv da opgav han dem ikke.
Genoprettelsesprofetierne i Mikas Bog -
- viser at Jehova ville have de skulle
have et godt forhold til ham igen.
Ja!
Mika overbragte trofast
det vigtige budskab fra Jehova -
- og det minder meget om det
Esajas profeterede.
Jeg lagde for eksempel mærke til
at det der står i Mika 4:1-3 -
- er nærmest det samme
som det der står i Esajas 2:2-4.
- Er det ikke interessant?
- Jo, det er meget interessant!
Jeg kan godt lide du sammenligner
beretningerne med hinanden.
Det tror jeg også
jeg vil gøre med andre bibelbøger.
Og Esajas begyndte
at profetere før Mika.
Okay, så begge de her mænd
fulgte trofast Jehovas vejledning -
- selvom det måske kan have virket
lidt som om de gentog hinanden.
Tror du folket kan have tænkt:
“Ej, Mika, har Esajas
ikke lige sagt det samme?”
Måske.
Mon ikke Mika har tænkt at Jehova
virkelig må elske de her mennesker -
- siden han ville have
dem til at forstå budskabet.
Vi kan efterligne Mika ved at blive ved
med at forkynde selvom det kan føles -
- som om vi siger
det samme igen og igen.
Hvad med dig?
Hvad har du fundet frem til?
Altså jeg faldt over et vers
som er lidt specielt.
Vi kan måske bare lige læse det.
Det er Mika 3:5:
Øhh, okay?
- Ja, det er lidt mærkeligt, ik?
- Jo.
Jeg kan godt lide de lidt sværere
vers jeg støder på i min bibellæsning -
- fordi de tvinger mig til
at sætte tempoet ned og tænke.
Står der ikke så meget i publikationerne
om et vers, eller jeg ikke forstår det -
- prøver jeg at tage én tanke ad gangen
og spørger: “Hvad står der her?”
Hvor er det en god idé!
Det skriver jeg lige ned:
Først står der at Jehova
fordømmer de falske profeter -
- “som forkynder: ‘Fred!’
mens de bider med tænderne”.
Først troede jeg at det betød
at de ikke mente det de sagde -
- altså de forkyndte fred, men bed.
Men så så jeg fodnoten som siger -
- at der også kunne stå:
“når de har noget at tygge på”.
Okay, jeg kan godt lide at du gør
en indsats for at forstå verset.
Betyder det at når folket gav
profeterne mad, forkyndte de om fred?
Ja, når folket gav dem noget godt,
for eksempel mad -
- så kom profeterne med gode nyheder.
Men lige så snart de ikke
gav profeterne noget at spise -
- erklærede de krig imod dem.
Det minder om den indstilling
vi ser i dag -
- hvor folk tænker:
“Hvad for jeg ud af det?”
Ja, verset får mig til at tænke på
at Jehova går op i vores motiver -
- og hvordan vi behandler andre.
Så det fik mig til at spørge mig selv:
“Gør jeg ting for andre
fordi jeg virkelig holder af dem -
- eller er det fordi jeg håber
at få noget igen?”
Når det handler om tjenesten, tænker
jeg så på hvad der er nemmest for mig?
Er jeg villig til at bruge af min tid
på for eksempel at lære et nyt sprog -
- eller gå på tidspunkter
hvor flere er hjemme?
Det er noget de falske profeter
ikke ville have gjort.
De så det ikke som en gave at tjene
Jehova, og hvad han forventede af dem.
Men han så ikke igennem fingre
med det de gjorde.
Det er trøstende
og får en til at kigge indad.
Det viste at Jehova elskede sit folk,
og at han var helt igennem retfærdig.
Ja, og det passer jo meget godt
med mors yndlingsvers, Mika 6:8:
Jeg elsker det. Det er som om Jehova
siger at vi ikke skal overtænke det.
“Du skal bare gøre sådan her.
Så vil du få et meningsfyldt liv.”
Ja, det er virkelig godt, og det
passer med alt hvad vi har talt om.
Folket handlede ikke retfærdigt.
Så derfor sendte Jehova Mika -
- så han kunne afsløre al den
korruption og selviskhed der var.
Mika kunne være trofast
fordi han elskede loyalitet.
Han havde ikke brug for
en masse anerkendelse.
Han vandrede beskedent med sin Gud.
Tænk at vi har fået så meget
ud af Mikas Bog.
Ja, det er vildt, og det vi gjorde, var
bare at undersøge sammenhængen -
- sammenligne med andre beretninger -
- og at sætte farten ned
og tage én tanke ad gangen.
Det har været så hyggeligt. Har du
tid til at vi tager et par vers mere?
Ja, lad os se om vi kan finde
flere skjulte skatte i Mikas Bog.
Når vi læser i Bibelen, finder vi mange
ting vi kan bruge i vores eget liv.
Hvilke guldkorn ligger der mon
og venter på dig?
Nu skal vi se et morgenprogram
med bror Malenfant -
- om hvad vi kan få ud af at meditere
over Jehovas kærlighed til os.
Hvert år når vi er til mindehøjtid -
- bliver vi mindet om
den store kærlighed -
- Jehova og Jesus har til os.
Og deres kærlighed fremkalder
en reaktion hos os.
Vi reagerer på den kærlighed
Jehova og Jesus har vist os -
- og har lyst til at vise
vores taknemmelighed -
- for den store pris der er blevet
betalt for at købe os fri.
I den forbindelse kan vi læse noget
interessant i 2. Korinther 5:14, 15.
Så lad os slå det op sammen,
2. Korinther 5:14, 15.
Der står sådan her:
“Den kærlighed Kristus har til os,
forpligter os -
- for vi har forstået dette:
Ét menneske døde for alle,
for egentlig var alle døde.
Ja, han døde for alle -
- for at de der lever, ikke længere
skal leve for deres egen skyld -
- men for ham der døde for dem
og blev oprejst.”
Er det ikke et interessant ordvalg
dér i starten?
“Den kærlighed Kristus har til os,
forpligter os” -
- til ikke længere at leve
for vores egen skyld.
Men udtrykket “forpligter os” -
- betyder ikke at vi bliver tvunget til
ikke længere at leve for os selv.
Det betyder heller ikke at vi tjener
Jehova af ren og skær pligtfølelse.
Der ligger langt mere i det.
Jeg slog det op i en ordbog,
og der stod at ordet “forpligte” -
- blandt andet kan
indeholde tanken om -
- at “fremkalde en stærk følelse
eller reaktion” hos et menneske.
Og er det ikke netop det der sker inden
i os når vi tænker på Jesus’ offer?
Vi har en stærk følelse af
taknemmelighed for det han gjorde.
Og vores reaktion
på det han gjorde, er -
- at vi har lyst til at bruge
vores liv på at tjene Jehova.
Det er sådan vi reagerer på alt det
Jehova har gjort for at redde os.
Det var også sådan
apostlen Paulus havde det.
Og man kan tydeligt mærke
på den måde han udtrykte sig på -
- at Jesus’ offer og det hans
offer gjorde muligt -
- betød rigtig meget for ham.
Vi kan slå op sammen og se
hvad han sagde, i Galaterne 2.
Galaterne, kapitel 2,
og vi skal læse vers 20.
Her sætter Paulus selv ord på
hvad Jesus’ offer betød for ham.
Der står her: “Jeg er naglet
til pælen sammen med Kristus.
Det er ikke længere mig der lever -
- men det er Kristus
der lever i forening med mig.
Ja, det liv jeg nu lever som menneske,
lever jeg ved tro på Guds Søn -
- der elskede mig
og ofrede sit liv for mig.”
Er det ikke godt sagt,
den måde Paulus beskriver det på?
Han betragtede Jesus’ offer
som en personlig gave -
- og det er det til hver eneste af os.
Det er en helt personlig gave
at Jesus døde -
- og gav sit liv for hver eneste af os.
Derudover er der også en anden
smuk tanke, nemlig at Jesus’ offer -
- er det største udtryk
for Jehovas gavmildhed.
Det er også vigtigt at huske på.
Også derfor lever vi
“ved tro på Guds Søn”.
Og som vi ved, er Jehova Gud
den mest gavmilde i hele universet.
Vi har fået den mest
fantastiske gave af ham.
Og den gave bliver beskrevet
på en meget interessant måde -
- her i 2. Korinther 9:15.
Der står: “Vi takker Gud -
- for den ufatteligt store gave
han frit har givet os.”
Lagde du mærke til at han kaldte det -
- “den ufatteligt store gave
han frit har givet os”?
Løskøbelsen er altså så stor en gave -
- at vi ikke helt er i stand til
at fatte det.
Vi kan ikke helt forstå hvor stor
betydning den egentlig har for os.
I den offentlige udgave
af Vagttårnet, nr. 2 for 2017 -
- fandt jeg et meget smukt citat.
På side 6 var der en paragraf
om løskøbelsen.
Der stod: “Ingen anden gave
er nogensinde blevet givet -
- af en med større myndighed
og af så stor kærlighed.
Ingen anden end Jehova Gud
har ofret så meget for vores skyld.
Og ingen anden gave kan dække
det største behov mennesker har -
- at blive befriet fra synd og død.
Nej, ingen anden gave
kommer i nærheden af -
- at være lige så værdifuld
som løskøbelsen.”
Og det er virkelig sådan det er,
er det ikke rigtigt?
Men løskøbelsen handler
ikke kun om at give os evigt liv.
Det at Jesus gav sit liv som et offer,
fører også til mange andre ting -
- for eksempel at alle
bliver sunde og raske.
Det indbefatter også at vores planet
bliver forvandlet til et smukt paradis.
Og noget mange af os
virkelig ser frem til: -
- at dem vi har mistet i døden,
får livet tilbage.
Det Jesus har gjort for os,
er virkelig en ufatteligt stor gave.
Lad os nu se på hvordan apostlen Peter
omtaler vores reaktion på -
- at vi har taget imod løskøbelsen
som gave og virkelig værdsætter den.
Find jeres bibel frem
og slå op i 1. Peter.
1. Peter, kapitel 1,
og vi skal læse 8 og 9.
Her forklarer Peter det på en
meget interessant måde, han sagde:
“Selvom I ikke har set ham” -
- altså Jesus, og det er jo rigtigt
at vi aldrig har set ham, “elsker I ham.
Selvom I ikke ser ham nu, tror I på ham.
I jubler med en helt ubeskrivelig
og vidunderlig glæde -
- fordi I vil opnå det der er målet med
jeres tro, nemlig at I bliver frelst.”
Og det er sådan det er -
- det er en ubeskriveligt stor glæde
for os når vi stopper op -
- og tænker over, mediterer over,
alt det Jehova har gjort for os -
- de løfter han har
givet os for fremtiden -
- og om hvordan livet
kommer til at blive -
- og alt det han gør for os allerede nu.
Han giver os af sin hellige ånd
så vi kan være trofaste -
- ophøje ham og virkelig glæde
os over livet og nyde det.
Det er da skønt at tænke på.
Det er kun naturligt at vi føler en dyb
indre glæde i hjertet og ro i sindet -
- når vi sætter farten ned
og tager os tid til at tænke over -
- alt det gode Jehova har gjort for os
og vil gøre for os i fremtiden.
Jehovas ånd fylder os med
en ubeskrivelig følelse af glæde -
- og taknemmelighed
og tillid til vores store Gud.
Og det bliver bekræftet
i Romerne 15:13:
“Jeg beder om at Gud, der giver håb -
- vil give jer stor glæde og fred
fordi I stoler på ham -
- og at I vil være fulde af håb
fordi den hellige ånd giver jer kraft.”
Sikke en stor belønning!
Alle de utrolige ting Jehova
og Jesus har gjort for os -
- giver os lyst til at reagere
og gøre hvad vi kan -
- for at ære og ophøje Jehovas hellige
navn og tjene ham og leve for ham.
Vores følelser bliver også
meget godt beskrevet i Salmerne -
- så slå op i Salmerne sammen med mig.
Vi skal finde Salme 116:12, 14.
Salme 116:12, 14.
Jeg skal også lige have fundet det.
Der står her i vers 12:
“Hvordan skal jeg betale Jehova tilbage
for alt det gode han har gjort for mig?”
Og hvis vi læser videre i vers 14,
siger salmisten -
- noget vi sikkert kan genkende:
“Jeg vil indfri
mine løfter til Jehova” -
- vi har jo også afgivet
et løfte til ham -
- “for øjnene af hele hans folk”.
Så hvordan vil vi svare på spørgsmålet:
Hvordan skal jeg betale Jehova tilbage?
Vores taknemmelighed
får os til at reagere.
Vi anerkender Kristus
og gør Guds vilje -
- for det er i bund og grund
det Jehova har skabt os til -
- og på den måde giver vi
ære til hans navn.
“Hvordan skal jeg
betale Jehova tilbage?”
Det spørgsmål stillede
Claude og Sandra Sauvageau -
- sig selv for mange år siden.
Nu skal vi se hvad de svarede -
- og hvilke gode ting
det har ført med sig.
Mine forældre gjorde meget -
- for at hjælpe mig til
at blive glad for tjenesten.
En eller to gange om ugen -
- havde jeg en aftale med min far.
Så når han kom hjem,
skiftede han tøj, og så tog vi afsted.
Jeg lærte sandheden at kende
fordi min mor kom med i sandheden.
Hun havde lagt bøger rundt omkring
i huset, så jeg begyndte at læse i dem.
Jeg sagde til mig selv:
“Wow, det lyder godt!
Sikke et spændende liv!
Det vil jeg også gerne have.”
Vi var nygifte.
Vi havde ikke nogen
særlige forpligtelser -
- og vi talte om at vi godt kunne tænke
os at gøre mere i tjenesten for Jehova.
Derfor besluttede vi at udfylde en
ansøgning om at komme på Gilead -
- og efter det blev vi sendt til
Den Centralafrikanske Republik -
- og lærte et nyt sprog.
Det var helt fantastisk!
Folk var skrevet op på ventelister
for at få et bibelstudie.
Men så blev jeg desværre syg -
- og der var ikke noget
de kunne gøre for at hjælpe mig -
- så lægen sagde at det var
bedst at vi flyttede tilbage.
Det var virkelig svært for os.
Vi havde ikke lyst til at rejse derfra -
- for det var vores drømmeliv, og nu
vidste vi ikke hvad vi skulle gøre.
Ved et af de allerførste
kredsstævner vi var til -
- efter at vi var kommet tilbage,
var der den her kredstilsynsmand -
- som skulle holde nogle af foredragene.
Han havde kendt mig siden jeg var
helt lille, og han kunne åbenbart se -
- at jeg ikke havde så godt,
så han kom hen og sagde hej.
Han sagde:
“Du har fået så meget oplæring.
Brug det du har lært.
Bliv ved med at bruge det.
Lad være med at tænke så meget
på det du ikke kan længere.
Se fremad og fokusér på
det du kan gøre.”
Det blev et vendepunkt for mig.
Efterhånden som mit helbred
blev bedre, kunne vi gøre mere.
Så vi begyndte som pionerer igen.
Efter at vi var startet igen, skete der
noget med min arbejdssituation -
- så vi flyttede hertil, til USA.
På det tidspunkt havde vi
tre forskellige muligheder:
Det engelske, det franske
eller det spanske distrikt.
Den spanske menighed var lige
blevet oprettet nogle måneder inden.
En dag sagde vi til os selv:
“Hvad med at få en frisk start -
- og bruge det vi er blevet oplært til,
i den spanske menighed?”
Sandra er en haj til det med sprog. Hun
lærte det på bare nogle få måneder!
Men jeg, jeg har
mere hjerne som en guldfisk.
Jeg måtte terpe det
for at få styr på det.
Nu har vi været i menigheden i 25 år,
og vi elsker det virkelig!
Vi har lært at tale spansk,
altså i hvert fald sådan nogenlunde -
- og vi har bare
så mange gode oplevelser.
Vi har efterhånden nået en alder
hvor der er lidt flere bekymringer -
- og vi er nødt til at tage
mere hensyn til os selv.
Men Jehova har altid hjulpet os -
- og han ønsker kun at vi skal
give det vi kan, ikke det vi ikke kan.
Og Jehova har åbnet mange døre
for os som vi er gået ind ad.
Da vi var i halvtredserne,
var vi på byggehold -
- og var med på forskellige projekter,
og så kom projektet i Warwick.
En masse venner
meldte sig som frivillige -
- og tog afsted til Warwick, og de
kom tilbage og var helt oppe at køre.
Vi snakkede med nogle, og de sagde
at det kunne være ret hårdt fysisk.
Jeg tænkte: “Jamen,
så må jeg jo træne!”
Der er noget vi skal have med her. Hun
stillede en trappestige inde i stuen.
Det var hendes træningsudstyr.
Hun gik op og ned,
op og ned, op og ned -
- i hvad, 15 minutter, bare for
at sikre sig at hun kunne klare det.
Det så jo ret komisk ud som hun gik der.
Men hun kom i træning,
så det var jo fint.
Sammenlagt har vi
tjent Jehova i over 100 år.
Vi har fået lov at være med
til LDC-projekter -
- fængselsforkyndelse
og havneforkyndelse.
Vi har virkelig mærket at uanset
hvor meget man giver Jehova -
- så giver han altid meget mere tilbage.
Han belønner en med et liv
man aldrig vil fortryde.
Vi har stadig masser af gåpåmod
og lyst til at hjælpe til -
- og det vil vi gerne give videre til de
unge så de kan se hvor skønt det er.
Så længe vi har kræfterne,
kommer vi til at fortsætte -
- for tjenesten for Jehova er det
bedste man kan bruge sit liv på.
Så vi klør på
så længe vi overhovedet kan!
Claude og Sandra har aldrig mistet -
- lysten til at give noget
tilbage til Jehova.
Månedens musikvideo
passer meget godt til det tema.
Den handler om hvordan
vi kan efterligne Jehova -
- og hans store gavmildhed.
Solnedgangen på en sommerdag.
Vind i håret der luner svagt.
En duft af bål der brænder lidt endnu.
Et lille dyk i bølgen blå.
Jeg nyder godt af alt det du gi’r -
- både fuglefløjt og sommervejr.
Og indeni strømmer følelser frem -
- for når jeg ser dit værk,
bli’r jeg mindet om:
Du er den gavmilde Gud -
- for du åbner hånden op.
Du deler rigeligt ud -
- fylder målet op med top.
Og jeg vil gerne vise
gavmildhed ligesom dig.
Som ringe i vandet
vil din godhed sprede sig.
Du er den gavmilde Gud -
- og jeg vil være som dig.
Jeg vil være som dig.
Jeg får et væld af gode ting fra dig.
Du sørger hele tiden godt for mig.
Du gi’r så mange gaver, deriblandt -
- gi’r du frit af livets vand.
Og ligesom dig lukker jeg andre ind -
- ind i mit hjerte og ind i mit hjem.
Jeg vil så gerne gi’ af det jeg har -
- til alle de men’sker
du elsker, Far, for du …
Du er den gavmilde Gud -
- og du åbner hånden op.
Du deler rigeligt ud -
- fylder målet op med top.
Og jeg vil gerne vise
gavmildhed ligesom dig.
Som ringe i vandet
vil din godhed sprede sig.
Du er den gavmilde Gud -
- og jeg vil være som dig.
Jeg vil være som dig.
Du inspirerer mig.
Jeg vil være som dig.
Du er den gavmilde Gud -
- for du åbner hånden op.
Du deler rigeligt ud -
- fylder målet op med top.
Og jeg vil gerne vise
gavmildhed ligesom dig.
Som ringe i vandet
vil din godhed sprede sig.
Du er den gavmilde Gud -
- og jeg vil være som dig.
Jeg vil være som dig.
Gavmild ligesom dig.
Vi er virkelig taknemmelige mod vores
kærlige Gud, der giver os så meget.
Han har givet os Bibelen,
der er fyldt med visdom fra ham.
Han giver os mulighed for
at hjælpe andre -
- og være betænksomme og venlige.
Og han minder os om
hvor højt han elsker os.
Nu er vi glade for kunne
løfte sløret for en lille overraskelse -
- invitationen til regionalstævnet for
2026 med temaet “Lykkelig for evigt”!
Lykke -
- mange mener at det kommer
af de gode ting man oplever i livet.
Men hvad så når der sker
noget uventet?
Er det muligt at være lykkelig
uanset hvad der sker i vores liv?
For næsten 2.000 år siden
sagde Jesus at ægte lykke -
- kommer af at have et nært venskab
med vores Skaber.
“Lykkelige er de som erkender
deres åndelige behov …
Lykkelige er de milde …
Lykkelige er de barmhjertige …
Lykkelige er de som har et rent hjerte …
Lykkelige er de som skaber fred.”
Kan vi bruge det Jesus sagde, i dag?
Det kan du finde ud af ved Jehovas
Vidners stævne i 2026 med temaet:
“Lykkelig for evigt.”
Gennem foredrag baseret på Bibelen,
interviews og videoer -
- vil du se hvordan Jesus’ ord
hjælper mennesker i dag -
- til at finde ægte lykke.
Der vil blive holdt stævner
i hele verden, og der er gratis adgang.
Find et sted i nærheden
af dig på jw.org.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Hold jer endelig ikke tilbage
fra at invitere -
- naboer og familie
til det opmuntrende stævne.
Vi er også glade for at fortælle at
stævnesangen for i år nu er tilgængelig.
Den hedder “Guds lys gør os lykkelige”.
Både musikken og teksten
kan nu downloades -
- i JW Library-appen og på jw.org.
Vi vil gerne opfordre jer til
at øve jer på sangen -
- så I er klar til at synge
godt med ved stævnet.
Og ved midtugemødet
i ugen fra den 20. april 2026 -
- vil den afsluttende sang være
“Guds lys gør os lykkelige” -
- hvis teksten er tilgængelig
på menighedens sprog.
Vores postkort for den her måned
kommer fra et land -
- der år efter år har været
det mest besøgte land i Caribien:
Den Dominikanske Republik.
Her finder man både
det højeste bjerg i Caribien -
- og det meget eftertragtede blå rav.
Hvis man går en tur gennem bjergene
og forbi de mange vandfald -
- kan være heldig at se nogle
meget sjældne dyr -
- for eksempel næsehornsleguaner -
- hispaniolasolenodonter,
der er et giftigt pattedyr -
- eller den temmeligt
højlydte palmedrossel.
Dominikanerne er kendt for
at være varme og åbne -
- og gode til at få andre
til at føle sig hjemme.
Ved festlige lejligheder er det
almindeligt at servere retten sancocho -
- som er en lækker gryderet
der falder i manges smag.
Merengue, der både er en dans
og en type musik -
- blev opfundet i
Den Dominikanske Republik -
- og er en uundgåelig del af hverdagen.
Det dominikanske flag er det eneste
flag i verden med et billede af Bibelen.
Bibelen er slået op på Johannes 8:32,
hvor der står:
“Sandheden vil gøre jer frie.”
De ord er virkelig
gået i opfyldelse her -
- for mange tusind har lært
sandheden at kende -
- og er blevet frigjort fra nationalisme
og religiøse løgne.
Forkyndelsen i landet
begyndte i april 1945 -
- da missionærerne
Lennart og Virginia Johnson ankom.
De tog straks fat på deres opgave -
- og oprettede bibelstudier
samme dag som de kom til landet.
Senere blev der sendt
flere missionærer afsted -
- og mange begyndte at komme
til møderne i deres missionærhjem.
Efter bare tre år var der 110 forkyndere
der fortalte andre om den gode nyhed.
Væksten gik ikke ubemærket hen.
Mens diktatoren Rafael Trujillo
var ved magten -
- kom vores brødre og søstre
ud for hård forfølgelse.
Vatikanet støttede Trujillo
og styrkede hans magtposition.
Det var et krav at alle kirker i landet
skulle have et skilt hvor der stod -
- “Gud i himlen, Trujillo på jorden”.
Men vores brødre og søstre
var loyale mod Jehova.
Regeringen forbød vores aktiviteter
i 1950 og igen i 1957.
Vores brødre på den tid -
- viste en bemærkelsesværdig tro
og udholdenhed.
Så de blev ved med at forkynde
og trykte publikationer i hemmelighed -
- som vi kan se
i den her rekonstruktion.
På trods af forbuddet
var der flere og flere -
- der sluttede sig til vores brødre
og søstre og blev Jehovas Vidner.
I 1960 blev det andet forbud hævet.
I dag er der mere end
38.000 forkyndere -
- og de leder over 45.000
bibelstudier hver måned!
Møderne bliver selvfølgelig holdt på
spansk, men også på kreol-haitiansk -
- amerikansk tegnsprog, engelsk,
kinesisk og russisk.
Højt oppe i bjergene
ligger byen Constanza -
- i smukke omgivelser omkring
150 kilometer fra hovedstaden.
Vi runder postkortet af med nogle
billeder fra Los Laureles Menighed.
Her er der 134 forkyndere,
og 36 af dem er pionerer.
Brødrene og søstrene her
leder i gennemsnit -
- mere end 170 bibelstudier
hver måned!
De har et fantastisk distrikt, ikke kun
på grund af de smukke omgivelser -
- men også på grund af
de mange oprigtige mennesker -
- der gerne vil lære Jehova at kende.
Jeres brødre og søstre i
Los Laureles Constanza Menighed -
- sender jer masser
af kærlighed og store knus.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.

JW Broadcasting – April 2026