JW subtitle extractor

Vi er sikkert glade for
at det her foredrag hedder -
- “Fire ting vi kan lære
af 9.700 mænd” -
- og ikke “9.700 ting
vi kan lære af fire mænd”.
Det ville have været lidt langt.
Men hvem var de 9.700 mænd,
og hvad kan vi lære af dem?
Lad os slå op i Bibelen og se
beretningen i Dommerne, kapitel 7.
Det var Dommerne, kapitel 7,
og vi skal læse vers 7 sammen.
Hvem var mændene? Lad os finde
ud af det ved at læse Dommerne 7:7:
“Jehova sagde nu til Gideon:
‘Jeg vil befri jer med de 300 mand -
- der labbede vand i sig,
og jeg vil lade jer vinde over Midjan.
Men alle de andre skal vende hjem.’”
Så beretningen er den om Gideon
og hans 300 mænd.
Men vi vil ikke fokusere på Gideon -
- og vi vil heller ikke
fokusere på de 300 mænd.
Vi vil se nærmere på “de andre” -
- de 9.700 mænd
der oplevede en stor forandring -
- i deres opgave
da de blev bedt om at tage hjem.
Hvad kan vi lære af dem i dag?
I får en opgave nu, hvor I skal styrke
og stabilisere jeres brødre og søstre -
- i en tid hvor mange oplever
store forandringer.
Og I kommer måske selv til
at opleve store forandringer -
- nu eller i fremtiden: nye opgaver,
nyt afdelingskontor -
- nyt land, nyt sprog eller måske
nogle andre ting der ændrer sig i livet.
Nogle af forandringerne
synes I sikkert er spændende -
- andre ikke så spændende.
Hvad kan hjælpe os til at tilpasse os
og styrke vores brødre og søstre -
- når der sker forandringer?
Det kan vi lære af de her mænd.
Hvordan tror I de havde det da de
kom ud for den her store forandring?
Lad os prøve at forestille os
at vi var i deres situation.
Vi kan læse hvordan deres liv var,
her i kapitel 6.
Kapitel 6, vers 1 til 6, fortæller os
at der var gået syv lange år -
- hvor de havde levet i konstant frygt
for midjanitter der angreb dem.
De gemte sig i huler,
mistede alle deres afgrøder -
- de var fysisk og følelsesmæssigt
drænet og meget fattige.
Men så i vers 14 beder Jehova
Gideon om at tage ud i kamp.
I vers 34 og 35 blæser han så i hornet
og sender sendebud -
- ud til abiezritterne, til Manasse,
Asher, Zebulon og Naftali.
Og de her mænd
er en del af en gruppe -
- på 32.000 mænd
der slutter op om Gideon.
De forlader alt hvad de har,
bare for at kunne være med.
Det er et stort øjeblik.
De skal ikke længere gemme sig i huler.
Så i kapitel 7, vers 3, får de at vide
at det er okay at trække sig.
Hvis de er nervøse og bange,
kan de tage hjem.
22.000 mænd vælger at tage hjem.
Men ikke de her mænd.
De var ikke bange.
De havde hørt hvordan Jehova
før havde reddet sit folk.
Det her vil være som Det Røde Hav,
som slaget ved Jeriko for dem.
Det ville de gerne opleve. Derfor havde
de forladt alt bare for at være med.
Det var stort det der skulle ske.
Men så kommer det vi skal læse i vers 7.
De var meget spændt på at være med -
- men nu får de så besked på
at tage hjem.
Hvorfor? Det kan vi se i vers 6.
Der står det var fordi de “lagde sig
på knæ” for at drikke vand.
Hvordan har de haft det?
“Giv mig en ny chance!”
“Jeg vil aldrig lægge mig på knæ
og drikke vand igen.”
“Det er ikke fair, jeg er stærkere
end ham, hurtigere end ham -
- mere erfaren end nogen af
de andre, jeg er nødt til at være med.”
Forestil jer det der står i vers 8. På
vej hjem, bliver de måske kaldt tilbage:
“Hey, jeres horn og al jeres proviant
det har vi brug for her.
I kan bare lægge det, og når I har
afleveret det, kan I tage hjem.”
Hvordan har de mon haft det?
Har de været skuffede?
Kan man forestille sig
at de har været kede af det?
Det ville have været meget naturligt.
De havde bragt store ofre
og ville virkelig gerne være med.
Og her er det første vi kan lære:
Det er helt normalt
at nogle bliver kede af det -
- når de mister en opgave
de har været glade for.
Det er ikke fordi
de ikke har en stærk tro.
Det skyldes ikke en dårlig indstilling.
Det er et udtryk for at de er glade for
at tjene Jehova, elsket deres opgave -
- lagt hjertet i den, bragt ofre
og gået op i det de har lavet.
Så hvordan kan vi styrke dem?
Måske skal vi ikke straks pege på -
- alle de gode ting
der er ved deres nye situation.
Der skal de nok nå hen.
Men vi kan lytte til dem
og vise dem medfølelse.
Og vi kan sige at vi virkelig værdsætter
det store arbejde de har gjort.
Vi kan forsikre dem om at de
er meget værd, og at vi elsker dem -
- og især at Jehova elsker dem.
Som vi har været inde på, kan det være
svært at håndtere en stor forandring.
Men hvis det en dag sker for os -
- er det vigtigt at vi ikke bliver
ved med at være kede af det.
Hvad kan hjælpe os til det?
Her er den anden ting vi kan lære.
Hvorfor blev mændene sendt hjem?
Handlede det virkelig
om den måde de drak vand på?
Lad os se hvad der står i Dommerne 7:2
om hvorfor mændene blev sendt hjem:
“Jehova sagde til Gideon:
‘Du har for mange mænd med dig
til at jeg vil lade dem besejre Midjan.
Ellers vil Israel måske
pralende sige til mig:
“Jeg har besejret dem på egen hånd.’’”
Hvad var hovedårsagen
til at de blev sendt hjem?
At gøre hæren så lille -
- at det var tydeligt at de kun
kunne vinde på grund af Jehova.
Testen med vandet var bare måden
at finde ud af hvem der skulle blive.
Det egentlige mål var at ære Jehova.
Forestil dig at det var
derfor mændene var der -
- derfor de havde meldt sig,
for at ære Jehova.
Selvom de til at begynde med
er blevet lidt skuffede -
- ville det senere
blive vendt til glæde -
- fordi de opdagede
at det at de tog hjem -
- var til meget større ære for Jehova -
- end noget som helst de kunne have
bidraget med i kampen.
Så det er den anden ting vi kan lære:
Vi skal se det at ære Jehova
som vores vigtigste opgave.
For det er det,
og det vil det altid være.
Det er der ikke nogen forandringer
der kan lave om på.
Det vil ingen tage fra os, og vi vil
aldrig blive for gamle til den opgave.
Hvis det at ære Jehova
er det vigtigste for os -
- vores omdrejningspunkt,
det der giver os mest glæde i livet -
- vil vi uanset hvilke skuffelser
vi kommer ud for -
- i sidste ende kunne være glade,
uanset hvor vi tjener Jehova.
Her er den tredje ting vi kan lære:
Vi oplever alle sammen forandringer,
hver eneste af os -
- ikke kun de 9.700 mænd.
Hvad med de 300 der blev tilbage?
Den spændende del af det
med krukker og fakler -
- hvor de skulle sætte
efter midjanitterne, varede kun én nat.
Dommerne 8:28 fortæller
hvad der skete bagefter.
Efter at de havde
besejret midjanitterne -
- var der “fred i landet i 40 år”.
Vers 29 fortæller os at selv Gideon
“vendte … hjem og blev der”.
Vi kommer alle sammen
ud for forandringer.
Så hvad skal vi huske når der sker
en ændring i vores opgave?
Nogle af vores venner
der var kede af at skulle forlade -
- deres missionærdistrikt
i Burkina Faso efter 30 år, sagde:
“Uanset om I elsker jeres opgave
eller synes den er udfordrende -
- så fokusér på det positive.
Sørg for at nyde den
så længe I har den.”
For at understrege den pointe
vil jeg fortælle om Kenneth.
Kenneth var en ung bror der altid
havde ønsket at komme på Betel.
Endelig blev han så
inviteret til Wallkill.
Han var overlykkelig,
elskede hver eneste dag -
- indtil han fik et helbredsproblem
og blev nødt til at rejse hjem igen.
Han var helt slået ud. Det var
ikke dér han havde lyst til at være.
Han fortæller at hver dag tænkte han
på at komme tilbage til Betel.
Han ønskede det
og bad om det hele tiden.
Og ved I hvad? Fem år senere
blev han inviteret på Betel igen.
Men læg mærke til hvad han siger.
“Når jeg ser tilbage,
er der én ting jeg fortryder:
At jeg ikke tog mig tid til
virkelig at værdsætte og nyde -
- det som gik op for mig
var en særlig gave -
- at jeg kunne være pioner
sammen med min mor og min søster.”
Husk at hver eneste opgave -
- har sine unikke velsignelser,
også de udfordrende.
Så sørg for ikke først
at værdsætte dem når det er for sent.
Og nu til den fjerde ting vi kan lære,
og måske den mest interessante:
De 300 mænd blæste i hornene,
slog vandkrukkerne i stykker -
- og midjanitterne stak af.
Og hvad skete der så? Lad os
gå tilbage til kapitel 7 og se vers 23:
“Og Israels mænd blev kaldt sammen
fra Naftali, Asher og hele Manasse -
- og de forfulgte midjanitterne.”
Hvorfor er det så interessant?
Genkender I navnene på stammerne?
Det var nogle af de steder mændene
vi læste om i vers 6, var kommet fra -
- og som de var blevet bedt om
at tage tilbage til.
Der var mere arbejde der skulle gøres.
Hvis de var fleksible og villige -
- kunne de være med til
at forfølge midjanitterne.
Det er den fjerde ting vi kan lære:
Behovene i organisationen ændrer sig.
Vær fleksible, omstillingsparate.
Og læg jeres hjerte i det arbejde
der skal gøres, uanset hvad det er.
Vi kan godt blive skuffede
når der sker en forandring.
Men lad aldrig skuffelsen
blive til bitterhed.
Bliv ved med at have den gode,
ydmyge indstilling I altid har haft -
- den indstilling Jehova elsker.
På den måde vil han kunne blive ved
med at bruge jer, uanset hvad der sker.
Så hvad har vi lært at de 9.700 mænd?
Bliv ved med at vise medfølelse
over for dem der oplever forandringer.
Og hvis I oplever forandringer,
så fokusér på det der er foran -
- vær på udkig efter det positive,
og nyd det.
Og glem aldrig at vores
vigtigste opgave er at ære Jehova.
Vær besluttet på
at I vil gøre det for evigt.

D’Arcy MacEwan: Fire ting vi kan lære af 9.700 mænd – Gileadafslutning for den 159. klasse