JW subtitle extractor

Vil de blive imponeret?
Det var et spørgsmål
der betød meget for Jesus.
Da han begyndte sin tjeneste
på jorden, havde han ét mål:
At give ære til Jehova.
Hvad ligger der i det?
I Bibelen bliver ordet ære ofte knyttet
sammen med at nogen er imponerende.
Jesus følte aldrig
at han selv var imponerende -
- men at hans Far var imponerende.
Jehovas kærlighed og venlighed
gjorde et stort indtryk på ham -
- og han ønskede virkelig at andre
skulle have det på samme måde.
Så hvad gjorde han?
Og hvordan kan vi efterligne ham?
I Romerbrevet bliver der fremhævet
én måde han gjorde det på.
Så vi kan slå op i Romerne 15.
Og her ser vi hvordan
Jesus gav Gud ære.
Romerne 15:7, der står:
“Tag derfor godt imod hinanden -
- ligesom Kristus også
har taget imod jer, til ære for Gud.”
Smukt!
Jesus ærede Jehova
ved den måde han tog imod folk på.
Han behandlede folk på en måde
der viste dem Jehovas kærlighed -
- hans gavmildhed
og hans store barmhjertighed.
Jehova var villig til at tage imod
enhver der ville lære ham at kende.
Han var villig til at tage imod
alle slags mennesker.
Studienoten forklarer
at det her udtryk “tag … godt imod” -
- indeholder tanken om at tage
venligt imod nogen, “for eksempel -
- ved at byde dem velkommen
i ens hjem eller vennekreds”.
Så Jesus’ imødekommenhed -
- gjorde at folk følte sig
godkendt og elsket af Jehova.
Faktisk nævner Bibelen
flere tilfælde hvor nogle -
- der var blevet hjulpet af Jesus,
gik derfra og “lovpriste Gud”.
Med andre ord: De gik derfra
og var imponerede over Jehova.
Så hvordan tog Jesus imod folk?
Vi skal se på to beretninger
og hvad vi kan lære af dem -
- så vores måde
at være på over for andre -
- får dem til at blive
imponerede over Jehova.
Den første finder vi i Markus 10.
Lad os slå det op sammen.
Markus 10. Situationen er
at Jesus har meget travlt.
Han har kun kort tid tilbage på jorden
inden han skal dø.
Han har lige talt med farisæerne og sine
disciple om et meget vigtigt emne -
- og så sker der noget der godt
kunne have virket ret forstyrrende.
Se vers 13, Markus, kapitel 10:
“Folk begyndte nu
at komme til ham med små børn -
- for at han skulle lægge
hænderne på dem -
- men disciplene skældte dem ud.”
En anden oversættelse siger
at “disciplene ville jage dem bort”.
Det var ikke fordi disciplene
var dårlige mennesker.
De forstod bare ikke helt
hvordan Jehova ser på børn.
Dengang var der nogle der syntes
at børn ikke var så vigtige.
De havde ingen status,
ingen myndighed -
- og derfor syntes man ikke rigtig
de havde noget at byde på.
Men hvordan reagerede Jesus
da han så hvad disciplene gjorde?
Han blev ikke glad.
Vers 14 siger at han blev vred.
Så for at vise folk hvor kærlig
og imødekommende Jehova er -
- så gør han det
vi kan læse her i vers 16:
“Og han tog børnene i sine arme -
- og lagde hænderne på dem
og velsignede dem.”
Sikke en god beretning,
måske er det en af dine yndlings.
Vi ser for os hvordan de her børn
først bliver skubbet lidt til side -
- men at de så bliver taget
kærligt imod af Guds egen Søn.
Prøv at høre hvad et opslagsværk
siger om Jesus:
“Han må have haft let
til smil og latter.“
Det er sådan en ven
man gerne vil have, ikke?
Og selvom Jesus havde
meget kort tid tilbage på jorden -
- han havde virkelig travlt,
så var han stadig varm.
Han tog sig tid.
Han fik børnene til at føle sig elsket
og vigtige for Jehova.
Tænk engang hvad det
kan have betydet for de her børn.
Hvis de valgte at tjene Jehova
trofast som voksne -
- kan det være at de er i himlen
lige nu som Jehovas venner -
- og snart vil være med til at vise hvor
imponerende Jehova er, i Harmagedon.
Hvad lærer vi af det her?
Efter Gilead vil I få et travlt liv,
ligesom Jesus havde.
Et liv fyldt med ansvar,
fyldt med deadlines -
- og midt i alt det
er der jo også mennesker.
Nogle af dem føler sig måske små.
Måske føler de at de ikke er vigtige.
De har hverken været på
Gilead eller SKE -
- og måske går de i virkeligheden
lidt rundt og tvivler på -
- om Jehova i det hele taget
kan bruge dem til noget.
I sådan nogle situationer
har vi mulighed for -
- at hjælpe dem til
at føle sig elsket af Jehova -
- hvis vi efterligner Jesus
og tager godt imod dem.
Et varmt smil, at vi tager os tid til
at snakke med dem -
- det kan forsikre dem om
at de er en af Jehovas venner -
- at de har en plads,
og at de betyder noget for Jehova.
Har du følt dig lidt lille på Gilead?
Var der nogen der forsikrede dig om -
- at det ikke var en fejl
at du var blevet inviteret?
Og takkede du Jehova
for den opmuntring?
Det er sådan det virker
når man tager godt imod andre.
Den anden beretning
finder vi i Lukas 23.
Her læser vi om Jesus
under hans sidste prøve.
Og nu er det ikke børn han er
sammen med, men to forbrydere -
- der hænger ved siden af ham,
og som er med til at gøre nar af ham.
De begynder endda at spotte Jesus.
Men så sker der noget uventet
her i Lukas 23:42.
En af forbryderne ændrer indstilling
og siger det her:
“Jesus, husk mig
når du kommer i dit rige.”
Tænk på den situation Jesus var i.
Jesus bærer her
alle menneskers fremtid på sine skuldre.
Hvis nogen nogensinde har haft
god grund til at lukke af -
- og hænge et “Forstyr ikke”-skilt
på døren, så var det nok Jesus.
Men Jesus ville gerne vise
hvor imponerende Jehova er.
Læg mærke til hvor imødekommende
Jesus er, her i vers 43.
Han sagde:
“Du skal være med mig i Paradiset.”
Fantastisk svar, og også lidt vildt!
Jesus sagde ikke bare:
“Bare rolig. Du skal være i Paradiset.”
Men han sagde: “Du skal
være med mig i Paradiset.”
Jesus lovede personligt den her mand
at han ikke ville glemme ham -
- og at han ville tage imod ham som
en af Jehovas venner i den nye verden.
Det Jesus sagde, ændrede ikke
mandens omstændigheder -
- men det ændrede hans følelser.
Hans knogler ville blive ødelagt,
men ikke hans håb.
Han ville dø, men leve igen i Paradiset.
Hvad kan vi lære?
Efter Gilead vil alt
ikke bare være nemt for jer.
Faktisk vil det for nogle af jer
måske endda blive sværere -
- fordi I skal flytte
til et andet land -
- lære et andet sprog,
tilpasse jer en ny opgave.
Sygdom kan ramme os eller en vi elsker.
Og vi vil opleve, ligesom Jesus,
at midt i vores egne problemer -
- dukker der mennesker op
med deres problemer.
Og nogle af dem føler måske
at de er ubetydelige -
- at de slet ikke er noget værd.
Måske skammer de sig over
deres fortid -
- eller måske kæmper de
med en svaghed -
- der bliver ved med at plage dem.
I de situationer har vi mulighed for
at minde dem om at Jehova elsker dem.
Med nogle opmuntrende ord kan vi -
- være med til at forsikre dem
om at de ikke er alene -
- men at vi føler med dem
og er lige ved siden af dem -
- og at Jehova ikke har glemt
en eneste af os.
Det vi siger, ændrer måske ikke
deres omstændigheder -
- men det kan ændre deres følelser.
Det kan forsikre dem om
at de betyder noget for Jehova -
- at de er en af Jehovas venner.
Så to fantastiske beretninger
hvor Jesus virkelig ærede Jehova.
Men nu er vi jo selvfølgelig ikke Jesus.
Vi er langt fra at være fuldkomne,
så det er ikke altid -
- vi får taget imod andre
sådan som vi gerne ville.
Men vi kan have samme mål som Jesus:
At behandle andre
på en måde der ærer Jehova.
Selv når Jesus havde travlt,
selv når han var presset -
- uanset hvem der kom,
om det var et lille barn -
- eller en mand der bare gerne ville
huskes, uanset hvem der kom til ham -
- så behandlede Jesus
mennesker på en måde -
- der gjorde dem
imponerede over Jehova.
Kære venner, husk altid Romerne 15:7,
som en oversættelse gengiver:
“Så ræk ud og tag godt
imod hinanden til Guds ære.
Jesus gjorde det; nu skal I gøre det!”

David DeGuzman: Vil de blive imponeret? – Gileadafslutning for den 159. klasse