JW subtitle extractor

Hizkija, en af de få
gode konger Guds folk havde.
Jehova elskede Hizkija, og han
hjalp ham på mirakuløse måder.
Men på et tidspunkt lod han
ham klare en situation selv.
Lad os se i 2. Krønikebog 32
hvad der gik forud for det.
I 2. Krønikebog, kapitel 32,
og vers 24 -
- kan vi se at Hizkija var meget syg,
og han bad Jehova om at hjælpe ham.
Og så står der videre i vers 24 -
- at Jehova “svarede ham
og gav ham et tegn”.
Hvad for et tegn?
En skygge der bevægede sig baglæns.
Et mirakel der måske har påvirket
solens placering i forhold til jorden.
Hvis solen så ud til at bevæge sig
baglæns over Jerusalem -
- har det sikkert også set
sådan ud andre steder -
- inklusive steder
hvor man tilbad solen -
- som for eksempel Babylon.
Og det bringer os til vers 31:
“Men da Babylons fyrster
sendte budbringere til ham -
- for at spørge til det tegn
der var indtruffet i landet.”
Prøv at forestille dig det et øjeblik.
Hvordan mon det møde har været?
De soltilbedende babyloniere -
- de kom for at give ham en gave -
- de viste ham respekt,
de gav ham opmærksomhed.
Hvordan ville han reagere?
Det ville Jehova gerne vide.
Læg mærke til hvad han gør,
i anden del af vers 31:
Den sande Gud lod
“ham klare situationen selv.”
Han satte ham på prøve -
- “for at finde ud af
hvad der boede i hans hjerte”.
Lod ham klare situationen selv.
Hvad ligger der i det?
Der ligger ikke det i det at Jehova
forlod ham eller glemte alt om ham -
- men måske mere
at han trådte et skridt tilbage -
- for at observere situationen
uden at blande sig -
- for at se hvordan
Hizkija ville reagere.
Jehova sendte ikke Esajas
for at hjælpe Hizkija -
- til at finde ud af hvad han
skulle sige til babylonierne.
Og derfor blev det tydeligt
hvad der boede i Hizkijas hjerte.
Han viste dem alt hvad han havde
i sine skatkamre. Virkelig dumt!
Det lader altså til at der var noget
stolthed der voksede i ham.
Han havde et ønske om
at få mere opmærksomhed -
- og måske endda for høje
tanker om sig selv.
Hvornår tror I Jehova lagde mærke til
nogle stolte tendenser hos Hizkija?
Var det da Hizkija
opnåede stor rigdom og ære?
Var det dét der steg ham til hovedet?
Eller var det da Jehova mirakuløst
helbredte ham for hans sygdom?
Eller kunne det være
da Jehova sendte en engel -
- som dræbte 185.000 assyrere
på én nat -
- og Hizkija blev højt respekteret
af de omkringliggende nationer?
Vi ved ikke præcis
hvornår stoltheden begyndte -
- men vi ved hvad det endte med.
Profeten Esajas kom og fortalte ham -
- at alt det han havde vist frem
fra sine skatkamre -
- ville blive taget til Babylon.
Det var lidt af en irettesættelse
fra Esajas.
Hvordan ville Hizkija reagere?
Hvordan ville du have reageret?
Lad os se vers 26:
“Hizkija ydmygede dog
sit stolte hjerte.”
Så vi ser altså her at Hizkija tog det
vigtige skridt at korrigere sig selv.
Situationen havde udviklet sig
på en måde -
- der gjorde at han måtte
konfrontere sin stolthed.
Og det gjorde han.
Han tog hånd om den.
Han forstod pointen.
Men timingen for stoltheden
er interessant -
- for den kom kort efter at Jehova
havde besejret assyrerne -
- og kort efter at han mirakuløst
havde helbredt Hizkija.
Og her er der noget vigtigt
du og jeg kan lære.
Når en tjener for Jehova oplever
at det hele bare kører for ham -
- eller hvis han har
udrettet noget stort -
- så er det måske lige dér
Jehova træder et skridt tilbage -
- for at se hvad der bor i hans hjerte.
Hvad med dig, hvornår har du
sidst udrettet noget stort?
Ja, man kommer da til
at tænke på i dag.
Nu hvor du er færdig på Gilead -
- og din oplæring på Gilead
vil være tydelig for andre.
Der hvor du kommer hen, vil du
få masser af opmærksomhed -
- og når du underviser,
vil vennerne sige:
“Man kan godt mærke
han har været på Gilead!”
Måske er al den opmærksomhed ikke
noget der tiltaler jer her i starten -
- fordi I er så fyldt med ånd lige nu.
Men efterhånden som tiden går -
- kunne det så ske at I får
mere og mere smag for det?
I nyder at blive rost.
Måske stræber I efter rampelyset -
- og nyder det kick det giver
at få al den opmærksomhed.
Og måske dukker den her
tanke endda op:
“Jeg ved godt at al den oplæring
jeg har fået, er en gave fra Jehova.
Men det er da interessant
at det lige er mig -
- der er blevet valgt til den oplæring!
Og eftersom jeg er blevet oplært -
- må jeg være den næste
der skal have et nyt privilegie.”
Hvis den slags tanker dukker op i dit
sind og hjerte, må du spørge dig selv:
“Er Jehova lige trådt et skridt tilbage
for at se hvad der bor i mit hjerte?”
Og hvis du finder
noget stolthed i dit hjerte -
- hvordan kan du så slippe af med det?
Ved at gøre det Hizkija undlod
at gøre i første omgang. Se vers 25.
Læg mærke til hvad han undlod at gøre:
“Hizkija viste ingen taknemmelighed -
- for det gode der var blevet gjort
mod ham, for hans hjerte blev stolt.”
Han skulle have vist Jehova
at han var taknemmelig -
- og forstået at alt det gode
han oplevede, kom fra ham.
Verset viser at stolthed er forbundet
med manglende taknemmelighed.
Hvis det er tilfældet,
må det modsatte også være sandt: -
- at taknemmelighed fører til ydmyghed.
Verset viser os at vi ikke skal fokusere
på alt det gode vi selv har gjort -
- men på alt det gode
der er blevet gjort mod os.
Hvilke gode ting er der blevet gjort
for dig de sidste fem måneders tid?
Hvad hvis vi for eksempel tænker på -
- betelitterne på
afdelingskontoret derhjemme?
De har arbejdet hårdt -
- for at dække for dig så du kunne
være her i fem måneder og studere.
Og betelitterne her i USA
har også knoklet -
- for at støtte dig så du kunne
fokusere på din oplæring.
Tænk på al den hjælp
du har fået i klasselokalet.
Du har fået hjælp til at se nogle ting
i de bibelske beretninger -
- du ikke selv ville have fået øje på.
Og alt den hjælp, alt det I har lært,
er kun muligt -
- fordi “den trofaste og kloge træl”
sørger for åndelig mad -
- af allerhøjeste kvalitet -
- hvilket kun kan lade sig gøre fordi
Jehova har givet os sit ord, Bibelen -
- og den hellige ånd
så vi kan forstå det.
Taknemmelige tanker
som dem vil redde jer.
Værdsættelse vil beskytte jer.
Det vil være som et skjold mod stolthed.
Situationen vi har talt om her,
hvor Hizkija viser stolthed -
- er skrevet ned hele tre gange
af tre forskellige bibelskribenter.
Men er det det første du tænker på
når du hører navnet Hizkija?
Sikkert ikke.
Grunden er at Jehova fik
bibelskribenterne til -
- at fokusere på Hizkijas
gode egenskaber -
- de egenskaber vi forbinder ham
med i dag, hans tro, hans mod.
Når alt kom til alt, hvordan
huskede Jehova så Hizkija?
Lad os se i 2. Krønikebog 29:2.
2. Krønikebog 29:2.
Hvordan blev Hizkija
betragtet af Jehova?
Det kan vi se i vers 2:
“Han gjorde det der var rigtigt
i Jehovas øjne -
- ligesom sin forfar David.”
Det bliver ikke meget større end det.
Det er det smukkeste Jehova
kunne have sagt om en konge -
- han satte ham i kategori med David!
Det viser hvor højt han elskede Hizkija.
Ja, på et tidspunkt trådte han et skridt
tilbage, men det var der en grund til.
Han forlod aldrig Hizkija,
og han huskede ham for det gode.
Så når Jehova træder et skridt tilbage -
- og lader jer klare en situation selv,
hvad ser han så?
Vi har fuld tillid til at så længe I
bliver ved med at være taknemmelige -
- og takke Jehova for alt
det gode han gør for jer -
- når I husker at tænke taknemmelige
tanker der fører til ydmyghed -
- så vil Jehova glæde sig -
- og han vil elske jer
for det han ser i jeres hjerte.

Joel Kelly: Når Jehova træder et skridt tilbage – Gileadafslutning for den 159. klasse