JW subtitle extractor

Rigtig hjertelig velkommen
til JW Broadcasting!
Vi ønsker alle
at træffe gode beslutninger -
- og at kunne se trygt på fremtiden.
For at kunne det
har vi brug for god vejledning.
Vi vil komme ind på
hvor vi kan finde god vejledning -
- og hvad vi må gøre for at følge den.
Vi skal møde familien Tshomba
der selv oplevede -
- hvor stor forskel det gør
at følge den vejledning de fik.
Vi vil gå på skattejagt i Habakkuks bog
og lære hvordan vi kan bevare roen -
- hvis vi har en krævende opgave
eller står i en svær situation.
Og så skal vi have et indblik
i en typisk dag for en ung bror -
- der er rejst til Den Dominikanske
Republik som need-greater.
Der er så meget spændende vi skal se
på i det her afsnit af JW Broadcasting.
“Ved du hvilken vej du skal gå?”
Temaet for det her foredrag
er taget fra Josva 3:4.
Situationen er den at Israel nu skal til
at indtage det lovede land -
- noget de har ventet på i 40 år.
Men det de nu skulle gøre,
ville ikke være let.
Det ville kræve kræfter,
tro og mod af dem -
- at komme til at opleve alt det gode
der ventede dem i det lovede land.
Hvad fik de at vide de skulle gøre?
Slå op sammen med mig i Josva 3:2-4.
Her lærer vi noget om
hvordan Jehova ledte sit folk -
- på det her vigtige tidspunkt.
Lagde du mærke til at de skulle
følge efter pagtens ark -
- for at vide hvilken vej de skulle gå?
Det er en meget enkelt anvisning -
- men israelitterne havde jo
lidt svært ved at følge ledelse.
De fokuserede ofte
på ufuldkommenhederne -
- hos de mænd der førte an,
og lod stolthed -
- og ønsket om selv at bestemme
påvirke deres beslutninger.
Hvorfor er det en vigtig
beretning for os i dag?
Vi lever også på et afgørende
tidspunkt i historien.
Alt tyder på at vi befinder os
i de sidste af de sidste dage -
- og at den store trængsel snart
vil bryde ud og ende i Harmagedon.
At følge vejledningen
vil være altafgørende for os.
Hvordan ved vi hvilken vej vi skal gå?
Ligesom på Josvas tid -
- er det vigtigt at vi ved hvem det er
Jehova bruger til at lede sit folk -
- og at vi følger det
der kommer fra dem.
Vi vil nu komme ind på tre ting
der vil hjælpe os til det:
1. Hvordan ved vi hvilken
vej vi skal gå?
2. Hvordan kan vi blive på vejen?
3. Hvordan undgår vi forhindringer?
Lad os starte med det første spørgsmål:
Hvordan ved vi hvilken vej vi skal gå?
Hvis vi tænker på dengang
israelitterne var i ørkenen -
- og Moses og Aron førte an,
var det tydeligt at se Jehovas ledelse -
- fordi der var en skysøjle om dagen
og en ildsøjle om natten der ledte dem.
Men nu skete der en forandring
i den måde Jehova ledte sit folk på.
Det var Josva Jehova nu brugte
til at lede folket -
- og det krævede tro af israelitterne
at acceptere det.
Så Josva sørgede for at pagtens ark
hele tiden var foran folket -
- så det var tydeligt at det stadig
var Jehova der ledte dem.
Hvem bruger Jehova i dag?
Jesus gav os svaret.
Slå op sammen med mig
i Matthæus 24:45:
“Den trofaste og kloge træl.”
Hvem er det?
I dag er det
Jehovas Vidners Styrende Råd.
Det er dem der sørger for åndelig mad -
- vejledning og mange andre former
for støtte og hjælp -
- til Jehovas Vidner i hele verden.
Alt det ved vi.
Det bibelvers har vi læst mange gange.
Men har vi virkelig tænkt over
hvorfor vi tror det?
I bogen “Et håb om en lys fremtid”
hedder lektion 54 -
- “Hvilken rolle har
‘den trofaste og kloge træl’?”
I den lektion bliver der spurgt:
“Hvad overbeviser dig om
at Jesus leder Det Styrende Råd?”
Og: “Tror du at Det Styrende Råd
er den trofaste og kloge træl?”
Det er nogle alvorlige spørgsmål.
Hvordan ville du svare på dem?
Det er en god idé at gennemgå kapitlet
og sektionen “Gå på opdagelse” -
- på jeres familieaften eller gøre det
til et personligt studieprojekt.
Hvorfor er det vigtigt?
Tænk over det her:
Hvis israelitterne skulle følge efter
de mænd der bar arken -
- og gå igennem en rivende flod
der gik over sine bredder -
- var det nødvendigt at de havde
fuldstændig tillid til -
- at det var Jehova der ledte mændene.
Det samme gælder os.
Hvis vi skal følge vejledningen
fra Det Styrende Råd -
- i den svære tid der venter os -
- har vi brug for at have
fuldstændig tillid til -
- at det er Jehova der leder dem
gennem sin søn Jesus Kristus?
Så hvad er svaret
på det første spørgsmål:
Hvordan ved vi hvilken vej vi skal gå?
Ligesom israelitterne fulgte Josva -
- følger vi dem Jehova bruger
til at lede os.
Det fører os til spørgsmål nummer to:
Hvordan kan vi blive på vejen?
Det er nemt nok at følge vejledning
når vi er enige i den.
Men det er lidt sværere når vi
bliver bedt om at gøre noget -
- der ikke passer med den måde
vi synes det skal gøres på.
Hvad gør vi så?
Apostlen Paulus er et rigtig godt
eksempel i den forbindelse.
I Apostlenes Gerninger 21 læser vi om
dengang Paulus rejste til Jerusalem -
- for at fortælle Jakob og de andre
ældste om hvordan hans rejser var gået.
Og de var så glade for
at høre alle hans oplevelser.
Men der var også et problem.
Læg mærke til hvad de sagde
angående nogle af de jødiske kristne -
- som vi kan læse i
Apostlenes Gerninger 21:21.
Der står:
Der står ikke noget om
at Paulus havde gjort det her -
- men der var åbenbart rygter.
Så hvad sagde de Paulus skulle gøre?
Lad os læse videre fra midt i vers 23:
Hvad gjorde Paulus?
Han begyndte ikke
at diskutere med dem.
I vers 26 står der: “Næste dag tog
Paulus så mændene med sig -
- og rensede sig ceremonielt
sammen med dem.”
Så for at han kunne bevise
at rygtet ikke var sandt -
- brugte Paulus af sine egne penge
og gjorde noget der ikke var et krav.
Hvorfor?
Fordi han var loyal mod dem
Jehova havde udnævnt til at føre an.
Så hvad kan vi lære?
Når vi får en vejledning -
- stoler vi så nok på Jehova
til at vi følger den med det samme -
- også selv hvis det føles unødvendigt
eller vi mener noget andet?
Hvis vi får en specifik vejledning -
- der ikke strider mod Bibelens
principper, så følg den.
Måske er der en grund til at Jehova
vil have at det skal gøres på den måde.
Lige meget hvad, så kan Jehova
belønne os fordi vi er loyale.
Nogle gange kan det betyde livet
at vi følger vejledning.
Tænk på videodramaet
“Læg dit liv i Jehovas hænder.”
Det er baseret på det nogle
af vores brødre i Afrika var ude for -
- da de måtte flygte for livet.
Det sker også for nogle af vores venner
i dag i forskellige dele af verden.
Og vi føler virkelig med dem
der går igennem det.
Dramaet fik os til at tænke over
hvordan vi selv ville reagere -
- hvis vi fik at vide
vi skulle gøre noget vi -
- synes virker ekstremt
eller unødvendigt.
Det kan være I kan se dramaet igen
til jeres familiestudie og tænke over:
Hvordan ville jeg have reageret?
Hvorfor er det vigtigt?
Tænk over de her spørgsmål:
Vil vi også få specifik vejledning
om hvad vi skal gøre -
- og hvad vi ikke skal gøre
under den store trængsel?
Hvordan vil vi få vejledningen?
Vil den give mening for os?
Hvis vi har fuldstændig tillid
til Jehova og hans Søn -
- vil vi altid være klar til at følge
vejledningen fra dem der fører an.
Nu har vi været inde på
hvordan vi ved hvilken vej vi skal gå -
- og hvordan vi bliver på den vej.
Det leder os til det tredje spørgsmål:
Hvordan undgår vi forhindringer?
Vær opmærksom på ikke
at lade skuffelser -
- forfølgelse eller problemer
forhindrer dig i eller gøre -
- at du er langsom til at følge
vejledningen fra dem der fører an.
Det kan være vi synes at det er nemt
at følge den vejledning -
- der kommer fra Det Styrende Råd.
Men hvordan reagerer vi
på vejledningen -
- fra de lokale ældste
eller kredstilsynsmanden?
Fordi vi kender dem godt,
ser vi også deres fejl og mangler.
Kan det forhindre os i
at følge vejledningen?
Ser vi det stadig som noget
der kommer fra Jehova?
Det er vigtigt at vi holder os tæt
til Jehovas organisation.
Hvorfor er det vigtigt?
Jo, har du prøvet at følge efter
en bil hvor der er meget trafik?
Pludselig opdager du at bilen
er kommet langt foran dig -
- og inden du ser dig om,
er den drejet fra -
- og du er bare fortsat derudad.
Hvad var der sket?
Du var sakket bagud.
På samme måde må vi også sørge for
at følge med Jehovas organisation.
Hvordan gør vi det?
Vi får ofte at vide hvor vigtigt det er
at have en god åndelig rutine.
Hvad involverer det?
At vi kommer fast til møderne, at vi har
en god bibellæseplan vi holder os til -
- at vi studerer personligt og beder
og at vi er flittige i forkyndelsen.
Alt det er noget der hjælper os til
at følge med Jehovas organisation.
Indimellem bliver nogle kritiske over
de beslutninger der bliver taget -
- eller hvordan noget bliver
håndteret i organisationen.
Det har fået dem til at sænke farten -
- blive inaktive eller trække sig
helt fra menigheden.
Desværre forstår de ikke helt
at ligesom på israelitternes tid -
- så fungerer alting ikke perfekt
fordi de der fører an, er jo ufuldkomne.
Så hvor vil de finde
en perfekt organisation?
Det eneste fuldkomne menneske
var jo Jesus.
Så organisationen består af ufuldkomne
mennesker der gør deres bedste -
- for at følge det der kommer
fra deres fuldkomne leder.
Der var en meget erfaren og klog -
- kredstilsynsmand der var
kendt for at sige:
“Det her er den bedste
ufuldkomne organisation på jorden.”
Godt sagt.
I den forbindelse kommer vi måske
til at tænke på Johannes, kapitel 6.
Det er der hvor nogle tager anstød
på grund af det Jesus siger om -
- at spise hans kød og drikke hans blod.
Og så står der: “Af den grund vendte
mange af hans disciple tilbage -
- til det de havde forladt,
og de ville ikke længere følge ham.”
Og så spørger Jesus sine disciple:
“Vil I også gå?” Hvad svarede de?
Prøv at lægge mærke
til Peters stærke tro i det han siger -
- her i Johannes 6:68:
“Hvem skulle vi gå hen til?”
Peter og de andre disciple
har sikkert forstået -
- lige så lidt af det Jesus talte om
som de andre -
- men de var overbeviste om
at der ikke var andre steder at gå hen.
Det er det samme i dag.
Glem aldrig det du har.
Hvor vil du ellers gå hen
for at få den hjælp -
- åndelige mad og trøst Jehova
giver gennem sin organisation.
Der er ikke andre steder at gå hen.
Lad ikke noget af det du ikke forstår -
- gøre dig blind for hvad du har
og hvad du er en del af.
Så hvad er pointen
med det her foredrag?
Alt tyder på at vi lever
i de sidste af de sidste dage -
- og at vi snart vil opleve det
vi så længe har set frem til.
Ligesom da israelitterne
stod ved Jordanfloden -
- kan det betyde livet for os om vi
adlyder og følger den vejledning vi får.
Det er nu vi skal sørge for
at vi har en stærk tro på -
- at Jehova bruger Det Styrende Råd
til at lede sin organisation.
Lad ikke skuffelser
eller andres ufuldkommenheder -
- få dig til at sætte farten ned.
Mind dig om hvor stort et privilegie
det er at være en del af den her -
- godt nok ufuldkomne men forenede
verdensomspændende organisation.
Uanset hvilke svære ting vi vil
komme ud for i fremtiden -
- kan vi være sikre på at hvis vi holder
os tæt til Jehovas organisation -
- og følger vejledningen, så vil vi
altid vide hvilken vej vi skal gå.
Loic og Yohari Tshomba,
der er søskende og fra Congo -
- kan skrive under på at det er sandt.
Det reddede deres liv at de fulgte
de instruktioner de havde fået.
Dramaet “Læg dit liv i Jehovas hænder”
rørte mig meget -
- for min familie og jeg
har stået i samme situation.
I starten af 90’erne var livet okay.
Vi var ikke så gamle endnu.
Så brød krigen ud, og vores familie
blev nødt til at flygte.
Den vejledning vi fik
fra afdelingskontoret -
- var både enkel og let at følge.
Nogle fulgte den ikke, og de og deres
familier mistede desværre livet.
Vores far havde ikke så mange penge -
- så han kunne ikke få os alle sammen
til et sikkert sted på én gang.
Vi blev nødt til at splitte familien op.
Mig og fire af mine søskende tog
med vores mor, og vi tog til Tanzania.
Vi fik nogle instruktioner,
altså fra vores far -
- og han fortalte os
hvor vi skulle mødes.
Og fordi vi gjorde som han havde sagt -
- blev hele familien
samlet igen og forenet.
Den scene hvor børnene
og forældrene mødes igen -
- i dramaet
“Læg dit liv i Jehovas hænder” -
- var den samme oplevelse
som vi havde haft.
Nærmest identisk.
Det føltes meget utrygt og usikkert
at være i flygtningelejren.
Vi blev truet af soldater
der kom ind i lejren.
Og åndeligt set var det ikke
et godt miljø at være i.
Så vi måtte flytte igen
fra Tanzania til Mozambique.
En af de ting jeg kan huske,
var at vi alle sad bag på et lad.
Vejen var ikke særligt god.
Den var fuld af bump og huller,
og da bilen så stoppede, tænkte jeg:
“Nu kan vi endelig få lov
at hvile os lidt.”
På det her tidspunkt der er klokken
tre om natten, og så siger min far:
“Vi står af her, og lad os lige samles
så vi kan læse dagsteksten.”
Det er selfølgelig ikke det
man har lyst til som barn.
Man vil bare have lov til at sove.
Det er bare en af de der situationer
som jeg altid vil huske -
- for uanset hvad vi kom ud for -
- så satte vores far altid
det åndelige først i vores liv.
Det var meget tydeligt at se
at vores far i alt hvad han gjorde -
- stolede på Jehova.
Bønner var hans åndedræt.
I alle situationer bad han en bøn -
- og så ventede han på
at Jehova ville besvare hans bøn.
Mens vi var i Mozambique -
- blev vores mor syg og var nødt til
at flytte til Cape Town i Sydafrika -
- for at få behandling.
Behandlingen virkede desværre ikke -
- og det endte med
at vi mistede vores mor i 2003.
Og så måtte vores far alene
tage sig af alle os.
Han havde lige haft et stort tab,
men alligevel -
- stolede han fuldstændigt på Jehova -
- og fokuserede på ham
og på at opdrage os i sandheden.
Han sagde altid at han ønskede
at vi skulle se vores mor igen.
Vores far havde en sætning
han altid plejede at sige:
“Den her gamle verden har fejlet,
men det vil den nye ikke.”
Det han mente, var at vi skal gøre
alt hvad vi kan, for Jehova -
- for vi kan ikke få noget
ud af den her verden.
Den har tabt på forhånd.
Og det har faktisk altid været det
vores far har opfordret os til at gøre:
Tjen Jehova, og vælg heltidstjenesten.
Da jeg var færdig med skolen,
begyndte jeg som pioner.
Og som pioner har jeg været
meget glad for at kunne hjælpe LDC.
I dag har jeg den store forret
at kunne tjene på Betel.
Altså hver eneste dag
har jeg mulighed for -
- at bruge al min tid
på at tjene Jehova.
Jeg meldte mig som frivillig
til at komme og hjælpe -
- med byggeri på Betel.
Jeg er meget taknemmelig for
at alle mine børn er med i sandheden.
Jeg har set hvordan Jehova
har hjulpet mig gennem livet -
- selv når det har været meget svært.
I perioder vidste vi ikke
hvad der ventede os -
- eller hvor vi skulle gå hen -
- og vi havde samtidig små børn
vi skulle tage os af.
Men Jehova var altid med os.
Vi kunne aldrig finde på
at give slip på ham.
Dramaet “Læg dit liv i Jehovas hænder” -
- viste mig at Jehova ikke bare
ser hvad der sker -
- han kan også føle hvad vi går igennem.
Det at adlyde redder virkelig liv.
Og selvom vi måske
ikke forstår vejledningen -
- så skal vi altid følge den, for Jehova
ved hvad der er bedst for os.
Bror Leon Tshomba
beskrev meget smukt grunden til -
- at han og hans børn overlevede
og bevarede deres tro på Jehova.
Det holdt sig helt tæt til ham.
Og Leon fortalte: “Vi kunne aldrig
finde på at give slip på Jehova.”
Familien Tshomba sagde at dramaet
“Læg dit liv i Jehovas hænder” -
- mindede dem om det
de selv havde været igennem.
Vi vil gerne opfordre alle til
at se det stærke drama igen.
Det vil helt sikkert styrke
din beslutning om at adlyde -
- når omstændighederne
er meget svære.
Det er ikke altid let
at følge vejledning -
- når vi føler os bange eller urolige.
Heldigvis kan vi lære
rigtig meget af Habakkuk -
- om det at bevare roen,
holde fokus og adlyde.
Hvor har jeg glædet mig til at have
om Habakkuk på vores familieaften.
Også mig. Vi kan få masser ud af hans
bog, selv uden nogen studieværktøjer.
Måske kan vi starte med
at se på “Oversigt over indholdet”.
Ja, det første der står, er:
“Profetens råb om hjælp ...
‘Hvor længe Jehova?’”
Hmm, det har man hørt før. Men
hvorfor havde han det egentlig sådan?
Vi kan jo prøve at finde tidslinjen -
- og se om vi kan koble det
med nogle af de ting vi ved.
Ja, god idé!
Det ser ud til han levede i slutningen
af den tid hvor Josija var konge -
- i hvert fald til den tid
hvor Jojakim var konge.
Jeg kan huske at i en stor del
af Josijas regeringstid -
- respekterede folket Jehovas profeter.
Det har været en tryg og god
periode for Habakkuk.
Men da kong Josija blev dræbt
af en bueskytte -
- blev det begyndelsen
på en mere urolig tid for ham.
De næste konger var onde, og folket
begyndte at tilbede falske guder igen.
Hmm. De havde ikke
forandret sig inderst inde.
Og især Jojakim hadede Jehovas
profeter og forfulgte dem.
Han slog endda Urija ihjel.
Det må have været meget svært for
Habakkuk hvis han også blev forfulgt.
Den ene dag er alt
bare trygt og fredeligt -
- og den næste er man under
angreb og løber for livet.
Det er ikke så mærkeligt at han råbte
om hjælp i sådan en presset situation.
Nej, det er rigtigt. Men hvordan
reagerede Jehova på det han sagde?
Da du læste Habakkuks Bog,
lagde du så mærke til nogen steder -
- hvor Jehova irettesatte ham,
eller sagde: “Hvad bilder du dig ind?”
Nej, slet ikke.
Heller ikke mig. Men vi kan lære
meget af hvad Jehova ikke sagde.
Ja. Jehova lyttede til Habakkuk.
Han anerkendte hans følelser -
- og var klar over hvilket motiv
der lå bag hans ord.
Ja, han fik ham også til at skrive ned
hvordan han havde det -
- så andre kunne få gavn af det.
Det har han sikkert været
glad for at få lov til.
Ja, men det er jo sådan Jehova er.
Han har ikke noget imod at vi er ærlige
og sætter ord på vores følelser.
Nej. Han er så imødekommende.
Det er som om han siger til os:
“Sådan reagerede jeg
over for Habakkuk -
- og sådan jeg vil reagere over for dig.
Det er okay at du siger tingene rent ud.
Jeg ved hvad der ligger bag.”
Jeg lagde også mærke til noget Jehova
sagde i kapitel 2, vers 4. Der står:
Ja, det er et godt vers.
Jeg har faktisk en note her
hvor jeg har skrevet -
- at “det er en Bibelens
centrale sandheder”.
Jehova forsikrede Habakkuk om -
- at han ikke ville glemme dem
der var trofaste.
Han ville beskytte dem
så de overlevede.
Og Jehova holdt sit løfte.
Jeremias, Baruk, Ebed-Melek
og rekabitterne -
- overlevede alle
Jerusalems ødelæggelse.
Men lad os grave lidt videre.
Vi kan jo se om der er noget
i krydshenvisningerne. Prøv at se her!
Paulus citerer tankerne
i det her vers tre gange -
- for at opmuntre de første kristne
i en svær tid.
Habakkuks ord blev gentaget så vi
ville lægge mere mærke til dem i dag.
Det er som om Jehova siger:
“Husk det jeg sagde til Habakkuk!”
Og vi kan se hvordan Jehovas
reaktion påvirkede ham -
- i de sidste to vers i hans bog.
Der står at han vil
“juble over Jehova” og glæde sig.
Jeg husker et morgenprogram
hvor det kom frem -
- at det bogstaveligt betyder
“at snurre rundt eller hoppe af glæde”.
Sikke en kontrast! Habakkuks situation
havde egentligt ikke ændret sig.
Men hans indstilling havde ændret sig -
- da han viste tillid til Jehova
og fortalte hvordan han havde det.
Ja. Jehova var imødekommende
og holdt sine løfter.
Og derfor gik Habakkuk fra
at være knækket til at være lettet.
Det er en virkelig god tanke.
Hvis du skulle pege på noget bestemt,
hvad har så gjort indtryk på dig?
Det at Jehova er
så imødekommende.
Det giver mig tillid til at jeg kan
være ærlig når jeg beder til ham.
Jeg kan tale lige ud af posen.
Han ved hvordan jeg har det.
Så jeg behøver ikke at filtrere noget
fra eller formulere det perfekt.
Jehova vil helst have
at jeg taler fra hjertet -
- og frit fortæller ham alt.
- Selv det jeg ikke ville sige højt.
- Ja, det er rigtigt!
De giver mig lyst til at efterligne
Jehova på det her område -
- ikke bare i det jeg siger,
men også de ting jeg ikke siger -
- altså mit kropssprog og min mimik.
Jeg vil gerne have at både du og andre -
- kan føle sig fri til at tale med mig
om hvad som helst.
Selv hvis nogen siger noget der er lige
lovligt direkte, ligesom Habakkuk -
- så kan jeg stadig anerkende deres
følelser og prøve at forstå dem.
Ja, jeg var også glad for det med
at Jehova holder hvad han lover.
Han sagde at den retfærdige
vil leve som følge af sin trofasthed.
De ord har jeg fået
endnu større tillid til -
- for det er en bibelsk sandhed.
Så uanset hvad der sker, kan jeg
bevare glæden, ligesom Habakkuk.
Og som han gjorde i kapitel 3 -
- kan jeg tænke over det Jehova
har gjort op gennem tiden.
Det styrker min tillid til
at når det bliver værre -
- skal jeg være tålmodig, stole på
Jehova og følge hans vejledning.
Det handler ikke om hvornår enden
kommer, men om at være trofast.
Ja, hvor er det godt at vide
at Jehova er imødekommende -
- og til at stole på, især nu!
Det var da nogle gode ting vi fandt,
bare ved at bruge Bibelen -
- og at koble det vi læser,
med det vi allerede ved.
Og vi har ikke engang snakket om
hvor tålmodig Jehova var -
- da Habakkuk stillede sine spørgsmål -
- og hvorfor han regnede med
at blive irettesat.
Der er sikkert mere vi kan lære
hvis vi leder videre -
- og vi har lidt mere tid.
“Den retfærdige vil leve
som følge af sin trofasthed.”
Det var noget Habakkuk levede efter,
og det kan vi også.
Hvordan hænger tillid
sammen med det at adlyde?
Følg godt med når bror William Turner
nu vil forklare det i et morgenprogram.
Vi er alle sammen godt klar over
hvor vigtigt det er -
- at vi har fuldstændig
tillid til Jehova.
Men det er interessant -
- at hvis man laver en søgning på
“tillid” i vores publikationer -
- vil man opdage at det også er vigtigt
at vise tillid på andre områder -
- for eksempel tillid til
Jehovas navn, hans ord -
- hans organisation
og til hans Søn, Jesus.
Men hvis vi sørger for at have
hundrede procent tillid til Jehova -
- hvorfor er det så også vigtigt
at have tillid på de andre områder?
Lad os starte med hvad det vil sige
at have fuldstændig tillid til Jehova.
Find jeres bibler frem
og slå op i Ordsprogene 3.
Et vers vi kender rigtig godt.
Det var Ordsprogene 3:5, 6:
“Stol på Jehova af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen klogskab.
Tag ham i betragtning i alt hvad du gør,
så vil han rydde stierne foran dig.”
Nu når vi har læst det her vers,
kunne jeg godt tænke mig -
- at trække en funktion frem
i vores app -
- som jeg er sikker på vi alle
er blevet glade for at bruge.
Det handler om artikelserien
“Forklaring af bibelvers”.
Man finder den
ved at begynde på startsiden -
- og så gå ind under “Bibliotek”.
Og under fanen “Publikationer”
går man så ind under “Artikelserier”.
Dér ligger artikelserien
“Forklaring af bibelvers”.
Hvis man så går ind under
Ordsprogene 3:5, 6 -
- kan man lægge mærke til
hvad der står under overskriften -
- “Stol på Jehova af hele dit hjerte”.
Cirka halvvejs nede i paragraffen
finder vi en interessant tanke.
Der står: “Så der er tale om
mere end bare følelser -
- når man stoler på Gud
af hele sit hjerte.
Det er et valg man træffer -
- fordi man er fuldstændigt
overbevist om at vores Skaber ved -
- hvad der er bedst for os.”
Vi lærer altså at fuldstændig tillid
er mere end en følelse.
Det er et valg.
Vi må træffe en bevidst, velovervejet
beslutning om at stole på Jehova.
Selv når det handler om noget
hvor vi ikke har alle oplysninger -
- eller der er noget
vi ikke helt forstår.
Vi skal se på en passage i Bibelen
der forklarer det.
Lad os slå op i 2. Kongebog, kapitel 9.
Her i 2. Kongebog, kapitel 9 -
- finder vi beretningen om hvordan
Jehu blev salvet som konge.
I begyndelsen af kapitlet,
i vers 1 til 3, kan vi læse -
- at profeten Elisa giver en af
profetsønnerne til opgave at salve ham.
Og Elisa giver ham nogle meget
detaljerede instruktioner om -
- hvordan han skal gribe opgaven an.
Han følger instruktionerne
og udfører den opgave han har fået.
Læg så mærke til
den efterfølgende samtale -
- der er mellem Jehu og hans hærførere.
Vi skal se hvad der står i
2. Kongebog 9, fra vers 11:
“Da Jehu kom ud til kongens
tjenere igen, spurgte de ham:
‘Er alt som det skal være?
Hvorfor kom den skøre mand til dig?’
Han svarede: ‘I ved jo hvordan sådan
en mand er, og hvordan han snakker.’
Men de sagde: ‘Det er ikke rigtigt!
Fortæl os det nu!’
Jehu fortalte hvad manden
havde sagt, og tilføjede:
‘Han sagde også: “Sådan siger Jehova:
‘Jeg salver dig
til konge over Israel.’”‘”
Lad os lige samle op her.
Indtil videre kan vi konkludere to ting.
For det første: Jehus hærførere -
- forstod slet ikke hvad det
profeten gjorde, betød.
De syntes han virkede underlig
og lidt tosset.
Men for det andet
anerkendte de alligevel -
- at det han sagde, var noget
ud over det sædvanlige.
Jehus reaktion på profetens besøg
afslørede at der var sket noget stort.
Så da Jehu fortalte dem
hvad manden havde sagt -
- egentlig hvad Jehova havde sagt
gennem sin repræsentant -
- hvordan reagerede de så?
Det står i vers 13:
“Så skyndte de sig
at tage deres kapper -
- og lægge dem under ham
på selve trinnene.
Derefter blæste de i hornet og sagde:
‘Jehu er blevet konge!’”
Selvom der var nogle ting
de ikke helt forstod -
- og ikke havde alle oplysninger om -
- huskede de på det
de allerede vidste.
De tænkte over hvor budskabet
i virkeligheden kom fra -
- og var hurtige til
at vise deres støtte.
Prøv at forestille dig
hvad der kunne være sket -
- hvis hærførerne ikke havde taget
profetens ord seriøst -
- eller hvis deres reaktion
kun var baseret på følelser.
Hvis de havde reageret negativt,
hvordan havde det så påvirket Jehu?
I vers 11 prøvede han
at få det til at se ud som om -
- at der ikke var sket noget særligt.
Bibelen siger ikke noget om hvorfor
Jehu ikke rigtigt ville fortælle -
- at han var blevet salvet som konge.
Men det at hærførerne var så hurtige
til at vise deres støtte til ham -
- og vise at de stolede på
at det var Jehovas budskab -
- var i høj grad med til
at styrke og opmuntre Jehu.
I vers 14 kan vi se
hvor motiveret han var.
Han gik straks i gang med at udføre
den opgave som han havde fået.
Hvad kan vi lære af den her beretning?
I den senere tid har vi fået
nogle nye anvisninger -
- både her på Betel og i menighederne -
- fordi verden bliver ved med
at forandre sig.
Og Jehova ved, han forstår,
at vi kan have nogle betænkeligheder -
- endda bekymringer, især hvis
der er noget vi ikke helt forstår -
- eller som vi ikke har
alle oplysninger om.
Og tænk så på hvor glad Jehova må
blive når vi, ligesom hærførerne -
- har tillid til den kanal
anvisningerne kommer igennem -
- og viser at vi støtter op.
Der er ingen tvivl om at Jehova
virkelig værdsætter det -
- når vi har tillid til de anvisninger
vi får, og følger dem.
Faktisk betyder det
rigtig meget for ham -
- for det er et udtryk for
vores kærlighed og tillid til ham.
Og den tillid vi viser, vil samtidig
have en positiv effekt -
- på dem der er omkring os.
Og det har vi alle mærket
de gode resultater af.
Hvordan hænger det sammen
med de ting vi var inde på i starten -
- altså tillid til Guds navn,
hans ord og hans organisation?
Vi har det nok alle sammen sådan
at det vi siger -
- og det vi gør,
skal stemme overens.
Sådan er det også med Jehova.
Han bliver selvfølgelig glad
når vi i en bøn -
- fortæller at vi elsker ham
og har tillid til ham.
Men når vi sætter handling
bag vores ord -
- og viser tillid gennem det vi gør,
vil det glæde hans hjerte endnu mere.
Det indebærer selvfølgelig
at vi samarbejder med Jehova -
- og har tillid til hans måde
at gøre tingene på -
- at vi har tillid til hans Søn, Jesus,
der er menighedens overhoved -
- at vi har tillid til
den trofaste og kloge træl -
- og den jordiske del
af Jehovas organisation -
- og at vi har tillid til de ældste -
- der formidler vejledningen
til menighederne.
Og det er rigtigt at de er ufuldkomne -
- men så er det godt at huske på
at Jehova har tillid til dem.
Tænk på hvor god en virkning det har -
- når vi også vælger
at have tillid til dem.
Vi ved at vi har mange
skønne ting at se frem til.
Men som det er nu, kan vi se
på forholdene i verden -
- at vi lever i kritiske tider
der er vanskelige at klare.
Derfor er det vigtigt
at vi bliver ved med -
- at huske på og at følge opfordringen
i Esajas 30:15.
Vi vil få styrke ved at holde os i ro -
- og vise tillid, fuldstændig tillid,
til vores store Gud, Jehova.
Tillid er ikke bare en følelse,
det er et valg.
Et valg vi træffer fordi vi ved -
- at Jehova altid gør det
der er bedst for os.
Når vi alle sammen stoler på Jehova
og hans organisation -
- fører det til enhed.
Den her måneds musikvideo
handler om -
- at vi er stærke fordi vi har hinanden.
Og det har vi brug for i en verden
der bliver værre og værre.
Hey, min ven -
- den er gal igen.
Jeg’ helt nede at vende,
føler mig helt drænet.
Jeg sætter pris på -
- vores dejlige håb.
Men lige nu føles det
som om det er så langt væk.
Jeg har brug for et kram.
Kan vi ik’ be’ højt sammen?
For du er der for mig -
- minder mig om at jeg er
elsket højt og vi holder sammen.
Jeg har brødre, søstre, en hel familie.
Det’ Jehovas gave
at vi har hinanden.
Vi har hinanden.
Hvis du er endt -
- i et stormvejr, min ven -
- er du ik’ alene, jeg står bag dig.
Og Jehova har sagt -
- han vil gi’ dig sin kraft.
Han ved hvad vi har brug for,
før vi selv gør.
Kast al bekymring på ham.
Ja, lad os be’ højt sammen!
For jeg er der for dig -
- minder dig om at du er
elsket højt og vi holder sammen.
Du har brødre, søstre, en hel familie.
Det’ Jehovas gave.
For jeg er der for dig.
Ja, jeg er der for dig -
- minder dig om at du er
elsket højt og vi holder sammen.
Du har brødre, søstre, en hel familie.
Det’ Jehovas gave
at vi har hinanden.
Hinanden.
Vi har hinanden.
Hinanden.
Når katastrofer rammer,
er vi meget taknemmelige -
- for den støtte vi får
fra vores åndelige familie.
Og vores tillid til Jehovas organisation
er med til at styrke dem omkring os.
Hvis du er ung, hvordan har du det
så med at det er almindeligt -
- at mene at man kan
tilbede Gud på mange måder?
Hvad kan du gøre for ikke at blive
påvirket af andres meninger?
Vi kan lære meget af to unge der gjorde
noget aktivt for at styrke deres tro.
Der er et enormt pres til at acceptere -
- alle religioner
og alle måder at leve på.
Der er ikke noget der er forkert.
Engang i forkyndelsen var der
en mand der var ret nedladende:
“Min religion bygger hospitaler -
- vi har velgørenhedsarrangementer,
hvad gør I?”
Og det var rigtigt,
de gjorde alle de ting.
Jeg tænkte: “Hvorfor gør vi ikke det?
Hvis andre religioner gør gode ting -
- har jeg så virkelig
den eneste sande religion?”
Det rystede faktisk min tro lidt.
På sygeplejeskolen havde vi
nogle lektioner om etik -
- og talte om forskellige religioner
i forhold til omsorg for patienten.
En dag havde vi om folk
med forskellig seksuel orientering -
- identitet og livsstil, og læreren
begyndte at gå rundt i klasselokalet -
- og spørge hver enkelt elev
hvad de syntes om det miljø.
Jeg sad bare der på min stol
og håbede at jorden ville opsluge mig!
Jeg kunne næsten ikke være i det.
Matthæus 7:13, 14 taler om to veje.
Der er kun én af dem der er rigtig.
Den anden er forkert.
Jeg vidste at jeg var
nødt til at styrke min tro -
- så jeg var sikker på at jeg valgte
den rigtige: den trange vej.
Under mit personlige studie
tænkte jeg over min oplevelse -
- og jeg havde skrevet
alle hans argumenter ned -
- så jeg kunne undersøge
og modbevise dem et efter et.
Jeg fandt et rigtig godt bibelvers,
Matthæus 7:22, 23.
Her siger Jesus faktisk selv
at det ikke er alle -
- der gør gode ting i hans navn,
som han vil acceptere.
Så tænkte jeg på alt det vi gør:
Vi er neutrale i politik -
- vi elsker mennesker
selvom de ikke tjener Jehova -
- og vi forkynder i hele verden -
- alt sammen noget Jesus
faktisk sagde vi skulle gøre.
Jeg begyndte straks at bede til Jehova,
og han gav mig virkelig styrke!
Han gav mig mod til at sige at jeg
ikke lever efter mine egne idéer -
- men at jeg har valgt
at leve efter hans normer.
I Johannes 18:38 kan vi se
at Pilatus ret kynisk spurgte Jesus:
“Hvad er sandhed?”,
for han kunne ikke forestille sig -
- at der fandtes en absolut sandhed,
eller at Jesus havde den.
Det er altså ikke en ny tanke
at alt er acceptabelt -
- og selv kan definere hvad sandhed er.
I Ordsprogene 22:3 står der at “den
kloge ser faren og søger i sikkerhed”.
Så fremover sørgede jeg for
at se pensummet godt igennem.
Jeg vidste at jeg ikke kunne
forsvare min tro godt nok -
- hvis ikke jeg forberedte mig.
Noget der virkelig hjalp mig,
var at gå ind på jw.org -
- og finde nogle artikler
som jeg kunne bruge til -
- at forklare min tro klart og tydeligt.
Jeg vidste jeg ikke kunne lade den her
oplevelse holde mig fra forkyndelsen.
Jeg var nødt til at komme i gang igen.
Nogle uger senere fik jeg en ny
mulighed for at forsvare min tro.
Selvom man måske får en snak
med en og får muligheden for -
- at vise noget i Bibelen, er det
ikke sikkert de kan overbevises -
- men man kan overbevise sig selv!
Hvis man er meget genert,
sådan som jeg er -
- kan man komme til at tvivle
på grund af det andre siger.
Men Jehova har altid kun haft én rigtig
måde man kan tilbede ham på.
I 1. Korinther 1:10 står der -
- at vi skal være “helt forenede
i … holdning og tankegang”.
Så der er altså ikke plads
til alternative sandheder.
Jeg kan nærmest ikke sætte ord på hvor
taknemmelig jeg er over for Jehova -
- over at jeg har
fået lov til at kende ham -
- og kende den eneste sande tro.
Derfor gør jeg mit bedste
for at fortælle andre om Jehova -
- så jeg kan være med til at give
andre den gave jeg selv har fået.
Det at jeg tror på at der kun findes
én sand religion -
- har givet mig et stærkt fundament
og hjulpet mig til at navigere i livet.
Jeg behøver ikke være usikker på
om jeg har fundet sandheden eller ej -
- for jeg har Guds ord, Bibelen,
som kan svare på alle mine spørgsmål -
- og guide mig
når jeg møder udfordringer.
Vores organisation
bygger ikke hospitaler.
Men det arbejde vi gør, redder liv.
Vi hjælper mennesker
til at blive venner med Jehova!
Er du blevet mødt med lignende tanker
i skolen eller forkyndelsen?
Så vil det være rigtig godt at du
gør noget for at styrke din tro -
- ligesom Naomi og Vince.
Du kan være helt sikker på
at Jehova vil hjælpe dig -
- til at finde svar på
de spørgsmål du har -
- og til at få et nært venskab med ham.
Jehova vil også hjælpe
og støtte dem der bevæger sig -
- uden for deres komfortzone
for at gøre mere i tjenesten for ham.
Det er der mange need-greaters
der kan skrive under på.
Hej, jeg hedder Robert McGee -
- og jeg er rejst til Den Dominikanske
Republik som need-greater.
Den Dominikanske Republik
er et forkynderparadis.
Ja, her er smukke strande
og fantastisk natur -
- men det er menneskene
der gør det til noget helt særligt.
Som barn drømte jeg om
at blive missionær -
- og forkynde for folk i andre
dele af verden.
Og nu får jeg lov til
at gøre det hver eneste dag.
Men der er også nogle udfordringer
ved det at være need-greater.
Det kunne for eksempel være hjemve.
Men de lokale venner her
er blevet som familie for mig.
De er altid villige til at hjælpe,
også folk de ikke rigtig kender -
- og det har jeg haft
gavn af mange gange.
Da jeg kom, hjalp de mig med
at finde et sted at bo.
De kom tit forbi med mad
og bare for at se hvordan det gik.
Så selvom jeg nogle gange
savner det derhjemme -
- hjælper vennerne her
med at udfylde det tomrum.
De spændende tjenestedage
jeg har hernede, er alle ofre værd.
Har I lyst til at se hvordan en dag
ser ud, her i Den Dominikanske?
Vækkeuret ringer kvart over syv.
Og så er det ud ad døren klokken 8.30.
Der er mange der ikke har bil her -
- så det er helt almindeligt
at køre på motorcykel.
Og det er også billigere.
Jeg kunne ikke finde ud af at køre
på motorcykel før jeg kom herned -
- og aldrig at skulle
gøre det i tjenesten.
Men de lokale og nogle af de andre
need-greatere lærte mig at køre sikkert.
Og nu er det sådan jeg kommer rundt.
Det tager omkring et kvarter
at komme hen til rigssalen.
Jeg er i en tegnsprogsmenighed
der bruger amerikansk tegnsprog -
- også kaldet ASL.
Efter samlingen
er det direkte ud i distriktet.
Det er så nemt at forkynde for folk her.
Alle er virkelig venlige
og vil gerne snakke.
Når vi leder efter døve
vi kan forkynde for -
- oplever vi tit at folk meget gerne
vil vise os hvor der bor nogen.
Nogle gange går vi rigtig langt
for at nå hen til dem.
I starten kunne jeg godt blive
ret nervøs når vi blev ført langt væk -
- men dem jeg gik med,
var altid helt rolige -
- så det hjalp mig til at slappe af.
Jeg fandt ud af at folk bare gerne
vil hjælpe os til at finde døve -
- for de er glade for at vi har lyst til
at gøre noget godt for dem.
De fleste her har stor respekt for
Bibelen, så det er nemt at få samtaler.
Efter en formiddag i distrikt
tager alle hjem -
- for at holde siesta
på den varmeste tid på dagen.
Det er en del af kulturen jeg ikke har
haft noget problem med at tage til mig.
Derhjemme får jeg frokost.
En af mine favoritter er “la bandera” -
- som er en ret med ris, røde bønner
og en eller anden slags kød.
Efter frokosten får jeg en kop kaffe,
hviler mig eller studerer lidt.
Et par timer senere
tager vi ud på bibelstudier -
- og det varer som regel
helt ind til det bliver aften.
Du kan have så mange
bibelstudier som du vil.
Og det er det jeg elsker mest ved
at være i Den Dominikanske.
Når man sætter sig ned
for at beregne omkostningerne -
- er det nemt at fokusere
på det man ofre.
Men man skal også tænke
på alt det man får.
Jeg får lov til at gøre det jeg elsker,
nemlig at fortælle andre om Jehova.
Og nogle jeg har studeret med,
er endda blevet døbt.
Der er ikke noget større end det.
Jeg har også fået mange gode minder
og oplevelser med menigheden -
- og det ville jeg ikke have fået
hvis jeg var blevet hjemme.
Jehova har givet mig brødre og søstre
og mødre og fædre -
- så jeg har aldrig følt mig alene.
Vi taler tit om vores globale
åndelige familie -
- men det er noget helt andet selv
at opleve det.
Salme 34:8 siger:
“Smag og se at Jehova er god.”
Når man gør det, får man serveret
en buffet af velsignelser.
Og det er alt sammen super lækkert.
Der findes ikke noget bedre -
- end at undervise andre
i sandheden om Jehova.
Hvis du ikke kan være need-greater
lige nu, så tænk over -
- om der er andre måder
du kan gøre mere i tjenesten på.
I den her måned har vi været
inde på hvor vigtigt det er -
- at vi bliver ved med at følge
vejledningen fra organisationen.
Det kan redde vores liv.
Habakkuk lærte os at vi må
bede til Jehova og fortælle ham alt -
- for at kunne bevare roen
og have en stærk tillid til ham.
Familien Tshomba stolede
fuldt og fast på Jehova -
- og fulgte den vejledning de fik,
da de stod i en meget svær situation.
Og vi må alle sammen
gøre noget for at overbevise -
- os selv om at vi har sandheden
så vi kan blive ved med -
- at følge vejledningen
vi får fra organisationen.
Postkortet i den her måned
er fra Serbien.
Landet byder på
smuk og varieret natur -
- frodige sletter mod nord,
dramatiske kalkstensklipper mod øst -
- et kuperet landskab mod vest
og bjerge mod syd.
Serbien er et frugtbart land
der producerer masser af fødevarer.
De er en af verdens største
eksportører af hindbær.
På store områder dyrker man også raps,
der bliver brugt som foder til dyr.
En populær ret her i Serbien er ćevapi -
- der består af krydret hakket kød
som er formet til aflange farsruller.
Man spiser som regel rullerne
i pitabrød sammen med kajmak -
- en cremet, let syrligt slags dip
lavet af mælkeprodukter.
Hvis du er i nærheden,
så kom forbi til søndagsfrokost.
Det er serbisk tradition at man samles -
- om søndagen og spiser
lækker mad, fortæller historier -
- og bare hygger sig sammen.
Mange var med til
at sprede den gode nyhed -
- i det område der i dag er Serbien, og
som tidligere var en del af Jugoslavien.
En af dem var soldaten Nica Tralea.
Han tjente i den østrig-ungarske hær
og blev i 1918 taget som krigsfange -
- af den russiske hær og sendt til
Sibirien, flere tusind kilometer væk.
Her lærte han sandheden at kende -
- og da han blev løsladt rejste han hjem
og begyndte at arrangere møder.
En anden var en ung barber
der hed Franz Brand.
Ham har vi mødt før
i postkortet fra Montenegro.
Han var en af dem der var
kendt som “Bibel-barbererne”.
Franz og en af hans tidligere kunder -
- Rudolf Kalle, der blev
hans forkyndermakker -
- fik til ansvar at føre tilsyn
med arbejdet på afdelingskontoret.
I 1930’erne blev 20 pionerer -
- deriblandt Martin Poetzinger, sendt
til for at hjælpe med forkyndelsen.
De kunne ikke serbokroatisk,
så de brugte vidnesbyrdskort -
- for at lære andre om den gode nyhed.
Martin Poetzinger kan huske
at han gik langt -
- fra den ene lille landsby til den
næste med en rygsæk fuld af litteratur -
- for at forkynde for dem
der gerne ville lytte.
I dag er der også mange flittige brødre
og søstre der forkynder i Serbien.
I Vojvodina har landmændene
travlt ude på markerne -
- særligt i høsttiden,
og derfor cykler vennerne langt -
- for at få mulighed for
at forkynde for dem.
Serbien er blevet
mere og mere multikulturel -
- med folk der blandt andet
taler russisk, kinesisk -
- urdu, persisk og romani.
For at nå romani-talende -
- tager forkynderne ud
til lokale romani-kvarterer -
- der tit består af små huse
der er bygget tæt sammen.
Der er rigtig mange
der gerne vil lytte i det distrikt.
Forkynderne i
Beograd Romani Menighed -
- leder 46 bibelstudier -
- og mødedeltagelsen
er på over 100 procent.
Brødrene og søstrene i
Beograd Romani Menighed -
- sender jer deres hilsner
og en masse kærlighed.
Og det samme gør vi.
Det her JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.

JW Broadcasting – juli 2026
- 

JW Broadcasting – juli 2026

Rigtig hjertelig velkommen
til JW Broadcasting!
Vi ønsker alle
at træffe gode beslutninger -
- og at kunne se trygt på fremtiden.
For at kunne det
har vi brug for god vejledning.
Vi vil komme ind på
hvor vi kan finde god vejledning -
- og hvad vi må gøre for at følge den.
Vi skal møde familien Tshomba
der selv oplevede -
- hvor stor forskel det gør
at følge den vejledning de fik.
Vi vil gå på skattejagt i Habakkuks bog
og lære hvordan vi kan bevare roen -
- hvis vi har en krævende opgave
eller står i en svær situation.
Og så skal vi have et indblik
i en typisk dag for en ung bror -
- der er rejst til Den Dominikanske
Republik som need-greater.
Der er så meget spændende vi skal se
på i det her afsnit af JW Broadcasting.
“Ved du hvilken vej du skal gå?”
Temaet for det her foredrag
er taget fra Josva 3:4.
Situationen er den at Israel nu skal til
at indtage det lovede land -
- noget de har ventet på i 40 år.
Men det de nu skulle gøre,
ville ikke være let.
Det ville kræve kræfter,
tro og mod af dem -
- at komme til at opleve alt det gode
der ventede dem i det lovede land.
Hvad fik de at vide de skulle gøre?
Slå op sammen med mig i Josva 3:2-4.
Her lærer vi noget om
hvordan Jehova ledte sit folk -
- på det her vigtige tidspunkt.
Lagde du mærke til at de skulle
følge efter pagtens ark -
- for at vide hvilken vej de skulle gå?
Det er en meget enkelt anvisning -
- men israelitterne havde jo
lidt svært ved at følge ledelse.
De fokuserede ofte
på ufuldkommenhederne -
- hos de mænd der førte an,
og lod stolthed -
- og ønsket om selv at bestemme
påvirke deres beslutninger.
Hvorfor er det en vigtig
beretning for os i dag?
Vi lever også på et afgørende
tidspunkt i historien.
Alt tyder på at vi befinder os
i de sidste af de sidste dage -
- og at den store trængsel snart
vil bryde ud og ende i Harmagedon.
At følge vejledningen
vil være altafgørende for os.
Hvordan ved vi hvilken vej vi skal gå?
Ligesom på Josvas tid -
- er det vigtigt at vi ved hvem det er
Jehova bruger til at lede sit folk -
- og at vi følger det
der kommer fra dem.
Vi vil nu komme ind på tre ting
der vil hjælpe os til det:
1. Hvordan ved vi hvilken
vej vi skal gå?
2. Hvordan kan vi blive på vejen?
3. Hvordan undgår vi forhindringer?
Lad os starte med det første spørgsmål:
Hvordan ved vi hvilken vej vi skal gå?
Hvis vi tænker på dengang
israelitterne var i ørkenen -
- og Moses og Aron førte an,
var det tydeligt at se Jehovas ledelse -
- fordi der var en skysøjle om dagen
og en ildsøjle om natten der ledte dem.
Men nu skete der en forandring
i den måde Jehova ledte sit folk på.
Det var Josva Jehova nu brugte
til at lede folket -
- og det krævede tro af israelitterne
at acceptere det.
Så Josva sørgede for at pagtens ark
hele tiden var foran folket -
- så det var tydeligt at det stadig
var Jehova der ledte dem.
Hvem bruger Jehova i dag?
Jesus gav os svaret.
Slå op sammen med mig
i Matthæus 24:45:
“Den trofaste og kloge træl.”
Hvem er det?
I dag er det
Jehovas Vidners Styrende Råd.
Det er dem der sørger for åndelig mad -
- vejledning og mange andre former
for støtte og hjælp -
- til Jehovas Vidner i hele verden.
Alt det ved vi.
Det bibelvers har vi læst mange gange.
Men har vi virkelig tænkt over
hvorfor vi tror det?
I bogen “Et håb om en lys fremtid”
hedder lektion 54 -
- “Hvilken rolle har
‘den trofaste og kloge træl’?”
I den lektion bliver der spurgt:
“Hvad overbeviser dig om
at Jesus leder Det Styrende Råd?”
Og: “Tror du at Det Styrende Råd
er den trofaste og kloge træl?”
Det er nogle alvorlige spørgsmål.
Hvordan ville du svare på dem?
Det er en god idé at gennemgå kapitlet
og sektionen “Gå på opdagelse” -
- på jeres familieaften eller gøre det
til et personligt studieprojekt.
Hvorfor er det vigtigt?
Tænk over det her:
Hvis israelitterne skulle følge efter
de mænd der bar arken -
- og gå igennem en rivende flod
der gik over sine bredder -
- var det nødvendigt at de havde
fuldstændig tillid til -
- at det var Jehova der ledte mændene.
Det samme gælder os.
Hvis vi skal følge vejledningen
fra Det Styrende Råd -
- i den svære tid der venter os -
- har vi brug for at have
fuldstændig tillid til -
- at det er Jehova der leder dem
gennem sin søn Jesus Kristus?
Så hvad er svaret
på det første spørgsmål:
Hvordan ved vi hvilken vej vi skal gå?
Ligesom israelitterne fulgte Josva -
- følger vi dem Jehova bruger
til at lede os.
Det fører os til spørgsmål nummer to:
Hvordan kan vi blive på vejen?
Det er nemt nok at følge vejledning
når vi er enige i den.
Men det er lidt sværere når vi
bliver bedt om at gøre noget -
- der ikke passer med den måde
vi synes det skal gøres på.
Hvad gør vi så?
Apostlen Paulus er et rigtig godt
eksempel i den forbindelse.
I Apostlenes Gerninger 21 læser vi om
dengang Paulus rejste til Jerusalem -
- for at fortælle Jakob og de andre
ældste om hvordan hans rejser var gået.
Og de var så glade for
at høre alle hans oplevelser.
Men der var også et problem.
Læg mærke til hvad de sagde
angående nogle af de jødiske kristne -
- som vi kan læse i
Apostlenes Gerninger 21:21.
Der står:
Der står ikke noget om
at Paulus havde gjort det her -
- men der var åbenbart rygter.
Så hvad sagde de Paulus skulle gøre?
Lad os læse videre fra midt i vers 23:
Hvad gjorde Paulus?
Han begyndte ikke
at diskutere med dem.
I vers 26 står der: “Næste dag tog
Paulus så mændene med sig -
- og rensede sig ceremonielt
sammen med dem.”
Så for at han kunne bevise
at rygtet ikke var sandt -
- brugte Paulus af sine egne penge
og gjorde noget der ikke var et krav.
Hvorfor?
Fordi han var loyal mod dem
Jehova havde udnævnt til at føre an.
Så hvad kan vi lære?
Når vi får en vejledning -
- stoler vi så nok på Jehova
til at vi følger den med det samme -
- også selv hvis det føles unødvendigt
eller vi mener noget andet?
Hvis vi får en specifik vejledning -
- der ikke strider mod Bibelens
principper, så følg den.
Måske er der en grund til at Jehova
vil have at det skal gøres på den måde.
Lige meget hvad, så kan Jehova
belønne os fordi vi er loyale.
Nogle gange kan det betyde livet
at vi følger vejledning.
Tænk på videodramaet
“Læg dit liv i Jehovas hænder.”
Det er baseret på det nogle
af vores brødre i Afrika var ude for -
- da de måtte flygte for livet.
Det sker også for nogle af vores venner
i dag i forskellige dele af verden.
Og vi føler virkelig med dem
der går igennem det.
Dramaet fik os til at tænke over
hvordan vi selv ville reagere -
- hvis vi fik at vide
vi skulle gøre noget vi -
- synes virker ekstremt
eller unødvendigt.
Det kan være I kan se dramaet igen
til jeres familiestudie og tænke over:
Hvordan ville jeg have reageret?
Hvorfor er det vigtigt?
Tænk over de her spørgsmål:
Vil vi også få specifik vejledning
om hvad vi skal gøre -
- og hvad vi ikke skal gøre
under den store trængsel?
Hvordan vil vi få vejledningen?
Vil den give mening for os?
Hvis vi har fuldstændig tillid
til Jehova og hans Søn -
- vil vi altid være klar til at følge
vejledningen fra dem der fører an.
Nu har vi været inde på
hvordan vi ved hvilken vej vi skal gå -
- og hvordan vi bliver på den vej.
Det leder os til det tredje spørgsmål:
Hvordan undgår vi forhindringer?
Vær opmærksom på ikke
at lade skuffelser -
- forfølgelse eller problemer
forhindrer dig i eller gøre -
- at du er langsom til at følge
vejledningen fra dem der fører an.
Det kan være vi synes at det er nemt
at følge den vejledning -
- der kommer fra Det Styrende Råd.
Men hvordan reagerer vi
på vejledningen -
- fra de lokale ældste
eller kredstilsynsmanden?
Fordi vi kender dem godt,
ser vi også deres fejl og mangler.
Kan det forhindre os i
at følge vejledningen?
Ser vi det stadig som noget
der kommer fra Jehova?
Det er vigtigt at vi holder os tæt
til Jehovas organisation.
Hvorfor er det vigtigt?
Jo, har du prøvet at følge efter
en bil hvor der er meget trafik?
Pludselig opdager du at bilen
er kommet langt foran dig -
- og inden du ser dig om,
er den drejet fra -
- og du er bare fortsat derudad.
Hvad var der sket?
Du var sakket bagud.
På samme måde må vi også sørge for
at følge med Jehovas organisation.
Hvordan gør vi det?
Vi får ofte at vide hvor vigtigt det er
at have en god åndelig rutine.
Hvad involverer det?
At vi kommer fast til møderne, at vi har
en god bibellæseplan vi holder os til -
- at vi studerer personligt og beder
og at vi er flittige i forkyndelsen.
Alt det er noget der hjælper os til
at følge med Jehovas organisation.
Indimellem bliver nogle kritiske over
de beslutninger der bliver taget -
- eller hvordan noget bliver
håndteret i organisationen.
Det har fået dem til at sænke farten -
- blive inaktive eller trække sig
helt fra menigheden.
Desværre forstår de ikke helt
at ligesom på israelitternes tid -
- så fungerer alting ikke perfekt
fordi de der fører an, er jo ufuldkomne.
Så hvor vil de finde
en perfekt organisation?
Det eneste fuldkomne menneske
var jo Jesus.
Så organisationen består af ufuldkomne
mennesker der gør deres bedste -
- for at følge det der kommer
fra deres fuldkomne leder.
Der var en meget erfaren og klog -
- kredstilsynsmand der var
kendt for at sige:
“Det her er den bedste
ufuldkomne organisation på jorden.”
Godt sagt.
I den forbindelse kommer vi måske
til at tænke på Johannes, kapitel 6.
Det er der hvor nogle tager anstød
på grund af det Jesus siger om -
- at spise hans kød og drikke hans blod.
Og så står der: “Af den grund vendte
mange af hans disciple tilbage -
- til det de havde forladt,
og de ville ikke længere følge ham.”
Og så spørger Jesus sine disciple:
“Vil I også gå?” Hvad svarede de?
Prøv at lægge mærke
til Peters stærke tro i det han siger -
- her i Johannes 6:68:
“Hvem skulle vi gå hen til?”
Peter og de andre disciple
har sikkert forstået -
- lige så lidt af det Jesus talte om
som de andre -
- men de var overbeviste om
at der ikke var andre steder at gå hen.
Det er det samme i dag.
Glem aldrig det du har.
Hvor vil du ellers gå hen
for at få den hjælp -
- åndelige mad og trøst Jehova
giver gennem sin organisation.
Der er ikke andre steder at gå hen.
Lad ikke noget af det du ikke forstår -
- gøre dig blind for hvad du har
og hvad du er en del af.
Så hvad er pointen
med det her foredrag?
Alt tyder på at vi lever
i de sidste af de sidste dage -
- og at vi snart vil opleve det
vi så længe har set frem til.
Ligesom da israelitterne
stod ved Jordanfloden -
- kan det betyde livet for os om vi
adlyder og følger den vejledning vi får.
Det er nu vi skal sørge for
at vi har en stærk tro på -
- at Jehova bruger Det Styrende Råd
til at lede sin organisation.
Lad ikke skuffelser
eller andres ufuldkommenheder -
- få dig til at sætte farten ned.
Mind dig om hvor stort et privilegie
det er at være en del af den her -
- godt nok ufuldkomne men forenede
verdensomspændende organisation.
Uanset hvilke svære ting vi vil
komme ud for i fremtiden -
- kan vi være sikre på at hvis vi holder
os tæt til Jehovas organisation -
- og følger vejledningen, så vil vi
altid vide hvilken vej vi skal gå.
Loic og Yohari Tshomba,
der er søskende og fra Congo -
- kan skrive under på at det er sandt.
Det reddede deres liv at de fulgte
de instruktioner de havde fået.
Dramaet “Læg dit liv i Jehovas hænder”
rørte mig meget -
- for min familie og jeg
har stået i samme situation.
I starten af 90’erne var livet okay.
Vi var ikke så gamle endnu.
Så brød krigen ud, og vores familie
blev nødt til at flygte.
Den vejledning vi fik
fra afdelingskontoret -
- var både enkel og let at følge.
Nogle fulgte den ikke, og de og deres
familier mistede desværre livet.
Vores far havde ikke så mange penge -
- så han kunne ikke få os alle sammen
til et sikkert sted på én gang.
Vi blev nødt til at splitte familien op. 
Mig og fire af mine søskende tog
med vores mor, og vi tog til Tanzania.
Vi fik nogle instruktioner,
altså fra vores far -
- og han fortalte os
hvor vi skulle mødes.
Og fordi vi gjorde som han havde sagt -
- blev hele familien
samlet igen og forenet.
Den scene hvor børnene
og forældrene mødes igen -
- i dramaet
“Læg dit liv i Jehovas hænder” -
- var den samme oplevelse
som vi havde haft.
Nærmest identisk.
Det føltes meget utrygt og usikkert
at være i flygtningelejren.
Vi blev truet af soldater
der kom ind i lejren.
Og åndeligt set var det ikke
et godt miljø at være i.
Så vi måtte flytte igen
fra Tanzania til Mozambique. 
En af de ting jeg kan huske,
var at vi alle sad bag på et lad.
Vejen var ikke særligt god.
Den var fuld af bump og huller,
og da bilen så stoppede, tænkte jeg:
“Nu kan vi endelig få lov
at hvile os lidt.”
På det her tidspunkt der er klokken
tre om natten, og så siger min far:
“Vi står af her, og lad os lige samles
så vi kan læse dagsteksten.” 
Det er selfølgelig ikke det
man har lyst til som barn.
Man vil bare have lov til at sove.
Det er bare en af de der situationer
som jeg altid vil huske -
- for uanset hvad vi kom ud for -
- så satte vores far altid
det åndelige først i vores liv.
Det var meget tydeligt at se
at vores far i alt hvad han gjorde -
- stolede på Jehova.
Bønner var hans åndedræt.
I alle situationer bad han en bøn -
- og så ventede han på
at Jehova ville besvare hans bøn.
Mens vi var i Mozambique -
- blev vores mor syg og var nødt til
at flytte til Cape Town i Sydafrika -
- for at få behandling.
Behandlingen virkede desværre ikke -
- og det endte med
at vi mistede vores mor i 2003.
Og så måtte vores far alene
tage sig af alle os.
Han havde lige haft et stort tab,
men alligevel -
- stolede han fuldstændigt på Jehova -
- og fokuserede på ham
og på at opdrage os i sandheden.
Han sagde altid at han ønskede
at vi skulle se vores mor igen.
Vores far havde en sætning
han altid plejede at sige:
“Den her gamle verden har fejlet,
men det vil den nye ikke.”
Det han mente, var at vi skal gøre
alt hvad vi kan, for Jehova -
- for vi kan ikke få noget
ud af den her verden.
Den har tabt på forhånd.
Og det har faktisk altid været det
vores far har opfordret os til at gøre:
Tjen Jehova, og vælg heltidstjenesten.
Da jeg var færdig med skolen,
begyndte jeg som pioner.
Og som pioner har jeg været
meget glad for at kunne hjælpe LDC.
I dag har jeg den store forret
at kunne tjene på Betel.
Altså hver eneste dag
har jeg mulighed for -
- at bruge al min tid
på at tjene Jehova.
Jeg meldte mig som frivillig
til at komme og hjælpe -
- med byggeri på Betel.
Jeg er meget taknemmelig for
at alle mine børn er med i sandheden.
Jeg har set hvordan Jehova
har hjulpet mig gennem livet -
- selv når det har været meget svært.
I perioder vidste vi ikke
hvad der ventede os -
- eller hvor vi skulle gå hen -
- og vi havde samtidig små børn
vi skulle tage os af.
Men Jehova var altid med os.
Vi kunne aldrig finde på
at give slip på ham.
Dramaet “Læg dit liv i Jehovas hænder” -
- viste mig at Jehova ikke bare
ser hvad der sker -
- han kan også føle hvad vi går igennem.
Det at adlyde redder virkelig liv.
Og selvom vi måske
ikke forstår vejledningen -
- så skal vi altid følge den, for Jehova
ved hvad der er bedst for os.
Bror Leon Tshomba
beskrev meget smukt grunden til -
- at han og hans børn overlevede
og bevarede deres tro på Jehova.
Det holdt sig helt tæt til ham.
Og Leon fortalte: “Vi kunne aldrig
finde på at give slip på Jehova.”
Familien Tshomba sagde at dramaet
“Læg dit liv i Jehovas hænder” -
- mindede dem om det
de selv havde været igennem.
Vi vil gerne opfordre alle til
at se det stærke drama igen.
Det vil helt sikkert styrke
din beslutning om at adlyde -
- når omstændighederne
er meget svære.
Det er ikke altid let
at følge vejledning -
- når vi føler os bange eller urolige.
Heldigvis kan vi lære
rigtig meget af Habakkuk -
- om det at bevare roen,
holde fokus og adlyde.
Hvor har jeg glædet mig til at have
om Habakkuk på vores familieaften.
Også mig. Vi kan få masser ud af hans
bog, selv uden nogen studieværktøjer.
Måske kan vi starte med
at se på “Oversigt over indholdet”.
Ja, det første der står, er:
“Profetens råb om hjælp ...
‘Hvor længe Jehova?’”
Hmm, det har man hørt før. Men
hvorfor havde han det egentlig sådan?
Vi kan jo prøve at finde tidslinjen -
- og se om vi kan koble det
med nogle af de ting vi ved. 
Ja, god idé!
Det ser ud til han levede i slutningen
af den tid hvor Josija var konge -
- i hvert fald til den tid
hvor Jojakim var konge.
Jeg kan huske at i en stor del
af Josijas regeringstid -
- respekterede folket Jehovas profeter.
Det har været en tryg og god
periode for Habakkuk.
Men da kong Josija blev dræbt
af en bueskytte -
- blev det begyndelsen
på en mere urolig tid for ham.
De næste konger var onde, og folket
begyndte at tilbede falske guder igen.
Hmm. De havde ikke
forandret sig inderst inde.
Og især Jojakim hadede Jehovas
profeter og forfulgte dem.
Han slog endda Urija ihjel.
Det må have været meget svært for
Habakkuk hvis han også blev forfulgt.
Den ene dag er alt
bare trygt og fredeligt -
- og den næste er man under
angreb og løber for livet.
Det er ikke så mærkeligt at han råbte
om hjælp i sådan en presset situation.
Nej, det er rigtigt. Men hvordan
reagerede Jehova på det han sagde?
Da du læste Habakkuks Bog,
lagde du så mærke til nogen steder -
- hvor Jehova irettesatte ham,
eller sagde: “Hvad bilder du dig ind?”
Nej, slet ikke.
Heller ikke mig. Men vi kan lære
meget af hvad Jehova ikke sagde.
Ja. Jehova lyttede til Habakkuk.
Han anerkendte hans følelser -
- og var klar over hvilket motiv
der lå bag hans ord.
Ja, han fik ham også til at skrive ned
hvordan han havde det -
- så andre kunne få gavn af det.
Det har han sikkert været
glad for at få lov til.
Ja, men det er jo sådan Jehova er.
Han har ikke noget imod at vi er ærlige
og sætter ord på vores følelser.
Nej. Han er så imødekommende.
Det er som om han siger til os:
“Sådan reagerede jeg
over for Habakkuk -
- og sådan jeg vil reagere over for dig.
Det er okay at du siger tingene rent ud.
Jeg ved hvad der ligger bag.”
Jeg lagde også mærke til noget Jehova
sagde i kapitel 2, vers 4. Der står:
Ja, det er et godt vers.
Jeg har faktisk en note her
hvor jeg har skrevet -
- at “det er en Bibelens
centrale sandheder”.
Jehova forsikrede Habakkuk om -
- at han ikke ville glemme dem
der var trofaste.
Han ville beskytte dem
så de overlevede.
Og Jehova holdt sit løfte.
Jeremias, Baruk, Ebed-Melek
og rekabitterne -
- overlevede alle
Jerusalems ødelæggelse.
Men lad os grave lidt videre.
Vi kan jo se om der er noget
i krydshenvisningerne. Prøv at se her!
Paulus citerer tankerne
i det her vers tre gange -
- for at opmuntre de første kristne
i en svær tid.
Habakkuks ord blev gentaget så vi
ville lægge mere mærke til dem i dag.
Det er som om Jehova siger:
“Husk det jeg sagde til Habakkuk!”
Og vi kan se hvordan Jehovas
reaktion påvirkede ham -
- i de sidste to vers i hans bog.
Der står at han vil
“juble over Jehova” og glæde sig.
Jeg husker et morgenprogram
hvor det kom frem -
- at det bogstaveligt betyder
“at snurre rundt eller hoppe af glæde”.
Sikke en kontrast! Habakkuks situation
havde egentligt ikke ændret sig.
Men hans indstilling havde ændret sig -
- da han viste tillid til Jehova
og fortalte hvordan han havde det.
Ja. Jehova var imødekommende
og holdt sine løfter.
Og derfor gik Habakkuk fra
at være knækket til at være lettet.
Det er en virkelig god tanke.
Hvis du skulle pege på noget bestemt,
hvad har så gjort indtryk på dig?
Det at Jehova er
så imødekommende.
Det giver mig tillid til at jeg kan
være ærlig når jeg beder til ham.
Jeg kan tale lige ud af posen.
Han ved hvordan jeg har det.
Så jeg behøver ikke at filtrere noget
fra eller formulere det perfekt.
Jehova vil helst have
at jeg taler fra hjertet -
- og frit fortæller ham alt.
- Selv det jeg ikke ville sige højt.
- Ja, det er rigtigt!
De giver mig lyst til at efterligne
Jehova på det her område -
- ikke bare i det jeg siger,
men også de ting jeg ikke siger -
- altså mit kropssprog og min mimik.
Jeg vil gerne have at både du og andre -
- kan føle sig fri til at tale med mig
om hvad som helst.
Selv hvis nogen siger noget der er lige
lovligt direkte, ligesom Habakkuk -
- så kan jeg stadig anerkende deres
følelser og prøve at forstå dem.
Ja, jeg var også glad for det med
at Jehova holder hvad han lover.
Han sagde at den retfærdige
vil leve som følge af sin trofasthed.
De ord har jeg fået
endnu større tillid til -
- for det er en bibelsk sandhed.
Så uanset hvad der sker, kan jeg
bevare glæden, ligesom Habakkuk.
Og som han gjorde i kapitel 3 -
- kan jeg tænke over det Jehova
har gjort op gennem tiden.
Det styrker min tillid til
at når det bliver værre -
- skal jeg være tålmodig, stole på
Jehova og følge hans vejledning.
Det handler ikke om hvornår enden
kommer, men om at være trofast. 
Ja, hvor er det godt at vide
at Jehova er imødekommende -
- og til at stole på, især nu! 
Det var da nogle gode ting vi fandt,
bare ved at bruge Bibelen -
- og at koble det vi læser,
med det vi allerede ved.
Og vi har ikke engang snakket om
hvor tålmodig Jehova var -
- da Habakkuk stillede sine spørgsmål -
- og hvorfor han regnede med
at blive irettesat. 
Der er sikkert mere vi kan lære
hvis vi leder videre -
- og vi har lidt mere tid.
“Den retfærdige vil leve
som følge af sin trofasthed.”
Det var noget Habakkuk levede efter,
og det kan vi også.
Hvordan hænger tillid
sammen med det at adlyde?
Følg godt med når bror William Turner
nu vil forklare det i et morgenprogram.
Vi er alle sammen godt klar over
hvor vigtigt det er -
- at vi har fuldstændig
tillid til Jehova.
Men det er interessant -
- at hvis man laver en søgning på
“tillid” i vores publikationer -
- vil man opdage at det også er vigtigt
at vise tillid på andre områder -
- for eksempel tillid til
Jehovas navn, hans ord -
- hans organisation
og til hans Søn, Jesus.
Men hvis vi sørger for at have
hundrede procent tillid til Jehova -
- hvorfor er det så også vigtigt
at have tillid på de andre områder?
Lad os starte med hvad det vil sige
at have fuldstændig tillid til Jehova.
Find jeres bibler frem
og slå op i Ordsprogene 3.
Et vers vi kender rigtig godt.
Det var Ordsprogene 3:5, 6:
“Stol på Jehova af hele dit hjerte,
og støt dig ikke til din egen klogskab.
Tag ham i betragtning i alt hvad du gør,
så vil han rydde stierne foran dig.”
Nu når vi har læst det her vers,
kunne jeg godt tænke mig -
- at trække en funktion frem
i vores app -
- som jeg er sikker på vi alle
er blevet glade for at bruge.
Det handler om artikelserien
“Forklaring af bibelvers”. 
Man finder den
ved at begynde på startsiden -
- og så gå ind under “Bibliotek”.
Og under fanen “Publikationer”
går man så ind under “Artikelserier”.
Dér ligger artikelserien
“Forklaring af bibelvers”.
Hvis man så går ind under
Ordsprogene 3:5, 6 -
- kan man lægge mærke til
hvad der står under overskriften -
- “Stol på Jehova af hele dit hjerte”.
Cirka halvvejs nede i paragraffen
finder vi en interessant tanke.
Der står: “Så der er tale om
mere end bare følelser -
- når man stoler på Gud
af hele sit hjerte.
Det er et valg man træffer -
- fordi man er fuldstændigt
overbevist om at vores Skaber ved -
- hvad der er bedst for os.”
Vi lærer altså at fuldstændig tillid
er mere end en følelse.
Det er et valg.
Vi må træffe en bevidst, velovervejet
beslutning om at stole på Jehova.
Selv når det handler om noget
hvor vi ikke har alle oplysninger -
- eller der er noget
vi ikke helt forstår.
Vi skal se på en passage i Bibelen
der forklarer det.
Lad os slå op i 2. Kongebog, kapitel 9.
Her i 2. Kongebog, kapitel 9 -
- finder vi beretningen om hvordan
Jehu blev salvet som konge.
I begyndelsen af kapitlet,
i vers 1 til 3, kan vi læse -
- at profeten Elisa giver en af
profetsønnerne til opgave at salve ham.
Og Elisa giver ham nogle meget
detaljerede instruktioner om -
- hvordan han skal gribe opgaven an.
Han følger instruktionerne
og udfører den opgave han har fået.
Læg så mærke til
den efterfølgende samtale -
- der er mellem Jehu og hans hærførere.
Vi skal se hvad der står i
2. Kongebog 9, fra vers 11:
“Da Jehu kom ud til kongens
tjenere igen, spurgte de ham:
‘Er alt som det skal være?
Hvorfor kom den skøre mand til dig?’
Han svarede: ‘I ved jo hvordan sådan
en mand er, og hvordan han snakker.’
Men de sagde: ‘Det er ikke rigtigt!
Fortæl os det nu!’
Jehu fortalte hvad manden
havde sagt, og tilføjede:
‘Han sagde også: “Sådan siger Jehova:
‘Jeg salver dig
til konge over Israel.’”‘”
Lad os lige samle op her.
Indtil videre kan vi konkludere to ting.
For det første: Jehus hærførere -
- forstod slet ikke hvad det
profeten gjorde, betød.
De syntes han virkede underlig
og lidt tosset.
Men for det andet
anerkendte de alligevel -
- at det han sagde, var noget
ud over det sædvanlige.
Jehus reaktion på profetens besøg
afslørede at der var sket noget stort.
Så da Jehu fortalte dem
hvad manden havde sagt -
- egentlig hvad Jehova havde sagt
gennem sin repræsentant -
- hvordan reagerede de så?
Det står i vers 13:
“Så skyndte de sig
at tage deres kapper -
- og lægge dem under ham
på selve trinnene.
Derefter blæste de i hornet og sagde:
‘Jehu er blevet konge!’”
Selvom der var nogle ting
de ikke helt forstod -
- og ikke havde alle oplysninger om -
- huskede de på det
de allerede vidste.
De tænkte over hvor budskabet
i virkeligheden kom fra -
- og var hurtige til
at vise deres støtte.
Prøv at forestille dig
hvad der kunne være sket -
- hvis hærførerne ikke havde taget
profetens ord seriøst -
- eller hvis deres reaktion
kun var baseret på følelser.
Hvis de havde reageret negativt,
hvordan havde det så påvirket Jehu?
I vers 11 prøvede han
at få det til at se ud som om -
- at der ikke var sket noget særligt.
Bibelen siger ikke noget om hvorfor
Jehu ikke rigtigt ville fortælle -
- at han var blevet salvet som konge.
Men det at hærførerne var så hurtige
til at vise deres støtte til ham -
- og vise at de stolede på
at det var Jehovas budskab -
- var i høj grad med til
at styrke og opmuntre Jehu.
I vers 14 kan vi se
hvor motiveret han var.
Han gik straks i gang med at udføre
den opgave som han havde fået.
Hvad kan vi lære af den her beretning?
I den senere tid har vi fået
nogle nye anvisninger -
- både her på Betel og i menighederne -
- fordi verden bliver ved med
at forandre sig.
Og Jehova ved, han forstår,
at vi kan have nogle betænkeligheder -
- endda bekymringer, især hvis
der er noget vi ikke helt forstår -
- eller som vi ikke har
alle oplysninger om.
Og tænk så på hvor glad Jehova må
blive når vi, ligesom hærførerne -
- har tillid til den kanal
anvisningerne kommer igennem -
- og viser at vi støtter op.
Der er ingen tvivl om at Jehova
virkelig værdsætter det -
- når vi har tillid til de anvisninger
vi får, og følger dem.
Faktisk betyder det
rigtig meget for ham -
- for det er et udtryk for
vores kærlighed og tillid til ham.
Og den tillid vi viser, vil samtidig
have en positiv effekt -
- på dem der er omkring os.
Og det har vi alle mærket
de gode resultater af.
Hvordan hænger det sammen
med de ting vi var inde på i starten -
- altså tillid til Guds navn,
hans ord og hans organisation?
Vi har det nok alle sammen sådan
at det vi siger -
- og det vi gør,
skal stemme overens.
Sådan er det også med Jehova.
Han bliver selvfølgelig glad
når vi i en bøn -
- fortæller at vi elsker ham
og har tillid til ham.
Men når vi sætter handling
bag vores ord -
- og viser tillid gennem det vi gør,
vil det glæde hans hjerte endnu mere.
Det indebærer selvfølgelig
at vi samarbejder med Jehova -
- og har tillid til hans måde
at gøre tingene på -
- at vi har tillid til hans Søn, Jesus,
der er menighedens overhoved -
- at vi har tillid til
den trofaste og kloge træl -
- og den jordiske del
af Jehovas organisation -
- og at vi har tillid til de ældste -
- der formidler vejledningen
til menighederne.
Og det er rigtigt at de er ufuldkomne -
- men så er det godt at huske på
at Jehova har tillid til dem.
Tænk på hvor god en virkning det har -
- når vi også vælger
at have tillid til dem.
Vi ved at vi har mange
skønne ting at se frem til.
Men som det er nu, kan vi se
på forholdene i verden -
- at vi lever i kritiske tider
der er vanskelige at klare.
Derfor er det vigtigt
at vi bliver ved med -
- at huske på og at følge opfordringen
i Esajas 30:15.
Vi vil få styrke ved at holde os i ro -
- og vise tillid, fuldstændig tillid,
til vores store Gud, Jehova.
Tillid er ikke bare en følelse,
 det er et valg.
Et valg vi træffer fordi vi ved -
- at Jehova altid gør det
der er bedst for os.
Når vi alle sammen stoler på Jehova
og hans organisation -
- fører det til enhed.
Den her måneds musikvideo
handler om -
- at vi er stærke fordi vi har hinanden.
Og det har vi brug for i en verden
der bliver værre og værre.
Hey, min ven -
- den er gal igen.
Jeg’ helt nede at vende,
føler mig helt drænet.
Jeg sætter pris på -
- vores dejlige håb.
Men lige nu føles det
som om det er så langt væk.
Jeg har brug for et kram.
Kan vi ik’ be’ højt sammen?
For du er der for mig -
- minder mig om at jeg er
elsket højt og vi holder sammen.
Jeg har brødre, søstre, en hel familie.
Det’ Jehovas gave
at vi har hinanden.
Vi har hinanden.
Hvis du er endt -
- i et stormvejr, min ven -
- er du ik’ alene, jeg står bag dig.
Og Jehova har sagt -
- han vil gi’ dig sin kraft.
Han ved hvad vi har brug for,
før vi selv gør.
Kast al bekymring på ham.
Ja, lad os be’ højt sammen!
For jeg er der for dig -
- minder dig om at du er
elsket højt og vi holder sammen.
Du har brødre, søstre, en hel familie.
Det’ Jehovas gave.
For jeg er der for dig.
Ja, jeg er der for dig -
- minder dig om at du er
elsket højt og vi holder sammen.
Du har brødre, søstre, en hel familie.
Det’ Jehovas gave
at vi har hinanden.
Hinanden.
Vi har hinanden.
Hinanden.
Når katastrofer rammer,
er vi meget taknemmelige -
- for den støtte vi får
fra vores åndelige familie.
Og vores tillid til Jehovas organisation
er med til at styrke dem omkring os.
Hvis du er ung, hvordan har du det
så med at det er almindeligt -
- at mene at man kan
tilbede Gud på mange måder?
Hvad kan du gøre for ikke at blive
påvirket af andres meninger?
Vi kan lære meget af to unge der gjorde
noget aktivt for at styrke deres tro.
Der er et enormt pres til at acceptere -
- alle religioner
og alle måder at leve på.
Der er ikke noget der er forkert.
Engang i forkyndelsen var der
en mand der var ret nedladende:
“Min religion bygger hospitaler -
- vi har velgørenhedsarrangementer,
hvad gør I?”
Og det var rigtigt,
de gjorde alle de ting.
Jeg tænkte: “Hvorfor gør vi ikke det?
Hvis andre religioner gør gode ting -
- har jeg så virkelig
den eneste sande religion?”
Det rystede faktisk min tro lidt.
På sygeplejeskolen havde vi
nogle lektioner om etik -
- og talte om forskellige religioner
i forhold til omsorg for patienten.
En dag havde vi om folk
med forskellig seksuel orientering -
- identitet og livsstil, og læreren
begyndte at gå rundt i klasselokalet -
- og spørge hver enkelt elev
hvad de syntes om det miljø.
Jeg sad bare der på min stol
og håbede at jorden ville opsluge mig!
Jeg kunne næsten ikke være i det.
Matthæus 7:13, 14 taler om to veje.
Der er kun én af dem der er rigtig.
Den anden er forkert.
Jeg vidste at jeg var
nødt til at styrke min tro -
- så jeg var sikker på at jeg valgte
den rigtige: den trange vej.
Under mit personlige studie
tænkte jeg over min oplevelse -
- og jeg havde skrevet
alle hans argumenter ned -
- så jeg kunne undersøge
og modbevise dem et efter et.
Jeg fandt et rigtig godt bibelvers,
Matthæus 7:22, 23.
Her siger Jesus faktisk selv
at det ikke er alle -
- der gør gode ting i hans navn,
som han vil acceptere.
Så tænkte jeg på alt det vi gør:
Vi er neutrale i politik -
- vi elsker mennesker
selvom de ikke tjener Jehova -
- og vi forkynder i hele verden -
- alt sammen noget Jesus
faktisk sagde vi skulle gøre.
Jeg begyndte straks at bede til Jehova,
og han gav mig virkelig styrke!
Han gav mig mod til at sige at jeg
ikke lever efter mine egne idéer -
- men at jeg har valgt
at leve efter hans normer.
I Johannes 18:38 kan vi se
at Pilatus ret kynisk spurgte Jesus:
“Hvad er sandhed?”,
for han kunne ikke forestille sig -
- at der fandtes en absolut sandhed,
eller at Jesus havde den.
Det er altså ikke en ny tanke
at alt er acceptabelt -
- og selv kan definere hvad sandhed er.
I Ordsprogene 22:3 står der at “den
kloge ser faren og søger i sikkerhed”.
Så fremover sørgede jeg for
at se pensummet godt igennem.
Jeg vidste at jeg ikke kunne
forsvare min tro godt nok -
- hvis ikke jeg forberedte mig.
Noget der virkelig hjalp mig,
var at gå ind på jw.org -
- og finde nogle artikler
som jeg kunne bruge til -
- at forklare min tro klart og tydeligt.
Jeg vidste jeg ikke kunne lade den her
oplevelse holde mig fra forkyndelsen.
Jeg var nødt til at komme i gang igen.
Nogle uger senere fik jeg en ny
mulighed for at forsvare min tro.
Selvom man måske får en snak
med en og får muligheden for -
- at vise noget i Bibelen, er det
ikke sikkert de kan overbevises -
- men man kan overbevise sig selv!
Hvis man er meget genert,
sådan som jeg er -
- kan man komme til at tvivle
på grund af det andre siger.
Men Jehova har altid kun haft én rigtig
måde man kan tilbede ham på.
I 1. Korinther 1:10 står der -
- at vi skal være “helt forenede
i … holdning og tankegang”.
Så der er altså ikke plads
til alternative sandheder.
Jeg kan nærmest ikke sætte ord på hvor
taknemmelig jeg er over for Jehova -
- over at jeg har
fået lov til at kende ham -
- og kende den eneste sande tro.
Derfor gør jeg mit bedste
for at fortælle andre om Jehova -
- så jeg kan være med til at give
andre den gave jeg selv har fået.
Det at jeg tror på at der kun findes
én sand religion -
- har givet mig et stærkt fundament
og hjulpet mig til at navigere i livet.
Jeg behøver ikke være usikker på
om jeg har fundet sandheden eller ej -
- for jeg har Guds ord, Bibelen,
som kan svare på alle mine spørgsmål -
- og guide mig
når jeg møder udfordringer.
Vores organisation
bygger ikke hospitaler.
Men det arbejde vi gør, redder liv.
Vi hjælper mennesker
til at blive venner med Jehova!
Er du blevet mødt med lignende tanker
i skolen eller forkyndelsen?
Så vil det være rigtig godt at du
gør noget for at styrke din tro -
- ligesom Naomi og Vince.
Du kan være helt sikker på
at Jehova vil hjælpe dig -
- til at finde svar på
de spørgsmål du har -
- og til at få et nært venskab med ham.
Jehova vil også hjælpe
og støtte dem der bevæger sig -
- uden for deres komfortzone
for at gøre mere i tjenesten for ham.
Det er der mange need-greaters
der kan skrive under på.
Hej, jeg hedder Robert McGee -
- og jeg er rejst til Den Dominikanske
Republik som need-greater.
Den Dominikanske Republik
er et forkynderparadis.
Ja, her er smukke strande
og fantastisk natur -
- men det er menneskene
der gør det til noget helt særligt.
Som barn drømte jeg om
at blive missionær -
- og forkynde for folk i andre
dele af verden.
Og nu får jeg lov til
at gøre det hver eneste dag.
Men der er også nogle udfordringer
ved det at være need-greater.
Det kunne for eksempel være hjemve.
Men de lokale venner her
er blevet som familie for mig.
De er altid villige til at hjælpe,
også folk de ikke rigtig kender -
- og det har jeg haft
gavn af mange gange.
Da jeg kom, hjalp de mig med
at finde et sted at bo.
De kom tit forbi med mad
og bare for at se hvordan det gik.
Så selvom jeg nogle gange
savner det derhjemme -
- hjælper vennerne her
med at udfylde det tomrum.
De spændende tjenestedage
jeg har hernede, er alle ofre værd.
Har I lyst til at se hvordan en dag
ser ud, her i Den Dominikanske?
Vækkeuret ringer kvart over syv.
Og så er det ud ad døren klokken 8.30.
Der er mange der ikke har bil her -
- så det er helt almindeligt
at køre på motorcykel.
Og det er også billigere.
Jeg kunne ikke finde ud af at køre
på motorcykel før jeg kom herned -
- og aldrig at skulle
gøre det i tjenesten.
Men de lokale og nogle af de andre
need-greatere lærte mig at køre sikkert.
Og nu er det sådan jeg kommer rundt.
Det tager omkring et kvarter
at komme hen til rigssalen.
Jeg er i en tegnsprogsmenighed
der bruger amerikansk tegnsprog -
- også kaldet ASL.
Efter samlingen
er det direkte ud i distriktet.
Det er så nemt at forkynde for folk her.
Alle er virkelig venlige
og vil gerne snakke.
Når vi leder efter døve
vi kan forkynde for -
- oplever vi tit at folk meget gerne
vil vise os hvor der bor nogen.
Nogle gange går vi rigtig langt
for at nå hen til dem.
I starten kunne jeg godt blive
ret nervøs når vi blev ført langt væk -
- men dem jeg gik med,
var altid helt rolige -
- så det hjalp mig til at slappe af.
Jeg fandt ud af at folk bare gerne
vil hjælpe os til at finde døve -
- for de er glade for at vi har lyst til
at gøre noget godt for dem.
De fleste her har stor respekt for
Bibelen, så det er nemt at få samtaler.
Efter en formiddag i distrikt
tager alle hjem -
- for at holde siesta
på den varmeste tid på dagen.
Det er en del af kulturen jeg ikke har
haft noget problem med at tage til mig.
Derhjemme får jeg frokost.
En af mine favoritter er “la bandera” -
- som er en ret med ris, røde bønner
og en eller anden slags kød.
Efter frokosten får jeg en kop kaffe,
hviler mig eller studerer lidt.
Et par timer senere
tager vi ud på bibelstudier -
- og det varer som regel
helt ind til det bliver aften.
Du kan have så mange
bibelstudier som du vil.
Og det er det jeg elsker mest ved
at være i Den Dominikanske.
Når man sætter sig ned
for at beregne omkostningerne -
- er det nemt at fokusere
på det man ofre.
Men man skal også tænke
på alt det man får.
Jeg får lov til at gøre det jeg elsker,
nemlig at fortælle andre om Jehova.
Og nogle jeg har studeret med,
er endda blevet døbt.
Der er ikke noget større end det.
Jeg har også fået mange gode minder
og oplevelser med menigheden -
- og det ville jeg ikke have fået
hvis jeg var blevet hjemme.
Jehova har givet mig brødre og søstre
og mødre og fædre -
- så jeg har aldrig følt mig alene.
Vi taler tit om vores globale
åndelige familie -
- men det er noget helt andet selv
at opleve det.
Salme 34:8 siger:
“Smag og se at Jehova er god.”
Når man gør det, får man serveret
en buffet af velsignelser.
Og det er alt sammen super lækkert.
Der findes ikke noget bedre -
- end at undervise andre
i sandheden om Jehova.
Hvis du ikke kan være need-greater
lige nu, så tænk over -
- om der er andre måder
du kan gøre mere i tjenesten på.
I den her måned har vi været
inde på hvor vigtigt det er -
- at vi bliver ved med at følge
vejledningen fra organisationen.
Det kan redde vores liv.
Habakkuk lærte os at vi må
bede til Jehova og fortælle ham alt -
- for at kunne bevare roen
og have en stærk tillid til ham.
Familien Tshomba stolede
fuldt og fast på Jehova -
- og fulgte den vejledning de fik,
da de stod i en meget svær situation.
Og vi må alle sammen
gøre noget for at overbevise -
- os selv om at vi har sandheden
så vi kan blive ved med -
- at følge vejledningen
vi får fra organisationen.
Postkortet i den her måned
er fra Serbien.
Landet byder på
smuk og varieret natur -
- frodige sletter mod nord,
dramatiske kalkstensklipper mod øst -
- et kuperet landskab mod vest
og bjerge mod syd.
Serbien er et frugtbart land
der producerer masser af fødevarer.
De er en af verdens største
eksportører af hindbær.
På store områder dyrker man også raps,
der bliver brugt som foder til dyr.
En populær ret her i Serbien er ćevapi -
- der består af krydret hakket kød
som er formet til aflange farsruller.
Man spiser som regel rullerne
i pitabrød sammen med kajmak -
- en cremet, let syrligt slags dip
lavet af mælkeprodukter.
Hvis du er i nærheden,
så kom forbi til søndagsfrokost.
Det er serbisk tradition at man samles -
- om søndagen og spiser
lækker mad, fortæller historier -
- og bare hygger sig sammen.
Mange var med til
at sprede den gode nyhed -
- i det område der i dag er Serbien, og
som tidligere var en del af Jugoslavien.
En af dem var soldaten Nica Tralea.
Han tjente i den østrig-ungarske hær
og blev i 1918 taget som krigsfange -
- af den russiske hær og sendt til
Sibirien, flere tusind kilometer væk.
Her lærte han sandheden at kende -
- og da han blev løsladt rejste han hjem
og begyndte at arrangere møder.
En anden var en ung barber
der hed Franz Brand.
Ham har vi mødt før
i postkortet fra Montenegro.
Han var en af dem der var
kendt som “Bibel-barbererne”.
Franz og en af hans tidligere kunder -
- Rudolf Kalle, der blev
hans forkyndermakker -
- fik til ansvar at føre tilsyn
med arbejdet på afdelingskontoret.
I 1930’erne blev 20 pionerer -
- deriblandt Martin Poetzinger, sendt
til for at hjælpe med forkyndelsen.
De kunne ikke serbokroatisk,
så de brugte vidnesbyrdskort -
- for at lære andre om den gode nyhed.
Martin Poetzinger kan huske
at han gik langt -
- fra den ene lille landsby til den
næste med en rygsæk fuld af litteratur -
- for at forkynde for dem
der gerne ville lytte.
I dag er der også mange flittige brødre
og søstre der forkynder i Serbien.
I Vojvodina har landmændene
travlt ude på markerne -
- særligt i høsttiden,
og derfor cykler vennerne langt -
- for at få mulighed for
at forkynde for dem.
Serbien er blevet
mere og mere multikulturel -
- med folk der blandt andet
taler russisk, kinesisk -
- urdu, persisk og romani.
For at nå romani-talende -
- tager forkynderne ud
til lokale romani-kvarterer -
- der tit består af små huse
der er bygget tæt sammen.
Der er rigtig mange
der gerne vil lytte i det distrikt.
Forkynderne i
Beograd Romani Menighed -
- leder 46 bibelstudier -
- og mødedeltagelsen
er på over 100 procent.
Brødrene og søstrene i
Beograd Romani Menighed -
- sender jer deres hilsner
og en masse kærlighed.
Og det samme gør vi.
Det her JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.


-