JW subtitle extractor

JW Broadcasting – oktober 2026

Video Other languages Share text Share link Show times

Velkommen til JW Broadcasting.
Mange af os får regelmæssigt
tjekket vores syn -
- men hvor ofte tjekker vi
vores åndelige syn?
Hvis vi føler at vi har
mistet fokus åndeligt -
- hvad kan vi så gøre
for at rette op på det?
For nogle har det været en hjælp
at blive commutere på Betel.
Men hvordan er det?
Og vi skal også
på en spændende historisk rejse -
- med vores bibeloversættelse.
Det her er JW Broadcasting.
Hvordan er dit syn?
Hvis du har kontaktlinser
eller briller som mig -
- så har du ikke et perfekt syn.
Mit problem er at jeg er nærsynet.
Når jeg ser på noget, samles lysets
stråler foran min nethinde -
- hvilket resulterer i at genstande
langt væk bliver sløret for mig.
Det kan være du har det
modsatte problem, langsynethed.
Der samles lysets stråler
bag nethinden -
- hvilket resulterer i at genstande
tæt på bliver sløret.
Nogle er nærsynet på det ene øje
og langsynet på det andet.
Men uanset hvad, så kan
kontaktlinser eller briller -
- hjælpe os til at se klart
så vi bedre kan fokusere.
Der er selvfølgelig blindhed
eller lignende ting -
- der ikke kan blive rettet
før den nye verden.
Men der findes meget mere
alvorlige øjenproblemer -
- end dem jeg lige har nævnt her.
Jesus talte om det i Bjergprædikenen.
Vi kan læse det han sagde,
i Matthæus 6:22, 23:
Lad os lige stoppe her. Hvad mente
Jesus med at øjet er kroppens lampe?
Han brugte et billede.
Øjet er ligesom en lampe
på et mørkt sted -
- der hjælper en til at kunne se
så man ikke snubler.
Men Jesus talte også om
en persons symbolske øje.
Hvordan vores syn er på det
Jehova ønsker at vi skal gøre.
Lad os prøve at læse videre -
- for Jesus stiller nu to forskellige
situationer op for os.
Vers 22:
Der er et øje, der er rettet
i en retning, fokuseret -
- og et der ser sig
misundeligt omkring.
Det første gør ens liv bedre,
det andet gør ens liv sværere.
Så det vi vælger at fokusere på,
har altså indflydelse på os.
Vores øje skal altså være rettet mod
det åndelige, vores forhold til Jehova.
Derfor er temaet på det her foredrag:
“Vær altid fokuseret på
at gøre Guds vilje”.
Så hvad er Guds vilje med os?
Helt enkelt sagt: at lære ham
at kende, komme nær til ham -
- og elske og tjene ham
af hele vores hjerte.
Jesus er et godt eksempel
i den forbindelse.
I Johannes 6:38 sagde han:
“Jeg er ikke kommet for
at gøre min egen vilje -
- men hans vilje, som har sendt mig.”
Jesus havde sit øje rettet
i én retning, sin tjeneste.
Han brugte sin tid og energi
i tjenesten for Jehova.
Han gik ikke op i
at få en stor karriere -
- prøve at blive berømt
eller tjene en masse penge.
Jesus lærte også sine disciple -
- at deres fokus skulle være
at tjene Jehova.
Han fortalte dem at de eneste
der vil komme ind i Guds rige -
- er dem der gør
hans himmelske Fars vilje.
Vi skal alle sammen
fokusere på det samme: -
- at det vigtigste i vores liv
er at gøre Guds vilje -
- at søge riget først og at gøre
alt hvad vi kan i forkyndelsen.
Når vores øje er rettet i én retning -
- vil vi sørge for at holde
vores liv enkelt.
Vi vil ikke konstant tænke på
vores egne selviske ønsker -
- og ende med at blive helt opslugt
af det verden kan tilbyde.
Når vores fokus er på
at gøre Guds vilje -
- vil vores symbolske øje være lyst.
Det er en stor kontrast
i forhold til -
- at have et øje der ser sig
misundeligt omkring.
Så kan man ikke se
hvad der er det vigtigste.
Man lever et selvisk liv,
og man bliver aldrig tilfreds.
Ifølge Ordsprogene 17:24
spejder ens øjne hele jorden rundt.
Ens tanker og ønsker
er her og der og alle vegne -
- lige bortset fra hvor de burde være.
Når ens fokus er på materielle ting
i stedet for at tjene Jehova -
- lever man i et symbolsk mørke.
For bedre at forstå hvad Jesus mente,
har jeg taget noget med i dag.
Tegningen her blev udgivet i 1915 -
- af William Hill, en kendt tegner.
Det kan opfattes på flere måder.
Det viser hovedet og skuldrene
på to kvinder, en ung og en ældre.
Kan du se dem begge to?
Den unge kvinde kigger væk fra dig.
Her er den venstre side
af hendes ansigt -
- hendes venstre øre, hendes næse,
hendes øjenvippe -
- hendes kæbe
og båndet om hendes hals.
Det her er hendes hår,
hendes hovedbeklædning -
- og det her er hendes skuldre.
Og den ældre kvinde
kigger mod venstre.
Her er hendes næse -
- hendes venstre øje,
hendes mund, hendes hage -
- og her hendes hår, hendes
tørklæde og hendes skuldre.
Man kan ikke se
begge kvinder på én gang.
Man må vælge hvad det er
man vil fokusere på -
- og det er den man vil se.
Hvordan hænger det sammen
med temaet i dag?
Hvor lægger du dit fokus?
Er det på Satans verden
eller Guds nye verden?
Satan vil gerne have
at vi ser hans verden som -
- enormt spændende,
tillokkende og fyldt med muligheder.
Hvis vi sammenligner Satans verden
med billedet af den ældre kvinde -
- og vi kun fokuserer på hende,
vil vi slet ikke kunne se billedet -
- af den unge kvinde,
der er den nye verden.
I modsætning til Satans verden
der vil blive ødelagt -
- vil den nye verden være evig,
fyldt med glæde -
- og Jehova vil mætte “alt hvad
der lever, med hvad det ønsker”.
Det er vigtigt at vi bruger visdom -
- til at se forskel på Satans
onde verden og Guds nye verden.
Og den visdom har Jehova givet os
gennem sit ord, Bibelen.
Vores fokus kan ikke ligge begge steder.
Vi kan ikke fuldt ud
give Jehova det han fortjener -
- og så samtidig være optaget
af alt det der er i verden.
Johannes havde samme syn
på verden som Jehova.
Lad os læse, hvad han sagde
i 1. Johannes 2:15-17.
Og her nævner han to ting
vi ikke må have kærlighed til.
Spørg dig selv mens vi læser:
Hvilken af de to ting er det nemmest
ikke at have kærlighed til?
Af de to ting,
verden og de ting der er i verden -
- hvad er så lettest
ikke at have kærlighed til?
Er det ikke rigtigt at det er verden?
Vi glæder os til at se Satans verden
og dens falske religion -
- korruption og materialisme
blive fuldstændig fjernet.
Vi længes efter den dag.
Men de mange ting i Satans verden
kan distrahere os.
Nogle ting i verden virker meget
dragende, spændende og fristende.
Af de ting Satan bruger
til at vildlede os med -
- er det alt det der
appellerer til øjnenes begær -
- verdens glimmer og glitter,
han har størst succes med.
Tænk på hvad han lykkedes med med
Eva bare ved hjælp af et stykke frugt.
Vi må hele tiden
tjekke op på vores hjerte -
- og holde øje med om
der er noget i verden der frister os.
Hvis vi fokuserer på -
- eller ser misundeligt efter
de ting der er i verden -
- vil vi have svært ved at fokusere
på det der er det vigtigste -
- nemlig at gøre Guds vilje.
Vi elsker Jehova af hele vores hjerte,
og vi ønsker at give ham det bedste.
Det er det vi skal være optaget af.
Ligesom det er vigtigt
at man regelmæssigt -
- får tjekket sit bogstavelige syn -
- er det vigtigt at man
ofte tjekker sit åndelige syn -
- så man holder øje med
om der er noget der skal justeres.
Hvordan tester vi vores åndelige syn?
Bibelen kan hjælpe os.
Lidt ligesom en øjenlæge bruger
en tavle til at måle vores syn -
- kan vi bruge de egenskaber
vi finder i 2. Peter 1:5-7 -
- til at måle vores åndelige syn.
Lad os læse det:
Vi kan spørge os selv:
Viser jeg de her egenskaber i mit liv?
Lad os gennemgå dem en ad gangen.
Tro.
Det er en vigtig egenskab
fordi alle de andre er bygget på den.
Vi må blive ved med at styrke vores tro.
Når vi har en stærk tro, er vi helt
sikre på at det Jehova har lovet os -
- vil gå i opfyldelse, og vi kan se det
for os som om det allerede er sket.
Godhed.
En der er god, gør det
Jehova synes er rigtigt.
Godhed hjælper os til at undgå
at såre andre og gøre noget ondt -
- og den motiverer os til aktivt
at gøre noget godt for andre.
Kundskab.
Det har vi brug for til at kende
forskel på rigtigt og forkert -
- særligt når der er noget
vi ikke har prøvet før.
Det er igennem studie af Bibelen
at vi kan se hvad Gud ønsker af os -
- og at vi lærer hvordan vi kan
træffe kloge beslutninger i vores liv.
Selvbeherskelse.
På græsk indeholder det tanken om
at have magt over sig selv.
Når vi har selvbeherskelse -
- vil vi have kontrol over det
vi siger, gør og tænker -
- så vi kan leve op
til de normer Jehova har.
Udholdenhed.
Når vi har udholdenhed,
nægter vi modigt at give op -
- fordi vi støtter os til Jehova.
Den hjælper os til at bevare håbet
når vi kommer ud for problemer -
- og til at se at Jehova
altid er der for os -
- når vi bliver udsat for
fristelser eller forfølgelse.
Gudhengivenhed.
Det handler om
vores følelser for Jehova.
Vi har dyb respekt og ærefrygt for ham
og støtter hans ret til at herske.
Vi lægger mærke til alt det
han gør for sit folk -
- og fordi vi elsker ham -
- får vi lyst til at leve
på en måde der glæder ham.
Broderkærlighed.
Det har vi brug for at have
for at kunne efterligne Jehova.
Den hjælper os til at bære over
med vores brødre og søstres fejl -
- vise dem ægte kærlighed og omsorg -
- og gøre vores bedste
for at hjælpe dem.
Kærlighed til alle.
Vi elsker alle,
ikke kun vores brødre og søstre.
Ligesom Jehova er vi upartiske -
- og det viser vi
ved at forkynde for alle -
- og gribe enhver chance vi får for
at dele den gode nyhed med andre.
Nu har vi været inde på
de forskellige egenskaber.
I de næste to vers kan vi læse
hvad egenskaberne fører til:
Det er meget vigtigt
at have et godt åndeligt syn.
Hvis vi følger Peters råd,
og oprigtigt gør alt hvad vi kan -
- så de her egenskaber vokser i os -
- vil vi ikke blive uvirksomme
eller slække på vores tilbedelse.
Men vi vil være glade fordi vi
er aktive i tjenesten for Jehova.
Hvis vi ikke arbejder
på de her egenskaber -
- vil vi miste vores tro på Jehova
og blive åndeligt blinde.
Måske opdager vi
at der er plads til forbedring -
- med at vise nogle
af de her egenskaber -
- og at få rettet vores åndelige syn,
så vi igen kan fokusere på det vigtige.
Hvordan kan vi gøre det?
Her kommer fire ting der kan hjælpe os.
Hvis du har problemer med dit øje -
- vil din øjenlæge måske give dig
dråber som behandling -
- og en øjenklap, så dit øje kan få ro,
og behandlingen kan få tid til at virke.
Daglig bibellæsning
virker på samme måde.
Vi fylder på af sandhedens ord -
- og når vi mediterer over det,
får det tid til at virke.
Og når det får tid til at virke,
kan vi bedre forstå det vi har læst -
- så vi kan bruge det i vores liv.
Det vil hjælpe os til at huske
alt det Jehova har gjort -
- det håb han har givet os,
og hvad han ønsker at vi skal gøre.
Bibelforskeren William Barclay sagde:
“At studere Guds ord
er for den oprigtige kristne -
- ikke et trælsomt slid men en lyst -
- for han ved at hans hjerte dér vil
finde den næring det længes efter.”
Hvis du har problemer med synet,
kan træningsøvelser hjælpe.
Vi kan også træne vores åndelige syn -
- ved at bruge Bibelens principper
i vores liv så vi kan se at de virker.
Og vi træner det også
når vi er flittige i forkyndelsen -
- kommer til møderne
og deltager i dem.
Nogle gange vil en øjenlæge
bruge laser -
- til at behandle en løs nethinde
eller andre øjenproblemer.
Guds hellige ånd
er ligesom en kraftfuld laser -
- og hvis vi følger dens ledelse -
- og lader den påvirke alt
hvad vi tænker og gør -
- vil vores tro blive stærk,
og vi vil komme nærmere til Jehova.
Nogle gange vurderer en læge at det
er nødvendigt med en øjenoperation.
På samme måde vil dygtige,
erfarne ældste måske bruge Bibelen -
- der er skarpere end en læges skalpel,
til at give os direkte vejledning.
Vores åndelige syn afhænger af
hvor godt vi tager imod den.
Hvad har vi lært?
Hvis vi har et godt åndeligt fokus -
- vil vi tydeligt kunne se
hvad Guds vilje er for os -
- og Riget og vores håb
vil være virkeligt for os.
Men hvis vi har et øje
der ser sig misundeligt omkring -
- vil vi ikke kunne se os selv
i den nye verden.
Som vi var inde på tidligere, kan vores
øje ikke fokusere på to ting på én gang.
Hvis vi elsker de ting der er i verden -
- vil det komme til
at skubbe Guds vilje til side.
Og efterhånden som tiden går, vil Guds
vilje ikke længere betyde noget for os.
Hvor ville det være trist.
Det er virkelig vigtigt at vi altid
er fokuseret på at gøre Guds vilje -
- og bliver ved med at elske Jehova
af hele vores hjerte -
- og give ham det bedste vi har.
Lad os se hvordan et par
igen fik et åndeligt fokus -
- og hvordan det gjorde deres liv
og ægteskab meget mere lykkeligt.
Da vi var i starten af tyverne -
- havde vi en lejlighed der lå midt inde
i Wien som vi betalte af på hver måned.
- Det var en skøn lejlighed.
- Ja, den var dejlig.
Og det at have sit eget
føltes som en god ting.
Jeg fokuserede på at tjene penge -
- fordi jeg mente
at det ville gøre Doris glad.
Vi begyndte at springe
nogle af møderne over.
Og vi havde ikke en åndelig rutine.
Det gjorde ikke noget
godt for vores forhold.
Så fik vi besøg af en meget
omsorgsfuld ældste.
Han var meget direkte
og understregede -
- at jeg var familiens overhoved.
Og at jeg som overhoved -
- også havde ansvaret for
at tage mig af Doris åndeligt.
- Og ikke kun økonomisk.
- Ikke kun økonomisk, nej.
De ord påvirkede mig meget.
Jeg vidste at jeg måtte gøre noget.
Det vigtigste var at Doris havde
det godt, og det ville hun have -
- hvis Jehova var
det vigtigste i vores liv.
Vi begyndte at tale mere
sammen igen, sådan rigtigt.
Og vi kom tilbage i vanen
med at bede sammen hver dag.
Til sidst blev vi enige om at komme
af med vores dyre lejlighed.
Vi begyndte at bede
meget specifikt til Jehova om det:
“Vores lejlighed er blevet
en alt for stor byrde.
Vil du ikke nok hjælpe os
med at få den solgt?”
Og det lykkedes faktisk
at få den solgt til en ordentlig pris -
- så vi kom derfra uden gæld.
Regionalstævnet i 2014 gav os lyst
til at gøre flere forandringer.
Ja, det med at søge Riget først
og så lade Jehova tage sig af resten.
Vi havde faktisk aldrig før prøvet
at følge det princip selv -
- og vi var spændte på om Jehova
også ville hjælpe os og ikke kun andre.
Vi bad til Jehova om det
lige med det samme.
For første gang havde jeg lyst
til at gøre noget for Guds rige.
- Og det gjorde vi.
- Lige præcis.
Stævnet var om sommeren,
og i efteråret -
- meldte vi os
som faste hjælpepionerer.
I byggebranchen er det ikke normalt
at man har deltidsarbejde -
- så da jeg kom til det tidspunkt hvor
jeg gerne ville arbejde færre timer -
- blev jeg virkelig nødt til
at sætte Jehova på prøve.
For når jeg regnede
på tingene, tænkte jeg:
Det her kommer til at blive stramt.
Jeg talte meget med Jehova om det.
Jeg bad ham om han ikke nok
ville give mig modet -
- til at tale med min chef
om at gå ned i tid.
Jeg bad ham også om at give mig tillid
til at det hele nok skulle lykkes.
Vi var virkelig glade for
at være hjælpepionerer.
Og i løbet af det næste tjenesteår -
- begyndte vi at overveje om det
kunne lade sig gøre at blive pionerer.
Vi sprang ud i det og meldte os.
Og så blev det hele endnu bedre.
- Ja, det blev meget bedre.
- Ja, det gjorde det.
På et tidspunkt blev vi enige om
at forenkle vores liv mere -
- så vi flyttede ind
i en ret lille lejlighed.
Men der er alt det vi skal bruge,
og vi mangler ikke noget.
Jeg bliver nødt til at vise jer et
Vagttårn der gjorde en forskel for os.
Det var artiklen
“Samarbejd med Jehova hver dag”.
Og i en af de sidste paragraffer
var der en sætning -
- eller faktisk et spørgsmål:
“Kunne du tænke dig
at få mere oplæring -
- til at udføre din tjeneste for Jehova?
I så fald kunne du måske
søge om at komme på SKE.”
Og vi følte det talte lige til os.
Vi havde ingen grund til
ikke at ansøge, og så ...
- Så blev vi inviteret!
- Vi blev inviteret.
Det var vildt.
Det var ikke let at få fri
i to måneder for at komme på SKE.
Det lykkedes faktisk ikke,
så jeg endte med at sige op -
- og det har jeg aldrig fortrudt.
Det var den bedste beslutning.
SKE var helt fantastisk.
Vi mærkede hvor meget
Jehova elskede os.
Det føltes som om Jehova
havde lyst til at investere os.
Det var ...
... stort.
Vi kom i en skøn menighed,
og Doris og jeg -
- nyder virkelig livet sammen
her som pionerer.
Vi har virkelig mærket hvordan Jehova -
- kærligt har sørget for os
og givet os det vi har brug for.
Materielt har vi ikke så meget
som vi havde før.
Men vi føler os mere frie og
afslappede fordi Jehova tager sig af os.
- Vi fortryder ingenting.
- Jo, én ting.
Hvad?
At vi ikke begyndte
at gøre mere noget før.
Det er rigtigt.
Familien Satlauer valgte at lade sig
forme af Jehova og forenkle -
- og nu har de fået et meget bedre
og mere meningsfyldt liv.
Men hvad kan vi gøre hvis det føles
overvældende at forenkle vores liv?
Vi må ikke miste modet. Vi kan lære
noget meget vigtigt af Zakarias’ bog.
Jeg havde helt glemt
hvor spændende Zakarias’ bog er.
Også mig! Så jeg har glædet
mig til at vi skulle studere videre.
- Er du klar?
- Ja!
Jeg har tænkt på det
vi talte om sidste uge -
- blandt andet på hvor stort
pres jøderne var under.
De havde fjender,
mødte politisk modstand -
- de havde mistet modet,
og de skulle de genopbygge templet -
- og Jerusalem
og tage sig af deres familier.
Det må virkelig have været hårdt.
Det minder meget
om hvordan livet er i dag.
Ja, det gør det, og fra et menneskeligt
synspunkt var de jo svage.
De havde ikke nogen hær,
ingen politisk indflydelse -
- de var bare en lille gruppe
der stod overfor en stor udfordring.
Ja, og derfor sendte Jehova
Haggaj og Zakarias for at styrke dem.
Præcis. Haggaj fik dem i gang med
det arbejde Jehova havde givet dem.
Og bagefter opmuntrede og styrkede
Zakarias dem til at fortsætte.
Ej, der er så meget man kan
gå i dybden med i Zakarias.
- Måske skal vi tage én bid ad gangen.
- Det er en god idé!
Introduktionsvideoen fortæller blandt
andet om profetierne om Messias.
Ah, det er rigtigt!
Jeg kan også godt lide “Oversigt
over indholdet” der er i Bibelen.
Jeg har kigget på det “5. syn:
en lampestander og to oliventræer”.
Den er også god!
Har du fundet noget spændende?
Ja, da jeg kiggede, stødte jeg på
en spændende vagttårnsartikel -
- for marts 2022, der hedder:
“Ser du det Zakarias så?”
Den var virkelig en stor hjælp.
Hvor godt! Hvordan fandt du det?
Jeg brugte Register over bibelvers
og tog ét vers ad gangen.
Det var da en god måde.
En af de ting artiklen forklarede,
er at olien der flyder fra de to træer -
- er et billede på Jehovas hellige ånd,
som er “en uudtømmelig kilde”.
Hvor må det have været
opmuntrende for jøderne.
De var trætte og havde mistet modet -
- og nu fik de at vide
at Jehovas kraftfulde ånd -
- der er en uudtømmelig kilde,
ville være med dem.
Og Jehova forsikrer dem om at han
vil hjælpe dem i vers 6 og 7. Han siger:
Det er et stærkt billede.
Al den modstand jøderne kom
ud for, var ligesom et bjerg.
Men Zakarias beskriver
at det ville blive helt fladt.
Hverken Perserriget
eller nogen andre -
- kunne forhindre dem i at gøre det
Jehova bad dem om.
De havde ikke brug for en hær,
de havde Jehova!
De har sikkert kunne se det for sig -
- det her kæmpe bjerg der bliver
jævnet med jorden lige foran dem.
Det blev tydeligt at det kun
ville lykkes med Jehovas ånd.
Det afhang ikke af omstændigheder
eller deres egne evner.
Det er rigtigt.
Og det Zakarias havde sagt,
har sikkert styrket dem -
- for jøderne stolede på Jehova
og gik i gang med arbejdet -
- på trods af alt det der var imod dem.
Og efter omkring fire år
var templet færdigt.
De fik at se hvad
Jehovas ånd kan udrette.
Forbuddet blev pludseligt ophævet,
og omkringliggende nationer -
- fik at vide at de skulle sørge for
materialer til genopbygningen.
Det var ikke på grund af dem selv,
men på grund af Jehova.
- Han gjorde bjerget fladt.
- Ja!
Hvad synes du
det fortæller os om Jehova?
Det fortæller mig
at Jehovas ånd kan få -
- det der virker umuligt
for os mennesker, til at ske.
Og Jehova ved at vi kan have det
præcis ligesom jøderne havde det -
- føle os drænet,
nede og endda bange.
Så han vil gerne have
at vi kan se hans kraft for os.
Zakarias’ profeti kan hjælpe os til det.
Det er et virkelig godt tip
til når man læser Zakarias.
Jeg vil gerne være bedre
til at se det for mig.
Det vil jeg også gerne!
Som den artikel du havde fundet:
“Ser du det Zakarias så?”
Så alt det her vi har snakket om,
hvordan kan vi bruge det i vores liv?
Nogen gange synes jeg bare
jeg er så udkørt.
Vi har så meget vi skal
udover alle de åndelige ting.
Vi skal sørge for familien, passe vores
arbejde, passe godt på vores helbred -
- og så er der et konstant pres
fra verden omkring os.
Det kan være virkelig hårdt, og så har
jeg mest lyst til at tage mødet på Zoom.
Det kender jeg godt.
Når jeg ser det her syn for mig -
- minder det mig om at Jehova vil
give den styrke jeg har brug for -
- selv når jeg er træt
eller har mistet modet.
Sådan har jeg det også.
Når jeg får lyst til at sætte
farten ned, beder jeg til Jehova -
- og så prøver jeg at gøre noget.
Bare det at komme til mødet
eller i tjenesten -
- også selvom jeg ikke har lyst.
Men jeg er sikker på at Jehova
kan give mig den styrke der skal til.
Og jeg vil gerne prøve
at efterligne Jehova -
- og bruge de kræfter jeg har
til at opmuntre andre -
- især dem der er kede af det
og har mange bekymringer.
Jeg vil minde dem om at Jehova elsker
dem og også gerne vil give dem styrke.
Ja, det er ekstremt vigtigt.
Vi kan også bruge det her i fremtiden -
- ved forfølgelse
eller andet skræmmende.
Jeg kan godt lide det du sagde:
Det vil kun lykkes med Jehovas ånd.
Det afhænger ikke af
omstændigheder og evner.
Det er sjovt at gennemgå
Zakarias’ bog på den måde -
- ved at tage en bid af gangen -
- bruge Register over bibelvers,
og ved at se beretningerne for sig.
Det gør at Bibelen bliver levende.
Så skal vi kigge lidt på
hvad de to stave betyder?
God idé.
Vi kunne også kigge
på profetierne om Messias -
- og hvordan de er den røde tråd
i Bibelen, for eksempel -
- hvad Zakarias gjorde, der hjælper os
til at identificere Jesus som Messias.
Og så er der også alle de andre syner.
Det ser ud som om at vi har nok stof
til fremtidige familieaftner.
Er du klar til
at finde flere skjulte skatte?
Hvor var det nogle
gode ting vi kunne lære.
Det handler ikke om vores personlige
evner eller vores omstændigheder.
Når vi adlyder Jehova,
vil han velsigne os.
Noget der har hjulpet nogle til
at beholde deres åndelige fokus -
- er at stille sig til rådighed
som commutere.
Lad os se hvordan det er,
i næste episode af -
- “En dag i mit liv
som commuter på Betel”.
Hej med jer!
Mit navn er Hye-in.
Jeg er commuter på
Afdelingskontoret i Korea.
Jeg har ikke et fast skema for
hvilke dage jeg kommer ind på Betel.
Men jeg kommer ind
når der er behov for mig.
Transporttiden afhænger af
hvor meget trafik der er -
- men normalt tager det omkring
45 minutter til en time.
Heldigvis kan jeg
faktisk godt lide at køre bil -
- så turen gør mig ikke noget.
En dag på Betel starter
altid med morgenprogrammet.
For nylig var der et foredrag
som jeg synes var virkelig interessant.
Det byggede på Jakob 1:2-4.
Vi blev opfordret til at se vores
prøvelser og udfordringer -
- som en slags lærere der hjælper os
til at udvikle os og vokse åndeligt.
Når man er i en svær situation -
- er det ikke let at træde tilbage
og spørge sig selv:
“Hvad kan jeg lære
af det jeg gennemgår lige nu?”
Men pointen var at man kan være glad
selvom man kommer ud for problemer -
- hvis man fokuserer
på sit forhold til Jehova -
- ved at bede, studere
og læse i Bibelen.
På den måde er det muligt
at tage tingene lidt med et smil -
- og tackle problemerne
på en god måde.
Programmet er altid opmuntrende,
og man lærer noget nyt hver gang.
Jeg arbejder i Transportafdelingen.
Vores afdeling sørger blandt andet
for at hente og bringe -
- særlige heltidstjenere fra andre
lande der besøger afdelingskontoret.
Jeg prøver altid
at minde mig selv om -
- at alle opgaver på Betel
er med til at støtte forkyndelsen -
- som jo er det vigtigste arbejde.
De særlige heltidstjenere jeg møder
der besøger Betel fra andre lande -
- er altid så taknemmelige.
Og det får mig til at indse
at den opgave jeg har -
- faktisk er vigtig og gør
en stor forskel for andre.
Det gør mig mega glad at jeg kan blive
brugt til at hjælpe andre på den måde.
Turen fra lufthavnen tager
omkring halvanden til to timer -
- og vi snakker om alt muligt i bilen.
Selvom vi aldrig har mødt hinanden før -
- føles det som om vi har
kendt hinanden i lang tid.
Det er altid nogle spændende samtaler -
- hvor vi taler om hvordan
Jehova har hjulpet os -
- for eksempel hvordan han har givet os
styrke til at klare svære situationer.
Det er noget der gør køreturen
til noget særligt for mig.
Jeg havde egentlig ikke rigtig lyst til
at hjælpe til på Betel -
- så jeg holdt mig
lidt tilbage i starten.
Men en dag sagde en
af mine venner til mig -
- at man skal passe på med
at være for kræsen -
- altså at man ikke kun tager imod
de opgaver man selv har lyst til.
Efter at jeg havde tænkt over det,
gik det op for mig at han havde ret.
Så jeg valgte at lægge det i Jehovas
hænder og udfylde en ansøgning.
Det var altså sådan
jeg endte som commuter -
- og det er jeg stadigvæk
utrolig glad for.
I starten var det ikke let for mig
at få mit arbejdsskema -
- til at passe med
min tjeneste på Betel.
Der var ting der skulle laves om.
Min største bekymring var
om jeg kunne klare mig økonomisk.
Men da jeg så startede som commuter,
forsvandt mine bekymringer helt.
Mit arbejdesskema
faldt på plads, og alt løste sig.
I en periode måtte jeg,
udover Betel og mit arbejde -
- også tage mig af nogle i min familie -
- og det gjorde at jeg havde ret travlt.
For at holde fast
i min åndelige rutine -
- satte jeg et tidspunkt af hver uge
hvor jeg kunne studere personligt.
Jeg kan mærke hvor vigtigt det er
at jeg prioriterer forholdet til Jehova.
Det er det der giver mig
ny energi og motivation -
- når jeg føler
at jeg er ved at være udkørt.
Det gør at jeg fortsat kan hjælpe til på
Betel og være engageret i forkyndelsen.
I virkeligheden er de åndelige
aktiviteter ligesom en slags iltmaske.
De er livsvigtige for os.
Så uanset hvor travlt jeg har,
sørger jeg for at sætte tid af til dem.
Én dag i Jehovas hus er bedre
end tusind dage andre steder!
Det er et vers jeg ofte tænker på
når jeg er på vej til Betel om morgenen.
Uanset hvad der sker i fremtiden,
og hvilken opgave jeg får -
- er jeg besluttet på at blive ved
med at tjene Jehova -
- med glæde og taknemmelighed.
At være commuter
kræver fokus og masser af energi.
Hvordan bevarer Hye-in
balancen uden at blive udmattet?
Hun sørger for regelmæssigt
at studere Bibelen -
- så hun har energi
til alt det hun skal.
Det at studere Bibelen
kan give os tillid til Jehova -
- med hensyn til det
der vil ske i fremtiden.
Det var noget Daniel gjorde,
og det skal vi høre mere om nu.
Vi skal tale om temaet: “Styrk din
tillid til Jehovas loyale kærlighed.”
Hvorfor er det nødvendigt?
Jo, det kan være vi har
oplevet noget i fortiden -
- måske i vores opvækst, eller det
kan være vi har begået nogle fejl -
- eller der er noget andet
vi har oplevet, som gør -
- at vi tvivler på om Jehova
virkelig kan elske os.
Det kan også være
en situation vi står i lige nu -
- nogle bekymringer vi kæmper med.
Det kan være familieforpligtelser,
ekstra pres på arbejdet -
- helbredsproblemer eller
noget andet der går os på -
- og som gør os meget bevidste om -
- at vi har brug for
Jehovas kærlige støtte.
Og så ved vi jo også at vi vil komme til
at stå over for trosprøver i fremtiden -
- og måske spekulerer vi over om
vi vil kunne klare dem og holde ud.
Så uanset hvad
vores omstændigheder er -
- er det afgørende at vi styrker vores
tillid til Jehovas loyale kærlighed.
En måde vi kan gøre det på -
- er ved at se på noget
Daniel skrev i Daniel 9:4.
Det er delvist citeret
i kommentaren til dagens vers.
Så lad os prøve at se det.
Daniel 9:4.
Der siger Daniel:
“Jeg bad til Jehova min Gud,
aflagde bekendelse og sagde:
‘Jehova, du store
og respektindgydende Gud -
- der holder din pagt
og viser loyal kærlighed -
- mod dem der elsker dig
og holder dine bud.’”
Det vi lige har læst her, er en del
af en bøn Daniel bad til Jehova -
- hvor han nævner
at Jehova holder sin pagt -
- altså holder sine løfter -
- og at han viser loyal kærlighed -
- mod dem der elsker ham
og holder hans bud.
Så nu vil vi se lidt
nærmere på Daniels bøn -
- og på den sammenhæng
den forekommer i -
- for at styrke vores tillid til at
Jehova også vil vise os loyal kærlighed.
Lad os først se på
hvorfor Daniel bad den her bøn.
Prøv at slå op i Daniel 9:2.
“I hans første regeringsår
lagde jeg, Daniel -
- i bøgerne mærke til
hvor mange år Jerusalem -
- ifølge Jehovas ord til
profeten Jeremias skulle ligge øde -
- nemlig 70 år.”
Hvornår bad Daniel den bøn vi taler om?
Det gjorde han i år 539 f.v.t.
Og på det tidspunkt havde
Jerusalem allerede ligget øde i 68 år.
Og nu lægger Daniel
så mærke til noget i bøgerne -
- eller de hellige bøger,
som der står i fodnoten.
Så ud over det Jeremias havde skrevet -
- havde Daniel sikkert også adgang
til det Moses, Esajas, Ezekiel -
- Amos og Hoseas havde skrevet.
Daniel læste helt sikkert
Jeremias 29:10, hvor der står:
“Jehova siger nemlig:
‘Når der er gået 70 år i Babylon -
- vil jeg rette
min opmærksomhed mod jer -
- og jeg vil opfylde mit løfte
og føre jer tilbage hertil.’”
Daniel kunne tydeligt se
at det der skete omkring ham -
- passede med Bibelens profeti.
Og han vidste at det
var blevet forudsagt at Kyros -
- som allerede herskede, ville tillade
at israelitterne forlod Babylon.
Daniel kendte nok ikke
alle detaljerne i profetien -
- men han vidste at den
meget snart ville gå i opfyldelse.
Og det fik ham til at bede den her bøn -
- hvor han nævnte
Jehovas loyale kærlighed.
Daniels bøn strækker sig
hele vejen fra vers 4 til vers 19 -
- og indholdet i den viser tydeligt -
- at det han havde læst
i Jeremias’ Bog -
- havde påvirket
hans tanker og følelser.
Et opslagsværk siger sådan her:
“Daniel bad ikke denne bøn -
- på baggrund af et
eller to vers fra Jeremias -
- men på baggrund af hele
Jeremias’ Bog.”
Daniels bøn viser -
- hvor meget folket havde brug
for Jehovas loyale kærlighed.
De havde været så ulydige mod Jehova -
- og alligevel var han så trofast
og medfølende over for dem.
Og Daniel understregede
at alt det folket havde oplevet -
- var præcis det Jehova
havde forudsagt at de ville opleve.
Prøv at se vers 13:
“Hele denne katastrofe -
- som der er skrevet om
i Moses’ Lov, har ramt os.”
Men Daniel vidste
at de profetier der forudsagde -
- hvilke konsekvenser
deres handlinger ville få -
- også indeholdt et løfte om at de kunne
vende tilbage til deres hjemland.
Tredje Mosebog, Femte Mosebog,
Esajas’ Bog og Jeremias’ Bog -
- indeholdt alle et løfte om
at hvis israelitterne angrede -
- ville Jehova give dem lov til
at vende tilbage til deres hjemland.
Læg mærke til hvordan Daniel
afslutter sin bøn, i vers 19.
Han siger: “Jehova, hør!
Jehova, tilgiv os!
Jehova, vær opmærksom
på os og grib ind!
For din egen skyld
må du ikke udsætte det -
- for din by og dit folk
bærer dit navn.”
Daniel beder altså Jehova om
at gribe ind for sit navns skyld.
Det er værd at bemærke at Jehovas
navn står 19 gange i Daniels bog -
- 18 af dem i det kapitel
vi er i gang med -
- og 14 gange alene
i den bøn Daniel bad.
Men hvorfor bønfalder Daniel Jehova
om at gribe ind for sit navns skyld?
Jo, han vidste at hvis
Jehova ikke greb ind -
- ville det påvirke
hans omdømme negativt -
- at hvis Jehova ikke holdt sit løfte
om at befri israelitterne -
- ville det bringe skam over hans navn.
Daniel vidste at hvis man virkelig
skal forstå hvem Jehova er -
- og forstå hvad hans navn betyder -
- er det nødvendigt at forstå at han er
en Gud der viser loyal kærlighed.
Hvis Jehova greb ind
for at hjælpe sit folk -
- ville han samtidig hellige sit navn.
Så hvad kan vi lære af Daniels bøn
som kan styrke vores tillid til -
- at Jehova også vil
vise os loyal kærlighed?
Jo, én ting er at Jehova
aldrig svigter sine tjenere.
De negative konsekvenser
som israelitterne oplevede -
- var præcis som Jehova
havde forudsagt -
- og de kunne være sikre på
at hvis de angrede -
- ville de komme til at opleve alle de
gode ting Jehova havde forudsagt.
Og det var præcis det der skete.
Det er opmuntrende for os at vide
for nogle gange begår vi fejl.
Men så kan vi være sikre på
at hvis vi retter op på det -
- vil Jehova hjælpe os
og være med os -
- ligesom han var med
Daniel og israelitterne.
Han vil aldrig svigte os.
Her er noget andet vi kan lære:
Vi kan styrke vores tillid
til Jehovas loyale kærlighed -
- ved at studere Bibelens profetier.
Det oplevede Daniel.
Hans personlige studie styrkede hans
tillid til at Jehova ville gribe ind -
- sådan vil det også være når vi
går i dybden med profetierne.
I artiklen “Hvad kan du lære af Bibelens
profetier?” i august 2023, stod der:
“Når vi ser hvordan nogle
af profetierne i Guds ord -
- allerede er gået i opfyldelse -
- giver det os en stærk tillid
til Jehova og den måde han leder os på.
Bibelens profetier hjælper os også
til at holde vores håb levende -
- så vi kan klare de problemer
vi kommer ud for.”
Her er en tredje ting vi kan lære:
Loyal kærlighed er uløseligt forbundet
med Jehovas navn, med hvem han er.
Det var Daniel helt overbevist om,
og det er vi også.
Det at Jehova viser os kærlighed, er en
integreret del af hans personlighed.
Fordi Jehova vil gribe ind
for sit navns skyld -
- altså for at hellige sit navn -
- kan vi være helt sikre på at han vil
holde sit løfte om at tage sig af os.
Og den fjerde ting vi kan lære:
Jehova giver os information
på det rigtige tidspunkt.
Daniel kunne se at de ting der skete,
var en opfyldelse af Bibelens profeti -
- og Jehova gav den information han
skulle bruge, når han skulle bruge den.
Og det er helt det samme
Jehova gør for sit folk i dag.
De justerede forståelser vi har fået
omkring Bibelens profetier -
- deriblandt det vi kan forvente
under den store trængsel -
- viser tydeligt at Jehova
guider os lige nu.
Vi kan altså styrke vores tillid
til Jehovas loyale kærlighed -
- ved at tænke dybt over Daniels bøn.
Vi kan være overbevist om at uanset
hvad vi har oplevet i fortiden -
- hvad vi gennemgår lige nu, eller hvad
vi vil stå over for i fremtiden -
- vil Jehova vise os loyal kærlighed.
Vi lærer så meget af bare nogle få vers.
Jeg kunne godt lide
tanken om at Jehovas løfter -
- hjælper os til at se
positivt på fremtiden.
Om ikke så længe vil millioner
af mennesker blive oprejst.
Er der en du savner?
En du glæder dig til at kramme igen?
Så tænk på den person mens du ser
månedens musikvideo: “De får liv igen.”
Jeg kan se dit hjerte er tungt.
Det at sige farvel
kan vende livet rundt.
Du er ikke alene, min ven.
Det er smertefuldt fordi vi elsker dem.
Og den time kommer,
som Jesus, han sagde -
- hvor dem vi virk’lig savner nu,
vil komme tilbage.
Det’ et sikkert håb -
- det som vi venter på.
Om et øjeblik går sorgen væk -
- når de får liv igen.
Det er tomt når du kigger dig rundt.
Der er minder overalt,
og det gør ondt.
Kast din sorg på Jehova, din Far.
Han vil gi’ dig del i freden ovenfra.
Og den time kommer,
som Jesus, han sagde -
- hvor dem vi virk’lig savner nu,
vil komme tilbage.
Det’ et sikkert håb -
- det som vi venter på.
Om et øjeblik går sorgen væk -
- når de får liv igen.
Brug din fantasi
og se den fremtid der vil bli’.
Se for dig de er her igen.
Vi jubler højt og krammer dem.
Det der var så slemt,
forsvinder helt og bliver glemt.
Han tørrer tåren fra din kind.
Gem det billed’ i dit sind.
Og, den time kommer,
som Jesus, han sagde -
- hvor dem vi virk’lig savner nu,
vil komme tilbage.
Det’ et sikkert håb -
- det som vi venter på.
Om et øjeblik går sorgen væk -
- når de får liv igen.
Ja, de får liv igen.
Jehova ved hvor meget vi glæder os -
- til at se dem vi elsker igen,
og det gør han også.
Som der står i Bibelen,
er de alle “levende for ham”.
Det er med til at styrke
vores tro på Jehovas løfter -
- at læse Bibelen på vores modersmål.
Hvad har vi gjort
for at oversætte Bibelen -
- til så mange sprog
som overhovedet muligt?
Da Ny Verden-Oversættelsen
af De Kristne Græske Skrifter -
- blev udgivet i 1950 -
- forklarede bror Knorr hvad der var
formålet med udgivelsen:
At sørge for …
“…en oversættelse der skulle være lige
så forståelig for nutidens læsere -
- som Kristi disciples
originale skrifter var det -
- for datidens almindelige læsere.”
Løbende blev der udgivet flere dele
af Ny Verden-Oversættelsen -
- indtil man i 1961 kunne
udgive hele Bibelen på engelsk.
Endelig havde man
en bibel der var nøjagtig -
- nem at forstå og havde Guds navn
i teksten der hvor det hører til.
Og man var allerede i gang med at
oversætte den til seks andre sprog.
I 1963 var de seks oversættere færdige
med De Kristne Græske Skrifter -
- på hver deres sprog.
Men arbejdet med
at oversætte bibler tog lang tid.
Nogle sprog var over 20 år om
at få gjort deres oversættelse færdig.
30 år efter udgivelsen af hele
Ny Verden-Oversættelsen på engelsk -
- var den kun kommet
på 12 andre sprog.
Så i 1989 oprettede Det Styrende Råd
en ny afdeling på Hovedkontoret -
- for at sætte skub i bibeloversættelse,
nemlig: Translation Services.
Formålet med den her afdeling -
- har altid været at hjælpe
brødre og søstre i hele verden -
- til at oversætte Bibelen
og vores publikationer -
- at oplære oversættere
og at besvare deres spørgsmål.
Og dem er der selvfølgelig mange af
når man gerne vil oversætte korrekt.
Hvordan hjælper
Translation Services -
- med organiseringen og
forberedelse af bibeloversættelse?
Først er der oplæring i
principperne for god oversættelse.
Det indbefatter en grundig
forklaring af forskellige bibelvers -
- og hjælp til at håndtere
idiomer og ordbilleder.
Nogle bibelpassager kan
være næsten umulige at oversætte -
- medmindre der er billeder der
kan hjælpe dem til at forstå det.
Det hjælper
Translation Services også med -
- sådan at oversætterne kan vælge
udtryk der giver den rigtige forståelse.
Hvis et oversætterhold
har et spørgsmål -
- så kan de sende det
til Translation Services.
Alle spørgsmål og svar
bliver gemt i en database -
- der nu har 140.000
bibelspørgsmål liggende.
Spørgsmålene er tilgængelige for
andre der skal oversætte Bibelen -
- og spare dem en masse tid -
- og hjælpe dem til
at lave en god oversættelse.
Da Albert Schroeder,
der var i Det Styrende Råd -
- blev spurgt hvor mange
sprog han troede -
- at Ny Verden-Oversættelsen
ville blive oversat til, svarede han:
“Alle de sprog
Vagttårnet udkommer på.”
En nøjagtig bibel vil give
et bedre fundament -
- for at lære sandheden at kende.
Midt i halvfemserne
blev det tydeligt -
- at der var behov for
bedre bibeloversættelser -
- på en masse forskellige sprog.
De sprog der ikke havde
Ny Verden-Oversættelsen -
- blev nødt til at bruge
andre oversættelser -
- og i nogle menigheder
med stor vækst -
- havde de kun en eller to bibler
de måtte deles om.
Mange oversættelser
var ikke helt korrekte.
De indeholdt falsk lære.
Nogle brugte endda navnene på lokale
guder der hvor der skulle stå Jehova.
Nu hvor der var styr på redskaberne,
teknologien og oplæringen -
- besluttede Det Styrende Råd i 2004 -
- at der skulle oversættes
bibler på endnu flere sprog.
Når man har erfaring med
at oversætte Vagttårnet -
- prioriterer man bibeloversættelse.
Det var endelig blevet muligt at gøre
det bror Schroeder havde håbet på.
Nu ventede der et stort arbejde
for oversætterne.
Men arbejdet slutter ikke
når en bibel bliver udgivet.
Oversættelserne må også revideres
fordi sprog kan ændre sig over tid -
- og det er vigtigt at Bibelen bliver
ved med at være nem at forstå.
Lige nu er der næsten
700 brødre og søstre -
- der arbejder fuld tid
på at oversætte Bibelen.
Selvom det måske kun tager nogle
få sekunder at downloade en bibel -
- bliver der brugt i gennemsnit 5-7 år
på hver oversættelse.
Fordi Jehova er med i arbejdet,
har vi i dag bibeloversættelser -
- der bliver ved med at ære
hans navn på mere end 325 sprog -
- og er mere nøjagtige og nemmere
at forstå end nogensinde før.
Man kan få Ny Verden-Oversættelsen
på sprog der ikke tales af så mange.
Når ydmyge mennesker får Bibelen
på et sprog der når deres hjerte -
- bliver de glade og får lyst til
at fortælle andre om det.
Det er en stor hjælp når
vi forkynder den gode nyhed -
- at Bibelen er oversat
til mange sprog -
- så alle nationer, stammer
og folkeslag kan forstå den.
Men det er også vigtigt at vi selv får
Bibelens sandheder ned i vores hjerte.
Når vi gør det,
vil det motivere os til -
- at fortælle så mange som muligt
om dens fantastiske budskab.
Fik du lyst til at danse
med vores brødre og søstre?
Hvor er det en stor glæde at få -
- Ny Verden-Oversættelsen
på ens eget sprog!
Hvad har vi lært i det her program?
Når vi følger de gode råd
vi finder i Bibelen -
- har vi lettere ved at holde
vores øje rettet i én retning.
Selvom det kan kræve
nogle ofre at forenkle sit liv -
- for at gøre mere for Jehova,
er det det hele værd.
Hvis du bor i nærheden
af et afdelingskontor -
- er det så en mulighed for dig
at stille dig til rådighed som commuter?
Zakarias’ bog hjælper os til
at se den kraft Jehova har -
- og hvordan vi kan efterligne ham
når vi prøver at opmuntre andre.
Og hvor var det en smuk ny sang vi fik.
Rørte den også dig?
Det bliver så vidunderligt at kunne
tage imod dem vi har mistet i døden.
Månedens postkort er fra Luxembourg.
Lad os besøge
vores brødre og søstre der.
I hjertet af Europa ligger Luxembourg.
Navnet betyder lille slot,
og det passer meget godt på et land -
- hvor der er over 70 slotte
spredt rundt i landskabet.
Bourscheid slottet, man kan se her,
ligger 150 meter over floden Sûre -
- og er omgivet af over 11 tårne.
I nærheden ligger Vianden-slottet
og våger over byen nedenfor.
Slottet er bygget på
romerske fundamenter -
- fra det tredje århundrede
efter vores tidsregning.
Ligesom de her slotte har stået
urokkeligt gennem flere hundrede år -
- har trofaste Jehovas Vidner
stået fast gennem alle slags prøvelser.
For eksempel forsøgte lokale præster -
- at stoppe Jehovas Vidners arbejde,
men Eugene Reuter -
- stillede sit hjem til rådighed
for Rigets arbejde -
- og i 1933 blev hans hjem
landets første sted -
- for opbevaring og distribution
af bibelsk litteratur.
Og lige ved siden af sin dør hængte
han Vagttårnsselskabets skilt -
- et stort udtryk for hans tro og mod.
Rosalie Fonck blev arresteret
under den tyske besættelse i 1940 -
- da man fandt Vidnernes
litteratur i hendes hjem.
Hun blev beordret til at afsløre navnene
på hendes trosfæller og sin leder -
- men hun svarede:
“Min leder er Jehova Gud.”
I samme periode blev Victor Bruch
fængslet for at nægte at gå i krig.
Han blev sendt til
koncentrationslejren Buchenwald.
Brødrene blev tvunget til
at stå i timevis -
- arbejde om natten
og marchere i træsko.
Alligevel opmuntrede de hinanden.
Senere blev Victor ført til Auschwitz -
- men han blev ved med at være loyal
og fortælle andre om Guds rige.
Også i dag har vores brødre
og søstre i Luxembourg -
- en stærk tro og kærlighed
til sandheden.
Over 2000 forkyndere er med til at dele
den gode nyhed på 10 forskellige sprog.
Brødrene og søstrene nyder
nogle dejlige måltider sammen -
- som for eksempel grøn bønnesuppe
og røget svinekam med tilbehør.
Og de nyder at synge sammen
til menighedens møder.
Vi skal nu høre de 84 forkyndere fra
Allemand menighed synge med glæde.
Jeres brødre og søstre
i Luxembourg elsker jer -
- og sender jer en masse
kærlige hilsner.
Og det gør vi også.
Det her er JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.