JW subtitle extractor

Velkommen til JW Broadcasting.
I det her månedsprogram
skal vi se på hvorfor det er godt -
- at vi nogle gange justerer
vores måde at tænke på.
Vi skal også finde ud af
hvad to familier lærte af -
- at åbne deres hjem,
og hvilke gode ting der kom ud af det.
Så skal vi grave efter skjulte skatte
og lære om hvordan Jehova -
- hele tiden forædler os
og sin organisation.
Og til sidst skal vi se på
hvordan det gavner både os selv -
- og vores familie når vi husker
hvad der er det vigtigste.
Det her er JW Broadcasting.
Temaet for foredraget er:
“Vælg at huske på det rigtige.”
Måske tænker du:
“Hvordan er det overhovedet muligt?
Jeg kan da ikke kontrollere
hvad jeg husker.”
Og det kan vi heller ikke 100 procent.
Men vi har en vis indflydelse på
hvad vi fokuserer på -
- og hvad vi vælger
at forstærke i vores sind.
Vi vil se på hvordan Jehova vælger
at bruge sin hukommelse -
- og hvad han fokuserer på.
Og så skal vi tale om
hvilke ting vi skal huske på -
- for eksempel at vise kærlighed
til Jehovas navn og til andre.
Hvad fokuserer Jehova på
når han ser på os?
Find jeres bibler frem,
og slå op i Hebræerne 6:10.
Der står:
Lagde du mærke til
hvad Jehova husker?
Han vælger at huske det gode vi gør.
I en af studienoterne
til verset står der:
“I Guds øjne ville det
være uretfærdigt af ham -
- at være ligeglad med eller overse -
- en af sine loyale tjeneres
gode gerninger.”
Beskriver det ikke meget godt hvor stor
interesse han har for sine tjenere?
Selvfølgelig ved Jehova alt om os.
Han kender de fejl vi laver,
og alle de synder vi begår.
Men han vælger ikke at fokusere
på alle de negative ting.
Vi kan illustrere det sådan her:
Hukommelsen er lidt som et bibliotek.
Jehova kender alt til os.
Han kender hver eneste bog
på hver eneste hylde.
Nogle bøger indeholder
optegnelser over vores fejl.
Andre bøger handler om
de gode ting vi har gjort.
Jehova ved udmærket hvor
de negative bøger står.
Men han vælger at læse
og fokusere på de bøger -
- der handler om det positive ved os.
Hebræerne 6:10 nævner to ting
Jehova vælger at huske på hos os.
Lad os se på hvordan
vi kan efterligne ham -
- altså hvordan vi aktivt kan huske
på de samme ting i vores liv.
Det første vi må huske på,
er at vise kærlighed til Jehovas navn.
Vi er glade for det privilegie
at bære Jehovas navn.
Og vi forstår at vi har et vist ansvar
for at bidrage til hans gode omdømme.
Den måde vi taler,
klæder os og opfører os på -
- kan enten bidrage positivt
eller negativt til Jehovas omdømme.
Det er derfor 1. Korinther 10:31
minder os om -
- at uanset hvad det drejer sig om,
skal vi gøre “alting til ære for Gud”.
Vi vil gerne gøre
det tydeligt for alle -
- at Jehovas navn er helligt
og vigtigt for os.
Vi viser også Jehovas navn kærlighed
ved at gøre det kendt for andre.
Det gør vi selvfølgelig i forkyndelsen.
Vores kærlighed får os til
at være opmærksomme på -
- kvaliteten af vores tjeneste.
Vi husker at tage os tid til
at forberede os.
Vi vil rigtig gerne smalltalke med folk,
men vi vil også gerne have noget -
- konkret og meningsfyldt
at dele med dem.
Vi må også huske -
- at være på udkig efter muligheder
for at forkynde uformelt -
- huske at sætte os realistiske mål -
- og, hvis vores omstændigheder
tillader det -
- huske at sætte tid af
hver uge til forkyndelsen.
Vores mål er at gøre alt hvad vi kan
“for den gode nyheds skyld” -
- og vise hvor højt vi elsker
Jehova og hans navn.
Den anden ting der nævnes
i Hebræerne 6:10 -
- som vi ikke må glemme -
- er at blive ved med
“at hjælpe de hellige”.
I den her sammenhæng
henviser udtrykket “de hellige” -
- til salvede kristne.
De kristne som Paulus
skrev til dengang -
- hjalp deres brødre og søstre
på mange forskellige måder.
De støttede dem materielt og
økonomisk når der var behov for det.
Paulus roste dem for deres
selvopofrende indstilling -
- og for alt det de havde gjort
og blev ved med at gøre -
- for at hjælpe deres trosfæller.
Princippet i Hebræerne 6:10
gælder også alle Jehovas tjenere i dag.
Vi må huske at gøre godt mod andre.
Vi bliver glade når andre
er venlige og gavmilde mod os.
Men vi oplever endnu større glæde -
- når kærlighed motiverer os
til at give til andre.
Og listen over gode ting -
- praktiske ting vi kan hjælpe
andre med, er lang.
Det kan blandt andet dreje sig om
at sørge for mad, tøj eller husly -
- til nogen der har
oplevet naturkatastrofer -
- kæmper med alvorlig sygdom eller
bliver forfulgt på grund af deres tro.
Noget andet vi kan gøre for at hjælpe
andre, er at rose og opmuntre dem.
Og en meget vigtig måde
vi kan gøre godt mod andre på -
- er ved at bede for dem.
Pointen er at uanset hvilke
omstændigheder vi har -
- så må vi alle sammen følge det
der står i Ordsprogene 3:27:
Når vi husker at vise kærlighed
til Jehovas navn -
- og at hjælpe andre, bruger vi
vores hukommelse på en god måde.
En udfordring der kan være
med vores hukommelse -
- er at vi desværre ofte husker ting
vi egentlig burde glemme.
Det gælder især hvis vi er blevet
dårligt eller uretfærdigt behandlet.
Selve mindet om den anden og det
han har gjort, kan gøre os bitre -
- gøre at vi fryser ham i tid,
og gøre det svært at komme videre.
Vi skal se på to forskellige eksempler.
Vi starter med det der skete
mellem kong David og Shimi.
Shimi var en af kong Sauls slægtninge -
- og i mange år var han vred på David
fordi han gav ham skylden for -
- at Sauls familie
havde mistet kongedømmet.
I 2. Samuel, kapitel 16 -
- læser vi om at Shimi kaster sten
og jord mod David og hans mænd -
- mens han forbander dem.
Shimi viser her en total mangel
på respekt mod David.
Straks bad Abishaj,
en af Davids mænd -
- om lov til at slå ham ihjel,
men det ville David ikke have.
Ydmygt holdt han sig tilbage
fra at gøre gengæld -
- og overlod sagen i Jehovas hænder.
Han viste bemærkelsesværdig
stor selvbeherskelse -
- og bevarede hovedet koldt.
Senere, da David var på vej
tilbage til Jerusalem -
- kom Shimi og bad om tilgivelse.
Igen ville Abishaj slå ham ihjel, men
igen sagde David at han ikke måtte.
Han sværgede endda
at han ikke ville slå Shimi ihjel.
Der er ingen tvivl om at Jehova
må have været meget tilfreds -
- med den ydmyge måde
David håndterede det på.
Men David havde ikke
glemt det der skete.
Læg mærke til hvad han siger
til sin søn Salomon før han dør -
- her i 1. Kongebog 2:8, 9:
Men læg så mærke til:
David var sandsynligvis
først i tresserne -
- da han havde sin konfrontation
med Shimi -
- og han var 70 år da han døde.
Så i flere år huskede David
på det der var sket.
Han glemte ikke det Shimi havde gjort.
Bibelen forklarer ikke hvorfor
David reagerede som han gjorde.
Men det understreger en vigtig pointe:
Hvis nogen har behandlet os
uretfærdigt eller uvenligt -
- kan det være virkelig svært
helt at glemme det -
- også selv om vi faktisk håndterede
det på en god måde til at begynde med.
Og de sårede følelser
kan vare ved i mange år.
Så hvad kan hjælpe os
til at komme videre -
- og give slip på negative følelser?
Vi kan lære rigtig meget af Jesus,
som er det bedste eksempel for os.
Den nat han blev arresteret -
- havde Peter lovet at han aldrig
ville forlade ham.
Og bare få timer senere
nægtede Peter at kendes ved Jesus -
- ikke bare én gang, men tre gange.
Prøv at tænke over det: Jesus stod
over for den sværeste prøve i sit liv.
Mere end nogensinde før havde han
brug for støtte fra sine venner -
- men hvad gjorde apostlene,
deriblandt Peter?
De forlod ham.
Så snart det gik op for Peter
hvad han havde gjort -
- brød han fuldstændigt sammen
og græd bittert -
- fordi han havde det
så dårligt med det.
Hvordan reagerede Jesus?
1. Korinther 15:5 viser -
- at Jesus viste sig for Peter
efter at han var blevet oprejst.
Hvorfor gjorde Jesus det?
Var det for at skælde Peter ud
og fortælle ham -
- præcis hvor skuffet han var over ham?
Vi får et hint om Jesus indstilling
til Peter i Markus 16:7.
Læg mærke til hvad englen
sagde til kvinderne -
- der var kommet til Jesus’ grav:
Studienoten til det her vers
kommer med en interessant tanke:
“Inden Jesus viste sig for sine disciple
som en samlet gruppe -
- viste han sig åbenbart for Peter
da Peter var alene.
Denne personlige opmærksomhed -
- og det at Peter specifikt bliver
omtalt i englens budskab -
- forsikrede uden tvivl Peter om
at han var blevet tilgivet -
- for de tre gange han havde nægtet
at kendes ved sin ven.”
Forestil jer den lettelse og trøst
det må have været for Peter.
Selvfølgelig havde Jesus ikke glemt
det Peter havde gjort.
Men han valgte aktivt
at huske på noget andet.
Han fokuserede ikke på Peters fejl -
- men på alle de gode,
positive sider ved ham.
Jesus tilgav Peter
og viste ham stor tillid.
Han gav ham endda det ansvar
at styrke sine brødre.
Jesus er virkelig
det bedste eksempel for os.
Hvis nogle der er tæt på os,
sårer os -
- må vi ligesom ham aktivt vælge
at huske på det rigtige.
Et sidste eksempel på hvordan vi kan -
- bruge vores hukommelse
på en god måde.
Vi skal igen tale om David.
Han var god til at huske tilbage
på tidspunkter i sit liv -
- hvor Jehova havde hjulpet ham.
Det fyldte ham med tillid
og gav ham styrke til -
- at klare selv de sværeste problemer.
Prøv at lægge mærke til
hvad han siger i Salme 27:2, 3:
Læg mærke til hvor overbevist han var:
Mit hjerte vil ikke blive bange.
Jeg vil stadig være tryg.
Kan vi få samme stærke tillid
som den David havde?
Det kan vi hvis vi bruger vores
hukommelse på en god måde.
Tænk over det her.
Har du nogensinde stået i en meget
svær situation, bedt Jehova om hjælp -
- og så set hvordan han har givet dig
styrke og visdom til at holde ud -
- eller løste problemet
på en overraskende måde?
Husk på det.
Eller det kan være at du gerne
ville gøre mere for Jehova -
- og så så du hvordan han
fjernede udfordringer -
- der føltes så store som bjerge,
for at du kunne nå dit mål.
Husk også på det.
Gennem hele vores liv vil nye ting
blive gemt i vores hukommelse.
Når vi tænker på vores
brødre og søstre -
- må vi vælge at huske på det rigtige -
- deres positive sider
og alt det gode de har gjort.
Og så må vi sørge for at få negative
følelser ud af vores sind -
- som for eksempel nag og bitterhed.
I stedet må vi arbejde på
at udvikle gode egenskaber -
- som kærlighed og tilgivelse.
Og lad os blive ved med at huske på -
- hvordan Jehova har
hjulpet os før i tiden -
- og hvordan han hjælper os lige nu.
Vi kan være sikre på at vi vil kunne
klare de udfordringer vi møder -
- hvis vi bruger vores hukommelse godt
og vælger at huske på det rigtige.
Ud over eksemplerne i Bibelen
har vi også mange nutidige eksempler -
- på nogle der har brugt deres
hukommelse på en god måde.
En af dem er bror Don Schwenning.
I sit lange liv har han blandt andet set
mange forandringer i organisationen.
Hvad har det lært ham?
Jehovas folks historie i nyere tid -
- har været præget af vækst,
fremgang og masser af forandringer.
Jeg har selv været øjenvidne
til mange af forandringerne -
- og jeg må sige at det
har været virkelig spændende -
- og indimellem lidt skræmmende,
men tingene er altid blevet bedre.
Jeg har set hvordan
kobber er blevet til guld.
Mit navn er Don Schwenning.
Jeg har tjent Jehova i over 70 år,
og jeg er kun lige begyndt.
Min far lærte sandheden at kende
da han fik en bog af en kollega -
- og kort efter begyndte hele vores
familie at komme til møderne.
Det var en stor forandring for os,
men menigheden tog varmt imod os.
Jeg følte mig set og værdsat -
- og havde lyst til
at blive en del af det.
Jeg elskede at komme der
og følte mig bare rigtig godt tilpas.
Nogle af de forandringer
vi har oplevet i organisationen -
- har været nemme
at blive begejstret for.
Da Ny Verden-Oversættelsen udkom -
- kunne jeg med det samme se
at det var en fantastisk forandring.
Jeg elskede den
og læste et kapitel i den hver dag.
Oversættelsen var så enkel
og let at forstå -
- ikke som King James-oversættelsen
som jeg plejede at læse i.
Den hjalp mig til at forstå
at Jehova er virkelig -
- og at man kan få
et nært forhold til ham.
Jeg fik større og større
kærlighed til Jehova -
- og blev døbt da jeg var 16.
Som 18-årig blev jeg udnævnt
som tjener i menigheden.
En af mine første opgaver var
at lede en bogstudiegruppe -
- med mange som var ældre
og meget mere erfarne end jeg var.
Det var ret overvældende.
Det er godt at se jer allesammen.
Øh, lad os ...
Det var nogle gange en udfordring.
Indimellem gennemgik vi noget,
som jeg faktisk ikke selv havde styr på.
Jeg vidste nærmest ikke
hvad jeg snakkede om.
Jeg var utroligt nervøs -
- men brødrene og søstrene
bakkede mig hundrede procent op.
Det var helt tydeligt for mig -
- at Jehova var med mig
i min nye opgave.
De fleste ændringer påvirker os alle
på en eller anden måde -
- og den der kom i 1972
var en stor forandring for mig.
Indtil da havde jeg haft
opgaven som menighedstjener.
Jeg var den bror
der førte an i menigheden -
- så jeg havde taget mig af
mange ansvarsopgaver.
Det år fik vi vejledningen om -
- at menigheden nu skulle
have et råd af ældste.
Det vakte nogle følelser i mig, og det
var følelser jeg ikke brød mig om.
Jeg ville gerne være glad for ændringen,
så jeg måtte arbejde med mig selv.
I virkeligheden knyttede det mig
nærmere til Jehova -
- fordi jeg bad rigtig meget.
Jeg bad om hjælp til
bedre at forstå det.
Det gik op for mig, at jeg måtte lære
at se tingene på Jehovas måde.
Efterhånden så jeg
visdommen bag forandringen.
Det har vist sig at være helt fantastisk
at have et ældsteråd.
Nu er endnu flere med til
at tage sig af vennerne i menigheden.
Det har været en sand velsignelse.
Jeg har fået meget ud af at samarbejde
med ældre der har stor erfaring -
- og med yngre der har meget energi.
Det er som ordsproget siger:
”Når der er mange rådgivere,
går det godt.”.
Der vil altid komme forandringer -
- vi skal bare samarbejde
med Jehova og hans organisation.
Han ved at alle forandringer
vil være gode for os.
Måske kan vi ikke
se det med det samme -
- men med tiden vil det blive tydeligt.
De største forandringer
venter selvfølgelig stadig forude.
Lige nu er det et af de mest spændende
tidspunkter at være i organisationen.
Hvis du er ung, så gå ikke
glip af de muligheder du har.
Gør alt hvad du kan for at lære
Jehovas organisation at kende.
Og bliv selv en del af den.
Vær aktivt med i menigheden.
Snak med de ældste.
Hjælp til med så mange opgaver
som du overhovedet kan.
Lad Jehova guide dig.
Stol på ham.
Så vil du få et spændende liv
fyldt med glæde.
Nu må I have mig undskyldt.
Jeg har ikke tid til mere snak
for der er masser der skal gøres.
I dag kan vi sikkert slet ikke
forestille os hvordan en menighed -
- kunne fungere
uden at have et ældsteråd.
Men for bror Schwenning var det ikke
så let at vænne sig til forandringen.
Hvad hjalp ham til at have
Jehovas syn på tingene?
Han tog det med i sine bønner -
- og gjorde en indsats for at forstå
hvorfor det var en forbedring.
Nu skal vi møde
to familier der fortæller -
- hvordan bøn hjalp dem til at stille
sig til rådighed og være gæstfrie -
- og hvad der kom ud af
at de åbnede deres hjem -
- for delegerede ved særlige stævner.
I 2015 blev der holdt et særligt stævne
i vores by, Medellin -
- og vi blev spurgt om vi kunne have
nogle delegerede boende hos os.
Men jeg var allerede involveret i mange
ting i forbindelse med stævnet.
Det var som om der ikke
var timer nok i døgnet.
Vores søn var næsten teenager.
Han var 11 år.
Og min kone var ved at komme sig
efter et sygdomsforløb.
Hun var bekymret for om hun ville
kunne gøre nok for vennerne.
Vi tænkte: “Det er bare ikke
det rigtige tidspunkt for os.
Vi kan ikke tage imod
det privilegie lige nu.”
Lige fra vores søn blev født,
har vi bedt Jehova om hjælp -
- til at give ham
den bedst mulige oplæring.
Vi har altid været på udkig efter
hvad vi konkret kunne gøre -
- for at hjælpe ham til
at blive Jehovas ven.
En dag sagde min kone:
“Jehova er så gavmild over for os.
Skal vi ikke efterligne ham ved at være
gavmilde over for vores trosfæller?”
Så vi tog det med i vores bønner
og delte opgaverne op imellem os -
- så vi kunne være klar til at tage
imod vores brødre og søstre.
Da vennerne ankom, var de så kærlige
og nemme at være sammen med.
Vi følte vi havde kendt dem i årevis.
Hele familien blev meget opmuntret af
at være sammen med dem -
- og se hvor højt de elskede Jehova.
Vi kunne tydeligt mærke at de havde
nogle gode åndelige vaner.
Det venskab vi fik med de delegerede
og de gode snakke vi havde med dem -
- påvirkede vores søn
i en positiv retning.
En dag kom han og sagde til mig:
“Far, der er noget jeg gerne vil
sige til dig. Det er meget vigtigt.”
Og så udøste han bare
alle sine følelser -
- og fortalte hvor højt
han elskede Jehova.
“Far, jeg vil gerne døbes,” sagde han.
Vi føler virkelig at hele oplevelsen
med at have delegerede boende -
- var et svar på vores
bønner til Jehova.
De er stadig vores rigtig gode venner.
Vi har besøgt dem i deres land -
- og vi har så mange gode minder
fra stævnet dengang.
Vi har ikke fortrudt at vi åbnede
vores hjem og vores hjerter for dem -
- og viste dem kærlighed.
Den glæde det gav os,
er helt ubeskrivelig!
Jeg havde aldrig forestillet mig
at det et vise gæstfrihed -
- ville ende med at blive et svar
på min mors bønner og på mine.
Abraham viste stor
gæstfrihed mod fremmede -
- og da jeg hørte om
det særlige stævne, tænkte jeg:
“Nu kan jeg endelig få mit ønske opfyldt
om at have nogle venner boende.”
Den lejlighed vi boede i
på det tidspunkt -
- var ikke ligefrem fuldt møbleret.
Vi havde nærmest kun en seng
og et spisebord.
Og spisebordet var lille bitte.
Men det var ikke det eneste problem.
Jeg var meget imod det.
Jeg sagde de ikke skulle regne
med min hjælp eller spørge mig.
Min søster tjente ikke Jehova.
Jeg gik enormt meget op i
min uddannelse og mit arbejde.
Men jeg følte mig meget
ensom og tom indeni.
Jeg var slet ikke glad.
Det par der kom til at bo hos os,
var helt nede på jorden.
De var sjove, kærlige
og meget nemme at snakke med.
De var ikke spor kræsne.
De spiste hvad som helst vi serverede
for dem. De var åbne for alt.
Ja, det var som om vi altid
havde kendt hinanden.
Det var den følelse de gav os.
Det der gjorde størst indtryk på mig,
var at de var så glade.
Og det gik op for mig
at det var fordi de tjente Jehova.
Jeg er simpelthen så taknemmelig for -
- at min mor og min søster
viste den gæstfrihed.
For det var det der gjorde det muligt -
- at jeg kunne møde de her
fantastiske mennesker -
- som gav mig lige det skub
der skulle til -
- for at jeg fik lyst til
at blive ven med Jehova.
Jeg begyndte at studere Bibelen.
Jeg elskede det bare,
og jeg gjorde fremskridt.
Den 7. marts 2020 blev jeg døbt.
Det par vi havde haft boende,
blev vores venner for livet -
- vores rigtig gode venner.
Vi har holdt kontakten med dem,
og vi har endda en gruppechat.
Den hedder “Big Family.”
Besøget var ikke bare en gave.
Det var en kæmpe velsignelse
fra Jehova for hele familien.
Stærkere familier, nye venner -
- og skønne minder
man kan se tilbage på med glæde -
- det er bare noget af det
der kommer ud af det -
- når man gør noget godt for andre.
Men desværre er nogle minder
knap så gode.
Måske har du også oplevet nogle
situationer du helst bare vil glemme.
Det emne vil bror Ekrann tale om -
- i det morgenprogram vi nu skal se:
“Vi begår ... alle mange fejl.”
Der er meget man kan sige om det
der står i dagens vers i Jakob 3:2:
“Vi begår … alle mange fejl.”
Sammenhængen i Jakob 3:2 viser os -
- at der primært er tale om
at begå fejl -
- eller snuble som fodnoten siger,
i det man siger.
Og gennem årene har vi fået
rigtig mange gode råd om -
- hvordan man kan forbedre sig
på det område.
Det kunne være sådan noget som:
“Tænk før du taler” -
- eller “Tæl til 10”
eller “Lyt opmærksomt” -
- eller andre gode råd som
hjælper os til at styre hvad vi siger.
Det er alt sammen meget brugbart.
Men har du lagt mærke til
at på trods af de gode råd -
- og på trods af vores livserfaring,
siger vi stadig ting der sårer andre.
Vi skændes og vi forsvarer os selv.
Og så bagefter tænker vi:
“Hvorfor sagde jeg det?”
Den illustration der er i fodnoten
om at snuble, er rigtig god.
Når vi snubler, er det pinligt -
- og vi ser os omkring for at se
om nogle har opdaget det.
Og hvad er det første vi gør
når vi kommer på benene igen?
Det er naturligvis at se ned -
- for at finde ud af
hvad der fik os til at snuble.
Måske var der noget på jorden
som lå i vejen -
- eller måske lå fortovsflisen skævt,
og vi snublede over det der stak op.
Eller måske var vi
bare ikke opmærksomme -
- og snublede over vores egne fødder.
Jeg har da prøvet at jeg var ved
at snuble på vej ned af trapperne -
- fordi jeg var dybt opslugt
af et eller andet -
- og ikke fokuserede på
at gå ordentligt.
Andre gange ser vi måske ned -
- og så er der en der har stukket
sit ben frem for at få os til at snuble.
Og det er den naturlige reaktion,
at vi kigger ned for at se -
- hvad der fik os til at snuble,
som vi skal fokusere på hertil morgen.
Det er et hovedpunkt.
Hver gang vi snubler,
har vi mulighed for at lære noget.
Når vi har begået en fejl,
må vi stoppe op og analysere:
“Hvad var det for en situation
der fik mig til at reagere uheldigt?
Og hvordan kan jeg
genkende den situation -
- og reagere på
en bedre måde næste gang.”
Det at genkende en situation der ofte
får os til at sige noget dumt -
- kan hjælpe os til at forberede os -
- og styre vores reaktion
før vi siger noget -
- i stedet for at være nødt til
at fortryde det efter vi har sagt det.
Hvis vi bliver ved med at begå de
samme fejl i det vi siger igen og igen -
- ja, så snubler vi i virkeligheden bare
uden at lære noget af det.
Der kan jo være mange grunde til
at vi begår fejl og snubler.
Det kunne være tvivl, frygt, stolthed.
Men lad os se på nogle af de her
udfordringer og tale om -
- hvordan vi kan identificere dem
og prøve at undgå dem.
Det første vi skal tale om,
er at være for familiær.
Man kender en anden person så godt -
- at man ind i mellem ikke behandler
vedkommende med respekt.
Det har måske været den situation -
- som ham der skrev
dagens vers, Jakob, stod i.
Prøv engang at forestille jer
hvordan det var for Jakob -
- at vokse op med Jesus
som sin storebror.
Måske har han tænkt:
“Du vil bare gerne være mors yndling.
Du tror du er så perfekt.”
Og det viste sig at det var han faktisk.
I begyndelsen anerkendte Jakob
ikke Jesus som Messias.
Og en af grundene har måske været
at han voksede op sammen med ham.
I Markus 3:21 får vi en idé om
hvad familien måske har tænkt.
Markus 3:21. Der står:
“Men da hans familie hørte om det,
tog de derhen for at få fat i ham -
- for de sagde:
‘Han er blevet vanvittig.’”
I studienoten kan vi se
at Jakob sandsynligvis -
- var et af de familiemedlemmer
der sagde de her ord.
Og kan I så forestille jer
hvordan Jakob har haft det senere -
- da det der står i
1. Korinther 15:7, skete.
1. Korinther 15:7.
Der står: “Han viste sig derefter
for Jakob, og så for alle apostlene.”
Hvordan mon Jakob har haft det
da Jesus viste sig for ham -
- og de havde den her
fortrolige samtale?
Han har nok haft det dårligt med
noget af det han havde sagt til Jesus.
Nu forstod han endelig
at Jesus var Messias.
Lad os tænke over vores egen situation.
Siger du nogle gange noget
til din ægtefælle som du aldrig -
- kunne finde på at sige til andre?
Ved din familie præcis
hvilke knapper de skal trykke på -
- for at få dig til at sige noget
du senere fortryder?
Måske gør de det med vilje,
måske gør de ikke.
Spørg dig selv: “Hvis det ikke
var et familiemedlem -
- ville jeg så havde sagt det her?”
Hvis ikke, skal du måske tænke over -
- om du er blevet lidt for ligefrem
overfor dem du kender godt -
- og overveje hvad du
skal gøre anderledes.
Det vi må gøre, er at genkende
situationen og så ændre reaktionen.
Undgå at snuble når nogen
du kender godt, irriterer dig.
Genkend det, forbered dig på det,
og gå udenom det.
En anden udfordring er
hvis vi føler vi bliver angrebet.
Det vi må gøre i den slags situationer,
er at identificere -
- hvilken følelse der gør
at vi får en reaktion.
Hvilken følelse giver os en reaktion?
Er det misundelse?
Er det stolthed? Er det egoisme?
Bliver vi mindet om en tidligere
uoverensstemmelse med personen?
Ved at analysere de her situationer -
- kan vi identificere hvilken følelse
der får os til at sige som vi gør.
Så kan vi forberede os og arbejde på
egenskaber der kan styre den følelse.
Her kommer nogle eksempler
på dårlige reaktioner -
- vi kan have på en situation:
“Jeg bliver ikke hørt.”
Reaktionen: Vi taler højere eller råber.
“Jeg bliver ikke vist respekt.”
Reaktionen: Vi er selv respektløse.
“Det er falske beskyldninger.”
Reaktionen: Vi forsvarer os selv
og beviser at vi har ret.
“Jeg bliver misforstået.”
Reaktionen: Vi bliver frustreret
og holder op med at sige noget.
Jakob forklarer, i slutningen
af kapitel 3, vers 14-18 -
- hvordan vi kan erstatte nogle af de
negative følelser med nogle positive.
Jakob 3:14-18:
“Men hvis jeres hjerte er fuldt af
bitter misundelse og en -
- fjendtlig indstilling, så lad være med
at prale og at lyve mod sandheden.
Dette er ikke den visdom
der kommer ovenfra.
Den er jordisk, dyrisk, dæmonisk -
- for der hvor der er misundelse
og fjendtlighed -
- vil der også være uorden
og alt muligt ondt.
Men visdommen ovenfra” -
- og her har vi nogle af de egenskaber
vi skal arbejde på -
- “er først og fremmest ren,
derefter fredsstiftende, rimelig -
- villig til at adlyde, fuld af
barmhjertighed og gode frugter -
- upartisk og ikke hyklerisk.
Desuden er retfærdigheden
en frugt af det der bliver sået -
- under fredelige forhold, og den bliver
til gavn for dem der stifter fred.”
Så tænk over hvad du vil sige,
og hvordan du vil reagere -
- næste gang du bliver angrebet.
Måske kan du endda øve dig
på den samtale i dit hoved -
- indtil du reagere på en god måde.
Hvis det er nogen vi kender godt,
kan vi næsten -
- forestille os hvordan
en samtale vil foregå -
- vi siger noget, og så siger de noget.
Øv dig i at have den samtale.
Første gang du øver dig, kan det være
at det ikke går særlig godt.
Men så må du øve dig
indtil du reagerer på den rigtige måde.
Når du rent faktisk taler med personen -
- går det nok anderledes
end du havde forberedt.
Men selve formålet med forberedelsen -
- er at den hjælper dig til
at styre dine følelser -
- og fokusere på det der er dit mål,
nemlig at holde fred med den anden.
Den form for mental forberedelse
og det at lære af sine tidligere fejl -
- kan gøre det meget lettere
for os at styre vores tunge.
Så lad os opsummere.
Hver gang vi snubler, har vi
mulighed for at lære noget.
Vi kan bruge Jakobs illustration
fra tidligere i hans brev -
- fra Jakob 3:6, hvor han
sammenligner tungen med “en ild”.
Hvordan ville du have det hvis du
kom til at starte en brand?
Du ville have det frygteligt.
Men ville det være det eneste?
Nej, du ville undersøge
hvad årsagen var.
Eller også ville nogen
undersøge det for dig.
Men uanset, hvad har du
så fundet ud af?
At du ikke skal stille noget på komfuret
uden at holde øje med det -
- eller at du ikke skal kaste vand
på en brændende frituregryde.
Du har lært hvad du ikke
skal gøre næste gang.
Så følg den samme proces
når du snubler med det du siger.
Analysér situationen.
Hvad kan du gøre for at undgå
en uheldig reaktion?
Husk: Hver gang du snubler,
er det en mulighed for at lære.
I stedet for hele tiden at tænke på
de gange vi har dummet os -
- må vi fokusere på
hvad vi har lært af det.
Når vi gør det, kan vores erfaringer -
- selv dem vi ikke er så stolte af,
blive brugt til noget godt.
Som familieoverhoved
har man et stort ansvar.
Det kræver en del både at sørge for
at der er mad på bordet -
- og at alle har det godt
og har et nært forhold til Jehova.
I månedens musikvideo skal vi se -
- hvordan en familiefar
finder den rigtige balance.
Sangen hedder “Med Jehovas hjælp”.
Jeg la’r mig ikke slå omkuld.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp -
- med Jehovas hjælp.
Livets pres kan ta’ al min energi -
- skabe et stort kaos indeni.
Tanker kan så let vokse sig store -
- så selv en lille ting
føles større end en mur.
Selvom jeg er presset hårdt,
så vil jeg holde ud -
- og med Jehovas styrke
vil jeg løfte mit hoved.
Jeg la’r mig ikke slå omkuld.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Bibelen hjælper mig med at zoome ud -
- så mit perspektiv
bli’r mere li’som Guds.
Det der virker stort,
er småting for ham.
Intet er for svært,
vi kan klare det sammen.
Selvom jeg er presset hårdt,
kan intet ta’ mit mod -
- og med Jehovas styrke
vil jeg løfte mit hoved.
Jeg la’r mig ikke slå omkuld.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Hvis du har en familie at tage dig af,
så kan du være sikker på -
- at Jehova lægger mærke til
alt det du gør for dem.
Med Jehovas hjælp
kan I klare hverdagens pres.
Styrken fra Jehova kan hjælpe jer til
at klare hvad som helst -
- sammen som familie.
I serien “Find skjulte skatte”
har vi lært om -
- hvordan vi kan få mest muligt
ud af vores bibellæsning.
Nu er vi kommet til den sidste bog
i De Hebraiske Skrifter: Malakias.
Hvordan er Jehova som en der smelter
og renser sølv? Lad os finde ud af det.
Jeg kan slet ikke fatte at vi er i gang
med den sidste af de 12 profeter.
Heller ikke mig!
Familiestudiet er fløjet afsted.
Noget af det jeg har kunnet lide,
er at vi har undersøgt hvordan -
- forholdene var på den tid
hvor bøgerne blev skrevet.
Helt enig. Var der noget du
hæftede dig ved ved Malakias?
Altså, Malakias’ Bog er jo placeret som
den sidste bog i De Hebraiske Skrifter -
- men den er også den
sidste bog kronologisk set.
Så Jehova havde sendt mange profeter
før ham for at hjælpe israelitterne.
Men på trods af det læser vi
i Malakias at de igen -
- var begyndt at gøre ting
Jehova hader.
Ja, i de to første kapitler kan vi se
hvor meget de var kommet på afveje.
Folket manglede respekt for Jehova,
de ofrede syge dyr -
- og nogle forlod endda deres hustruer,
måske for afgudsdyrkere.
Præsterne så intet problem i det.
Hvis det var mig og de var mit folk,
så havde jeg nok opgivet dem.
Ja, men sådan er Jehova ikke.
Derfor sendte han Malakias.
Ja, nemlig.
Mens jeg læste, begyndte jeg
at bemærke til nogle specifikke ord.
Det er utroligt hvor meget man lærer
ved at undersøge ordvalget nærmere.
Det har du ret i.
Hvilke ord du lagde mærke til?
I kapitel 3 og vers 3
siges der at Jehova -
- “som en der smelter og renser sølv,
vil … sidde og rense Levis sønner”.
Så ordene “sidde” og “rense”
er interessante.
Jeg lavede lidt research
på verset på WOL -
- og jeg fandt den her henvisning.
Der står:
Det fik mig til at tænke:
Var det ikke præcis det
Jehova gjorde med Israel?
Han lod dem gennemgå prøvelser,
retledte dem -
- og sendte sine profeter igen og igen.
Tålmodigt rensede han dem åndeligt.
Det er bare sådan Jehova er.
Selv når hans folk skuffede ham,
behandlede han dem ikke hårdt -
- og han blev ved med
at prøve på at hjælpe dem.
Han sidder og renser os tålmodigt.
Han gjorde det med Israel,
og han gør det med os i dag.
Vi kan blive renset gennem
vejledning fra Guds ord -
- eller fra hans organisation
eller gennem prøvelser vi gennemgår.
Den kan gøre ondt, og prøvelser
kan være hårde og trække ud -
- men alle de ting kan lutre
og forfine os åndeligt.
Det er rigtigt.
Men har du tænkt over hvad det
fortæller os om Jehovas personlighed?
Jeg synes det viser
at Jehova ser vores potentiale.
Det kan føles hårdt at blive lutret -
- men Jehova gør det fordi
han ved hvad vi kan blive til.
Så man kan sige
at når Jehova lutrer os -
- så er det ikke for at straffe os
men af kærlighed.
Ja, og han fik endda Malakias til
at indlede sin bog med ordene:
Skal vi grave dybere? Den her artikel
fra 2018 havde nogle gode spørgsmål:
Hvilke følelser vækker det i mig?
Hvordan kan jeg bruge det i mit liv?
Det er nogle vildt gode spørgsmål.
Og når jeg tænker over det, så gør
det jo lidt ondt at få vejledning.
Men når man så husker på
at Jehova gør det fordi han elsker os -
- bliver det nemmere
at tage imod den.
Han vejleder os fordi han kan se vores
potentiale, også når vi ikke selv kan.
Jeg får lyst til at spørge mig selv:
Lader jeg Jehova rense og forfine mig?
Jeg ved der er ting ved min
personlighed jeg skal arbejde med -
- men hvor ofte beder jeg
til Jehova om det?
Tager jeg virkelig vejledningen fra
Bibelen og fra organisationen til mig -
- eller ignorerer jeg det?
Når Jehova tillader
at jeg gennemgår noget svært -
- fokuserer jeg så kun
på prøvelsen og bliver bitter -
- eller får det mig til
at udvikle egenskaber -
- som mildhed og tålmodighed?
Hvad hjælper Jehova mig til
at se hos mig selv?
Det er godt at tænke over.
Når man lutrer noget,
får varmen og tiden -
- urenheder til at komme op
til overfladen.
Hvis en svær situation eller en prøve -
- varer længere tid end vi
regnede med, er det ikke rart.
Det kan få nogle stærke følelser frem -
- eller afsløre at vores motiver ikke
var så gode som vi regnede med.
Det har jeg prøvet,
og jeg håndterede det ikke godt.
Jeg sagde ting jeg senere fortrød,
og følte ting jeg slet ikke kunne lide.
Jeg troede jeg var nået
længere åndeligt set.
Mmm. Jeg er ked af
at du har haft det sådan.
Billedet med at lutre
er faktisk meget opmuntrende.
Jehova ved at vores
ufuldkommenheder vil komme frem.
Men det er ikke det han fokuserer på.
Han fokuserer på guldet.
Når Jehova hjælper os
til at få øje på en svaghed -
- kan vi se det som en mulighed for
at komme af med den.
- Det skal ikke få os til at give op.
- Det er en god pointe.
Jehova tillader jeg oplever noget
der ikke er behageligt -
- fordi han ved hvad jeg kan blive til.
Tænk hvor glad han bliver når han ser
at vi reflekterer hans egenskaber.
Hmm. Vi kan også reflektere Jehovas
personlighed i vores syn på andre.
Ser jeg det gode i dem?
Kan jeg se deres potentiale og den
person de kan blive i den nye verden?
Eller ser jeg bare deres fejl?
Ja, kan jeg se hvorfor
Jehova elsker dem?
Måske er de træk jeg synes
virker irriterende -
- faktisk en styrke
i en specifik opgave.
Ja, og det er det samme
i vores ægteskab.
Jeg vil gerne fokusere på guldet,
altså vores gode egenskaber.
Ikke på vores svagheder eller fejl.
Jehova ved hvad vi kan
blive til i fremtiden.
Det vil jeg blive ved med at fokusere
på, uanset hvor længe vi har været gift.
Sikke nogle fine ting
at få ud af bare ét vers!
Ja, virkelig.
Vi har lært så meget bare ved at
undersøge hvordan forholdene var -
- bemærke specifikke ord og tænke
over hvordan vi kan bruge det.
Og der er meget mere
man kan undersøge.
For eksempel forbindelsen mellem
Malakias’ Bog og Messias.
Det er jo en bog fyldt med profetier.
Ja, Malakias var den sidste profet i de
Hebraiske Skrifter inden Messias kom.
Og hans budskab
er stadig vigtigt for os.
Malakias’ Bog peger frem
mod Johannes Døber -
- og Johannes Døber
peger frem mod Jesus.
Så spændende!
Bogen lærer os også noget
om Jehovas omsorg for kvinder.
Og udtrykket ”særlig ejendom”,
hvad har det med dig og mig at gøre?
Der er meget mere i bogen
jeg glæder mig til at undersøge.
Det har givet noget
at studere om de her profeter.
Vi har lært om Jehovas kærlighed,
barmhjertighed, omsorg og hans kraft.
Man ser Jehovas personlighed
i hvert eneste kapitel.
Det er som om
man ser Jehova i et nyt lys.
Lad os grave videre. Der er mere vi
kan lære, når vi studerer Guds ord.
Ligesom en metalsmelter
arbejder Jehova tålmodigt -
- både med sin organisation og med os,
for at få det bedste frem i os.
Det er sundt nogle gange
at spørge sig selv:
Hvordan lutrer og forfiner Jehova mig -
- og hjælper mig til at blive
endnu bedre til at efterligne ham?
Hvor har det været spændende -
at lære mere om de 12 små profeter -
- i serien “Find skjulte skatte”.
For at gøre vores videoer realistiske -
- bliver der nogle gange bygget
en hel verden af kulisser -
- en landsby i Israel, en lejlighed
i en storby eller noget helt andet.
Har du nogensinde tænkt på
hvordan kulisserne bliver til?
Så følg godt med nu.
Formålet med alle vores videoer
er at undervise -
- og for at kunne gøre det
må vi nå hjertet -
- og for at kunne gøre det må vi bygge
en verden der virker ægte for seerne.
Noget af det første i processen -
- er at finde ud af om vi har
et egnet sted hvor vi kan filme -
- eller om vi skal bygge kulisser.
Fordi det handler om frivillige bidrag -
- vil vi gerne sikre os at midlerne
bruges på den bedste måde.
Det er jo vennernes
hårdttjente penge de giver som bidrag -
- så det er vigtigt at vi tænker os om
når vi beslutter hvad der skal bygges.
Så før vi tager fat på
at bygge kulisser -
- tjekker vi om der er nogle
eksisterende locations vi kan bruge.
Nogle gange stiller lokale venner deres
hjem til rådighed så vi kan filme der.
Vi kan filme på offentlige steder
hvis vi søger om tilladelse.
Og nogle gange
kan vi endda filme på Betel.
I én video skulle man filme
en scene der foregik på et hospital.
Men i stedet for at bygge en kulisse
eller tage ud på et hospital -
- fandt man et vindue på Betel
der passede helt perfekt.
Man optog en del af scenen gennem
vinduet og klippede det sammen -
- med købt videomateriale af en baby.
Så havde teamet det de skulle bruge
for at få scenen i hus.
Nolge gange arbejder vi på et projekt
hvor vi ikke har egnede locations.
Så må vi se hvordan
vi kan få bygget nogle kulisser.
Når det er besluttet
at der skal bygges kulisser -
- mødes teamet med en scenograf for
at finde ud af hvordan de skal se ud.
Det team der står
for selve optagelserne -
- laver en liste med de kameravinkler
der skal til for at fortælle historien.
De hjælper scenografen så han ved
hvad der skal være i billedet -
- og hvad fokus skal være i hver scene.
På den måde bygger vi kun
præcis det vi har brug for til videoen.
Hvis man er håndværker, er man vant til
at bygge noget der skal kunne holde.
Men med kulisser er det anderledes.
Vi vil gerne have noget der hurtigt
kan sættes op og pilles ned igen.
Det skal se ordentligt ud
selvom vi kun bruger det midlertidigt.
Tit bygger vi noget der ser ægte ud,
men som ikke nødvendigvis kan bruges.
Som for eksempel et køkken.
Det ligner et køkken,
men det er bare en facade.
Man kan ikke åbne skuffer og skabe.
Det samme gælder trapper.
Vi bygger ikke overetage på kulisser.
Men vi bygger en trappe så det
ser ud som om der er en førstesal.
Det sparer både tid og penge.
På mange projekter bruger vi
det man kalder kulissevægge -
- som er flade vægmoduler
vi kan have klar på forhånd.
De er super nemme at samle
og hurtige at sætte op.
Og når vi er færdige med dem,
behøver vi ikke at kassere dem.
Hvis de er blevet malet
eller noget er blevet hængt op -
- fjerner vi overfladen
når vi er færdige med dem.
Og så sørger vi for
at tage alle klammer og søm ud.
Til sidst monterer vi en plade
af 6 millimeter krydsfinér.
Og så er modulvæggene
så gode som nye.
Nogle af de moduler vi har haft,
har vi brugt i mere end ni år.
Når vi bygger en ny kulisse -
- tænker vi over hvordan vi kan
genbruge den til senere produktioner.
Da vi for eksempel arbejdede
med dramaet om Hizkija -
- blev vi bedt om at lave kulisserne så
mest muligt kunne bruges igen senere.
Og ti år efter bruger vi stadig nogle af
de samme materialer fra dengang.
Så i vores afdeling
har vi i lang tid haft fokus på -
- hvordan vi kan genbruge
og ombygge kulisser.
For eksempel blev
et set fra Josija-dramaet -
- også brugt i dramaet om
Nehemias og videoserien om David.
Vi har haft en kulisse der er blevet
brugt som et nutidigt klasselokale -
- som et klasselokale fra før i tiden -
- og senere som et sydamerikansk hjem.
Vi har også bygget en rigssal, der er
blevet brugt til rigtig mange videoer.
Den er designet specifikt
til videoproduktion -
- og det gør at man med 30 mennesker
kan få salen til at se fuld ud.
I en rigtig rigssal vil det kræve
mange flere mennesker.
Biblioteket bagerst i rigssalen er også
blevet brugt til mange andre ting.
Det er for eksempel blevet lavet om
så det ligner et soveværelse -
- det er også blevet brugt
som location for interviews.
Når vi bruger et set fra tidligere,
er vi altid lidt bange for -
- om seerne vil genkende det
fra andre videoer.
Derfor er indretningen vigtig.
Med få velvalgte justeringer
kan vi forvandle rummet -
- og få seerne til at tro
at vi nu er et helt andet sted.
At designe flotte kulisser
er absolut spændende.
Men det er ekstra tilfredsstillende -
- at finde løsninger på
de udfordringer teamet møder -
- og når det lykkes
at gøre tingene på en enkel måde.
Jeg er så taknemmelig
for at arbejde sammen med venner -
- der er så dygtige og kreative,
og som får tingene til at ske.
De får de mest enkle rammer -
- til at se fantastiske
og ægte ud på kameraet.
Alle de anstrengelser gør de
for at få undervisning ud til vennerne.
Det er helt utroligt!
Alle vores videoer er virkelig
en stor gave fra Jehova!
Måske sætter vi endnu større pris
på dem nu hvor vi har set hvor meget -
- energi og fantasi det kræver
at konstruere de forskellige scener.
I det her månedsprogram
har vi set på hvordan vi kan bruge -
- vores hukommelse på en måde
der glæder Jehova -
- og hvordan vi kan
tilpasse os forandringer -
- gøre godt mod andre
og lade os forme af Jehova.
I månedens postkort
går turen til Cambodja.
I hjertet af Sydøstasien
ligger Cambodja, der er kendt for -
- sin venlige og imødekommende
kultur og kulinariske oplevelser.
På de travle markeder
kan man købe friske varer ind -
- for eksempel til den
lækre nationalret, “amok trei” -
- der er en dampet fiskeret
med karry tilberedt i bananblade.
Uden for byerne opdager man
hurtigt den fascinerende natur.
Landet byder på
imponerende vandfald -
- og man kan også være heldig at se
asiatiske elefanter, kæmpeibisser -
- og andre sjældne dyr
i de fredede skove.
Overalt i landet er der vådområder
fyldt med smukke lotusblomster.
Cambodja er også kendt for
smykkestenen zirkon -
- med den særlige farve Ratanakiri-blå.
Zirkon starter ofte med at være brun -
- men når den udsættes
for høje temperaturer -
- får stenen i stedet
den karakteristiske blå nuance.
I slutningen af 50’erne ankom
de første missionærer til landet.
Men allerede i 1965 måtte missionærer
som George og Carol Crawford -
- forlade landet på grund af
al den uro og ustabilitet der var.
I en periode var det så slemt -
- at det hverken kunne lade sig gøre
at forkynde eller have møder.
Derfor var der ingen Jehovas Vidner
i Cambodja i næsten 25 år.
Men Jehova havde ikke glemt
de mange mennesker i Cambodja.
I 1993 blev Jehovas Vidner
anerkendt som trossamfund -
- og der kunne igen blive sendt
missionærer til landet.
I dag, mere end 30 år efter at vi
fik lov at genoptage vores arbejde -
- er der over 1.200 Jehovas Vidner,
og de har omkring 1.400 bibelstudier.
Flere hundrede brødre og søstre
fra andre lande -
- er flyttet til for at hjælpe
med det store behov.
Med de smukke omgivelser
og den varme og gæstfrie kultur -
- er det ikke så mærkeligt
at mange er faldet godt til -
- og er glade for at forkynde
for de mange søgende mennesker.
For nylig blev
Skolen for Kristne Forkyndere -
- afholdt for første gang i landet.
Klassen bestod af 20 forventningsfulde
brødre og søstre, deriblandt et par -
- der var på Gilead i 1999,
og som var meget taknemmelige for -
- at kunne komme på en ny skole
med bibelsk undervisning.
Sammensætningen af både yngre lokale
forkyndere og erfarne missionærer -
- gjorde det hele
meget lærerigt for alle.
To af eleverne blev sendt til
menigheden i Chbar Ampov.
Det er en menighed der hjælper
en lille gruppe i Svay Rieng -
- et isoleret område
cirka 120 kilometer derfra.
Den lille gruppe kobler sig på
deres møder og følger med online -
- og en gang imellem kommer
forkyndere fra Chbar Ampov -
- for at hjælpe til i distriktet
og opmuntre deres brødre og søstre.
Forkynderne i Chbar Ampov Menighed -
- og i Svay Rieng-gruppen
sender mange kærlige hilsner -
- til deres brødre og søstre
i hele verden.
Er det ikke skønt at se
hvordan vores brødre og søstre -
- i andre dele af verden
elsker Jehova ligesom dig og mig?
Det her JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.

JW Broadcasting – november 2026
- 

JW Broadcasting – november 2026

Velkommen til JW Broadcasting.
I det her månedsprogram
skal vi se på hvorfor det er godt -
- at vi nogle gange justerer
vores måde at tænke på.
Vi skal også finde ud af
hvad to familier lærte af -
- at åbne deres hjem,
og hvilke gode ting der kom ud af det.
Så skal vi grave efter skjulte skatte
og lære om hvordan Jehova -
- hele tiden forædler os
og sin organisation.
Og til sidst skal vi se på
hvordan det gavner både os selv -
- og vores familie når vi husker
hvad der er det vigtigste.
Det her er JW Broadcasting.
Temaet for foredraget er:
“Vælg at huske på det rigtige.”
Måske tænker du:
“Hvordan er det overhovedet muligt?
Jeg kan da ikke kontrollere
hvad jeg husker.”
Og det kan vi heller ikke 100 procent.
Men vi har en vis indflydelse på
hvad vi fokuserer på -
- og hvad vi vælger
at forstærke i vores sind.
Vi vil se på hvordan Jehova vælger
at bruge sin hukommelse -
- og hvad han fokuserer på.
Og så skal vi tale om
hvilke ting vi skal huske på -
- for eksempel at vise kærlighed
til Jehovas navn og til andre.
Hvad fokuserer Jehova på
når han ser på os?
Find jeres bibler frem,
og slå op i Hebræerne 6:10.
Der står:
Lagde du mærke til
hvad Jehova husker?
Han vælger at huske det gode vi gør.
I en af studienoterne
til verset står der:
“I Guds øjne ville det
være uretfærdigt af ham -
- at være ligeglad med eller overse -
- en af sine loyale tjeneres
gode gerninger.”
Beskriver det ikke meget godt hvor stor
interesse han har for sine tjenere?
Selvfølgelig ved Jehova alt om os.
Han kender de fejl vi laver,
og alle de synder vi begår.
Men han vælger ikke at fokusere
på alle de negative ting.
Vi kan illustrere det sådan her:
Hukommelsen er lidt som et bibliotek.
Jehova kender alt til os.
Han kender hver eneste bog
på hver eneste hylde.
Nogle bøger indeholder
optegnelser over vores fejl.
Andre bøger handler om
de gode ting vi har gjort.
Jehova ved udmærket hvor
de negative bøger står.
Men han vælger at læse
og fokusere på de bøger -
- der handler om det positive ved os.
Hebræerne 6:10 nævner to ting
Jehova vælger at huske på hos os.
Lad os se på hvordan
vi kan efterligne ham -
- altså hvordan vi aktivt kan huske
på de samme ting i vores liv.
Det første vi må huske på,
er at vise kærlighed til Jehovas navn.
Vi er glade for det privilegie
at bære Jehovas navn.
Og vi forstår at vi har et vist ansvar
for at bidrage til hans gode omdømme.
Den måde vi taler,
klæder os og opfører os på -
- kan enten bidrage positivt
eller negativt til Jehovas omdømme.
Det er derfor 1. Korinther 10:31
minder os om -
- at uanset hvad det drejer sig om,
skal vi gøre “alting til ære for Gud”.
Vi vil gerne gøre
det tydeligt for alle -
- at Jehovas navn er helligt
og vigtigt for os.
Vi viser også Jehovas navn kærlighed
ved at gøre det kendt for andre.
Det gør vi selvfølgelig i forkyndelsen.
Vores kærlighed får os til
at være opmærksomme på -
- kvaliteten af vores tjeneste.
Vi husker at tage os tid til
at forberede os.
Vi vil rigtig gerne smalltalke med folk,
men vi vil også gerne have noget -
- konkret og meningsfyldt
at dele med dem.
Vi må også huske -
- at være på udkig efter muligheder
for at forkynde uformelt -
- huske at sætte os realistiske mål -
- og, hvis vores omstændigheder
tillader det -
- huske at sætte tid af
hver uge til forkyndelsen.
Vores mål er at gøre alt hvad vi kan
“for den gode nyheds skyld” -
- og vise hvor højt vi elsker
Jehova og hans navn.
Den anden ting der nævnes
i Hebræerne 6:10 -
- som vi ikke må glemme -
- er at blive ved med
“at hjælpe de hellige”.
I den her sammenhæng
henviser udtrykket “de hellige” -
- til salvede kristne.
De kristne som Paulus
skrev til dengang -
- hjalp deres brødre og søstre
på mange forskellige måder.
De støttede dem materielt og
økonomisk når der var behov for det.
Paulus roste dem for deres
selvopofrende indstilling -
- og for alt det de havde gjort
og blev ved med at gøre -
- for at hjælpe deres trosfæller.
Princippet i Hebræerne 6:10
gælder også alle Jehovas tjenere i dag.
Vi må huske at gøre godt mod andre.
Vi bliver glade når andre
er venlige og gavmilde mod os.
Men vi oplever endnu større glæde -
- når kærlighed motiverer os
til at give til andre.
Og listen over gode ting -
- praktiske ting vi kan hjælpe
andre med, er lang.
Det kan blandt andet dreje sig om
at sørge for mad, tøj eller husly -
- til nogen der har
oplevet naturkatastrofer -
- kæmper med alvorlig sygdom eller
bliver forfulgt på grund af deres tro.
Noget andet vi kan gøre for at hjælpe
andre, er at rose og opmuntre dem.
Og en meget vigtig måde
vi kan gøre godt mod andre på -
- er ved at bede for dem.
Pointen er at uanset hvilke
omstændigheder vi har -
- så må vi alle sammen følge det
der står i Ordsprogene 3:27:
Når vi husker at vise kærlighed
til Jehovas navn -
- og at hjælpe andre, bruger vi
vores hukommelse på en god måde.
En udfordring der kan være 
med vores hukommelse -
- er at vi desværre ofte husker ting
vi egentlig burde glemme.
Det gælder især hvis vi er blevet
dårligt eller uretfærdigt behandlet.
Selve mindet om den anden og det
han har gjort, kan gøre os bitre -
- gøre at vi fryser ham i tid,
og gøre det svært at komme videre.
Vi skal se på to forskellige eksempler.
Vi starter med det der skete
mellem kong David og Shimi.
Shimi var en af kong Sauls slægtninge -
- og i mange år var han vred på David
fordi han gav ham skylden for -
- at Sauls familie
havde mistet kongedømmet.
I 2. Samuel, kapitel 16 -
- læser vi om at Shimi kaster sten
og jord mod David og hans mænd -
- mens han forbander dem.
Shimi viser her en total mangel
på respekt mod David.
Straks bad Abishaj,
en af Davids mænd -
- om lov til at slå ham ihjel,
men det ville David ikke have.
Ydmygt holdt han sig tilbage
fra at gøre gengæld -
- og overlod sagen i Jehovas hænder.
Han viste bemærkelsesværdig
stor selvbeherskelse -
- og bevarede hovedet koldt.
Senere, da David var på vej
tilbage til Jerusalem -
- kom Shimi og bad om tilgivelse.
Igen ville Abishaj slå ham ihjel, men
igen sagde David at han ikke måtte.
Han sværgede endda
at han ikke ville slå Shimi ihjel.
Der er ingen tvivl om at Jehova
må have været meget tilfreds -
- med den ydmyge måde
David håndterede det på.
Men David havde ikke
glemt det der skete.
Læg mærke til hvad han siger
til sin søn Salomon før han dør -
- her i 1. Kongebog 2:8, 9:
Men læg så mærke til:
David var sandsynligvis
først i tresserne -
- da han havde sin konfrontation
med Shimi -
- og han var 70 år da han døde.
Så i flere år huskede David
på det der var sket.
Han glemte ikke det Shimi havde gjort.
Bibelen forklarer ikke hvorfor
David reagerede som han gjorde.
Men det understreger en vigtig pointe:
Hvis nogen har behandlet os
uretfærdigt eller uvenligt -
- kan det være virkelig svært
helt at glemme det -
- også selv om vi faktisk håndterede
det på en god måde til at begynde med.
Og de sårede følelser
kan vare ved i mange år.
Så hvad kan hjælpe os
til at komme videre -
- og give slip på negative følelser?
Vi kan lære rigtig meget af Jesus,
som er det bedste eksempel for os.
Den nat han blev arresteret -
- havde Peter lovet at han aldrig
ville forlade ham.
Og bare få timer senere
nægtede Peter at kendes ved Jesus -
- ikke bare én gang, men tre gange.
Prøv at tænke over det: Jesus stod
over for den sværeste prøve i sit liv.
Mere end nogensinde før havde han
brug for støtte fra sine venner -
- men hvad gjorde apostlene,
deriblandt Peter?
De forlod ham.
Så snart det gik op for Peter
hvad han havde gjort -
- brød han fuldstændigt sammen
og græd bittert -
- fordi han havde det
så dårligt med det.
Hvordan reagerede Jesus?
1. Korinther 15:5 viser -
- at Jesus viste sig for Peter
efter at han var blevet oprejst.
Hvorfor gjorde Jesus det?
Var det for at skælde Peter ud
og fortælle ham -
- præcis hvor skuffet han var over ham?
Vi får et hint om Jesus indstilling
til Peter i Markus 16:7.
Læg mærke til hvad englen
sagde til kvinderne -
- der var kommet til Jesus’ grav:
Studienoten til det her vers
kommer med en interessant tanke:
“Inden Jesus viste sig for sine disciple
som en samlet gruppe -
- viste han sig åbenbart for Peter
da Peter var alene.
Denne personlige opmærksomhed -
- og det at Peter specifikt bliver
omtalt i englens budskab -
- forsikrede uden tvivl Peter om
at han var blevet tilgivet -
- for de tre gange han havde nægtet
at kendes ved sin ven.”
Forestil jer den lettelse og trøst
det må have været for Peter.
Selvfølgelig havde Jesus ikke glemt
det Peter havde gjort.
Men han valgte aktivt
at huske på noget andet.
Han fokuserede ikke på Peters fejl -
- men på alle de gode,
positive sider ved ham.
Jesus tilgav Peter
og viste ham stor tillid.
Han gav ham endda det ansvar
at styrke sine brødre.
Jesus er virkelig
det bedste eksempel for os.
Hvis nogle der er tæt på os,
sårer os -
- må vi ligesom ham aktivt vælge
at huske på det rigtige.
Et sidste eksempel på hvordan vi kan -
- bruge vores hukommelse
på en god måde.
Vi skal igen tale om David.
Han var god til at huske tilbage
på tidspunkter i sit liv -
- hvor Jehova havde hjulpet ham.
Det fyldte ham med tillid
og gav ham styrke til -
- at klare selv de sværeste problemer.
Prøv at lægge mærke til
hvad han siger i Salme 27:2, 3:
Læg mærke til hvor overbevist han var:
Mit hjerte vil ikke blive bange.
Jeg vil stadig være tryg.
Kan vi få samme stærke tillid
som den David havde?
Det kan vi hvis vi bruger vores
hukommelse på en god måde.
Tænk over det her.
Har du nogensinde stået i en meget
svær situation, bedt Jehova om hjælp -
- og så set hvordan han har givet dig
styrke og visdom til at holde ud -
- eller løste problemet
på en overraskende måde?
Husk på det.
Eller det kan være at du gerne
ville gøre mere for Jehova -
- og så så du hvordan han
fjernede udfordringer -
- der føltes så store som bjerge,
for at du kunne nå dit mål.
Husk også på det.
Gennem hele vores liv vil nye ting
blive gemt i vores hukommelse.
Når vi tænker på vores
brødre og søstre -
- må vi vælge at huske på det rigtige -
- deres positive sider
og alt det gode de har gjort.
Og så må vi sørge for at få negative
følelser ud af vores sind -
- som for eksempel nag og bitterhed.
I stedet må vi arbejde på
at udvikle gode egenskaber -
- som kærlighed og tilgivelse.
Og lad os blive ved med at huske på -
- hvordan Jehova har
hjulpet os før i tiden -
- og hvordan han hjælper os lige nu.
Vi kan være sikre på at vi vil kunne
klare de udfordringer vi møder -
- hvis vi bruger vores hukommelse godt
og vælger at huske på det rigtige.
Ud over eksemplerne i Bibelen
har vi også mange nutidige eksempler -
- på nogle der har brugt deres
hukommelse på en god måde.
En af dem er bror Don Schwenning.
I sit lange liv har han blandt andet set
mange forandringer i organisationen.
Hvad har det lært ham?
Jehovas folks historie i nyere tid -
- har været præget af vækst,
fremgang og masser af forandringer.
Jeg har selv været øjenvidne
til mange af forandringerne -
- og jeg må sige at det
har været virkelig spændende -
- og indimellem lidt skræmmende,
men tingene er altid blevet bedre.
Jeg har set hvordan
kobber er blevet til guld.
Mit navn er Don Schwenning.
Jeg har tjent Jehova i over 70 år,
og jeg er kun lige begyndt.
Min far lærte sandheden at kende
da han fik en bog af en kollega -
- og kort efter begyndte hele vores
familie at komme til møderne.
Det var en stor forandring for os,
men menigheden tog varmt imod os.
Jeg følte mig set og værdsat -
- og havde lyst til
at blive en del af det.
Jeg elskede at komme der
og følte mig bare rigtig godt tilpas.
Nogle af de forandringer
vi har oplevet i organisationen -
- har været nemme
at blive begejstret for.
Da Ny Verden-Oversættelsen udkom -
- kunne jeg med det samme se
at det var en fantastisk forandring.
Jeg elskede den
og læste et kapitel i den hver dag.
Oversættelsen var så enkel
og let at forstå -
- ikke som King James-oversættelsen
som jeg plejede at læse i.
Den hjalp mig til at forstå
at Jehova er virkelig -
- og at man kan få
et nært forhold til ham.
Jeg fik større og større
kærlighed til Jehova -
- og blev døbt da jeg var 16.
Som 18-årig blev jeg udnævnt
som tjener i menigheden.
En af mine første opgaver var
at lede en bogstudiegruppe -
- med mange som var ældre
og meget mere erfarne end jeg var.
Det var ret overvældende.
Det er godt at se jer allesammen.
Øh, lad os ...
Det var nogle gange en udfordring.
Indimellem gennemgik vi noget,
som jeg faktisk ikke selv havde styr på.
Jeg vidste nærmest ikke
hvad jeg snakkede om.
Jeg var utroligt nervøs -
- men brødrene og søstrene
bakkede mig hundrede procent op.
Det var helt tydeligt for mig -
- at Jehova var med mig
i min nye opgave.
De fleste ændringer påvirker os alle
på en eller anden måde -
- og den der kom i 1972
var en stor forandring for mig.
Indtil da havde jeg haft
opgaven som menighedstjener.
Jeg var den bror
der førte an i menigheden -
- så jeg havde taget mig af
mange ansvarsopgaver.
Det år fik vi vejledningen om -
- at menigheden nu skulle
have et råd af ældste.
Det vakte nogle følelser i mig, og det
var følelser jeg ikke brød mig om.
Jeg ville gerne være glad for ændringen,
så jeg måtte arbejde med mig selv.
I virkeligheden knyttede det mig
nærmere til Jehova -
- fordi jeg bad rigtig meget.
Jeg bad om hjælp til
bedre at forstå det.
Det gik op for mig, at jeg måtte lære
at se tingene på Jehovas måde.
Efterhånden så jeg
visdommen bag forandringen.
Det har vist sig at være helt fantastisk
at have et ældsteråd.
Nu er endnu flere med til
at tage sig af vennerne i menigheden.
Det har været en sand velsignelse.
Jeg har fået meget ud af at samarbejde
med ældre der har stor erfaring -
- og med yngre der har meget energi.
Det er som ordsproget siger:
”Når der er mange rådgivere,
går det godt.”.
Der vil altid komme forandringer -
- vi skal bare samarbejde
med Jehova og hans organisation.
Han ved at alle forandringer
vil være gode for os.
Måske kan vi ikke
se det med det samme -
- men med tiden vil det blive tydeligt.
De største forandringer
venter selvfølgelig stadig forude.
Lige nu er det et af de mest spændende
tidspunkter at være i organisationen.
Hvis du er ung, så gå ikke
glip af de muligheder du har.
Gør alt hvad du kan for at lære
Jehovas organisation at kende.
Og bliv selv en del af den.
Vær aktivt med i menigheden.
Snak med de ældste.
Hjælp til med så mange opgaver
som du overhovedet kan.
Lad Jehova guide dig.
Stol på ham.
Så vil du få et spændende liv
fyldt med glæde.
Nu må I have mig undskyldt.
Jeg har ikke tid til mere snak
for der er masser der skal gøres.
I dag kan vi sikkert slet ikke
forestille os hvordan en menighed -
- kunne fungere
uden at have et ældsteråd.
Men for bror Schwenning var det ikke
så let at vænne sig til forandringen.
Hvad hjalp ham til at have
Jehovas syn på tingene?
Han tog det med i sine bønner -
- og gjorde en indsats for at forstå
hvorfor det var en forbedring.
Nu skal vi møde
to familier der fortæller -
- hvordan bøn hjalp dem til at stille
sig til rådighed og være gæstfrie -
- og hvad der kom ud af
at de åbnede deres hjem -
- for delegerede ved særlige stævner.
I 2015 blev der holdt et særligt stævne
i vores by, Medellin -
- og vi blev spurgt om vi kunne have
nogle delegerede boende hos os.
Men jeg var allerede involveret i mange
ting i forbindelse med stævnet.
Det var som om der ikke
var timer nok i døgnet.
Vores søn var næsten teenager.
Han var 11 år.
Og min kone var ved at komme sig
efter et sygdomsforløb.
Hun var bekymret for om hun ville
kunne gøre nok for vennerne.
Vi tænkte: “Det er bare ikke
det rigtige tidspunkt for os.
Vi kan ikke tage imod
det privilegie lige nu.”
Lige fra vores søn blev født,
har vi bedt Jehova om hjælp -
- til at give ham
den bedst mulige oplæring.
Vi har altid været på udkig efter
hvad vi konkret kunne gøre -
- for at hjælpe ham til
at blive Jehovas ven.
En dag sagde min kone:
“Jehova er så gavmild over for os.
Skal vi ikke efterligne ham ved at være
gavmilde over for vores trosfæller?”
Så vi tog det med i vores bønner
og delte opgaverne op imellem os -
- så vi kunne være klar til at tage
imod vores brødre og søstre.
Da vennerne ankom, var de så kærlige
og nemme at være sammen med.
Vi følte vi havde kendt dem i årevis.
Hele familien blev meget opmuntret af
at være sammen med dem -
- og se hvor højt de elskede Jehova.
Vi kunne tydeligt mærke at de havde
nogle gode åndelige vaner.
Det venskab vi fik med de delegerede
og de gode snakke vi havde med dem -
- påvirkede vores søn
i en positiv retning.
En dag kom han og sagde til mig:
“Far, der er noget jeg gerne vil
sige til dig. Det er meget vigtigt.”
Og så udøste han bare
alle sine følelser -
- og fortalte hvor højt
han elskede Jehova.
“Far, jeg vil gerne døbes,” sagde han.
Vi føler virkelig at hele oplevelsen
med at have delegerede boende -
- var et svar på vores
bønner til Jehova.
De er stadig vores rigtig gode venner.
Vi har besøgt dem i deres land -
- og vi har så mange gode minder
fra stævnet dengang.
Vi har ikke fortrudt at vi åbnede
vores hjem og vores hjerter for dem -
- og viste dem kærlighed.
Den glæde det gav os,
er helt ubeskrivelig!
Jeg havde aldrig forestillet mig
at det et vise gæstfrihed -
- ville ende med at blive et svar
på min mors bønner og på mine.
Abraham viste stor
gæstfrihed mod fremmede -
- og da jeg hørte om
det særlige stævne, tænkte jeg:
“Nu kan jeg endelig få mit ønske opfyldt
om at have nogle venner boende.”
Den lejlighed vi boede i
på det tidspunkt -
- var ikke ligefrem fuldt møbleret.
Vi havde nærmest kun en seng
og et spisebord.
Og spisebordet var lille bitte.
Men det var ikke det eneste problem.
Jeg var meget imod det.
Jeg sagde de ikke skulle regne
med min hjælp eller spørge mig.
Min søster tjente ikke Jehova.
Jeg gik enormt meget op i
min uddannelse og mit arbejde.
Men jeg følte mig meget
ensom og tom indeni.
Jeg var slet ikke glad.
Det par der kom til at bo hos os,
var helt nede på jorden.
De var sjove, kærlige
og meget nemme at snakke med.
De var ikke spor kræsne.
De spiste hvad som helst vi serverede
for dem. De var åbne for alt.
Ja, det var som om vi altid
havde kendt hinanden.
Det var den følelse de gav os.
Det der gjorde størst indtryk på mig,
var at de var så glade.
Og det gik op for mig
at det var fordi de tjente Jehova.
Jeg er simpelthen så taknemmelig for -
- at min mor og min søster
viste den gæstfrihed.
For det var det der gjorde det muligt -
- at jeg kunne møde de her
fantastiske mennesker -
- som gav mig lige det skub
der skulle til -
- for at jeg fik lyst til
at blive ven med Jehova.
Jeg begyndte at studere Bibelen.
Jeg elskede det bare,
og jeg gjorde fremskridt.
Den 7. marts 2020 blev jeg døbt.
Det par vi havde haft boende,
blev vores venner for livet -
- vores rigtig gode venner.
Vi har holdt kontakten med dem,
og vi har endda en gruppechat.
Den hedder “Big Family.”
Besøget var ikke bare en gave.
Det var en kæmpe velsignelse
fra Jehova for hele familien.
Stærkere familier, nye venner -
- og skønne minder
man kan se tilbage på med glæde -
- det er bare noget af det
der kommer ud af det -
- når man gør noget godt for andre.
Men desværre er nogle minder
knap så gode.
Måske har du også oplevet nogle
situationer du helst bare vil glemme.
Det emne vil bror Ekrann tale om -
- i det morgenprogram vi nu skal se:
“Vi begår ... alle mange fejl.”
Der er meget man kan sige om det
der står i dagens vers i Jakob 3:2:
“Vi begår … alle mange fejl.”
Sammenhængen i Jakob 3:2 viser os -
- at der primært er tale om
at begå fejl -
- eller snuble som fodnoten siger,
i det man siger.
Og gennem årene har vi fået
rigtig mange gode råd om - 
- hvordan man kan forbedre sig
på det område.
Det kunne være sådan noget som:
“Tænk før du taler” -
- eller “Tæl til 10”
eller “Lyt opmærksomt” -
- eller andre gode råd som
hjælper os til at styre hvad vi siger.
Det er alt sammen meget brugbart.
Men har du lagt mærke til
at på trods af de gode råd -
- og på trods af vores livserfaring,
siger vi stadig ting der sårer andre.
Vi skændes og vi forsvarer os selv.
Og så bagefter tænker vi:
“Hvorfor sagde jeg det?”
Den illustration der er i fodnoten
om at snuble, er rigtig god.
Når vi snubler, er det pinligt -
- og vi ser os omkring for at se
om nogle har opdaget det.
Og hvad er det første vi gør
når vi kommer på benene igen?
Det er naturligvis at se ned -
- for at finde ud af
hvad der fik os til at snuble.
Måske var der noget på jorden
som lå i vejen -
- eller måske lå fortovsflisen skævt,
og vi snublede over det der stak op.
Eller måske var vi
bare ikke opmærksomme -
- og snublede over vores egne fødder.
Jeg har da prøvet at jeg var ved
at snuble på vej ned af trapperne -
- fordi jeg var dybt opslugt
af et eller andet -
- og ikke fokuserede på
at gå ordentligt.
Andre gange ser vi måske ned -
- og så er der en der har stukket
sit ben frem for at få os til at snuble.
Og det er den naturlige reaktion,
at vi kigger ned for at se -
- hvad der fik os til at snuble,
som vi skal fokusere på hertil morgen.
Det er et hovedpunkt.
Hver gang vi snubler,
har vi mulighed for at lære noget.
Når vi har begået en fejl,
må vi stoppe op og analysere:
“Hvad var det for en situation
der fik mig til at reagere uheldigt?
Og hvordan kan jeg
genkende den situation -
- og reagere på
en bedre måde næste gang.”
Det at genkende en situation der ofte
får os til at sige noget dumt -
- kan hjælpe os til at forberede os -
- og styre vores reaktion
før vi siger noget -
- i stedet for at være nødt til
at fortryde det efter vi har sagt det.
Hvis vi bliver ved med at begå de
samme fejl i det vi siger igen og igen -
- ja, så snubler vi i virkeligheden bare
uden at lære noget af det.
Der kan jo være mange grunde til
at vi begår fejl og snubler.
Det kunne være tvivl, frygt, stolthed.
Men lad os se på nogle af de her
udfordringer og tale om -
- hvordan vi kan identificere dem
og prøve at undgå dem.
Det første vi skal tale om,
er at være for familiær.
Man kender en anden person så godt -
- at man ind i mellem ikke behandler
vedkommende med respekt.
Det har måske været den situation -
- som ham der skrev
dagens vers, Jakob, stod i.
Prøv engang at forestille jer
hvordan det var for Jakob -
- at vokse op med Jesus
som sin storebror.
Måske har han tænkt:
“Du vil bare gerne være mors yndling.
Du tror du er så perfekt.”
Og det viste sig at det var han faktisk.
I begyndelsen anerkendte Jakob
ikke Jesus som Messias.
Og en af grundene har måske været
at han voksede op sammen med ham.
I Markus 3:21 får vi en idé om
hvad familien måske har tænkt.
Markus 3:21. Der står:
“Men da hans familie hørte om det,
tog de derhen for at få fat i ham -
- for de sagde:
‘Han er blevet vanvittig.’”
I studienoten kan vi se
at Jakob sandsynligvis -
- var et af de familiemedlemmer
der sagde de her ord.
Og kan I så forestille jer
hvordan Jakob har haft det senere -
- da det der står i
1. Korinther 15:7, skete.
1. Korinther 15:7.
Der står: “Han viste sig derefter
for Jakob, og så for alle apostlene.”
Hvordan mon Jakob har haft det
da Jesus viste sig for ham -
- og de havde den her
fortrolige samtale?
Han har nok haft det dårligt med
noget af det han havde sagt til Jesus.
Nu forstod han endelig
at Jesus var Messias.
Lad os tænke over vores egen situation.
Siger du nogle gange noget
til din ægtefælle som du aldrig -
- kunne finde på at sige til andre?
Ved din familie præcis
hvilke knapper de skal trykke på -
- for at få dig til at sige noget
du senere fortryder?
Måske gør de det med vilje,
måske gør de ikke.
Spørg dig selv: “Hvis det ikke
var et familiemedlem -
- ville jeg så havde sagt det her?”
Hvis ikke, skal du måske tænke over -
- om du er blevet lidt for ligefrem
overfor dem du kender godt -
- og overveje hvad du
skal gøre anderledes.
Det vi må gøre, er at genkende
situationen og så ændre reaktionen.
Undgå at snuble når nogen
du kender godt, irriterer dig.
Genkend det, forbered dig på det,
og gå udenom det. 
En anden udfordring er
hvis vi føler vi bliver angrebet.
Det vi må gøre i den slags situationer,
er at identificere -
- hvilken følelse der gør
at vi får en reaktion.
Hvilken følelse giver os en reaktion?
Er det misundelse?
Er det stolthed? Er det egoisme?
Bliver vi mindet om en tidligere
uoverensstemmelse med personen?
Ved at analysere de her situationer -
- kan vi identificere hvilken følelse
der får os til at sige som vi gør.
Så kan vi forberede os og arbejde på
egenskaber der kan styre den følelse.
Her kommer nogle eksempler
på dårlige reaktioner -
- vi kan have på en situation:
“Jeg bliver ikke hørt.”
Reaktionen: Vi taler højere eller råber.
“Jeg bliver ikke vist respekt.”
Reaktionen: Vi er selv respektløse.
“Det er falske beskyldninger.”
Reaktionen: Vi forsvarer os selv
og beviser at vi har ret.
“Jeg bliver misforstået.”
Reaktionen: Vi bliver frustreret
og holder op med at sige noget.
Jakob forklarer, i slutningen
af kapitel 3, vers 14-18 -
- hvordan vi kan erstatte nogle af de
negative følelser med nogle positive.
Jakob 3:14-18:
“Men hvis jeres hjerte er fuldt af
bitter misundelse og en -
- fjendtlig indstilling, så lad være med
at prale og at lyve mod sandheden.
Dette er ikke den visdom
der kommer ovenfra.
Den er jordisk, dyrisk, dæmonisk -
- for der hvor der er misundelse
og fjendtlighed -
- vil der også være uorden
og alt muligt ondt.
Men visdommen ovenfra” -
- og her har vi nogle af de egenskaber
vi skal arbejde på -
- “er først og fremmest ren,
derefter fredsstiftende, rimelig -
- villig til at adlyde, fuld af
barmhjertighed og gode frugter -
- upartisk og ikke hyklerisk.
Desuden er retfærdigheden
en frugt af det der bliver sået -
- under fredelige forhold, og den bliver
til gavn for dem der stifter fred.”
Så tænk over hvad du vil sige,
og hvordan du vil reagere -
- næste gang du bliver angrebet.
Måske kan du endda øve dig
på den samtale i dit hoved -
- indtil du reagere på en god måde.
Hvis det er nogen vi kender godt,
kan vi næsten -
- forestille os hvordan
en samtale vil foregå -
- vi siger noget, og så siger de noget.
Øv dig i at have den samtale.
Første gang du øver dig, kan det være
at det ikke går særlig godt.
Men så må du øve dig
indtil du reagerer på den rigtige måde.
Når du rent faktisk taler med personen -
- går det nok anderledes
end du havde forberedt.
Men selve formålet med forberedelsen -
- er at den hjælper dig til
at styre dine følelser -
- og fokusere på det der er dit mål,
nemlig at holde fred med den anden.
Den form for mental forberedelse
og det at lære af sine tidligere fejl -
- kan gøre det meget lettere
for os at styre vores tunge.
Så lad os opsummere.
Hver gang vi snubler, har vi
mulighed for at lære noget.
Vi kan bruge Jakobs illustration
fra tidligere i hans brev -
- fra Jakob 3:6, hvor han
sammenligner tungen med “en ild”.
Hvordan ville du have det hvis du
kom til at starte en brand?
Du ville have det frygteligt.
Men ville det være det eneste?
Nej, du ville undersøge
hvad årsagen var.
Eller også ville nogen
undersøge det for dig.
Men uanset, hvad har du
så fundet ud af?
At du ikke skal stille noget på komfuret
uden at holde øje med det -
- eller at du ikke skal kaste vand
på en brændende frituregryde.
Du har lært hvad du ikke
skal gøre næste gang. 
Så følg den samme proces
når du snubler med det du siger.
Analysér situationen.
Hvad kan du gøre for at undgå
en uheldig reaktion?
Husk: Hver gang du snubler,
er det en mulighed for at lære.
I stedet for hele tiden at tænke på
de gange vi har dummet os -
- må vi fokusere på
hvad vi har lært af det.
Når vi gør det, kan vores erfaringer -
- selv dem vi ikke er så stolte af,
blive brugt til noget godt.
Som familieoverhoved
har man et stort ansvar.
Det kræver en del både at sørge for
at der er mad på bordet -
- og at alle har det godt
og har et nært forhold til Jehova.
I månedens musikvideo skal vi se -
- hvordan en familiefar
finder den rigtige balance.
Sangen hedder “Med Jehovas hjælp”.
Jeg la’r mig ikke slå omkuld.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp -
- med Jehovas hjælp.
Livets pres kan ta’ al min energi -
- skabe et stort kaos indeni.
Tanker kan så let vokse sig store -
- så selv en lille ting
føles større end en mur.
Selvom jeg er presset hårdt,
så vil jeg holde ud -
- og med Jehovas styrke
vil jeg løfte mit hoved.
Jeg la’r mig ikke slå omkuld.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Bibelen hjælper mig med at zoome ud -
- så mit perspektiv
bli’r mere li’som Guds.
Det der virker stort,
er småting for ham.
Intet er for svært,
vi kan klare det sammen.
Selvom jeg er presset hårdt,
kan intet ta’ mit mod -
- og med Jehovas styrke
vil jeg løfte mit hoved.
Jeg la’r mig ikke slå omkuld.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Alting løser sig,
for han er der for mig.
Nej, ingenting kan slå mig ud.
Jeg kan klare alt med Jehovas hjælp.
Hvis du har en familie at tage dig af,
så kan du være sikker på -
- at Jehova lægger mærke til
alt det du gør for dem.
Med Jehovas hjælp
kan I klare hverdagens pres.
Styrken fra Jehova kan hjælpe jer til
at klare hvad som helst -
- sammen som familie.
I serien “Find skjulte skatte”
har vi lært om -
- hvordan vi kan få mest muligt
ud af vores bibellæsning.
Nu er vi kommet til den sidste bog
i De Hebraiske Skrifter: Malakias.
Hvordan er Jehova som en der smelter
og renser sølv? Lad os finde ud af det.
Jeg kan slet ikke fatte at vi er i gang
med den sidste af de 12 profeter.
Heller ikke mig!
Familiestudiet er fløjet afsted.
Noget af det jeg har kunnet lide,
er at vi har undersøgt hvordan -
- forholdene var på den tid
hvor bøgerne blev skrevet.
Helt enig. Var der noget du
hæftede dig ved ved Malakias?
Altså, Malakias’ Bog er jo placeret som
den sidste bog i De Hebraiske Skrifter -
- men den er også den
sidste bog kronologisk set.
Så Jehova havde sendt mange profeter
før ham for at hjælpe israelitterne.
Men på trods af det læser vi
i Malakias at de igen -
- var begyndt at gøre ting
Jehova hader.
Ja, i de to første kapitler kan vi se
hvor meget de var kommet på afveje.
Folket manglede respekt for Jehova,
de ofrede syge dyr -
- og nogle forlod endda deres hustruer,
måske for afgudsdyrkere.
Præsterne så intet problem i det.
Hvis det var mig og de var mit folk,
så havde jeg nok opgivet dem.
Ja, men sådan er Jehova ikke.
Derfor sendte han Malakias.
Ja, nemlig.
Mens jeg læste, begyndte jeg
at bemærke til nogle specifikke ord.
Det er utroligt hvor meget man lærer
ved at undersøge ordvalget nærmere.
Det har du ret i.
Hvilke ord du lagde mærke til?
I kapitel 3 og vers 3
siges der at Jehova -
- “som en der smelter og renser sølv,
vil … sidde og rense Levis sønner”.
Så ordene “sidde” og “rense”
er interessante.
Jeg lavede lidt research
på verset på WOL -
- og jeg fandt den her henvisning.
Der står:
Det fik mig til at tænke:
Var det ikke præcis det
Jehova gjorde med Israel?
Han lod dem gennemgå prøvelser,
retledte dem -
- og sendte sine profeter igen og igen.
Tålmodigt rensede han dem åndeligt.
Det er bare sådan Jehova er.
Selv når hans folk skuffede ham,
behandlede han dem ikke hårdt -
- og han blev ved med
at prøve på at hjælpe dem.
Han sidder og renser os tålmodigt.
Han gjorde det med Israel,
og han gør det med os i dag.
Vi kan blive renset gennem
vejledning fra Guds ord -
- eller fra hans organisation
eller gennem prøvelser vi gennemgår.
Den kan gøre ondt, og prøvelser
kan være hårde og trække ud -
- men alle de ting kan lutre
og forfine os åndeligt.
Det er rigtigt.
Men har du tænkt over hvad det
fortæller os om Jehovas personlighed?
Jeg synes det viser
at Jehova ser vores potentiale.
Det kan føles hårdt at blive lutret -
- men Jehova gør det fordi
han ved hvad vi kan blive til.
Så man kan sige
at når Jehova lutrer os -
- så er det ikke for at straffe os
men af kærlighed.
Ja, og han fik endda Malakias til
at indlede sin bog med ordene:
Skal vi grave dybere? Den her artikel
fra 2018 havde nogle gode spørgsmål:
Hvilke følelser vækker det i mig?
Hvordan kan jeg bruge det i mit liv?
Det er nogle vildt gode spørgsmål.
Og når jeg tænker over det, så gør
det jo lidt ondt at få vejledning.
Men når man så husker på
at Jehova gør det fordi han elsker os -
- bliver det nemmere
at tage imod den.
Han vejleder os fordi han kan se vores
potentiale, også når vi ikke selv kan.
Jeg får lyst til at spørge mig selv:
Lader jeg Jehova rense og forfine mig?
Jeg ved der er ting ved min
personlighed jeg skal arbejde med -
- men hvor ofte beder jeg
til Jehova om det?
Tager jeg virkelig vejledningen fra
Bibelen og fra organisationen til mig -
- eller ignorerer jeg det?
Når Jehova tillader
at jeg gennemgår noget svært -
- fokuserer jeg så kun
på prøvelsen og bliver bitter -
- eller får det mig til
at udvikle egenskaber -
- som mildhed og tålmodighed?
Hvad hjælper Jehova mig til
at se hos mig selv?
Det er godt at tænke over.
Når man lutrer noget,
får varmen og tiden -
- urenheder til at komme op
til overfladen.
Hvis en svær situation eller en prøve -
- varer længere tid end vi
regnede med, er det ikke rart.
Det kan få nogle stærke følelser frem -
- eller afsløre at vores motiver ikke
var så gode som vi regnede med.
Det har jeg prøvet,
og jeg håndterede det ikke godt.
Jeg sagde ting jeg senere fortrød,
og følte ting jeg slet ikke kunne lide.
Jeg troede jeg var nået
længere åndeligt set.
Mmm. Jeg er ked af
at du har haft det sådan.
Billedet med at lutre
er faktisk meget opmuntrende.
Jehova ved at vores
ufuldkommenheder vil komme frem.
Men det er ikke det han fokuserer på.
Han fokuserer på guldet.
Når Jehova hjælper os
til at få øje på en svaghed -
- kan vi se det som en mulighed for
at komme af med den.
- Det skal ikke få os til at give op.
- Det er en god pointe.
Jehova tillader jeg oplever noget
der ikke er behageligt -
- fordi han ved hvad jeg kan blive til.
Tænk hvor glad han bliver når han ser
at vi reflekterer hans egenskaber.
Hmm. Vi kan også reflektere Jehovas
personlighed i vores syn på andre.
Ser jeg det gode i dem?
Kan jeg se deres potentiale og den
person de kan blive i den nye verden?
Eller ser jeg bare deres fejl?
Ja, kan jeg se hvorfor
Jehova elsker dem?
Måske er de træk jeg synes
virker irriterende -
- faktisk en styrke
i en specifik opgave.
Ja, og det er det samme
i vores ægteskab.
Jeg vil gerne fokusere på guldet,
altså vores gode egenskaber.
Ikke på vores svagheder eller fejl.
Jehova ved hvad vi kan
blive til i fremtiden.
Det vil jeg blive ved med at fokusere
på, uanset hvor længe vi har været gift.
Sikke nogle fine ting
at få ud af bare ét vers!
Ja, virkelig.
Vi har lært så meget bare ved at
undersøge hvordan forholdene var -
- bemærke specifikke ord og tænke
over hvordan vi kan bruge det.
Og der er meget mere
man kan undersøge.
For eksempel forbindelsen mellem
Malakias’ Bog og Messias.
Det er jo en bog fyldt med profetier.
Ja, Malakias var den sidste profet i de
Hebraiske Skrifter inden Messias kom.
Og hans budskab
er stadig vigtigt for os.
Malakias’ Bog peger frem
mod Johannes Døber -
- og Johannes Døber
peger frem mod Jesus.
Så spændende!
Bogen lærer os også noget
om Jehovas omsorg for kvinder.
Og udtrykket ”særlig ejendom”,
hvad har det med dig og mig at gøre?
Der er meget mere i bogen
jeg glæder mig til at undersøge.
Det har givet noget
at studere om de her profeter.
Vi har lært om Jehovas kærlighed,
barmhjertighed, omsorg og hans kraft.
Man ser Jehovas personlighed
i hvert eneste kapitel.
Det er som om 
man ser Jehova i et nyt lys.
Lad os grave videre. Der er mere vi
kan lære, når vi studerer Guds ord.
Ligesom en metalsmelter
arbejder Jehova tålmodigt -
- både med sin organisation og med os,
for at få det bedste frem i os.
Det er sundt nogle gange
at spørge sig selv:
Hvordan lutrer og forfiner Jehova mig -
- og hjælper mig til at blive
endnu bedre til at efterligne ham?
Hvor har det været spændende -
at lære mere om de 12 små profeter -
- i serien “Find skjulte skatte”.
For at gøre vores videoer realistiske -
- bliver der nogle gange bygget
en hel verden af kulisser -
- en landsby i Israel, en lejlighed
i en storby eller noget helt andet.
Har du nogensinde tænkt på
hvordan kulisserne bliver til?
Så følg godt med nu.
Formålet med alle vores videoer
er at undervise -
- og for at kunne gøre det
må vi nå hjertet -
- og for at kunne gøre det må vi bygge
en verden der virker ægte for seerne.
Noget af det første i processen -
- er at finde ud af om vi har
et egnet sted hvor vi kan filme -
- eller om vi skal bygge kulisser.
Fordi det handler om frivillige bidrag -
- vil vi gerne sikre os at midlerne
bruges på den bedste måde.
Det er jo vennernes
hårdttjente penge de giver som bidrag -
- så det er vigtigt at vi tænker os om
når vi beslutter hvad der skal bygges.
Så før vi tager fat på
at bygge kulisser -
- tjekker vi om der er nogle
eksisterende locations vi kan bruge.
Nogle gange stiller lokale venner deres
hjem til rådighed så vi kan filme der.
Vi kan filme på offentlige steder
hvis vi søger om tilladelse.
Og nogle gange
kan vi endda filme på Betel.
I én video skulle man filme
en scene der foregik på et hospital.
Men i stedet for at bygge en kulisse
eller tage ud på et hospital -
- fandt man et vindue på Betel
der passede helt perfekt.
Man optog en del af scenen gennem
vinduet og klippede det sammen -
- med købt videomateriale af en baby.
Så havde teamet det de skulle bruge
for at få scenen i hus.
Nolge gange arbejder vi på et projekt
hvor vi ikke har egnede locations.
Så må vi se hvordan
vi kan få bygget nogle kulisser.
Når det er besluttet
at der skal bygges kulisser -
- mødes teamet med en scenograf for
at finde ud af hvordan de skal se ud.
Det team der står
for selve optagelserne -
- laver en liste med de kameravinkler
der skal til for at fortælle historien.
De hjælper scenografen så han ved
hvad der skal være i billedet -
- og hvad fokus skal være i hver scene.
På den måde bygger vi kun
præcis det vi har brug for til videoen.
Hvis man er håndværker, er man vant til
at bygge noget der skal kunne holde.
Men med kulisser er det anderledes.
Vi vil gerne have noget der hurtigt
kan sættes op og pilles ned igen.
Det skal se ordentligt ud
selvom vi kun bruger det midlertidigt.
Tit bygger vi noget der ser ægte ud,
men som ikke nødvendigvis kan bruges.
Som for eksempel et køkken.
Det ligner et køkken,
men det er bare en facade.
Man kan ikke åbne skuffer og skabe.
Det samme gælder trapper.
Vi bygger ikke overetage på kulisser.
Men vi bygger en trappe så det
ser ud som om der er en førstesal.
Det sparer både tid og penge.
På mange projekter bruger vi
det man kalder kulissevægge -
- som er flade vægmoduler
vi kan have klar på forhånd.
De er super nemme at samle
og hurtige at sætte op.
Og når vi er færdige med dem,
behøver vi ikke at kassere dem.
Hvis de er blevet malet
eller noget er blevet hængt op -
- fjerner vi overfladen
når vi er færdige med dem.
Og så sørger vi for
at tage alle klammer og søm ud.
Til sidst monterer vi en plade
af 6 millimeter krydsfinér.
Og så er modulvæggene
så gode som nye.
Nogle af de moduler vi har haft,
har vi brugt i mere end ni år.
Når vi bygger en ny kulisse -
- tænker vi over hvordan vi kan
genbruge den til senere produktioner.
Da vi for eksempel arbejdede
med dramaet om Hizkija -
- blev vi bedt om at lave kulisserne så
mest muligt kunne bruges igen senere.
Og ti år efter bruger vi stadig nogle af
de samme materialer fra dengang.
Så i vores afdeling
har vi i lang tid haft fokus på -
- hvordan vi kan genbruge
og ombygge kulisser.
For eksempel blev
et set fra Josija-dramaet -
- også brugt i dramaet om
Nehemias og videoserien om David.
Vi har haft en kulisse der er blevet
brugt som et nutidigt klasselokale -
- som et klasselokale fra før i tiden -
- og senere som et sydamerikansk hjem.
Vi har også bygget en rigssal, der er
blevet brugt til rigtig mange videoer.
Den er designet specifikt
til videoproduktion -
- og det gør at man med 30 mennesker
kan få salen til at se fuld ud.
I en rigtig rigssal vil det kræve
mange flere mennesker.
Biblioteket bagerst i rigssalen er også
blevet brugt til mange andre ting.
Det er for eksempel blevet lavet om
så det ligner et soveværelse -
- det er også blevet brugt
som location for interviews.
Når vi bruger et set fra tidligere,
er vi altid lidt bange for -
- om seerne vil genkende det
fra andre videoer.
Derfor er indretningen vigtig.
Med få velvalgte justeringer
kan vi forvandle rummet -
- og få seerne til at tro
at vi nu er et helt andet sted.
At designe flotte kulisser
er absolut spændende.
Men det er ekstra tilfredsstillende -
- at finde løsninger på
de udfordringer teamet møder -
- og når det lykkes
at gøre tingene på en enkel måde.
Jeg er så taknemmelig
for at arbejde sammen med venner -
- der er så dygtige og kreative,
og som får tingene til at ske.
De får de mest enkle rammer -
- til at se fantastiske
og ægte ud på kameraet.
Alle de anstrengelser gør de
for at få undervisning ud til vennerne.
Det er helt utroligt!
Alle vores videoer er virkelig
en stor gave fra Jehova!
Måske sætter vi endnu større pris
på dem nu hvor vi har set hvor meget -
- energi og fantasi det kræver
at konstruere de forskellige scener.
I det her månedsprogram
har vi set på hvordan vi kan bruge -
- vores hukommelse på en måde
der glæder Jehova -
- og hvordan vi kan
tilpasse os forandringer -
- gøre godt mod andre
og lade os forme af Jehova.
I månedens postkort
går turen til Cambodja.
I hjertet af Sydøstasien
ligger Cambodja, der er kendt for -
- sin venlige og imødekommende
kultur og kulinariske oplevelser.
På de travle markeder
kan man købe friske varer ind -
- for eksempel til den
lækre nationalret, “amok trei” -
- der er en dampet fiskeret
med karry tilberedt i bananblade. 
Uden for byerne opdager man
hurtigt den fascinerende natur.
Landet byder på
imponerende vandfald -
- og man kan også være heldig at se
asiatiske elefanter, kæmpeibisser -
- og andre sjældne dyr
i de fredede skove.
Overalt i landet er der vådområder
fyldt med smukke lotusblomster.
Cambodja er også kendt for
smykkestenen zirkon -
- med den særlige farve Ratanakiri-blå.
Zirkon starter ofte med at være brun -
- men når den udsættes
for høje temperaturer -
- får stenen i stedet
den karakteristiske blå nuance.
I slutningen af 50’erne ankom
de første missionærer til landet.
Men allerede i 1965 måtte missionærer
som George og Carol Crawford -
- forlade landet på grund af
al den uro og ustabilitet der var.
I en periode var det så slemt - 
- at det hverken kunne lade sig gøre
at forkynde eller have møder.
Derfor var der ingen Jehovas Vidner
i Cambodja i næsten 25 år.
Men Jehova havde ikke glemt
de mange mennesker i Cambodja.
I 1993 blev Jehovas Vidner
anerkendt som trossamfund -
- og der kunne igen blive sendt
missionærer til landet.
I dag, mere end 30 år efter at vi
fik lov at genoptage vores arbejde -
- er der over 1.200 Jehovas Vidner,
og de har omkring 1.400 bibelstudier.
Flere hundrede brødre og søstre
fra andre lande -
- er flyttet til for at hjælpe
med det store behov.
Med de smukke omgivelser
og den varme og gæstfrie kultur -
- er det ikke så mærkeligt
at mange er faldet godt til -
- og er glade for at forkynde
for de mange søgende mennesker.
For nylig blev
Skolen for Kristne Forkyndere -
- afholdt for første gang i landet.
Klassen bestod af 20 forventningsfulde
brødre og søstre, deriblandt et par -
- der var på Gilead i 1999,
og som var meget taknemmelige for -
- at kunne komme på en ny skole
med bibelsk undervisning.
Sammensætningen af både yngre lokale
 forkyndere og erfarne missionærer -
- gjorde det hele
meget lærerigt for alle.
To af eleverne blev sendt til
menigheden i Chbar Ampov.
Det er en menighed der hjælper
en lille gruppe i Svay Rieng -
- et isoleret område
cirka 120 kilometer derfra.
Den lille gruppe kobler sig på
deres møder og følger med online -
- og en gang imellem kommer
forkyndere fra Chbar Ampov -
- for at hjælpe til i distriktet
og opmuntre deres brødre og søstre.
Forkynderne i Chbar Ampov Menighed -
- og i Svay Rieng-gruppen
sender mange kærlige hilsner -
- til deres brødre og søstre
i hele verden.
Er det ikke skønt at se
hvordan vores brødre og søstre -
- i andre dele af verden
elsker Jehova ligesom dig og mig?
Det her JW Broadcasting
fra Jehovas Vidners Hovedkontor.


-