JW subtitle extractor

Vi havde et rigtig dejligt liv sammen.
Vi fik to børn.
Min mand var ældste, og jeg var pioner.
Vi var en glad familie i menigheden.
Men en dag, helt uventet,
døde han meget pludseligt.
Og på et øjeblik var jeg blevet enke.
Og jeg kunne ikke fordrage det ord.
Det fik mig til at føle mig svag.
Jeg havde altid været glad for
at være en hustru -
- der kunne støtte menigheden.
Og når man går fra det
til lige pludselig, på et øjeblik -
- at være den der bare
har brug for hjælp -
- og man ikke har kræfter til -
- og ikke engang kan huske
hvordan man tager sig af sig selv -
- det gjorde mig i tvivl om
hvem jeg var -
- og jeg følte ikke længere
at jeg havde nogen betydning.
Noget af det der nok har hjulpet mig
allermest til at få det bedre -
- er at jeg har nogle
rigtig gode venner.
Det hjælper at skrive til en ven:
“Jeg er ked af det.”
Og de så siger:
“Hvad har du brug for?”
“Ikke noget. Bare fortælle
at jeg er ked af det.”
“Okay, jeg er her for dig.”
Bare lad vennerne hjælpe dig.
Vær ærlig, fortæl dem
hvordan du virkelig har det.
Husk at vi alle har noget at kæmpe med.
Og brug de ældste.
Fortæl dem hvad du går igennem,
du skal ikke føle du er en byrde.
Lad dem bede sammen med dig,
det hjælper så meget.
Det hjalp mig også at tænke
på det Nehemias sagde:
“Glæden fra Jehova er jeres styrke.”
Jeg siger det til mig selv næsten
hver dag. Glæden, glæden fra Jehova.
Jeg vidste at jeg måtte
finde glæden igen.
Jeg blev nødt til det
for det skulle være min styrke.
Jeg skulle ikke bare have det godt,
jeg skulle også være stærk.
Nogle få måneder efter
jeg havde mistet min mand -
- startede jeg som pioner igen.
Det blev et holdepunkt for mig.
Det var det der gav mig en mening
og en fast rutine igen -
- det hjalp mig til
at komme op om morgenen.
Men det der virkelig hjalp mig, var
at kunne fortælle andre om mit håb -
- for det gjorde at jeg bedre
kunne se det store billede -
- og fokusere på det der er vigtigst.
Det er også vigtigt
at komme hen i rigssalen -
- og være sammen med vennerne.
Også selvom man græder gennem
hele mødet og under alle sangene.
Det er okay. Det er okay. Det er okay
at man i en periode er ked af det.
Man skal ikke være bange for
at vise det. Det fører til noget godt.
Man kommer tættere
på menigheden og Jehova.
Noget andet der har hjulpet mig -
- er at mærke hvordan Jehova
besvarer mine bønner.
Uh, det er det der virkelig rører mig.
For når du beder en bøn -
- og du bare virkelig
har brug for det her -
- og du ikke fortæller
nogen som helst om det.
Og Jehova så besvarer din bøn.
Det er så trosstyrkende.
Jeg kan huske at jeg sad en aften
og tænkte tilbage på mit ægteskab.
Og jeg tænkte på hvordan
man har alle de her små ting -
- i et ægteskab som andre kan se -
- men man har også de her ting som
kun dig og din ægtefælle kender til.
Alle de her sjove historier,
interne jokes -
- den første lille lejlighed
som ingen andre har set.
Og jeg tænkte: “Den eneste anden
der har de samme minder, er væk.”
Men så gik det op for mig:
Jehova har jo også de her minder.
Og så klyngede jeg mig bare til Jehova.
Helt fysisk tog jeg en pude
og krammede den.
Jeg følte mig som et barn
der holdt fast i Jehovas ben -
- og ikke ville slippe igen -
- for han er den eneste
der stadig har de samme minder.
Han glemmer dem ikke, faktisk
husker han dem nok bedre end mig.
Og det er jo også ham der vil sørge for
at min mand får alle sine minder igen.
Efterhånden forstod jeg
at Jehovas syn på enker -
- er fuldstændigt anderledes
end verdens syn på enker.
Jehova gav israelitterne nogle love
om hvordan de skulle behandle enker.
Og det lærte mig
at Jehova er der for mig.
Nu har jeg ikke længere
et problem med ordet enke.
Jeg ved at Jehova vil tage sig af mig -
- og beskytte mig for han er
personligt interesseret i mig.
Og jeg ved at jeg nok skal
komme igennem den her prøve.

Holly Wood: Find glæde og mening i livet igen efter tabet af en ægtefælle