00:00:12
I vores distrikt har mange af
bygningerne meget høj sikkerhed.00:00:17
00:00:17
Der er mange lejlighedskomplekser -00:00:19
00:00:20
- hvor det kun er beboerne
der kan komme ind.00:00:22
00:00:23
Nogle dage møder jeg ikke et eneste
menneske på en hel formiddag.00:00:28
00:00:29
Er vores distrikt bare dårligt,
eller er det mig der er problemet?00:00:33
00:00:35
Pretoria er et enormt distrikt.00:00:38
00:00:38
Lige nu tjener vi
i en portugisisk menighed.00:00:41
00:00:41
Det er blevet sværere
at træffe folk -00:00:43
00:00:43
- og få et bibelstudie, hvor man
sidder hjemme hos dem.00:00:46
00:00:47
Vi havde fået for vane
at gå ud og stå i parkerne -00:00:50
00:00:50
- og se om vi kunne
finde nogle mennesker.00:00:53
00:00:53
Men det var et fremmed sprog,
så vi fandt ikke mange.00:00:55
00:00:56
Vi ventede på at folk
skulle komme til os -00:00:58
00:00:58
- men det virkede ikke,
så det var nedslående.00:01:01
00:01:01
Der skulle ske noget nyt.00:01:02
00:01:03
Der er ingen større glæde end
at se sandheden røre nogens hjerte.00:01:08
00:01:09
Jeg har ofte bedt til Jehova
om at finde et studie.00:01:12
00:01:12
Og jeg fik et bibelstudie.00:01:14
00:01:14
Hun overholdt altid vores aftaler.00:01:17
00:01:17
Hvis der var en udfordring,
så lavede vi bare en ny aftale.00:01:21
00:01:22
Men så mistede hun begejstringen.
Studiet var ikke vigtigt for hende mere.00:01:27
00:01:27
Hun mistede lysten til
at komme til møderne -00:01:30
00:01:30
- være sammen med vennerne
og lave forandringer.00:01:33
00:01:35
På vores familiestudie lavede vi et
detaljeret skema for vores tjeneste.00:01:40
00:01:40
Jeg plejede at gå i tjenesten
om formiddagen -00:01:43
00:01:43
- og så ordne det praktiske
derhjemme om eftermiddagen.00:01:46
00:01:46
Men nu lavede jeg det om
så jeg kunne -00:01:48
00:01:49
- få ordnet det derhjemme,
om formiddagen -00:01:51
00:01:51
- og så gå i tjenesten om eftermiddagen.00:01:54
00:01:54
Jeg bad Jehova om hjælp til at se om
det gav mening at fortsætte studiet.00:02:00
00:02:00
Jeg undersøgte emnet
i vores publikationer -00:02:03
00:02:03
- og så også en video der
handlede om at stoppe et studie.00:02:07
00:02:07
Så stod det klart for mig at det
var det jeg var nødt til at gøre -00:02:10
00:02:11
- men det var slet ikke nemt.00:02:13
00:02:13
Jeg er glad for at bruge det
vi har lært af trællen -00:02:16
00:02:16
- om at starte samtaler i butikken,
i parken eller med vores naboer.00:02:21
00:02:21
Det er en meget bedre måde at bruge
tiden på, for vi møder folk hvor de er.00:02:25
00:02:25
De er ude og handle
eller sælger på gaden.00:02:27
00:02:28
Vi mødte en ung mand
der solgte kartofler.00:02:30
00:02:30
Vi studerede hver tirsdag
med ham der på gaden -00:02:33
00:02:34
- og han gjorde fremskridt
og blev døbt inden for to år.00:02:37
00:02:37
Den største forandring var
at jeg begyndte at træffe folk.00:02:41
00:02:41
Det viste sig at der bare var mange der
ikke var hjemme om formiddagen.00:02:46
00:02:46
Når vi står ved standen,
så i stedet for bare at stå der -00:02:50
00:02:50
- og måske snakke med hinanden -00:02:52
00:02:52
- så lægger vi mærke til dem der
går forbi, og prøver at få øjenkontakt.00:02:57
00:02:57
Der var en kvinde
der nærmede sig standen -00:03:00
00:03:00
- jeg lagde mærke til at hun
bar en traditionel halskæde -00:03:03
00:03:03
- som man normalt har på
hvis en i familien er død.00:03:06
00:03:06
Jeg spurgte venligt om hun for nylig
havde mistet en, og hun sagde ja.00:03:11
00:03:11
Det var hendes far og hun
var virkelig ked af det.00:03:14
00:03:14
Vi viste hende et bibelvers
om opstandelsen.00:03:16
00:03:16
Og det blev hun rigtig glad for at se.
Hun sagde at det ændrede hendes liv.00:03:21
00:03:21
Man bruger tiden meget klogere, man
holder ikke bare vagt ved standen.00:03:25
00:03:25
Det endte med
at jeg måtte afslutte studiet.00:03:28
00:03:28
Jeg var helt knust over det -00:03:30
00:03:30
- selvom jeg vidste at det
var nødvendigt at gøre det.00:03:33
00:03:33
Fra da af lod jeg hende
være i Jehovas hænder -00:03:36
00:03:36
- og jeg vidste at han
ville tage sig af hende.00:03:39
00:03:39
Hvis det var Jehovas ønske
skulle hun nok lære ham at kende -00:03:44
00:03:44
- også hvis det ikke var mig
der kom til at hjælpe hende.00:03:47
00:03:48
Jeg begyndte at studere Bibelen
med nogle andre -00:03:50
00:03:51
- og fokusere mere på genbesøg.00:03:53
00:03:53
Det var nogle mennesker der havde
lyst til at ændre deres liv.00:03:57
00:03:57
Det er dem jeg skal bruge
min tid og energi på.00:04:01
00:04:01
Når jeg tænker over det, har distriktet
og menneskene jo ikke forandret sig.00:04:06
00:04:06
Det eneste jeg gjorde
var at ændre tidspunktet.00:04:09
00:04:09
Men nu hvor jeg møder folk
og kan få samtaler med dem -00:04:13
00:04:13
- er tjenesten meget
mere tilfredsstillende.00:04:16
00:04:16
Jehova har ikke givet op.00:04:17
00:04:18
Der er tid til at finde
dem med den rigtige indstilling.00:04:21
00:04:21
Og når vi ved at det gælder folks liv -00:04:23
00:04:23
- har vi lyst til at bruge vores tid
på den bedste måde.00:04:27
Elsk forkyndelsen: Brug tiden klogt
-
Elsk forkyndelsen: Brug tiden klogt
I vores distrikt har mange af
bygningerne meget høj sikkerhed.
Der er mange lejlighedskomplekser -
- hvor det kun er beboerne
der kan komme ind.
Nogle dage møder jeg ikke et eneste
menneske på en hel formiddag.
Er vores distrikt bare dårligt,
eller er det mig der er problemet?
Pretoria er et enormt distrikt.
Lige nu tjener vi
i en portugisisk menighed.
Det er blevet sværere
at træffe folk -
- og få et bibelstudie, hvor man
sidder hjemme hos dem.
Vi havde fået for vane
at gå ud og stå i parkerne -
- og se om vi kunne
finde nogle mennesker.
Men det var et fremmed sprog,
så vi fandt ikke mange.
Vi ventede på at folk
skulle komme til os -
- men det virkede ikke,
så det var nedslående.
Der skulle ske noget nyt.
Der er ingen større glæde end
at se sandheden røre nogens hjerte.
Jeg har ofte bedt til Jehova
om at finde et studie.
Og jeg fik et bibelstudie.
Hun overholdt altid vores aftaler.
Hvis der var en udfordring,
så lavede vi bare en ny aftale.
Men så mistede hun begejstringen.
Studiet var ikke vigtigt for hende mere.
Hun mistede lysten til
at komme til møderne -
- være sammen med vennerne
og lave forandringer.
På vores familiestudie lavede vi et
detaljeret skema for vores tjeneste.
Jeg plejede at gå i tjenesten
om formiddagen -
- og så ordne det praktiske
derhjemme om eftermiddagen.
Men nu lavede jeg det om
så jeg kunne -
- få ordnet det derhjemme,
om formiddagen -
- og så gå i tjenesten om eftermiddagen.
Jeg bad Jehova om hjælp til at se om
det gav mening at fortsætte studiet.
Jeg undersøgte emnet
i vores publikationer -
- og så også en video der
handlede om at stoppe et studie.
Så stod det klart for mig at det
var det jeg var nødt til at gøre -
- men det var slet ikke nemt.
Jeg er glad for at bruge det
vi har lært af trællen -
- om at starte samtaler i butikken,
i parken eller med vores naboer.
Det er en meget bedre måde at bruge
tiden på, for vi møder folk hvor de er.
De er ude og handle
eller sælger på gaden.
Vi mødte en ung mand
der solgte kartofler.
Vi studerede hver tirsdag
med ham der på gaden -
- og han gjorde fremskridt
og blev døbt inden for to år.
Den største forandring var
at jeg begyndte at træffe folk.
Det viste sig at der bare var mange der
ikke var hjemme om formiddagen.
Når vi står ved standen,
så i stedet for bare at stå der -
- og måske snakke med hinanden -
- så lægger vi mærke til dem der
går forbi, og prøver at få øjenkontakt.
Der var en kvinde
der nærmede sig standen -
- jeg lagde mærke til at hun
bar en traditionel halskæde -
- som man normalt har på
hvis en i familien er død.
Jeg spurgte venligt om hun for nylig
havde mistet en, og hun sagde ja.
Det var hendes far og hun
var virkelig ked af det.
Vi viste hende et bibelvers
om opstandelsen.
Og det blev hun rigtig glad for at se.
Hun sagde at det ændrede hendes liv.
Man bruger tiden meget klogere, man
holder ikke bare vagt ved standen.
Det endte med
at jeg måtte afslutte studiet.
Jeg var helt knust over det -
- selvom jeg vidste at det
var nødvendigt at gøre det.
Fra da af lod jeg hende
være i Jehovas hænder -
- og jeg vidste at han
ville tage sig af hende.
Hvis det var Jehovas ønske
skulle hun nok lære ham at kende -
- også hvis det ikke var mig
der kom til at hjælpe hende.
Jeg begyndte at studere Bibelen
med nogle andre -
- og fokusere mere på genbesøg.
Det var nogle mennesker der havde
lyst til at ændre deres liv.
Det er dem jeg skal bruge
min tid og energi på.
Når jeg tænker over det, har distriktet
og menneskene jo ikke forandret sig.
Det eneste jeg gjorde
var at ændre tidspunktet.
Men nu hvor jeg møder folk
og kan få samtaler med dem -
- er tjenesten meget
mere tilfredsstillende.
Jehova har ikke givet op.
Der er tid til at finde
dem med den rigtige indstilling.
Og når vi ved at det gælder folks liv -
- har vi lyst til at bruge vores tid
på den bedste måde.
-