00:00:12
Jeg er ikke opvokset i sandheden,
og da jeg blev et af Jehovas Vidner -00:00:16
00:00:16
- var min familie og dem fra
min tidligere religion meget imod det.00:00:20
00:00:20
Nogle gange hånede de mig ligefrem -00:00:23
00:00:23
- og det gjorde at jeg blev
ret nervøs ved forkyndelsen.00:00:27
00:00:27
Allerede som lille begyndte jeg
at arbejde i markerne.00:00:31
00:00:31
Jeg blev så ked af det
når jeg så de andre børn gå i skole -00:00:34
00:00:34
- og jeg sagde:
“Jeg vil også gerne lære at læse.”00:00:37
00:00:37
Men desværre fik jeg
aldrig mulighed for det som barn.00:00:42
00:00:42
Jeg var meget nervøs
for at skulle ud at forkynde -00:00:45
00:00:45
- og jeg tænkte: “Er der nogen der har
lyst til at høre hvad jeg har at sige?00:00:49
00:00:49
Vil de overhovedet åbne døren?”00:00:52
00:00:52
Mine forældre er Jehovas Vidner,
så jeg er vokset op i sandheden -00:00:56
00:00:56
- men jeg har altid været meget genert.00:00:59
00:00:59
Og derfor har jeg haft
meget svært ved at udtrykke mig.00:01:03
00:01:03
Når jeg skulle forklare andre noget -00:01:06
00:01:06
- endte det nogle gange med
at jeg sagde noget helt andet.00:01:09
00:01:10
Og under pandemien blev det
meget værre med min generthed -00:01:15
00:01:15
- fordi jeg oven i den
også udviklede en angstlidelse.00:01:19
00:01:19
Jeg var så usikker
på mig selv i tjenesten -00:01:22
00:01:22
- at jeg plejede at sige
til den bror jeg fulgtes med:00:01:25
00:01:25
“Vil du ikke nok tage besøgene?
Jeg er bare med i dag og lytter.”00:01:30
00:01:30
På grund af min angst
kom det at tale med andre -00:01:33
00:01:33
- til at fylde rigtig meget i mit hoved.00:01:35
00:01:36
Jeg var så bange for at jeg ville
komme til at sige noget forkert -00:01:39
00:01:40
- eller at andre ville synes
at det jeg sagde, var mærkeligt.00:01:43
00:01:44
Derfor blev forkyndelsen
en stor udfordring for mig.00:01:47
00:01:48
Jeg kan huske at jeg en dag
mødte en dame der sagde:00:01:50
00:01:51
“Hvordan kan du undervise andre
når du ikke engang selv kan læse?”00:01:55
00:01:56
Det gjorde mig virkelig ked af det.00:01:58
00:02:01
Bøn hjalp mig rigtig meget.00:02:03
00:02:03
Hver gang jeg kunne mærke i tjenesten
at jeg blev nervøs og bange -00:02:07
00:02:07
- bad jeg altid
en hurtig bøn til Jehova.00:02:10
00:02:10
Og det hjalp.
Jeg kunne mærke at jeg fik ro på.00:02:14
00:02:14
Det føltes som om at Jehova tog mig
i hånden og hjalp mig til at fortsætte.00:02:20
00:02:20
Jeg sagde til mig selv: “Det kan
godt være at jeg ikke kan læse -00:02:24
00:02:24
- men jeg behøver ikke at være bange,
for Jehova hjælper mig jo.”00:02:28
00:02:28
Så jeg bad til ham
hver gang jeg blev nervøs.00:02:31
00:02:31
Jeg samarbejdede med
en erfaren søster i tjenesten -00:02:34
00:02:34
- og det var en stor hjælp for mig.00:02:36
00:02:37
Hun mindede mig om at det er
Jehova der gør os kvalificerede -00:02:40
00:02:40
- til de forskellige
opgaver han giver os -00:02:43
00:02:43
- og ikke vores egne evner.00:02:45
00:02:45
Jeg har lært meget af alle de brødre
og søstre jeg har gået i tjenesten med.00:02:50
00:02:50
Når de fortæller om deres
oplevelser i forkyndelsen -00:02:53
00:02:53
- og om hvordan Jehova
har hjulpet dem til at være modige -00:02:57
00:02:57
- styrker det mig virkelig.00:02:59
00:02:59
For hvis de kan klare det
med Jehovas hjælp -00:03:02
00:03:02
- så kan jeg også.00:03:04
00:03:05
Jeg har bemærket
at jeg nogle gange i tjenesten -00:03:08
00:03:08
- godt kan komme til at snakke
for meget om hvad jeg selv tænker.00:03:12
00:03:12
Men når Jesus forkyndte,
brugte han altid Guds ord.00:03:16
00:03:16
Så jeg prøver at efterligne ham -00:03:18
00:03:19
- og det har hjulpet mig til
ikke at snakke for meget selv.00:03:22
00:03:22
Jeg forsøger at gøre det enkelt
når jeg er i forkyndelsen.00:03:26
00:03:26
Det kan være jeg siger:
“Nå, du er lige ved at feje.”00:03:30
00:03:30
Eller: “Sikke en flot have! Hvor er det
nogle smukke blomster du har.”00:03:34
00:03:34
Og så siger jeg: “Bibelen kan
hjælpe os til at lære endnu mere -00:03:38
00:03:39
- om alle de smukke ting Gud har skabt.”00:03:42
00:03:42
Noget der hjælper mig mest,
er at Jesus sagde:00:03:45
00:03:45
“Jeg er med jer alle dage.”00:03:47
00:03:47
Og jeg synes det er opmuntrende,
fordi det minder mig om -00:03:51
00:03:51
- at jeg ikke er alene
når jeg forkynder.00:03:53
00:03:53
Jesus er med mig.00:03:56
00:03:56
Folk der ikke kan læse,
må ikke tro at de ikke kan lære noget -00:04:00
00:04:01
- for der er så meget vi kan lytte til.00:04:03
00:04:03
Og det er virkelig en gave.00:04:06
00:04:06
Så man må ikke give op.00:04:09
00:04:09
Selvom jeg ikke kunne læse,
lærte jeg Jehovas navn at kende.00:04:14
00:04:14
Og ved hjælp af hans organisation
har jeg også lært at læse nu.00:04:19
00:04:19
Jeg er så stolt af at kende Jehova
og bære hans navn.00:04:25
00:04:25
Jeg kendte slet ikke hans navn før,
men hvor er det smukt!00:04:28
00:04:28
Jehova har virkelig vist mig
at han lever op til sit navn.00:04:32
00:04:32
Han får os til at blive
det der er nødvendigt at vi bliver -00:04:35
00:04:36
- for nu er en genert person som mig
blevet en modig forkynder.00:04:41
00:04:42
Jeg er taknemmelig
for at være en del af Jehovas folk.00:04:45
00:04:45
Jeg har lært så mange
skønne ting om Jehova -00:04:49
00:04:49
- og om Bibelen
som jeg kan dele med andre.00:04:51
00:04:52
Og det er noget
der giver mig stor glæde.00:04:55
00:04:55
Nu glæder jeg mig faktisk til
at skulle i forkyndelsen -00:04:58
00:04:59
- fordi jeg ved
at Jehova nok skal hjælpe mig.00:05:01
00:05:02
Det er ham der sætter mig i stand til
at vise andre hans store kærlighed.00:05:07
Elsk forkyndelsen: Overvind usikkerhed
-
Elsk forkyndelsen: Overvind usikkerhed
Jeg er ikke opvokset i sandheden,
og da jeg blev et af Jehovas Vidner -
- var min familie og dem fra
min tidligere religion meget imod det.
Nogle gange hånede de mig ligefrem -
- og det gjorde at jeg blev
ret nervøs ved forkyndelsen.
Allerede som lille begyndte jeg
at arbejde i markerne.
Jeg blev så ked af det
når jeg så de andre børn gå i skole -
- og jeg sagde:
“Jeg vil også gerne lære at læse.”
Men desværre fik jeg
aldrig mulighed for det som barn.
Jeg var meget nervøs
for at skulle ud at forkynde -
- og jeg tænkte: “Er der nogen der har
lyst til at høre hvad jeg har at sige?
Vil de overhovedet åbne døren?”
Mine forældre er Jehovas Vidner,
så jeg er vokset op i sandheden -
- men jeg har altid været meget genert.
Og derfor har jeg haft
meget svært ved at udtrykke mig.
Når jeg skulle forklare andre noget -
- endte det nogle gange med
at jeg sagde noget helt andet.
Og under pandemien blev det
meget værre med min generthed -
- fordi jeg oven i den
også udviklede en angstlidelse.
Jeg var så usikker
på mig selv i tjenesten -
- at jeg plejede at sige
til den bror jeg fulgtes med:
“Vil du ikke nok tage besøgene?
Jeg er bare med i dag og lytter.”
På grund af min angst
kom det at tale med andre -
- til at fylde rigtig meget i mit hoved.
Jeg var så bange for at jeg ville
komme til at sige noget forkert -
- eller at andre ville synes
at det jeg sagde, var mærkeligt.
Derfor blev forkyndelsen
en stor udfordring for mig.
Jeg kan huske at jeg en dag
mødte en dame der sagde:
“Hvordan kan du undervise andre
når du ikke engang selv kan læse?”
Det gjorde mig virkelig ked af det.
Bøn hjalp mig rigtig meget.
Hver gang jeg kunne mærke i tjenesten
at jeg blev nervøs og bange -
- bad jeg altid
en hurtig bøn til Jehova.
Og det hjalp.
Jeg kunne mærke at jeg fik ro på.
Det føltes som om at Jehova tog mig
i hånden og hjalp mig til at fortsætte.
Jeg sagde til mig selv: “Det kan
godt være at jeg ikke kan læse -
- men jeg behøver ikke at være bange,
for Jehova hjælper mig jo.”
Så jeg bad til ham
hver gang jeg blev nervøs.
Jeg samarbejdede med
en erfaren søster i tjenesten -
- og det var en stor hjælp for mig.
Hun mindede mig om at det er
Jehova der gør os kvalificerede -
- til de forskellige
opgaver han giver os -
- og ikke vores egne evner.
Jeg har lært meget af alle de brødre
og søstre jeg har gået i tjenesten med.
Når de fortæller om deres
oplevelser i forkyndelsen -
- og om hvordan Jehova
har hjulpet dem til at være modige -
- styrker det mig virkelig.
For hvis de kan klare det
med Jehovas hjælp -
- så kan jeg også.
Jeg har bemærket
at jeg nogle gange i tjenesten -
- godt kan komme til at snakke
for meget om hvad jeg selv tænker.
Men når Jesus forkyndte,
brugte han altid Guds ord.
Så jeg prøver at efterligne ham -
- og det har hjulpet mig til
ikke at snakke for meget selv.
Jeg forsøger at gøre det enkelt
når jeg er i forkyndelsen.
Det kan være jeg siger:
“Nå, du er lige ved at feje.”
Eller: “Sikke en flot have! Hvor er det
nogle smukke blomster du har.”
Og så siger jeg: “Bibelen kan
hjælpe os til at lære endnu mere -
- om alle de smukke ting Gud har skabt.”
Noget der hjælper mig mest,
er at Jesus sagde:
“Jeg er med jer alle dage.”
Og jeg synes det er opmuntrende,
fordi det minder mig om -
- at jeg ikke er alene
når jeg forkynder.
Jesus er med mig.
Folk der ikke kan læse,
må ikke tro at de ikke kan lære noget -
- for der er så meget vi kan lytte til.
Og det er virkelig en gave.
Så man må ikke give op.
Selvom jeg ikke kunne læse,
lærte jeg Jehovas navn at kende.
Og ved hjælp af hans organisation
har jeg også lært at læse nu.
Jeg er så stolt af at kende Jehova
og bære hans navn.
Jeg kendte slet ikke hans navn før,
men hvor er det smukt!
Jehova har virkelig vist mig
at han lever op til sit navn.
Han får os til at blive
det der er nødvendigt at vi bliver -
- for nu er en genert person som mig
blevet en modig forkynder.
Jeg er taknemmelig
for at være en del af Jehovas folk.
Jeg har lært så mange
skønne ting om Jehova -
- og om Bibelen
som jeg kan dele med andre.
Og det er noget
der giver mig stor glæde.
Nu glæder jeg mig faktisk til
at skulle i forkyndelsen -
- fordi jeg ved
at Jehova nok skal hjælpe mig.
Det er ham der sætter mig i stand til
at vise andre hans store kærlighed.
-