00:00:11
Vi har altid haft lyst til at flytte
til et sted med større behov -00:00:15
00:00:15
- men vi var bekymrede for økonomien.00:00:17
00:00:17
Vi boede i Lima hvor det var nemt
at finde arbejde, og vi var bange for -00:00:21
00:00:21
- vi ikke kunne forsørge os selv
hvis vi flyttede et andet sted hen.00:00:25
00:00:25
Da Jeremy begyndte at tale om hans
lille drøm om at blive pioner igen -00:00:30
00:00:31
- må jeg indrømme at jeg ikke
var særligt pjattet med idéen.00:00:34
00:00:34
Vi havde været pionerer sammen,
men det var mange år siden.00:00:38
00:00:38
Og vi havde stadig
fem hjemmeboende børn.00:00:41
00:00:41
Hans far var syg, og min far
var heller ikke særligt frisk.00:00:45
00:00:45
Jeg meldte mig som pioner
da jeg var færdig med skolen.00:00:49
00:00:49
Efter omkring et år
blev jeg diagnosticeret med -00:00:52
00:00:52
- en alvorlig kronisk lidelse der gør
at jeg har meget begrænset med energi.00:00:57
00:00:57
Jeg måtte erkende at jeg desværre
var nødt til at stoppe som pioner.00:01:01
00:01:01
Jeg havde været så glad for
at kunne gøre noget ekstra for Jehova -00:01:05
00:01:05
- så det føltes som om jeg sad fast
et meget mørkt sted. 00:01:10
00:01:10
Der var ikke noget lys
for enden af tunnelen.00:01:13
00:01:14
Jeg tænker ofte på Jakob -00:01:16
00:01:16
- der i 1. Mosebog 32
kæmpede med en engel.00:01:20
00:01:20
Han nægtede at give slip
før han fik en velsignelse.00:01:23
00:01:23
Det har lært mig at det
nogle gange kræver noget -00:01:26
00:01:26
- at man må bringe nogle ofre
for at få Jehovas velsignelse -00:01:29
00:01:30
- og selvfølgelig en hel masse bønner.00:01:33
00:01:33
Et vers der hjalp os,
var Salme 34:8, hvor der står:00:01:37
00:01:37
“Smag og se at Jehova er god.”00:01:39
00:01:40
Det mindede os om at Jehova altid
vil velsigne dem der tager skridtet.00:01:44
00:01:44
Noget der hjalp meget, var at dykke ned
i beretningen om den fattige enke -00:01:48
00:01:49
- og prøve at forstå
hvordan Jehova så på hende.00:01:52
00:01:52
Det overbeviser mig om -00:01:54
00:01:54
- at Jehova virkelig ser
de anstrengelser jeg gør mig -00:01:57
00:01:58
- og er tilfreds med det
jeg personligt kan give ham.00:02:01
00:02:01
Da vi endelig fik fortalt vores chefer
at vi ville sige op -00:02:05
00:02:05
- tilbød de at fordoble vores løn.00:02:07
00:02:08
Men vi var besluttede på at flytte
til et sted med større behov.00:02:11
00:02:11
Det var lige meget om vi skulle feje
gader eller sælge noget på et marked -00:02:16
00:02:16
- bare vi fik mere tid til forkyndelsen.00:02:19
00:02:19
Forkyndelsen var helt fantastisk
det nye sted.00:02:21
00:02:22
Der var så mange der gerne ville
lære om Jehova og have bibelstudier.00:02:26
00:02:26
Fordi der var så mange
der gerne ville studere -00:02:29
00:02:29
- startede vi tit tidligt om morgenen
og fortsatte til sent ud på aftenen.00:02:33
00:02:33
Vi har en fælleskalender -00:02:36
00:02:36
- der er fuldstændigt proppet
med alt det vi skal.00:02:39
00:02:39
Vi prøver at være organiserede
og hjælpe hinanden.00:02:42
00:02:42
Hvis vi ved at en først kommer sent
hjem, prøver vi at koordinere tingene.00:02:47
00:02:47
Jeg har forstået at jeg sagtens
kan have missionærånden.00:02:52
00:02:52
Hver måned kigger jeg på min kalender
og ser om jeg kan lave aftaler med -00:02:56
00:02:56
- vennerne så jeg kan forkynde sammen
med dem over videokonference.00:03:00
00:03:00
Jeg prøver også at være
på udkig efter muligheder for -00:03:04
00:03:04
- at flette en bibelsk tanke ind
når jeg skriver med min kusine.00:03:07
00:03:08
Og når mit helbred tillader det -00:03:10
00:03:10
- tager jeg med ud fra hus til hus,
og det elsker jeg.00:03:13
00:03:13
Efter at vi havde boet der et år,
løb vi tør for penge.00:03:17
00:03:17
En morgen bad vi: “Jehova, hjælp os -00:03:21
00:03:21
- med at sætte Riget først”,
og så tog vi i forkyndelsen.00:03:24
00:03:24
Og i det sidste hus i distriktet -00:03:26
00:03:26
- var der en kvinde der gav os
en pose fuld af grøntsager.00:03:30
00:03:30
Og hendes nabo kom så også ud
og gav os en kurv fyldt med madvarer.00:03:34
00:03:35
- Og kan du huske hvad du så sagde?
- Ja, Jehova handler for os.00:03:38
00:03:38
Det eneste der mangler, er kødet.00:03:41
00:03:41
Men da vi kom hjem, kom en søsters
datter så forbi med en masse kød til os.00:03:47
00:03:47
Vi blev så rørte.00:03:49
00:03:49
Når vi kigger tilbage, kan vi se
hvor sand Salme 34:8 er.00:03:54
00:03:54
Vi har smagt og set
at Jehova virkelig er god.00:03:58
00:03:58
Vi har været pionerer sammen
med vores tre ældste børn.00:04:01
00:04:01
Og de to yngste piger har som mål -00:04:04
00:04:04
- at blive pionerer
når de er færdige med skolen.00:04:07
00:04:07
Vi føler os meget tætte i familien
fordi vi kan tjene Jehova sammen.00:04:11
00:04:11
Det er den største velsignelse
man kan forstille sig, faktisk.00:04:15
00:04:15
Jeg har lært at jeg faktisk kan udvide
min tjeneste ved at gøre det jeg kan.00:04:19
00:04:19
Så fokusere jeg ikke
alt for meget på mig selv.00:04:22
00:04:22
Jeg har også den glæde
at kunne lede et bibelstudie lige nu.00:04:26
00:04:26
Vi studerer som regel over Zoom,
men en gang om måneden -00:04:29
00:04:29
- kommer hun hjem til mig,
og så studerer vi et kapitel sammen der.00:04:33
00:04:33
Hun er også begyndt at svare
til vores møder.00:04:36
00:04:36
At se hende vokse åndeligt,
endda på områder -00:04:39
00:04:39
- jeg ikke først lægger mærke til,
har været en stor glæde for mig.00:04:43
00:04:44
Det kan nemt virke uoverskueligt
at skulle gøre mere i tjenesten -00:04:48
00:04:48
- men nogle gange kan det
bare være i vores eget hoved.00:04:51
00:04:52
Hvis vi kaster os ud i det, vil Jehova
give os styrke til at kunne klare det.00:04:57
Elsk forkyndelsen: Udvid din tjeneste
-
Elsk forkyndelsen: Udvid din tjeneste
Vi har altid haft lyst til at flytte
til et sted med større behov -
- men vi var bekymrede for økonomien.
Vi boede i Lima hvor det var nemt
at finde arbejde, og vi var bange for -
- vi ikke kunne forsørge os selv
hvis vi flyttede et andet sted hen.
Da Jeremy begyndte at tale om hans
lille drøm om at blive pioner igen -
- må jeg indrømme at jeg ikke
var særligt pjattet med idéen.
Vi havde været pionerer sammen,
men det var mange år siden.
Og vi havde stadig
fem hjemmeboende børn.
Hans far var syg, og min far
var heller ikke særligt frisk.
Jeg meldte mig som pioner
da jeg var færdig med skolen.
Efter omkring et år
blev jeg diagnosticeret med -
- en alvorlig kronisk lidelse der gør
at jeg har meget begrænset med energi.
Jeg måtte erkende at jeg desværre
var nødt til at stoppe som pioner.
Jeg havde været så glad for
at kunne gøre noget ekstra for Jehova -
- så det føltes som om jeg sad fast
et meget mørkt sted.
Der var ikke noget lys
for enden af tunnelen.
Jeg tænker ofte på Jakob -
- der i 1. Mosebog 32
kæmpede med en engel.
Han nægtede at give slip
før han fik en velsignelse.
Det har lært mig at det
nogle gange kræver noget -
- at man må bringe nogle ofre
for at få Jehovas velsignelse -
- og selvfølgelig en hel masse bønner.
Et vers der hjalp os,
var Salme 34:8, hvor der står:
“Smag og se at Jehova er god.”
Det mindede os om at Jehova altid
vil velsigne dem der tager skridtet.
Noget der hjalp meget, var at dykke ned
i beretningen om den fattige enke -
- og prøve at forstå
hvordan Jehova så på hende.
Det overbeviser mig om -
- at Jehova virkelig ser
de anstrengelser jeg gør mig -
- og er tilfreds med det
jeg personligt kan give ham.
Da vi endelig fik fortalt vores chefer
at vi ville sige op -
- tilbød de at fordoble vores løn.
Men vi var besluttede på at flytte
til et sted med større behov.
Det var lige meget om vi skulle feje
gader eller sælge noget på et marked -
- bare vi fik mere tid til forkyndelsen.
Forkyndelsen var helt fantastisk
det nye sted.
Der var så mange der gerne ville
lære om Jehova og have bibelstudier.
Fordi der var så mange
der gerne ville studere -
- startede vi tit tidligt om morgenen
og fortsatte til sent ud på aftenen.
Vi har en fælleskalender -
- der er fuldstændigt proppet
med alt det vi skal.
Vi prøver at være organiserede
og hjælpe hinanden.
Hvis vi ved at en først kommer sent
hjem, prøver vi at koordinere tingene.
Jeg har forstået at jeg sagtens
kan have missionærånden.
Hver måned kigger jeg på min kalender
og ser om jeg kan lave aftaler med -
- vennerne så jeg kan forkynde sammen
med dem over videokonference.
Jeg prøver også at være
på udkig efter muligheder for -
- at flette en bibelsk tanke ind
når jeg skriver med min kusine.
Og når mit helbred tillader det -
- tager jeg med ud fra hus til hus,
og det elsker jeg.
Efter at vi havde boet der et år,
løb vi tør for penge.
En morgen bad vi: “Jehova, hjælp os -
- med at sætte Riget først”,
og så tog vi i forkyndelsen.
Og i det sidste hus i distriktet -
- var der en kvinde der gav os
en pose fuld af grøntsager.
Og hendes nabo kom så også ud
og gav os en kurv fyldt med madvarer.
- Og kan du huske hvad du så sagde?
- Ja, Jehova handler for os.
Det eneste der mangler, er kødet.
Men da vi kom hjem, kom en søsters
datter så forbi med en masse kød til os.
Vi blev så rørte.
Når vi kigger tilbage, kan vi se
hvor sand Salme 34:8 er.
Vi har smagt og set
at Jehova virkelig er god.
Vi har været pionerer sammen
med vores tre ældste børn.
Og de to yngste piger har som mål -
- at blive pionerer
når de er færdige med skolen.
Vi føler os meget tætte i familien
fordi vi kan tjene Jehova sammen.
Det er den største velsignelse
man kan forstille sig, faktisk.
Jeg har lært at jeg faktisk kan udvide
min tjeneste ved at gøre det jeg kan.
Så fokusere jeg ikke
alt for meget på mig selv.
Jeg har også den glæde
at kunne lede et bibelstudie lige nu.
Vi studerer som regel over Zoom,
men en gang om måneden -
- kommer hun hjem til mig,
og så studerer vi et kapitel sammen der.
Hun er også begyndt at svare
til vores møder.
At se hende vokse åndeligt,
endda på områder -
- jeg ikke først lægger mærke til,
har været en stor glæde for mig.
Det kan nemt virke uoverskueligt
at skulle gøre mere i tjenesten -
- men nogle gange kan det
bare være i vores eget hoved.
Hvis vi kaster os ud i det, vil Jehova
give os styrke til at kunne klare det.
-