00:00:00
Alexandre og jeg
blev gift i juni 2007.00:00:05
00:00:05
På det tidspunkt
var hans helbred rimelig godt -00:00:08
00:00:09
- men som tiden gik
blev det værre og værre.00:00:12
00:00:12
Nu har han brug for hjælp til
at komme ud på toilettet -00:00:16
00:00:16
- til at knappe sine skjorter,
barbere sig -00:00:20
00:00:20
- og til at lave sine øvelser
for at holde kroppen i gang.00:00:23
00:00:25
Nogle gange følte jeg mig meget alene.00:00:28
00:00:31
Men jeg er ikke alene.00:00:33
00:00:33
Det har jeg ikke været
på noget tidspunkt.00:00:35
00:00:36
Vores brødre og søstre
har hele tiden været der for os.00:00:39
00:00:39
Mange af dem har hjulpet os
med praktiske ting -00:00:42
00:00:42
- som for eksempel at fikse
noget på huset eller på kørestolen.00:00:47
00:00:47
De har virkelig været
en stor hjælp for os.00:00:50
00:00:50
Noget andet der hjælper mig
virkelig meget -00:00:53
00:00:53
- er Jehovas løfte om en bedre fremtid.00:00:56
00:00:56
Det sætter tingene
i et større perspektiv -00:00:59
00:00:59
- og minder mig om at det vi oplever nu,
ikke vil fortsætte for altid.00:01:03
00:01:05
Når jeg tænker på den nye verden,
forestiller jeg mig at vi er der -00:01:09
00:01:10
- og at Alexandre
ikke længere sidder i kørestol.00:01:13
00:01:13
Det er som Paulus siger -00:01:15
00:01:15
- de prøvelser vi kommer ud for i dag,
er “kortvarige og lette” -00:01:19
00:01:19
- men velsignelserne fra Jehova
“vil vare evigt”.00:01:23
00:01:23
Det er vi nødt til at fokusere på.00:01:25
00:01:32
Jeg er født og opvokset
i Mariupol i Ukraine.00:01:36
00:01:36
Jeg var så glad for
at bo i den smukke og grønne by.00:01:40
00:01:40
Men lige pludselig blev der
vendt op og ned på alting.00:01:44
00:01:46
Det hele var meget overvældende -00:01:48
00:01:48
- og vi hørte hele tiden nogle
frygtelige nyheder om krigen.00:01:52
00:01:52
Når man ser al den ødelæggelse,
som sker lige i den by man bor i -00:01:58
00:01:58
- så tænker man:
‘Hvad nu? Hvad skal jeg gøre?’00:02:02
00:02:02
Men så beder man til Jehova,
og så kommer der en løsning.00:02:06
00:02:07
Jeg vidste at jeg
blev nødt til at flygte -00:02:10
00:02:10
- men ikke hvor jeg
skulle tage hen.00:02:12
00:02:18
Brødrene hjalp os virkelig med alting.
Jeg er så taknemmelig.00:02:22
00:02:22
De sørgede for at vi havde
mad og vand og strøm.00:02:25
00:02:25
Der findes simpelthen ikke ord
for den store kærlighed de viste os.00:02:29
00:02:33
Bøn er det der hjælper en
til at holde ud.00:02:36
00:02:36
Man får indre fred.00:02:39
00:02:39
Guds ånd giver os mod
og styrker vores håb.00:02:43
00:02:44
Når man stoler på Jehova,
vil han aldrig svigte en.00:02:48
00:02:49
Der er ingen grund til
at frygte fremtiden når vi har Jehova.00:02:53
00:02:53
Det er der virkelig ikke!00:02:55
Du kan gå fremtiden trygt i møde!
-
Du kan gå fremtiden trygt i møde!
Alexandre og jeg
blev gift i juni 2007.
På det tidspunkt
var hans helbred rimelig godt -
- men som tiden gik
blev det værre og værre.
Nu har han brug for hjælp til
at komme ud på toilettet -
- til at knappe sine skjorter,
barbere sig -
- og til at lave sine øvelser
for at holde kroppen i gang.
Nogle gange følte jeg mig meget alene.
Men jeg er ikke alene.
Det har jeg ikke været
på noget tidspunkt.
Vores brødre og søstre
har hele tiden været der for os.
Mange af dem har hjulpet os
med praktiske ting -
- som for eksempel at fikse
noget på huset eller på kørestolen.
De har virkelig været
en stor hjælp for os.
Noget andet der hjælper mig
virkelig meget -
- er Jehovas løfte om en bedre fremtid.
Det sætter tingene
i et større perspektiv -
- og minder mig om at det vi oplever nu,
ikke vil fortsætte for altid.
Når jeg tænker på den nye verden,
forestiller jeg mig at vi er der -
- og at Alexandre
ikke længere sidder i kørestol.
Det er som Paulus siger -
- de prøvelser vi kommer ud for i dag,
er “kortvarige og lette” -
- men velsignelserne fra Jehova
“vil vare evigt”.
Det er vi nødt til at fokusere på.
Jeg er født og opvokset
i Mariupol i Ukraine.
Jeg var så glad for
at bo i den smukke og grønne by.
Men lige pludselig blev der
vendt op og ned på alting.
Det hele var meget overvældende -
- og vi hørte hele tiden nogle
frygtelige nyheder om krigen.
Når man ser al den ødelæggelse,
som sker lige i den by man bor i -
- så tænker man:
‘Hvad nu? Hvad skal jeg gøre?’
Men så beder man til Jehova,
og så kommer der en løsning.
Jeg vidste at jeg
blev nødt til at flygte -
- men ikke hvor jeg
skulle tage hen.
Brødrene hjalp os virkelig med alting.
Jeg er så taknemmelig.
De sørgede for at vi havde
mad og vand og strøm.
Der findes simpelthen ikke ord
for den store kærlighed de viste os.
Bøn er det der hjælper en
til at holde ud.
Man får indre fred.
Guds ånd giver os mod
og styrker vores håb.
Når man stoler på Jehova,
vil han aldrig svigte en.
Der er ingen grund til
at frygte fremtiden når vi har Jehova.
Det er der virkelig ikke!
-